Danskerne holder ferie på sociale medier

Engang var ferie synonymt med total afslapning, en god bog og måske et postkort hjem til venner og familie. Det var dengang. En ny spørgeundersøgelse* viser, at 62 % benytter sociale medier, mest facebook, før under og efter ferien i udlandet, og mest til at vise fotos og kommentere fra ferien. Samtidig medbringer 56 % en Iphone, tablet eller lignende på ferien, mens 66 % også fortsat sværger til den gode, gammeldags bog, der dog har fået hård konkurrence.

– Se dig omkring næste gang du er på ferie. Rundt ved hotelpoolen og på stranden ligger der fortsat mange og læser i en god feriebog, men ligeså mange læser den på Ipad eller andre elektroniske e-bogslæsere, og masser har deres Iphones og smartphones med som kamera og til at tjekke mails og facebook på, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

17 % svarer, de arbejder en smule på ferien ved at tjekke mails, og sende lidt sms og mails under ferien.
– Grænserne mellem fritid og arbejde er blevet langt mere flydende, og mange føler ikke det forstyrrer deres ferie, at de lige tjekker op på arbejdssituationen fra deres smartphone, mens de ligger ved poolen med en drink og familien omkring sig, og nyder livet. Sådan er ferien for mange i dag, i hvert fald for dem + 55 år, siger Stig Elling.

TOP 3 over ting vi medbringer på ferien:
1: Solbriller/hat
2: En god bog
3: Iphone, tablet el. lign.

* Undersøgelsen er besvaret af ca. 1000 personer via startour.dk

###

Fakta:
Star Tour A/S er Danmarks største charterrejsearrangør med en markedsandel i 2012 på 28 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

DM vil gøre op med os og dem i trafikken

FDM sætter de kommende måneder fokus på de mange trafikanter, der udfordrer trafikkulturen på vejene.

Bilister, cyklister, MC er, motionister. Det er eksempler på de trafikanter, der nogle gange skaber irritation eller ryger verbalt eller fysisk i totterne på hinanden på grund af uforudsete hændelser i trafikken. Men mange af disse konflikter kunne undgås, hvis trafikanterne udviste lidt mere hensyn til hinanden.

Færdselsloven skal selvfølgelig følges, men mange glemmer, at færdselsloven også indeholder en paragraf om, at man skal vise hensyn til hinanden. Hvis flere efterlevede den paragraf ville der helt sikkert opstå færre os og dem -situationer i trafikken , siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

FDM vil bl.a. i magasinet Motor sætte fokus på nogle af de ting, der opstår når forskellige trafikanter mødes. Ved at fortælle om færdselsregler, fordomme og personlige oplevelser fra trafikken, ønsker FDM at gøre vejene til et endnu mere rart og sikkert sted at færdes.

Vi ønsker at gøre op med os og dem -kulturen. Trafikken vil glide meget bedre og risikoen for at der opstår uheld vil blive minimeret, hvis vi i stedet udviste lidt mere hensyn til hinanden. Der skal være plads til hverdagens uforudsete hændelser i trafikken. Der kommer sjældent noget godt ud af at chikanere andre trafikanter. Tværtimod kan det skabe meget farlige situationer , siger Thomas Møller Thomsen.

De første trafikanter, der er fokus på, er motionisterne. I apriludgaven af Motor fortæller en cykelrytter om de oplevelser han har været udsat for i mødet med bilisterne, ligesom færdselsreglerne for motionister ridses op.

Læs mere om os og dem på fdm.dk/osogdem , hvor det også er muligt at deltage i debatten om den gode trafikkultur.

Læs mere her

Markedet hungrer efter større brugte biler

Der er stor efterspørgsel efter brugtbiler i firmabil- og MPV-klassen. Det kan sælgere udnytte til at få en god pris

I de senere år er der solgt markant færre større biler i Danmark. Det mærkes nu på brugtbilmarkedet, hvor priserne gennem de seneste måneder har været stigende på biler fra firma- og MPV-klassen. Holder der en tre-fem år gammel Ford Mondeo eller VW Touran i garagen, og overvejer ejeren en udskiftning, så er bilen sandsynligvis mere værd end forventet.

Kort sagt, så mangler der større brugtbiler på markedet lige nu, og efterspørgslen er rigtig stor, så man kan med fordel sælge bilen nu, enten til en forhandler eller til andre private, siger Morten Heuing, administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo.

En markedsundersøgelse som BilBasen står bag, viser, at der samlet set er 30 procent færre brugtbiler fra firma- og MPV-klasserne til salg lige nu, og det betyder stigende priser.

En nyere model som VW Passat eller Opel Zafira er steget over 15.000 kroner i pris set over de seneste seks måneder, så tidspunktet er gunstigt, hvis man vil sælge, forklarer Morten Heuing.

Minibiler på vej ned i pris

Mens de større brugtbiler stiger i pris, så er det modsatte tilfældet med de mindre og meget populære minibiler. Årsagen er ganske enkelt, at der kommer så mange til salg i øjeblikket, at udbuddet stiger markant, og det betyder faldende priser.

Der er i de senere år solgt et rekordstort antal mindre biler, og de kommer ud på brugtbilmarkedet lige nu, og kigger man efter en brugt Chevrolet Spark eller Nissan Micra, så er priserne væsentligt lavere end sidste år, siger Morten Heuing.

Ifølge BilBasen er priserne på en fire-fem år gammel mindre bil faldet med godt 20 procent over de seneste seks måneder, det skyldes især, at nybilspriserne er faldet og samtidig, er der kommet flere mindre biler til salg.

Fakta

Der er 30 procent færre større brugte biler til salg lige nu, sammenlignet med påsken 2012
Priserne på en større brugt bil er steget 15 procent de seneste seks måneder
Der er 20 procent flere mindre biler til salg lige nu, sammenlignet med påsken 2012
Priserne på en mindre brugt bil er faldet med 20 procent over de seneste seks måneder

Kilde: BilBasen

Læs mere her

Gør bilen klar til foråret

Forårsklargøring af bilen deler bilejerne i to hold: Nogle elsker at pusle om bilen selv, andre drømmer om professionel bilklargøring.

Den skarpe forårssol er ubønhørlig. Bilen er møget til i salt og snavs, fælgene er beskidte, ruderne er fedtede både indvendigt og udvendigt, måtterne er brune og hvide af jord og salt. Så nu er det snart tid til en gennemgribende forårsklaring af bilen. Og hvad indebærer det Vi har kikket vore venner hos FDM og Berlingske Bilen over skulderen, og så har vi lagt nogle af vore egne tips til. Hold tungen lige i munden, her er opskriften på en god klargøring af din bil på en frostfri dag:

Hvis du har vinterdæk på bilen, så få sat sommerdækkene på, hvis der ikke længere er sne og sjap på vejene. Skal du have et godt tilbud på sommerdæk, kan du sende en forespørgsel om det ud til de ca. 775 værksteder og dækcentre, der er tilknyttet autobutler.dk. Du får hurtigt op til tre tilbud fra nærområdet.

Vask bilen, så ser du et hurtigt resultat og er motiveret til at gå videre. Vælg en god vask i vaskehallen, det er normalt det mest skånsomme. Det er også det mest miljøvenlige, da vandet renses og genbruges. Vask efter med en god børste og vand med bilshampoo på fælgene, i false, kroge og under nummerpladerne. Hvis du insisterer på at vaske med børste derhjemme, så skift ofte vand i spanden og skyl ofte. Tør efter med vaskeskind. Lad bilen skal tørre i skygge. Hefter kan du give den lakrens og lakforsegler med nogle bløde klude. Er der mange små rustpletter, den såkaldte flyverrust, så overvej at sende bilen til lakbehandling. Ofte kan autolakereren fikse det for nogle få tusinde kroner. Den tid, da hele bilsider blev omlakeret pga. små rustpletter er ovre.

Tøm bilen for beskidte måtter, affald og alt andet uvedkommende, så du får et overblik og ikke skal bruge tid på det undervejs. Hvis måtterne er meget slidte, så køb nogle nye, evt. uoriginale. Men sørg for, at de nye kan sættes fast i bunden af bilen, hvis de gamle kunne. Det er farligt, hvis måtterne forskubber sig ind under bremsepedalen eller koblingspedalen og blokerer for dem. Hvis de ikke er slidte, så giv dem en skånevask ved 30-40 grader C i vaskemaskinen uden centrifugering, når de er blevet støvsuget eller banket godt af.

Gør ruderne rene indvendigt og udvendigt med vand og sulfo, gå evt. efter ned vinduesrens på sprayflaske. Tør efter med en blød klud, der ikke fnugger. Hvis ruderne er nye, kan du give dem en nanobehandling, evt. kan du få en specialist til det. Resultatet bliver knap så godt med gamle, ridsede ruder. Pas på med ikke at bruge skarpe genstande. Det ridser og kan ødelægge varmetråde indvendigt. Er der tyggegummi eller lignende på ruderne, så brug lidt madolie og sprit.

Gør kabinen ren. Støvsug sæderne, rens dem med sæderens fra bilistbutikken, om nødvendigt. Brug lunkent vand med en smule sulfo i til plastfladerne. Pas på med siliconespray. Det glinser meget i solen og tiltrækker støv. Brug en vatpind og/eller en brugt tandbørste til rengøring af de svære steder, f.eks. luftdyserne. Husk at rengøre rat og betjeningsgreb der kan sidde mange bakterier.

Er du allerede træt ved tanken om det kæmpearbejde, der venter dig, og ved du inderst inde, at du ikke får det gjort, så er det måske en idé at få et tilbud på bilklargøring, for eksempel hos et af autobutlers mange klargøringscentre eller værksteder.

Læs mere her

Kvinder er også til biler

Tallene taler deres tydelige sprog. Kvindernes andel af det danske bilsalg er stigende. På to år er kvinders andel af bilkøbene steget fra 18 til 23 %. I samme periode er mændenes andel gået fra 27 til 30 % ifølge De Danske Bilimportører. En tendens der samtidig er synlig på biludstillinger som Biler i Bella , der ser flere kvinder interesserede i biler.

Kvindernes foretrukne bil
De danske kvinder er mest til minibilerne. Top fem af de mest købte mærker er Chevrolet Spark, Toyota Aygo, Peugeot 107, Hyundai i10 og Suzuki Swift. Fiat 500 er også en af kvindernes foretrukne livsstilsbiler, mens Mini samt de mindre, men lækkert designede cabriolet-modeller og de nye små SUV-biler er andre foretrukne kvindebiler.

Hos mændene er Chevrolet Spark også en foretrukken bil, men derudover rykker mændene helst en klasse op og kigger på de lidt større biler.

Kvindernes valgkriterier
Kvinder har tidligere haft meget fokus på at vælge den billigste og mest praktiske bil. Det virker nu til, at det også i større målestok er faktorer som fleksibilitet, sikkerhed, livsstil og det kriterium at man får meget bil for pengene, der er de kriterier der vælges bil ud fra. Mænd går til forskel for kvinder mere op i tekniske specifikationer og særprægede detaljer.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.

Læs mere her

Årets varebil i Europa 2013 indtager Danmark

Ny Ford Transit Custom byder op til dans med unikke køreegenskaber, lastekapacitet, sikkerhed og driftsøkonomi, som gjorde den til International Van of the Year 2013

Det er ikke en hvilken som helst varevogn Ford-forhandlere over hele landet har i udstillingslokalerne. Det er simpelthen den bedste varevogn på markedet. I hvert fald ifølge de 24 dommere, som kårede Ford Transit Custom til International Van of the Year 2013 ved det seneste Hannover IAA Commercial Vehicle Show, som er Europas førende show for kommercielle køretøjer.

Den nye Ford Transit Custom er ikke blot en opgraderet version af den eksisterende Transit, men er bygget på en helt ny, global platform. På trods af de beskedne ydre dimensioner, er lasteevnen forøget, motorprogrammet er blevet optimeret og chassiet er blevet væsentlig strammere til fordel for både køreegenskaber og støjniveau.

Fords designere og ingeniører har stræbt mod at skabe en varevogn, der opleves som en letkørt personbil bag rattet, en praktisk og pålidelig arbejdshest ude i virkeligheden og en varevogn med markedets laveste ejer- og driftsomkostninger. Brændstoføkonomien er forbedret ligesom Ford, med 50.000 km/to år, byder på markedets længste serviceintervaller. Samtidig yder Ford 12 års garanti mod gennemtæring.

Masser af plads

Den nye Transit Custom findes både i en lang- og en kort version, ligesom det er senere på sommeren bliver muligt at vælge varianter med både højt- og lavt tag. En smart lastluge under passagersædet gør det muligt at transportere last på op til tre meters længde i den korte udgave, ligesom der er plads til hele tre Euro-paller, lastet i over én meters højde bagi. Et nydesignet lastgulv og integrerede tagbøjler er yderligere praktiske signaturer for den nye Transit Custom.

Set fra førersædet, er der masser af komfort og aflægningsplads til kaffekopper, telefoner, laptops og papirer. Rat og sæde kan justeres stort set efter behov, ligesom den nye Transit Custom byder på en række af Fords prisbelønnede førerassistance- og sikkerheds-systemer som fx det stemmestyrede Ford SYNC kommunikationssystem, Automatisk Nødopkald, Lane Keeping Alert, Driver Alert, Torque Vectoring Control samt bak-kamera.

Transit Custom sætter ny standard for sikkerhed

Ford Transit Custom er den første varebil i klassen, som opnåede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crash test. Årets Internationale Varebil 2013 , Ford Custom fik en totalscore på 77% efter at have været igennem Euro NCAPs kollisiontest for tungere køretøjer. Samtidig opnåede den klassen bedste resultat for beskyttelse af børn med 90 procent, 84 procent beskyttelse af voksne samt 71 procent for sikkerhedsudstyret. Testresultatet er også gældende for Fords nye ni-personers Tourneo Custom.

Ford modtog også Euro NCAP s pris for avanceret sikkerhedsteknologi for systemet Lane Keeping Alert . I alt har Ford modtaget syv Euro NCAP priser for deres avanceret sikkerhedsteknologi. Det er flere end nogen anden bilproducent.Yderligere fik Ford også en pris for Ford SYNC med Automatisk Nødopkald.

Ford har kombineret brugen af højstyrkestål, en forgængervenlig front og klasseledende sikkerhedsteknologi for at udvikle den bedste og sikreste varebil. Kabinen er den stærkeste Transit-kabine til dato. Ford har brugt ultrastærkt boron-stål i opbygningen af chassiset, hvilket både sænker vægten og øger sikkerheden ved sammenstød. Udover almindelige front-airbags til fører fås Transit Custom også med airbag til passager samt særlige airbags i sæderne til beskyttelse af brystkassen, ligesom der også er mulighed for gardin-airbags. I lighed med Fords personbiler, er rat og ratstamme designet til asymmetrisk kollaps ved kollision. Det nedsætter risikoen for hoved- og brystskader.

Motorprogrammet er baseret på en optimeret udgave af Fords 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med Auto-Start-Stop og henholdsvis 100-, 125- og 155 hk. Brændstoføkonomien er forbedret med op mod otte procent i forhold til forgængeren. Derudover bidrager Auto-Start-Stop med op mod 10 procent mindre brændstofforbrug ved bykørsel.

Den nye Ford Transit Custom findes i fire udstyrsvarianter og priserne starter ved kr. 176.290 ekskl. moms og levering.

Søster-modellen Ford Tourneo Custom, som er en person-transporter, har et innovativt og fleksibelt sæde-system, der kan scaleres helt efter behov. Ford Tourneo Custom findes både i en kort- og en lang version med lavt tag og rummer op til ni passagersæder.

Priserne for Ford Tourneo Custom på starter ved kr. 621.459 ekskl. levering.

Continental succes på Biler i Bella

Masser af gæster på standen alle dage var med til at gøre Continentals deltagelse i Biler i Bella til en succes. En Porsche 911 GT3 RS i Continentals markante farver var blikfang sammen med en spritny Mercedes-Benz A-klasse monteret med fire forskellige dækmønstre.

Især tiltrak Mercedes-Benz-bilen sig stor interesse , siger adm. direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S. Vi havde monteret den med tre af vores sommerdækmønstre og et enkelt vinterdæk alle fire vindere i internationale dæktests. Rigtig mange var henne og kigge nærmere på dækkene, og vi fik en god dialog med mange af dem. Her blev vi bekræftet i, at bilisterne er opmærksomme på, at kvalitetsdæk er det sikre valg både sommer og vinter.

Foruden de to seje biler var Continentals stand også udstyret med tre Merida supercykler fra importøren Borandia. En mountainbike og en racercykel af ypperste klasse var sammen med en citybike med til at demonstrere, at Continental ikke kun står for kvalitet, når det gælder bil, busser og lastbiler, men også ligger helt fremme i feltet, når det gælder cykeldæk.

Det var første gang, at Continental deltog i Biler i Bella, hvor der var over 50.000 gæster i løbet af de fire dage.

Billedtekster:

Der var både seje cykler og seje biler på Continentals stand i Bella Center. Her præsenterer Søren Koppe fra importøren Borandia en Merida racercykel med Continental dæk.

En Porsche i Continentals egne farver var et markant blikfang.

Adm. direktør Georg Nielsen (t.h.) i en snak om biler og dæk med en af søndagens gæster.

En helt ny model fra Mercedes-Benz s A-klasse monteret med fire forskellige dæk fra Continental.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.

Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen). Forretningsenheden for dæk til erhvervskøretøjer er med en omsætning i 2011 på mere end 1,8 mia. Euro en af verdens førende producenter af dæk til last- og varevogne, busser og industrien.
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.

Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Læs mere her

Sommertid øger risiko for påkørsel af dyrevildt

Natten mellem lørdag den 30. marts og søndag den 31. marts skifter Danmark fra normaltid til sommertid. Forårsperioden er normalt ensbetydende med et stort antal vildtpåkørsler, der har været opadgående de seneste år.

Danmark går lysere tider i møde med sommertidens komme, men skiftet betyder også en tid, hvor der er risiko for dyrepåkørsler. Falcks dyre- og vildtkonsulent oplever hvert år, at tidsskiftet betyder flere trafikuheld med dyrevildt indblandet.

Dyr kender ikke klokken, og overgangen til sommertid er ofte startskuddet til mange vildtpåkørsler. Dyrene vil i den næste periode i stort antal søge ud på markerne efter føde, og skiftet betyder, at trafikken især øges i daggryet, hvor mange dyr vandrer , siger Allan Bruun Rasmussen.

Mange ulykker kan undgås

Der sker både ulykker med svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men ind i mellem også ulykker med alvorlig personskade. Ofte sker dødsulykkerne, fordi mange billister i panik forsøger at undvige vildtet og i stedet støder sammen med modkørende eller ind i et vejtræ , siger Allan Bruun Rasmussen, der vurderer, at mange af ulykkerne kunne være undgået, hvis man blot havde bremset ned, uden en undvigelse.

Risikoen for personskade øges tillige i disse år, fordi bestanden af kron- og dåvildt er stigende. De er større end rådyr, og derfor er skaderne ved sammenstød også mere alvorlige. Samtidig har Falck registreret et øget antal påkørsler igennem flere år.

Allan Bruun Rasmussen giver følgende råd, som bilister bør følge, når de kører gennem naturområder i denne tid:

– Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed, og vis derudover respekt for de opstillede advarselstavler med hjortevildt.
– Vær særligt opmærksom i daggry og skumring, hvor langt de fleste dyr bliver påkørt.
– Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
– Ser du vildt tæt på vejen, skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen det kan lige så godt finde på at springe ud foran bilen.
– Det bedste er at bremse og holde fast i rattet og undlad undvigelser.
– Er en kollision uundgåelig, forsøg da at ramme den bagerste del af dyret. På den måde minimeres risikoen for, at dyret kommer ind gennem forruden.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal du underrette Dyrenes Vagtcentral på 1812.
Dyrenes Vagtcentral vil herefter sørge for, at vildtet bliver afhentet og eventuelt aflivet af Falck. Denne assistance er gratis for bilisten, da Dyrenes Beskyttelse og Falck i fællesskab finansierer dyreambulancen. Hvis det påkørte dyr er løbet væk, vil Falck og Dyrenes Vagtcentral foranledige, at det bliver opsporet af en schweisshundefører. På alle landets Falck-stationer kan bilister gratis få udleveret en særlig streamer, som kan benyttes til afmærkning af dyret. Streameren er udarbejdet af Falck i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen og Schweisshundeforeningen.

Fakta: Trafikdræbt hjortevildt

Trafikdræbt hjortevildt indsamlet af Falck i ugen op til tidsskiftet og i ugen efter overgang til sommertid:
År: – Før: – Efter:
2009 – 77 – 130
2010 – 118 – 168
2011 – 100 – 109
2012 – 65 – 108
Kilde: Falck

For yderligere information kontakt Falcks vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen på
40 30 83 37 eller 98 39 60 98.

Læs mere her

Bilen er ikke et statussymbol i Danmark

Danskerne køber ikke bil for at signalere status eller personlighed. Det viser nye tal fra BilBasen og det internationale analyseinstitut Red Shift.

Selvom bilen spiller en vigtig rolle i de fleste danskeres hverdag, er tendensen klar. Bilen bliver ikke tillagt nogen særlig følelsesmæssig værdi, og bliver betragtet som et forbrugsgode på linje med en vaskemaskine eller plæneklipper.

I en ny undersøgelse lavet af BilBasen og analyseinstituttet Red Shift, svarer 96 % af danskerne, at de ikke ser bilen som et statussymbol.

Danmark har nogle af de højeste priser og højest beskatning på biler i verden. Det betyder helt naturligt, at kun få danskere har råd til en bil med stor signalværdi. I stedet prioriterer danskerne først og fremmest boligen og familien, mens de er rationelt orienteret, når det handler om at købe bil, fortæller trendforsker, Louise Byg Kongsholm fra Scandinavian Trend Institute.

I samme undersøgelse fortæller 93 % af danskerne, at de ikke ser en forlængelse af deres personlighed i bilen.

Danskerne er generelt mere introverte og lever i høj grad efter princippet mådehold, når vi sammenligner os med lande som f.eks. Italien eller USA. Af samme grund er det ikke så væsentligt, at bilen symboliserer personlighed og har et bestemt udseende. Det er langt vigtigere, at bilen imødekommer praktiske krav som størrelse, køreegenskaber, rummelighed, og selvfølgelig værdi for pengene, siger Louise Byg Kongsholm.

En vigtig praktisk rolle

Selvom danskerne ikke prioriterer bilens signalværdi lige så højt som i udlandet, udfylder den stadig en vigtig rolle for danskerne.

Rigtig mange danskerne er dagligt afhængige af bilen som transportmiddel, og det er dyrt at være bilejer i Danmark. Derfor gør danskerne alt, hvad der står i deres magt for at spare på bilbudgettet, men det betyder jo ikke, at de ikke prioriterer bilen. De prioriterer blot nogle mere fornufts-baserede faktorer end i udlandet, fastslår administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

En tidligere undersøgelse viser, at 89 % af danskerne er glade for deres bil, mens 78 % vil anbefale deres bil til andre.

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen er udformet af analyseinstituttet Red Shift og BilBasen i januar 2013

Undersøgelsen omfatter interviews med 10.054 personer fra 10 lande (Argentina, Australien, Canada, Columbia, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Storbritannien).

· Bilen er ikke et statussymbol: 96 % (DK)
· Bilen er ikke en forlængelse af min personlighed: 93 % (DK)
· Danskere der er glade for deres biler: 89 % (kilde: YouGov)
· Danskere der vil anbefale deres bil til andre: 78 % (kilde: YouGov)

Læs mere her