Giv de nye b

Om få uger begynder det nye skoleår, hvor cirka 66.000 nye elever skal have deres første skoledag. Mange af disse børn er ikke vant til at færdes i trafikken, og især billisterne skal derfor være ekstra opmærksomme.

Cirka 66.000 nye skoleelever skal om få uger ud i trafikken på vej til og fra skole. Disse mange børn er urutinerede trafikanter, og der er som bilist derfor god grund til at være ekstra på vagt. Alene ved sidste års politikontrol omkring skolestart var der flere end 5.000 bilister, der blev taget for at køre for hurtigt ved skoler rundt om i landet.

Selvom de nye skolebørn følges med forældre, kræver perioden omkring skolestart ekstra koncentration hos de andre trafikanter. Sæt derfor farten ned og vær ekstra opmærksomhed i trafikken, lyder opfordringen fra administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S og fortsætter:

Med de nye og urutinerede trafikanter er det ekstra vigtigt, at man som bilist er i stand til at bremse hurtigt og sikkert i en nødsituation. En af de vigtigste ting er, at bremserne er i orden, og at dækkene har mønsterdybde nok, så man er sikker på at være i stand til at kunne bremse hurtigt og sikkert op, hvis der pludselig er et barn, der løber ud på vejen eller ikke har bedømt afstand til bilerne korrekt i et fodgængerfelt, siger Georg Nielsen.

Skolestart og ekstra kontrol på vejene
For at få bilisterne til at tage hensyn til de mange nye børn i trafikken har Rådet for sikker Trafik lavet skolestartskampagnen ”Pas på de små i trafikken”, der udføres i samarbejde med Trygfonden, Politiet og landets kommuner.

Det er dog ikke kun farten, der har været et problem omkring skolestart. Ved tidligere kampagner har flere end 400 bilister fået klip i kortet for ikke at spænde deres børn fast i bilen.

– Også her er det vigtigt, at man tænker på trafiksikkerheden, for et barn på bagsædet kan ikke alene komme svært til skade selv, men også være til fare for fører og passager på forsæderne, når det bliver kastet fremad ved en katastrofeopbremsning, såfremt det ikke er fastspændt, pointerer Georg Nielsen.

Den landsdækkende kampagne vil gennem plakater i vejsiderne minde bilisterne om, at de skal passe på de nye elever i trafikken. For at sikre, at alle viser hensyn, vil politiet sætte ind med ekstra kontrol på vejene fra mandag den 11. august.

Gear din bil til augusts regnskyl
Udover at være måneden for skolestart er august samtidig den måned, hvor vi ifølge statistikken har flest store regnskyl. Over de seneste 10 år har DMI i gennemsnit målt 91 mm regn i august, hvor det regner mere end halvdelen af dagene. Det er derfor væsentligt, at bilen også kan bremse effektivt på våd vej. Her er især mønsterdybden afgørende for at sikre udskridning.

Ved store regnskyl er det vigtigt, at bilen er udstyret med sommerdæk med tilstrækkelig dæktryk og mønsterdybde, så bilen kører stabilt, og vandet ledes væk. Ellers er der risiko for aquaplaning, hvor bilens dæk mister vejgrebet, og føreren risikerer at miste herredømmet, understreger Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

GODE RÅD: Tre simple tjek

Dækbranchens Fællesråd anbefaler tre simple tjek, som optimerer bilens sikkerhedsmæssige stand:

1. Tjek lufttrykket jævnligt, helst hver 14. dag. Det sikrer den bedste stabilitet og det bedste vejgreb i alle situationer. Det er luften i dækket, som bærer bilen. Det er vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimal styre- og bremseevne.

2. Tjek dine dæk for skader jævnligt. Revner, buler, søm osv. hører ikke til i dæk! Det kan medføre lufttab og i værste fald et havari.

3. Tjek mønsterdybden og undgå, at det kommer under 3 mm. Jo mere mønster, jo bedre er dækket til at aflede vand fra kørebanen og dermed få det optimale vejgreb. Hvis der er monteret sommerdæk, som allerede har kørt en eller flere sæsoner, er det vigtigt at tjekke, om mønsterdybden stadig er optimal.

Læs mere her

K

Sæt dig bag rattet i den nye Jaguar F-TYPE Coupé i Belgien, Frankrig, Holland, Italien og Spanien – eksklusivt hos Hertz.

F-TYPE Coupé kombinerer hastighed med præcise køreegenskaber drevet af Jaguarens højtydende 3.0 liters V6 340 motor, og den er nu en del af de ultimative sports- og luksusbiler i Hertz Dream Collection.

Angelica Renström Østervig fra Hertz Biludlejnig, siger: ”Vi har jævnligt kunder, der vil ud og køre i en helt unik bil, og vi har en masse specialbiler at vælge imellem. Nu kan vores kunder også opleve denne fantastiske Jaguars stil og køreegenskaber på egen hånd – og komme ud at køre i den før alle andre.”

Bernard Kuhnt fra Jaguar Land Rover Europe, siger: “Efter den succesfulde lancering af Jaguar F-TYPE Convertible hos Hertz i 2013 er vi utrolig glade for at kunne tilbyde Hertz’ kunder muligheden for at leje en Jaguar F-TYPE Coupé. Og vi ved, at Hertz’ lidenskabelige motorsportsentusiastiske kunder vil svælge i F-TYPE fra det øjeblik, de trykker på startknappen, og motoren brøler.”

Udlev drømmen her
• Belgien: Bruxelles Lufthavn
• Frankrig: Nice, Nice Lufthavn, Monaco, Saint-Tropez, Cannes, Paris centrum samt Paris Charles de Gaulle og Paris Orly Lufthavn
• Italien: Milano Malpensa, Rom Fiumicino og Olbia Lufthavn
• Holland: Amsterdam Schiphol Lufthavn
• Spanien: Madrid og Barcelona Lufthavn

Dream Collection
Dream Collection er sports- og luksusbiler i absolut særklasse. Alle biler er perfekt poleret ned til mindste detalje og udleveres af det specialuddannede Dream Team. Og der er model- og mærkegaranti, hvilket vil sige, at man kommer ud at køre i præcis den drømmebil, man har bestilt.

Se Jaguaren og de øvrige Dream Collection biler på www.hertzdk.dk. Bestilles på tlf. 33 17 90 00.

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family og Prestige Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Belgien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin i Hertz Dream Collection.

Læs mere her

60.000 nye skoleb

Danske bilister skal træde varsomt på speederen, når ca. 60.000 nye skolebørn debuterer i trafikken i august. Men det gør langt fra alle, viser undersøgelse.

Hvert år begynder en ny årgang skoleelever i skolen – og hvert år er det en god idé at advare bilister og andre hårde trafikanter om, at knap 60.000 nye, meget små og bløde trafikanter bevæger sig ud i trafikken. For første gang, sådan for alvor.

“Det er særdeles vigtigt at holde øje med skoleelever i trafikken, især de yngste. De er meget spontane, og kan finde på det uventede. Samtidig er en del formentlig heller ikke helt skolede i trafikreglerne. Uanset om man har travlt, så opfordrer vi altid folk til at slå koldt vand i blodet og sænke farten i skoleområder – og det gør langt de fleste heldigvis også,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Hver 6. kører for hurtigt
En undersøgelse fra Applus Bilsyn om bilisters kørevaner viser, at hver sjette bilist har overskredet hastighedsgrænsen i skoleområder. Hver 20. gør det enten dagligt eller et par gang om måneden. 8 ud af 10 overskrider kører ikke for hurtigt i skoleområder.

Men for tunge fødder er ikke den eneste udfordring i forhold til de mange nye skolebørn i trafikken.

Kontrollér ældre biler for fejl
Over en tredjedel af alle danske biler, godt 800.000, er over 10 år gamle. Erfaringerne fra Applus Bilsyns godt 575.000 årlige syn viser, at antallet af fejl på bremser vokser betydeligt, når bilen er over 15 år.

Kører man således rundt i en ældre bil, anbefaler synsvirksomheden, at man får den kontrolleret.

“Med en TilstandsAttest får folk en opdatering på bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen fortsat skal køre sikkert i trafikken. Et bilsyn sikrer, at bilen på synsdagen lever op til minimumskravene. Omvendt vil det også betyde, at et syn foretaget sidste år ikke garanterer, at en ældre bil stadig lever op til mindstekravene,” fortæller Per V. Rasmussen, adm. direktør for Applus Bilsyn.

Billedtekst
60.000 børn begynder i skolen i august, og dem skal bilisterne holde særligt øje med.

Faktaboks: Sådan passer fodgængere og cyklister på i trafikken
1. Øv skolevejen på cykel eller til fods sammen med dit barn inden skolestart. Vælg den sikreste rute, ikke den hurtigste.
2. Hold ekstra øje med køretøjer på sideveje og mindre udkørsler. Mange føler sig sikre her, og netop derfor køres mange ned
3. Læs andre trafikanter, hav tålmodighed og sæt ikke din sikkerhed over styr
4. Lad dig blive set, vis tydligt af og hav lygter og reflekser i orden
5. Få øjenkontakt med bilisterne før du kører frem eller svinger

Faktaboks: Sådan passer bilister på de bløde trafikanter
1. Overhold vigepligt
2. Gør opmærksom på dig selv
3. Hold særligt øje i ikke-lysregulerede kryds, højresving og på mindre villa- og sideveje, hvor bløde trafikanter ofte ikke ser sig for
4. Vis tydeligt af i kryds, hvor især cyklister ofte kommer med høj fart
5. Få øjenkontakt før du kører frem eller svinger
Kilde: SikkerTrafik

Læs mere her

Hertz Biludlejning er nu premium partner hos airberlin

Hertz og airberlin vil give kunderne den allerbedste rejseoplevelse, og samarbejdet sparkes i gang med rabat på både fly og bil. Airberlin’s passagerer får eksklusive tilbud på bileje, og det er samtidig blevet endnu nemmere at planlægge hele rejsen. Bilen bestilles nemlig direkte på www.airberlin.dk sammen med flybilletten.

Kasper Renström Østervig, Travel Industry Manager hos Hertz Biludlejning, siger: ”Vi er utrolig glade for at have udvidet vores mangeårige samarbejde med airberlin, og vi vil sørge for, at deres passagerer nemt og hurtigt kommer videre, når de lander på en af airberlin’s 171 destinationer over hele verden.

De får glæde af vores forskellige produkter såsom biler fra de unikke Fun, Family, Green, Prestige og Dream Collections og ikke mindst Hertz Gold Plus Rewards fordelsprogrammet, der giver masser af fordele før og under rejsen.”

For at fejre Hertz og airberlin’s premium samarbejde får kunder, der lejer bil hos Hertz, to rabatkuponer på hver €10 til flyrejser samt 500 topbonus point via www.hertz.de/airberlin. Samtidig får de 5-20 % rabat på billeje i udvalgte europæiske lande ved bestilling inden den 31. august 2014 og afhentning helt frem til den 31. marts 2015.

Yderligere oplysninger og aktuelle kampagner på www.hertz.de/airberlin.

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family og Prestige Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Belgien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin i Hertz Dream Collection.

Læs mere her

Dansk rigmand køber Lamborghini til 8,5 mio.

 

Carclub A/S leverer Lamborghini Aventador Roadster til kendt dansk rigmands residens på Mallorca. Her skal supersportsvognen – med 700 hk og en topfart på 350 km/t – erstatte en Ferrari og en Porsche.

Bilforhandleren Carclub A/S har netop leveret en helt speciel bil. Det drejer sig om en Lamborghini Aventador i den eksklusive roadsterversion, som fremstilles i få hundrede eksemplarer, og som på danske plader koster omkring 8,5 mio. kr. Kunden er en kendt rigmand, der ønsker at være anonym. Ifølge forhandleren er her tale om en af verdens mest imponerende supersportsvogne – og en bil, der af motorjournalister betegnes som den bedste Lamborghini nogensinde. Aventador Roadster fås kun i en begrænset periode, og lige nu er der omkring 16 måneders leveringstid fra fabrikken.

– Aventador erstatter Lamborghinis hidtidige topmodel, den legendariske Murciélago. Med 700 hk er den en af de absolut vildeste biler, man får lov til at køre på normale veje med. Selvom vi handler mange specielle biler, er det lidt af et særsyn at få lov til at sælge en, der går fra 0-100 på 2,9 sekunder og når 350 på toppen, fortæller direktør Carsten Trapp fra Carclub, der selv anbefalede kunden at gå efter en Aventador.

Fundet i Tyskland
Carclub fandt Lamborghinien via sit omfattende netværk i Tyskland. Da bilen med en kilometerstand på 2500 er brugt – om end meget lidt – undgår kunden både lang leveringstid og en afskrivning i ejerskabets første tid, der langt overgår de fleste danskeres årsløn.

– Vi sælger mange biler til formuende og kendte. Ud over at det klientel ønsker ekstra stor diskretion omkring deres køb, er deres grundlæggende krav ikke meget anderledes end hos vores andre kunder. Det handler stadig om hurtigst mulig levering og den bedst mulige pris, fortæller Carsten Trapp fra Carclub, der specialiserer sig i på bestilling at importere luksus- og specialbiler med mellem 1000 og 140.000 km på tælleren. Bilerne kommer fortrinsvis fra det enorme tyske marked, hvor der konstant er omkring to millioner brugtvogne til salg.

Porsche og Ferrari i bytte
Lamborghinien skal erstatte to andre supersportsvogne på rigmandens Mallorcaresidens, hvor den kommer til at indgå i en imponerende bilpark. Som del af handlen skal Carclub således nu finde nye ejere til en koksgrå Ferrari California og en sort Porsche 911 Turbo. Selvom det er imponerede biler, der når 100 km/t på ca. 3,8 sekunder, giver bilparkens seneste tilføjelse stadig nemt baghjul til dem begge.

Lamborghinien er først fragtet fra Tyskland til Carclubs klargøringscenter, hvor den har gennemgået en masse tekniske og visuelle kontroller. Dernæst er bilen på ladet af en autotransporter kørt til Barcelona og sejlet til havnen i Palma de Mallorca. Herfra kørte Carsten Trapp selv Aventadoren til rigmandens villa og overrakte nøglerne til den nye ejer.

Fakta
Lamborghini Aventador Roadster er en tosædet sportsvogn, der har erstattet Murciélago som fabrikkens topmodel. Bilen drives af en centermonteret 6,5 liters V12-motor med 700 hk, der bringer den fra 0 til 100 på blot 2,9 sekunder. Tophastigheden ligger på 350 km/t. www.lamborghini.com

Carclub A/S er et anderledes og eksklusivt bilhus. Virksomheden specialiserer sig i import af luksus- og specialbiler fra Tyskland – dels på bestilling, dels til lager, hvor der altid findes 60-70 nyere brugtvogne fordelt på afdelingerne i Kolding og Herning. www.carclub.dk

Læs mere her

Ford i den etiske superliga

Den internationalt ansete tænketank Ethisphere Institute, som arbejder for at fremme virksomhedsetik, social ansvarlighed og bæredygtighed, har anerkendt, at Ford er én af verdens 144 mest etiske virksomheder.

Ford Motor Company er blevet anerkendt som en af verdens mest etiske virksomheder. Den internationalt ansete tænketank Ethisphere Institute, som arbejder for at fremme virksomhedsetik, social ansvarlighed og bæredygtighed, har anerkendt, at Ford er én af verdens 144 mest etiske virksomheder. Ford er ikke blot den eneste bilproducent, der har opnået denne anerkendelse, men er samtidig én af få virksomheder, som har optrådt på Ethisphere Institutes liste fem år i træk.

For at komme med på listen over verdens mest etiske virksomheder, lægger Ethisphere Institute vægt på, at der er dokumenteret handling bag ordene om etisk adfærd. De anerkendte virksomheder skal ikke blot gå forrest ved at sætte nye standarder for etisk adfærd, de skal også hæve sig over lovbestemte minimumsregler ved at introducere fremtidens etiske standarder for virksomhedsdrift allerede i dag.

Læs mere her

Hertz har udvidet Dream Collection med endnu flere ultimative luksus- og sportsbiler

Udlev (drenge)drømmen, forkæl dig selv eller imponer kæresten eller vennerne i en af de vildeste luksus- og sportsbiler i Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyskland og USA.

Hertz har udvidet Dream Collection i Europa med fantastiske modeller som Mercedes C63 AMG Coupe i Italien og Storbritannien og den stilfulde Maserati Quattroporte i Frankrig.

Eller hvad med en uforglemmelig tur i den kraftfulde og hurtige Bentley Continental Flying Spur Speed i Holland eller en BMW 6-serie Cabriolet i Spanien

Udover disse spændende nye biler kan man komme til at sidde bag rattet i den ikoniske og prisbelønnede nye Jaguar F-TYPE Convertible, som er en del af Dream Collection i Belgien, Frankrig, Holand, Italien, Spanien og Tyskland.

Andre eksempler er Maserati Ghibli i Belgien, Aston Martin Vantage i Frankrig, Jaguar XK Cabriolet i Tyskland, Mercedes S350 BlueTEC i Italien, Porsche Cayman i Holland og Aston Martin DB9 i Storbritannien.

Drømmebilen udleveres af det specialuddannede Dream Team. Kunden skal ikke stoppe ved skranken, og på udvalgte steder kan man vælge at få bilen leveret direkte til sin adresse.

Med Dream Collection følger Hertz’ model- og mærkegaranti, så man kommer til at køre i præcis den bil, der er bestilt.

Hertz Dream Collection bestilles på tlf. 33 17 90 00.

###

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family og Prestige Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin i Hertz Dream Collection.

Læs mere her

Gode r

Med lidt forberedelse kan du forhindre nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger.

I denne tid vil titusindvis af danske familier begive sig ud på det europæiske motorvejsnet. Ferien venter, og forventningerne er høje. Men tungt læs, høj fart og kilometer efter kilometer i bagende varme er en udfordring for en hvilken som helst bil. Det gælder måske især en let brugt, dansk familiebil, som normalt kun triller til og fra arbejde i hverdagen, men nu pludselig skal ud og æde mange motorvejskilometer på vej mod feriedestinationen.

Med lidt forberedelse til køreturen kan du forhindre, at nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger skal tynge feriestemningen.

Et par gode råd:

Vær organiseret: Lav en liste over alt, der skal med. Det er ikke sjovt at være 500 km hjemmefra og opdage at mobilen eller betalingskortet ikke kom med. Husk ekstranøgle til bilen, kørekort, forsikringspapirer og en liste over nødtelefonnumre. Husk bilens manual. Ford-manualen er fyldt med praktiske råd og tips.

Gør bilen klar: Giv bilen et grundigt serviceeftersyn inden strabadserne, men lad eksperterne gøre det. Hvis du har en Ford, er det en god idé at vælge Ford-service. Dermed kan du være helt sikker på, at intet bliver overladt til tilfældighederne. Ford yder prisgaranti på både service og reparationer. Uanset om bilen lige er blevet serviceret, bør du, som minimum, altid tjekke olie, vand på batteriet, kølervæske, bremsevæske, sprinklervæske, dæktryk og slidbane på dækkene. Europæisk lov siger mindst 1,6 millimeter slidbane, men hvis mønstret er under 3 millimeter, bør dækkene skiftes.

Planlæg ruten: Den korteste vej er ikke altid den hurtigste. Ford tilbyder intelligente navigationssystemer, som kan give svar på hvilken rute, der er hurtigst, kortest eller mest økonomisk.

Vejhjælp: Nøgle låst inde i bilen og benzin på dieselmotoren er klassikere hos de europæiske vejhjælpsvirksomheder. Det er ikke et problem for Ford-ejere, som har nøgle-fri adgang og Easyfuel, som forhindrer forkert brændstofpåfyldning. Men uheldet kan være ude, og derfor er det en god idé at have et vejhjælpsabonnement inden ferieturen. Husk hver gang du får serviceret din Ford hos et autoriseret Ford-værksted, følger der automatisk 12 måneders fri europæiske vejhjælp med, uanset din bils alder eller om du før har benyttet Ford Service. Der er altid et autoriseret Ford-værksted i nærheden, når du rejser i Europa, så bilen skal sjældent transporteres ret langt for hurtig og kvalificeret reparation.

Mad og drikke: Sørg for at medbringe mad og rigeligt med drikkevarer. Nogle gange kan rejsen vise sig at trække ud – for eksempel ved kø – og tørst og sult er ikke befordrende for feriestemningen.

Fyld tanken helt op: Undlad at planlægge rute og brændstofforbrug for snævert. Bilen er tung, terrænet er kuperet og hastigheden er ofte højere. Køer og omveje bidrager ligeledes til et større brændstofforbrug. En brændstofeffektiv motor kan skære en anseelig bid af ferieregningen.

Pak rigtigt: Alle tunge genstande bør spændes fast eller ligge i bilens lommer og rum. Sørg for at få tingene ned på gulvet, så de ikke kan skade personer ved hård opbremsning. Læg de tungeste ting i bunden af bagagerummet og tættest ind mod midten af bilen. Det sikrer maksimal stabilitet. Placér de letteste ting på en tagbagagebærer eller i en tagboks. Tung bagage på taget kan gøre bilen ustabil. Du skal være opmærksom på, at din bil er anderledes at køre, når den er fuldt læsset.

Trafikradio: Indstil radioen for trafikopdateringer. Der er ingen grund til – unødvendigt – at køre ind i trafikpropper. Med Fords audiosystemer skal du blot trykke på en knap for at få al relevant trafikinformation.

Pauser: Det er vigtigt at holde hyppige pauser undervejs. Træthed og uopmærksomhed kan være decideret farligt. Fords Driver Alert teknologi hjælper føreren ved at gøre opmærksom på, at det nu er tid til at tage en pause.

Læs mere her

MEMS-sensorer fra Bosch baner vej for Tingenes Internet

Små, mikromekaniske sensorer er afgørende for funktionaliteten i de ting, vi omgiver os med. MEMS-sensorer blev først populære i 1990’ernes bilelektronik og fandt årtiet efter udbredt anvendelse i smartphones. Nu kommer den tredje bølge: Tingenes Internet.

MEMS-sensorer anvendes til en lang række formål inden for bil- og forbrugerelektronik, fx måler de tryk, acceleration, rotationsbevægelser, massestrøm og jordens magnetiske felt. De er en slags sanseorganer for blandt andet biler og smartphones – det er fx accelerations-sensorer, der gør, at en smartphone eller tablet ved, hvordan den holdes, og derfor kan indstille billedet tilsvarende. De uundværlige MEMS-sensorer bliver stadig mere intelligente, kompakte og energibesparende og tilbyder en lang række målbare variable, som øger tingenes intelligens. I dag kan praktisk talt alt sammenkobles med alt andet på Tingenes Internet – inkl. ting, der aldrig tidligere har haft elektronik såsom vinduer og døre. Det giver øget komfort, større sikkerhed og højere energieffektivitet.

MEMS i biler og smartphones
Bosch har fremstillet MEMS-sensorer til køretøjer siden 1995, og fx er kernen i det elektroniske stabilitetsprogram, ESP, en drejerate-sensor, der registrerer bilens rotationsbevægelser om sin lodrette akse. I dag er der op til 50 MEMS-sensorer i en moderne bil. Introduktionen af MEMS-sensorer i bilelektronik i 1980’erne og 1990’erne markerede den første bølge af sensorernes popularitet. Den næste store bølge har været den udbredte anvendelse i smartphones siden starten af det 21. århundrede Hver anden smartphone på verdensplan indeholder Bosch-sensorer, blandt andet bittesmå MEMS-mikrofoner, som optager lyd og tale.

Nøgleteknologi til Tingenes Internet
Nu varsler Tingenes Internet den tredje bølge i de små sensorers udbredelse: Sensorer, signalbearbejdning, batterier og sendere er blevet så små, energibesparende og rimelige i pris – også som all-in-one-enheder – at de kan anvendes i milliardvis. Samtidig er der radionetværk næsten overalt. Det gør MEMS til nøgleteknologien for tilslutning af ting via internettet. MEMS skal udstyres med radiochip, batteri og softwareintelligens, så kun relevante data overføres til internettet.

I 2013 lancerede Bosch en dørsensor, der rapporterer mistænkelige bevægelser direkte til husejerens smartphone. I fremtiden vil vinduer styre opvarmningen eller alarmanlægget via diskrete sensorer, og armbånd med sensorer vil tilkalde hjælp, hvis brugeren falder. Der vil være webegnet sensorteknologi i alt, der er ’smart’ – ikke kun smartphones, men også i smart homes (intelligent netforbundne hjem). Inden for transport, logistik og trafik vil teknologien også gøre nytte – fremover vil fx forsendelser af kritiske varer automatisk sende data om enhver usædvanlig statusændring direkte til logistikcentret.

Producerer tre millioner sensorer hver dag
I begyndelsen af 2014 lancerede Bosch en verdensnyhed inden for sensorteknologi: Den integrerede sensorenhed BME280 forener sensorfunktionerne til lufttryk, -fugtighed og -temperatur i ét fælles kabinet. Den nye enhed er specialudviklet til anvendelse inden for miljøovervågning, indendørs navigation, smart homes, personaliserede vejrstationer eller sport og fitness. På bare ét sekund bestemmes luftfugtigheden, hvilket er branchens hurtigste reaktionstid. Desuden udmærker den sig ved meget høj præcision ved måling af den omgivende temperatur og et lavt energibehov.
Siden produktionsstarten i 1995 har Bosch fremstillet mere end fire milliarder MEMS-sensorer og producerer nu cirka tre millioner af dem dagligt.

“Bosch er den eneste leverandør, der selv fremstiller sensortyper til så mange forskellige formål. Alt i alt har Bosch mere end 1.000 patenter og patentanmeldelser inden for MEMS-teknologi for at sikre vores innovationsevne,” siger Klaus Meder fra ledelsen af Bosch-divisionen Automotive Electronics.

Billedtekster

Foto: 1-AE-19176t
Bosch MEMS sensorer. Ved hjælp af disse små højteknologiske hjælpere, giver Bosch biler og moderne elektronisk udstyr ”følelser”: Disse mikrochips kan findes i smartphones, bærbare computere, spillekonsoller og mange andre bærbare forbrugerelektronik apparater.

Foto: 1-BST-18783
Den integrerede sensorenhed BME280 forener sensorfunktionerne til lufttryk, -fugtighed og -temperatur i ét fælles kabinet. Den nye enhed er specialudviklet til anvendelse inden for miljøovervågning, indendørs navigation, smart homes, personaliserede vejrstationer eller sport og fitness.

Læs mere her

Ketchup i bilen

Ketchup-giganten Heinz og Ford Motor Company har indgået et samarbejde, om fremover at bruge tomater i bilproduktionen.

Det ligger ikke lige for, men det er ganske vist. Ketchup-giganten Heinz og Ford Motor Company har indgået et samarbejde, om fremover at bruge tomater i bilproduktionen.

Eksperter fra Ford og Heinz er ved at udvikle et alternativt komposit-materiale, baseret på fibre fra tomatskræller. Det åbner muligheder for at tørrede tomatskræller, som er et affaldsprodukt fra Heinz’ ketchup-produktion, kan omdannes til materiale, som kan anvendes til paneler og lommer i Fords biler. På den måde kan man erstatte de traditionelle, oliebaserede plastic-materialer med mere miljøvenlige alternativer.

-Målsætningen er at udvikle et stærkt letvægtsmateriale, der lever op til vores kvalitetsstandarder og på samme tid bidrager til at vi kan reducere vores overordnede miljøpåvirkning, forklarer Ellen Lee, som er plastik- og komposit-ekspert hos Ford.

Heinz bruger mere end to millioner tons tomater om året i produktionen af den verdensberømte ketchup. Det giver en betydelig mængde affald i form af skræller, kerner og stilke, som Heinz gerne vil genanvende. Derfor henvendte Heinz sig til Ford.

-Selvom der er lang vej endnu, er de foreløbige resultater meget lovende. Vi er begejstrede ved udsigten til at kunne udvikle et bæredygtigt og 100 procent plantebaseret plastikmateriale, siger vicedirektør Vidhu Nagpal fra Heinz’ udviklingsafdeling

Ford har en klar strategi om bæredygtighed og har gennem de seneste år introduceret en række biobaserede materialer i produktionen. Det gælder for eksempel komposit lavet på kokosnødder, genanvendt bomuld til måtter og sæder samt soyaskum som fyld i sæder og nakkestøtter.

Læs mere her