750.000 mangler stadig at tyverisikre nummerpladerne


To måneder før politiet kan udstede bøder til bilister uden tyverisikrerede nummerplader, mangler 750.000 endnu at løse problemet. Gør det selv, men undgå at bore nye huller i bagklappen – så ryger rustgarantien.Står ens nummerpladesikring i stampe, så kommer her en god nyhed: Det tager kun 20-25 minutter selv at montere nummerpladesikringen, og det er ikke svært, forklarer man hos Applus Bilsyn, der dagligt hjælper bilister over hele landet med opgaven.

Får man ikke sikret pladerne mod tyveri i tide, risikerer man en bøde på 1.000 kr. Er man alligevel i gang med at rengøre bilen i weekenden, kan man lige så godt bruge 25 minutter ekstra og montere nummerpladesikringen selv. Hos os kan man købe nummerpladesikringen for kun 99 kr. på www.applusbilsyn.dk eller vores mere end 130 synshaller. Ønsker man at få en professionel synsmand til at montere sikringen, kan vi tyverisikrer pladerne i en af vores synshaller for kun 199 kr. ved forudbestilling”, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Almindeligvis sidder nye nummerplader fast i en ramme, hvorfra nummerpladen kan tages af på 3-5 sekunder. Erstatter man imidlertid klikrammen med de reglementerede metalbolte eller –skruer, så kommer lange fingre på en langt mere besværlig opgave.

Markant færre tyverier
Indtil videre har omkring 1,8 mio. bilister fastspændt nummerpladerne efter de nye regler, og det har knækket tyverikurven.

Målt på hele landet er antallet af stjålne nummerplader faldet med 25 procent fra første halvår 2013 til første halvår 2015. I Nordjyllands politikreds er faldet hele 60 procent.

Vi anbefaler, at folk, der selv monterer pladerne, f.eks. går på nettet og undersøger, hvor de skal bore eller spørger vores synsmedarbejdere. Af og til møder vi bilister, der har boret nye huller i bagklappen. Det øger risikoen for rust samtidig med, at rustgarantien ikke længere dækker,” siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Sådan er reglerne for tyverisikring af nummerpladerne
• Køretøjets nummerplader skal være solidt monteret. På person- og varebiler skal de være fastgjort med mindst 2 skruer eller bolte. På andre køretøjer er det valgfrit.
• Selvom nummerpladerne er spændt fast, skal de stadig kunne læses. Skruer og bolte skal være tildækket af fastsiddende hætter i samme farve som det sted, hvor de har lavet hul i nummerpladen. Hætterne skal sidde så godt fast, at de skal fjernes med værktøj.
• Bøden er 1.000 kr., hvis man ikke har monteret nummerpladesikringen.

Billedtekst:
Hundredtusindvis har allerede sikret nummerpladerne mod tyveri, og det har reduceret antallet af stjålne nummerplader på landsplan med 25 procent fra første halvår 2013 til første halvår 2015.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *