Audi Fredericia med i dansk EU-formandskab 2012

Audi Fredericia får tildelt en stor opgave i forbindelse med det danske EU-formandskab 2012

Som det var tilfældet ved det danske EU-formandskab i 2002 vil ministre og højniveaugæster blive transporteret sikkert og effektivt i nye Audi modeller under hele den kommende danske formandskabsperiode fra 1. januar – 30. juni 2012.

Audi Fredericia som høre til i region Syddanmark har i forbindelse med EU formandskabet fået til opgave at klargøre og vedligeholde de 100 Audier som skal bruges i forbindelse med møderne der bl.a. afholdes i Horsens i perioden april til juni.

Audi Fredericias service & kvalitetschef Nicolai C. Rasmussen udtaler:
Da vi blev spurgt om vi kunne håndtere opgaven fra den danske importør, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg synes det var en stor ære, at blive spurgt om vi kunne håndtere opgaven, så selvfølgelig sagde vi ja. De teknikere og servicerådgivere vi har ansat i vores Audi hus, er nogle af de dygtigste i Danmark, og jeg er helt overbevist at vi nok skal lykkedes med denne opgave.

Rent praktisk skal vi klargøre alle 100 Audier når de kommer til DK fra Audi fabrikken. Herefter skal vi have udstyret alle bilerne med vinterdæk så de er klar til at køre i vintervejret de første 3 mdr. hvor møderne primært foregår i København. Midt i April skal alle bilerne så have sommerdæk på.

Udover at vedligeholde bilerne er vi selvfølgelig også til stede ved de større møder, der skal foregå i Horsens. Vi skal have flere teknikere på job 24/7 så vi sikrer, at der er hurtig hjælp, hvis uheldet skulle være ude.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *