Bridgestone ser ud i fremtiden på årets Internationale Biludstilling i Frankfurt (IAA 2011)


Med en ny generation af miljøvenlige samt Run Flat dæk, overraskende koncepter indenfor udvikling samt et nyt program af vinterdæk, har Bridgestone fokus på fremtiden ved dette års IAA.
Tre separate zoner på den 284m² stand (Hal 8) viser de besøgende de tre vigtigste elementer i Bridgestone’s fremtidige strategi: miljø, innovation og sikkerhed.

Standens venstre side viser Bridgestone løsninger, der minimerer belastningen på miljøet. Som repræsentant for den hastigt voksende Ecopia familie, er Ecopia EP150 vist monteret på Nissan Leaf, den første el-bil der vandt titlen som Årets Bil i Europa (2011). På denne del af standen vises også, hvorledes Bridgestone’s unikke NanoPro-Tech teknologi reducerer dækkets rullemodstand uden at gå på kompromis med vejgreb på våde veje.

På standens centrale del finder de besøgende en innovations zone hvor Bridgestone præsenterer vigtige udviklingsprojekter; det spændende nye “Half Weight konceptdæk, samt det innovative CAIS (Contact Area Information Sensing) system der måler dækkets belastning mens det kører. Således giver IAA 2011 mottoet “Future comes as standard” genklang på Bridgestone’s stand.

Den højre del af standen markerer Bridgestones førerposition, når det drejer sig om sikkerhed og driftssikkerhed, her illustreret ved den seneste generation af Bridgestone Run Flat dæk med ny varme kontrollerende teknologi der byder på samme komfortniveau som konventionelle dæk.
På IAA præsenteres for første gang Bridgestone Potenza S001 RFT, det første Run Flat dæk til eftermarkedet der inkorporerer denne teknologi.

Ved siden af Run Flat dækkene fremviser Bridgestone sit omfattende vinterdækprogram, inklusiv det nye Bridgestone Blizzak LM-80 til moderne SUV og 4×4 biler. En Audi Q5 med det Tyske Ski Forbunds logo (DSV) og monteret med Bridgestone Blizzak LM-80 dæk, signalerer Bridgestones sponsorat for de fleste World Cup Alpine Ski stævner i 2011/2012, en aktivitet der viser at Bridgestone arbejder målbevidst på at understøtte og udbygge et hastigt voksende salg af vinterdæk.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.