Danmarks billigste biler de sidste 25 år


E-bil.dk har haft fokus på Danmarks billigste biler hen over de seneste 25 år. Og der er sket meget siden slutningen af 1980`erne.

Bilerne i dagens Danmark er de billigste i 25 år, hvis man ser bort fra Trabant 601 i 1990. Tal fra Danmarks Statistik viser, at prisen på danske biler er faldet dramatisk siden 2003.

Fra år 1988 og ti år frem dominerede bilerne fra de tidligere østlande. Men selv om prisen var lav, blev der ikke solgt mange af de billige biler op gennem 1990’erne. Senere tog de asiatiske lande over, hvor Kia og Suzuki skiftedes til at have den mest overkommelige pris. Det var Kia, der bed sig bedst fast på forbrugermarkedet – især med deres Kia Picanto gennem fire år var Danmarks billigste.

I 2012 blev der solgt hele 5191 stks. Kia Picanto, og bilen var således med til at skabe et godt år for de såkaldte mikrobiler. Disse sad nemlig på de syv øverste pladser på listen over de mest solgte bilmodeller i det danske land. I samme år var Suzuki Alto den billigste model med en salgspris på 84.890 kroner. Den solgte dog kun 1418 stk. Måske derfor er den nu faldet til 79.990 kroner. Der spekuleres i, om bilens manglende salg skyldes, at den kun fik tre stjerne i crashtesten fra Euro NCAP.

FDM om Suzuki Alto
Selvom vi tidligere har givet Alto gode samlede karakterer, må vi se i øjnene, at udviklingen har overhalet bilen i en grad, at vi ikke længere kan anbefale at købe denne bil frem for en af de andre. Hvorfor lade sig nøje med en ringere grad af sikkerhed, når man nu kan få noget, der er bedre, til samme pris

– Sådan skrev FDM om Suzuki Alto i 2010.

Mange førstegangskøbere blev lokket af de billige forsikringer, mikrobilerne havde. I 2012 erstattedes billige bilforsikringer og privatleasing af begrebet ’All Inclusive’. Her skulle køber betale en fast månedlig pris som inkluderet billån, service, vejhjælp og tryghedsaftale.

Bilerne i dag er de billigste i 25 år. Med undtagelse af Trabant 601, som var Danmarks billigste bil i 1990 med en pris på 56.159 kroner i vores nutidskroner. Sammenlignet med den pris, der ovenover er noteret for en nutids Suzuki Alto, så kostede den tilbage i 2004 104.995 kroner. I nutidskroner svarer det til 125.925 kroner.

Liste over Danmarks billigste biler de seneste 25 år
2013: Peugeot 107 1,0 3 dørs 64.990 kr.
2012: Chevrolet Spark 1,0 LA 79.980 kr. (80.606,32 kr. nutids kroner )
2011: Chevrolet Matiz 0,8 S 79.995 kr. (82.561,04kr. nutids kroner )
2010: Kia Picanto 1,1 Pure 94.999 kr. (100.744,43 kr. nutids kroner )
2009: Kia Picanto 1,1 Motion 94.999 kr. (103.067,95 kr. nutids kroner )
2008: Kia Picanto 1,0 EX 89.327 kr. (98.194,92 kr. nutids kroner )
2007: Kia Picanto 1,0 LX 99.885 kr. (113.533,68 kr. nutids kroner )
2006: Chevrolet Matiz 0,8 S 99.753 kr. (115.324,61 kr. nutids kroner )
2005: Kia Picanto 1,0 LX 99.998 kr. (117.804,21 kr. nutids kroner )
2004: Suzuki Alto 1,1 GL 104.990 kr. (125.925,23 kr. nutids kroner )
2003: Daewoo Matiz 0,8 S 104.995 kr. (127.387,21 kr. nutids kroner )
2002: Suzuki Alto 1,0 GL 89.992 kr. (111.464,58 kr. nutids kroner )
2001: Suzuki Alto 1,0 GL 89.993 kr. (114.160,73 kr. nutids kroner )
2000: Kia Pride 1,3 De Luxe 86.997 kr. (112.965,26 kr. nutids kroner )
1999: Kia Pride 1,3 GLX 86.996 kr. (116.261,70 kr. nutids kroner )
1998: Lada Samara 1100 77.994 kr. (106.826,72 kr. nutids kroner )
1997: Lada Samara 1100 77.994 kr. (108.792,86 kr. nutids kroner )
1996: Lada Samara 1100 77.994 kr. (111.180,16 kr. nutids kroner )
1995: Lada Samara 1100 71.997 kr. (104.799,73 kr. nutids kroner )
1994: Lada 1500 67.998 kr. (101.048,88 kr. nutids kroner )
1993: Lada 1500 Classic 64.999 kr. (98.524,04 kr. nutids kroner )
1992: Yugo 55 GV 68.995 kr. (105.875,12 kr. nutids kroner )
1991: Trabant 1,1 55.000 kr. (86.183,09 kr. nutids kroner )
1990: Trabant 601 35.000 (56.159,73 kr. nutids kroner )
1989: Skoda 105 L Standard 43.985 kr. (72.434,01 kr. nutids kroner )

Kilder: Bil revyen 1988 – 2012, www.dst.dk samt Chevrolet importør.
NB: Der er ikke taget højde for kampagnepriser eller tilbud fra 1989-2012. Priserne er officielle. Der er desuden taget forbehold for, at beregningen i nutids kroner ikke er fuldstændig korrekte.

Bilinteresseredes mekka
E-bil.dk er en 2 år gammel hjemmeside, hvor man gratis kan købe og sælge sin brugte bil, men også hvor bilinteresserede samles. Siden sites opstart har vi oplevet en kraftig vækst af nye brugere, som i dag tæller over 350 brugere. Vores mål er at skabe et mødested for bilinteresserede, hvor man kan dele ud af sine erfaringer og viden og uploade billeder og videoer af sin biler.

E-bil.dk har som den eneste hjemmeside i Danmark en stor bildatabase. Her finder du blandt andet en oversigt over 1000 bilmodeller. Og vigtigst af alt; De mange muligheder, du har på siden, er gratis. Det kræver blot, at du har en bruger på e.bil.dk. Brugeren er ligeledes gratis.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *