Danmarks største dækmønstermåling vender tilbage til Sydkysten ? fra 3. til 9. oktober


Hver sjette kører på farlige dæk det viste Euromasters seneste kontrol af 10.492 biler ved Bilka. Nu vender dækfolkene tilbage for at undersøge, om sikkerheden er blevet bedre.

Den seneste undersøgelse ved Bilka i Hundige og Ishøj viser, at det står sløjt til med dæksikkerheden på Sydkysten: Hver sjettes dæk er så nedslidte, at de udgør en betydelig sikkerhedsrisiko og en femtedel af de slidte dæk er decideret ulovlige. Samtidig viser tal fra Dækimportør-Foreningen, at en ud af syv bilister kører rundt på sommerdæk i januar, når vinteren er på sit højeste.

Nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden er i sig selv farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Han anbefaler at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7˚ konstant, hvilket typisk sker i oktober eller i starten af november. Sommerdæk har mere end dobbelt så lang bremseafstand som vinterdæk, når der ligger sne på vejen, og vinterdæk giver i det hele taget øget sikkerhed i vådt og koldt føre grundet den særlige gummiblanding. Med risiko for at møde sne samt is- eller rimglatte veje er der al mulig grund til at køre på de rigtige dæk. Vinterdæk forhindrer ulykker, der i værste fald koster liv, fastslår Volker Nitz. Han støttes af FDM, der anbefaler brug af vinterdæk, hvis man i den mørke tid har behov for at kunne færdes sikkert på alle tider af døgnet.

Dækeksperter flytter ind hos Bilka

Bilka i Hundige og Ishøj er klar med en hjælpende hånd til alle dem, der endnu mangler vinterdæk på bilen eller behøver råd til det rette dækvalg. Euromasters dæk- og autoservicecentre i Brøndby, Køge og Taastrup er blevet inviteret på besøg i varehusene fra torsdag den 3. oktober til onsdag den 9. oktober. Her vil fagfolk stå klar med råd og vejledning på indendørs stande, samtidig med at der måles dækmønster på de biler, der er parkeret udenfor. Bilister, der mangler vinterdæk eller fælge, kan desuden få op til 1000 kroners ekstra rabat på i forvejen reducerede kampagnepriser.

Kontroller i tusindvis

Dækmønstermålingen er Danmarks største begivenhed af sin slags. Vi vil anstrenge os for at tjekke dækkene på så mange køretøjer som muligt. Igen i år vil tusindvis af bilister få en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys, siger Brian Jeppesen, der er centerleder hos Euromaster i Køge.

Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. Det kan medføre farlige situationer og ulykker. Derfor anbefaler vi som tommelfingerregel dækskift, når man når en mønsterdybde på 3-4 mm, forklarer Brian Jeppesen og henviser til tal fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Ved den mindste tilladte mønsterdybde, 3 mm vand på kørebanen og en hastighed på 75 km/t har man kun 16 % vejkontakt mod 74 % med et nyt dæk. Der er altså god grund til at skifte i tide, slutter han.

Fakta

Euromaster i Bilka: Dækspecialister fra Euromaster vil i perioden fra torsdag den 3. til onsdag den 9. oktober være at finde i Bilka i Hundige og Ishøj. Standene er hver dag bemandet i tidsrummet fra kl. 10 til 18.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre. www.euromaster.dk

Billedmateriale

Foto 1: Igen i år får tusinder af bilister en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF1.JPG

Foto 2: På stande inde i varehusene vil fagfolk stå klar med råd og vejledning om vinterdæk og dæksikkerhed. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF2.JPG

Foto 3: Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF3.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *