De fleste skifter til vinterd


Mere end hver anden bilist sætter vinterdæk på bilen i november – lige så mange støtter lovkrav om vinterdæk, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

November er den foretrukne måned at skifte til vinterdæk, afslører en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, hvor 2.565 bilister fortæller, hvornår de skifter til vinterdæk.

Danskerne trygge med vinterdæk
Ifølge tallene går 55 procent i gang med dækskiftet i november, mens 32 procent allerede har fået vinterdæk på i oktober.

“Undersøgelsen understreger, at danskerne føler sig markant mere trygge med vinterdæk. Vinterdæk er vigtige, fordi de gør det lettere at styre og bremse hurtigt, hvis vejen er fyldt med sne og is. Når man i forvejen skifter dæk, anbefaler vi, at bilister tænker præventivt og får et professionelt tjek af bilens tilstand – en RustAttest – og om nødvendigt rustbeskyttet bilen. Så kan man spare reparationsudgifter på længere sigt,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

5 procent konverterer til vinterdæk i december, mens ni procent af undersøgelsens deltagere svarer, at de slet ikke skifter dæk.

63 procent støtter vinterdækkrav
I dag er det frivilligt at køre med vinterdæk. Ikke desto mindre fremgår det af undersøgelsen, at hele 63 procent bakker op om at gøre vinterdæk lovpligtige ligesom i bl.a. Sverige.

Endelig får 80 procent af danskerne kontrolleret bilen for rust hvert år eller hvert andet år, viser tallene.

“Langt de fleste rustskader sker i løbet af vinterperioden. Det er på dette tidspunkt, hvor biler kører rundt i sne, fugt og salt, at rusten opstår. Herudover er der ekstra meget grus og is på vejene, hvilket kan rive huller i eller på anden vis skade den beskyttende belægning på bilernes undervogn og i de mange hulrum. Det er især her, at bilerne begynder at ruste,” siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Rabat på Rustattesten
Applus Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 399 kr., dog er der 200 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres i forbindelse med et bilsyn. Du kan få en 600 kr. rabatkupon til rustbeskyttelse hos Dinitrol.

Billedtekst
Ni ud ti bilister skifter til vinterdæk, viser undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *