Flere får bøde for at misse bilsyn: 115.000 tilmelder sig indkaldelsesservice


Frygter du at misse indkaldelsen i e-boks Tusindvis af bilister tilmelder sig lige nu Applus Bilsyns elektroniske service, der gør opmærksom på indkaldelsen til periodisk bilsyn via e-mail uden, at man skal logge på e-boks.Efter at danske bilister fra 2015 begyndte at modtage indkaldelsen til bilsyn elektronisk i stedet for pr. brev, er antallet af udeblivelser fra bilsyn vokset fra 6,9 til 9,47 procent. I samme periode er antallet af bilister, der får klippet nummerpladerne, fordi de udebliver fra det obligatoriske syn, vokset fra 1,30 til 2,64 procent. Det viser tal fra Trafikstyrelsen.

Netop det er er formentlig en væsentlig del af forklaringen på, at så mange i øjeblikket siger ja tak til Applus Bilsyns gratis indkaldelsesservice.

Undgår bøde for at misse bilsyn
115.000 bilister har allerede tilmeldt sig servicen og undgår dermed at overse indkaldelsen og risikere en bøde for at udeblive fra bilsyn. Og tilmeldingerne fortsætter med at strømme ind, fortæller adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Vind 25.000 kr. skattefrit
Udover at bilisterne deltager i lodtrækningen om en kontant udbetaling på 25.000 kr., så opnår de en række konkrete gevinster ved servicen. Væk er bøvlet med at skulle logge på sin e-boks med nem-ID. De tilmeldte modtager en e-mail i deres indbakke, når de har fået en indkaldelse til bilsyn. Samtidig er det også nemt for dem at holde øje med forældre, bedsteforældre eller venner, som ikke er vant til og ikke får læst posten i deres e-boks. Og det ved vi, at der er mange, der ikke får gjort. I alt kan man tilmelde tre køretøjer til servicen på samme e-mail,” siger Per V. Rasmussen.

Synsrapport sendes efter synet
Tilmeldingen til servicen betyder desuden, at bilisten kan modtage synsrapporten på e-mail lige efter bilsynet. På synsrapporten kan man se, hvilke ting der eventuelt skal udbedres på bilen, og man kan sende rapporten videre til sin mekaniker for at få en pris på reparationerne, hvis der er behov for det.

Fakta: Sådan tilmelder du dig Applus Bilsyns indkaldelsesservice
I alle synshaller eller ved at gå ind på: www.bilsyn.dk/tilmeld. Servicen indkalder din bil til næste periodiske syn.

Billedtekst:
115.000 bilister har allerede tilmeldt sig Applus Bilsyns elektroniske beskedservice, og på den måde undgår kunderne at overse indkaldelsen og dermed risikere en bøde for at udeblive fra bilsyn.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *