Fritidssejleruddannelserne brød sammen i 2015!

2015 blev desværre det år, hvor det blev klart for alle og enhver med øjne og ører, at duelighedsprøven og speedbådsprøven er løbet løbsk for Søfartstyrelsen, og at antageligt halvdelen af de beviser der blev udstedt i løbet af året, er blår i øjnene på de stakkels nye sejlere, som fejlagtigt går rundt og tror, at de nu er klædt på til at møde havet. Det kan blive et meget dyrt møde.Efter at have organiseret undervisningen af flere end tusinde fritidssejlere igennem de seneste 15 år, har jeg dannet mig et ganske klart billede af udviklingen på området, og tillader mig i al beskedenhed, at foreslå en simpel og praktisk ny kurs.

Søfartsstyrelsen har tilsyneladende svigtet både sejlerskolerne og eleverne, og ladet markedsmekanismerne udvande kvaliteten i fritidssejleruddannelserne. Derfor frygter jeg for søsikkerheden blandt de mange nye sejlere, som fejlagtigt går rundt og tror, at de har fået en seriøs og solid fritidssejleruddannelse.

Det er mit håb, at vi i det nye år får ensartede prøver for alle, og derved automatisk ændrer konkurrenceparameteren for sejlerskolerne fra “hvem er bedst til at sælge katten i sækken” til “hvem kan tilbyde den bedste uddannelse”.

Duelighedsprøven vakler.
I fredags havde jeg endnu en af mine elever til den teoretiske duelighedsprøve hos bemyndiget censor Bent Larsen i Nyborg. Prøven var et operativt interview, med udgangspunkt i elevens hjemmeopgaver. Eleven fik mulighed for at demonstrere sine færdigheder i søkortet, og blev overhørt i pensum over en bred kam, med særligt fokus på fagområderne nødsignaler, lydsignaler, skibslys, dagsignaler og vigeregler.

En sådan eksamination tager typisk 1 – 2 timer, og på basis af undervisning og eksamination af antageligt flere tusinde elever, blev Bent og jeg enige om, at forberedelse til den teoretiske duelighedsprøve kræver mindst 80 timers arbejde for eleven, f.eks. 40 undervisningslektioner + 40 timers hjemmearbejde, eller ca. 80-100 timers selvstudium. Så fatter man ikke, at der reklameres massivt i medierne for fantasifulde projekter som f.eks. “Duelighedskursus på en weekend med beståelsesgaranti!”.

Speedbådsprøven er allerede faldet.
Med hensyn til speedbådsprøverne er det almindeligt kendt, at eleven i mange tilfælde får udleveret et par A4-ark med information om teoretisk søsikkerhed. Da jeg selv skrev en lærebog for speedbådsførere, og kun holdt mig til kernen af det pensum Søfartsstyrelsen officielt kræver, blev bogen på 50 A4-sider.

I dagens Danmark kan helt ubefarne landkrabber møde op lørdag formiddag, få lidt undervisning i en lille jolle med påhængsmotor, blive eksamineret i nogle få minutter, og gå hjem med et speedbådsbevis, som jvf. de nugældende regler kan danne det praktiske grundlag for yachtskipperuddannelsen. Du kan altså møde en 23-meter skonnert i Kattegat, under kommando af en yachtskipper, hvis praktiske erfaring kommer fra en tur i en lille rød gummibåd lørdag formiddag.
Garvede søfolk kan få angstanfald bare ved tanken.

Men hvorfor er det gået så galt
Både dueligheds- og speedbådsuddannelsen er efter min mening virkelig gode – på papiret, og hverken sejlerskolerne eller eleverne kan bebrejdes for det voldsomme og stærkt accelererende værditab indenfor fritidssejleruddannelserne. Ansvaret påhviler i min optik alene Søfartsstyrelsen, som øjensynligt ikke effektivt har kontrolleret, at fritidssejlerprøverne holder den tilsigtede kvalitet. Eleverne presser på, for at få en hurtig og billig uddannelse, skolerne gør hvad de kan for at levere, og konkurrerer således uddannelsesniveauet lige ned i skraldespanden.

Hvordan kommer vi tilbage på kursen
Løsningen ligger ikke i at banke løs på sejlerskolerne med certificering og skærpet tilsyn. Hvis målet er at sikre ensartet kvalitet i fritidssejleruddannelserne, kunne en effektiv og enkel løsning være, at man afholder skriftlige teoriprøver for både duelighedsbevis og speedbådsbevis hver 2. måned i de større byer. Denne service arrangerer Søfartsstyrelsen allerede for VHF/SRC-prøverne, så man kan evt. anvende samme lokaler og samme personale. “Forfaldne” sejlerskoler vil opjustere undervisningen eller uddø, når deres elever dumper på stribe. Billigt, nemt og effektivt.

Til de praktiske prøver skal eleven demonstrere personlige evner til, at planlægge, kontrollere og gennemføre en sejlads på en søsikker måde. Der bør der kræves en prøvesejlads, hvor elev viser evner til at planlægge og gennemføre en søsikker sejltur på mindst 1 time (speedbådsbevis) eller 3 timer (duelighedsbevis), med en GARANTERET TILFÆLDIG, og af Søfartsstyrelsen tildelt, bemyndiget censor. Så slipper de mange samvittighedfulde bemyndigede for den ubehagelige, uværdige og stressende følelse af, at være under konstant mistanke for, at samarbejde lidt for intimt med sejlerskolerne.

Jeg håber det bedste, og frygter det værste.
Hvis man ønsker at løse problemerne via den model jeg foreslår, vil det kræve, at Søfartsstyrelsen sætter teoriprøver i de større byer på skinner, f.eks. ved outsourcing, men hvis styrelsen prioriterer som de plejer, altså ikke tager ordentlig hånd om kvaliteten af fritidssejleruddannelserne, og tilsyneladende ikke svarer på konstruktiv kritik fra fagpersoner, må jeg frygte, at mange nye sejlere vil afstå fra at uddanne sig søsikkert, når det bliver almindelig viden, at de danske fritidssejlerudannelser er i fremskredet forfald.

Måske er jeg naiv, men mit inderlige håb for 2016 er, at Søfartstyrelsen vil gribe til ansvarlig ledelse, og holde op at småsludre bureaukratisk: -“Nåhhh … er det nu så slemt … vi har jo allerede etableret et udvalg i 2013, som skulle løse dette problem … vi arbejder med taksonomien (og hvem er lige i tvivl om den ) … og så skal vi på firmaudflugt … lad os nu se hvordan det går!”
Når besætningen kommer tumlende op på broen og melder, at skuden har en fatal lækage, må skipperen levere bedre ledelse end en sludder for en sladder.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *