MC messe i Århus fremviser alle nyhederne indenfor motorcykel verdenen


Verdens første serieproducerede motorcykel med vinger fremvises for første gang i Danmark kommende weekend. I denne weekend (28.2-1.3) afholdes Danmarks største motorcykel udstilling i Marselisborghallen i Aarhus.

På messen vil Kawasaki for første gang fremvise deres H2, der er verdens første serieproducerede motorcykel med 326 hk. Motorcyklen er så kraftig, at det har været nødvendig at udvikle ’vinger’ til motorcyklen, for at sikre vejgrebet. Udover Kawasaki H2 bliver Suzuki GSX 1000F også fløjet specielt ind til lejligheden for at blive fremvist for det danske publikum.

Det er samtlige forhandlere fra samtlige mærker, der er gået sammen om igen at få motorcykelmesser tilbage på Danmarkskortet. Alle mærker har gjort en stor indsats for at fremvise det ypperste motorcykelbranchen kan byde på.

Messen i Aarhus vil således også fremvise følgende motorcykler for første gang i Danmark: MV Agusta F800 Stradale, Yamaha R1, KTM 1290 Super Adventure, Ducati 1299 Panigale og Honda VFR 800X Crossrunner

Det er i kommende weekend (28.2 – 1.3 2015), at alle motorcykelmærkerne indtager den store atletikhal i hjertet af Aarhus. Marselisborghallen kommer til at summe af forårsstemning og lugte af benzin. Alle motorcykelmærker, der sælges i Danmark, vil være repræsenteret, så alle med interesse for motorcykler kan se det store udvalg samlet på et sted og finde den motorcykel, der passer til deres behov, ønsker og pengepung.

Det er ønsket fra udstillernes side, at alle motorcykel-elskere skal have mulighed for at komme ind og se drømme-cyklen, og derfor holdes indgangspriserne på et lavt niveau.

Åbningstider er:
Lørdag d. 28.02.2015 09.00-18.00
Søndag d. 01.03.2015 10.00-15.00

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *