Nu også trykovervågning af specialdæk


Continental har tre nyheder med på stor havne- og terminalmesse i Rotterdam 9.-11. juniContinental har tre nyheder med i Rotterdam 9.-11. juni. Her afvikles TOC Europe, en international messe med udstyr og teknologi til havne, terminaler m.m. I år er der fokus på telekommunikation og informatik, der også forkortes telematik blandt fagfolk.

Continental udstiller hele sit omfattende program af løsninger til havne. Nyhederne er trykovervågningen ContiPressureCheck til specialdæk og et nyt dæk til container-køretøjer. Continental præsenterer også en ny telematik-løsning, men afslører først detaljerne på selve messen.

Overvåger dæktrykket
– ContiPressureCheck er en effektiv måde at holde øje med dæktrykket på og dermed styrke både effektiviteten og sikkerheden for de køretøjer, som en operatør benytter på havnen. Det er første gang, vi har ContiPressureCheck til specialdæk med på en messe, og vi glæder os til at fremvise det for de besøgende, fastslår Georg Nielsen, der er administrerende direktør i Continental Dæk Danmark A/S.

Continental har en komplet portefølje af dæk til brug på havne, men ønsker også at tilbyde kunderne skræddersyede serviceløsninger. Derfor er der nu lanceret ContiPressureCheck til disse specialdæk.

Stærke dæk til krævende miljø
Blandt de mange havnedæk i porteføljen vil Continental sætte spotlight på Continental StraddleMaster, der er udviklet til de Straddle Carriers, der flytter containerne rundt. Dæk til disse køretøjer kræver ekstrem stor stabilitet og ekstra stærke sidevægge.

– Continental har med sin V.ply teknologi udviklet et dæk, der er modstandsdygtigt, har lang levetid og lav rullemodstand, fortæller Georg Nielsen, som supplerer med opmærksomheden på det vigtige i at vælge dæk, der bidrager til at forbedre økonomien og sikkerheden hos en havneoperatør.

Til traktorer, der anvendes på havne, tilbyder den dækgiganten det specielle Continental TractorMaster, der indfrier de store krav, der stilles til et dæk under de ofte særdeles krævende arbejdsbetingelser.

På TOC Europe finder man Continental på stand D36 i Ahoy Rotterdam Event Center.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *