Nye dæk fra en ørkenbusk


Det er lykkedes for Bridgestone at skabe et dæk, hvor andelen af naturgummi er helt erstattet af gummi fra planten guayule, der kan vokse i områder, der normalt ville være golde.Gummi er en vigtig del af et bildæk, og selv om en del af gummiet er erstattet af syntetisk gummi, så er dækfabrikanter over hele verden afhængig af naturgummi fra gummitræet Hevea brasiliensis. Gummitræet vokser kun i tropiske egne. Egne, der både er svært fremkommelige og som trues af dårligt vejr på grund af klimaets forandring.

– At have plantagerne i disse områder er dyrt transportmæssigt og indebærer en risiko for forsyningssvigt på grund af dårligt vejr. Derfor forsker vi intensivt i at skabe alternativer, der bæredygtigt kan sikre forsyningen af gummi til produktionen, siger Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

Det forventes, at efterspørgslen på dæk vil stige i fremtiden på grund af befolkningstilvækst og udbredelse af biler til persontransport i mindre udviklede egne, hvilket vil lægge yderligere pres på gummiplantagerne. I dag bliver cirka 90 pct. af al naturgummi udvundet af gummitræet Hevea brasiliensis, som næsten udelukkende vokser i svært fremkommelige egne af sydøstasien. Planten kan ikke bare dyrkes andre steder, da den kræver et tropisk klima, som kun findes omkring ækvator.
Guayule har den store fordel, at den kan dyrkes i golde egne og på nordligere breddegrader – tættere på produktionen af dæk. Produktionen kan tilmed placeres i områder, der normalt ikke opdyrkes.

Gummiudvinding fra guayule er en teknik, der er udviklet på Bridgestone Agro Operations Farm i Mesa Arizona. På den 114 hektar store ejendom har Bridgestone optimeret planteavl og udvinding på guayule, så den kan spille en rolle i fremtidens dækproduktion hos verdens største dæk og gummiproducent. Bridgestone fortsætter investeringerne i bæredygtig gummiproduktionen for at lette presset på den overkoncentrerede gummiproduktion i bestemte regioner.
Bridgestones langsigtede mål med guayule og andre organiske råmaterialer er at producere dæk med 100 pct. bæredygtige materialer i 2050.

Bridgestone- fordi dækkene den eneste del af din bils sikkerhedsudstyr, der er i kontakt med vejen.

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.