Parkinsonforeningen og Tivoli indgår nyt samarbejde

Lørdag den 27. august danner Tivoli rammen om et nyt samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Tivoli Ballet Skole, når den verdenskendte danseinstruktør David Leventhal fra Mark Morris Dance Group kommer til Danmark for første gang. Her skal han uddanne 22 professionelle dansere i konceptet ”Dance for PD”, et danseprogram målrettet parkinsonpatienter.For parkinsonpatienter er motion essentielt. Populært sagt kan man endda sige, at motion er medicin. Derfor ser Parkinsonforeningen med stor glæde frem til at udbrede ”Dance for PD” i Danmark i samarbejde med Tivolis professionelle balletdansere.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, fortæller:
”Erfaringerne fra ”Dance for PD” viser, at dans ikke kun flytter fødderne på dansegulvet. Dans flytter også tanker og styrker både den enkelte og familien. En af de helt særlige fordele ved dansen er også, at alle kan være med. Ung som gammel, rask som syg. I dansen er vi alle lige. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu i samarbejde med Tivoli Ballet Skole kan kickstarte udbredelsen af parkinsondans i Danmark.”

Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli, siger om samarbejdet:
”Vi er stolte over at være med til at bringe ”Dance for PD” til Danmark i samarbejde med Parkinsonforeningen. ”Dance for PD” har opnået verdensomspændende opmærksomhed og vist, at dans kan forbedre parkinsonpatienters livskvalitet. Det er utrolig livsbekræftende at opleve mennesker genvinde kontakten med deres krop efter mange års sygdom. Vi ser derfor meget frem til weekendens seminar, som bliver første spadestik til et spændende samarbejde.”

På dansegulvet forsvinder diagnosen
Når man deltager i en dansetime, er man ikke længere patient eller pårørende – man er danser. I dansen arbejder underviserne med musikalske ”stikord”, såkaldt cuing, som understøtter og motiverer til bevægelse. Mange af de strategier, som dansere benytter, har således stor effekt, når det handler om Parkinsons sygdom – herunder koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, som ellers normalt kan give udfordringer ved Parkinson.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, uddyber:
”Beretninger fra parkinsonpatienter, der har deltaget i regelmæssig danseundervisning, taler deres tydelige sprog. Dansen giver succesoplevelser, som styrker selvværdet og retter ryggen på den enkelte – mentalt som fysisk. Og når parkinsonpatienter får det bedre mentalt og fysisk, smitter det automatisk af på de pårørende, idet sygdommen kommer til at fylde mindre i hverdagen.”

Om ”Dance for PD”
I ”Dance for PD” udforsker deltagerne bevægelse og musik på en sjov, stimulerende og kreativ måde. Programmet er baseret på den grundlæggende præmis, at professionelle dansere er eksperter i bevægelse, og at deres viden kan være nyttig for personer med Parkinsons sygdom. Undervisningen trækker på elementer fra blandt andet moderne dans, ballet, stepdans og folkemusik og social dans.
Klasser efter Dance for PD®-modellen findes nu i mere end 100 steder i USA, Australien, Belgien, Canada, Italien, Indien, Irland, Israel, New Zealand, Sverige, Storbritannien, Tyskland – og nu altså også i Danmark.

Dagens program (27. august)
9.00-10.00 Introduktion
10.00-11.00 Klassestruktur / risikovurdering / sikkerhed
11.00-13.00 Balance og fastholdelse af bevægelser
13.00-14.00 Frokost
14.00-15.30 Dans for PD® – dansetime for de parkinsonpatienter med undervisere og pårørende
15.30-16.15 Debat og feedback fra de parkinsonramte deltagere
16.30-18.00 Teknik og improvisation moduler for underviserne

Tivoli Ballet Skole åbner hold for parkinsonpatienter
Weekendens seminar følges op med faste danseklasser for parkinsonramte fra efteråret. Når Tivoli Ballet Skole åbner for den nye sæson om et par måneder, vil skemaet også indeholde dans for parkinsonpatienter baseret på weekendens seminar og uddannelsen af professionelle danseundervisere. En enestående mulighed for danske parkinsonramte – og deres pårørende.

FAKTA

Tivoli Ballet Skole blev etableret i september 2012. I dag har skolen 230 elever i alderen 6 – 17 år, et elitehold på 20 elever. Fra efteråret åbnes et hold for parkinsonpatienter i alle aldre. Balletchef Peter Bo Bendixen er ophavsmanden bag projektet Dance for PD i Danmark, men den daglig drift af balletskolen varetages af Niels Balle, tidligere forstander af Det Kongelige Teaters elevskole gennem 6 år.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, forårsaget af, at der ikke produceres dopamin nok i hjernen. Der er for lidt signalstof til at fortælle kroppen, hvordan den skal bevæge sig. Men Parkinson er også et stort kompleks af fysiske og psykiske symptomer, begrænsninger og følgevirkninger. Parkinsonpatienter kan således leve med alt fra rysten, langsommelighed og stivhed til søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og tarmsymptomer.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Parkinsonforeningen arbejder aktivt for at sikre parkinsonpatienter og deres pårørende bedre livsvilkår. I Danmark er cirka 7.300 mennesker ramt af Parkinsons sygdom, og Parkinsonforeningen er den eneste organisation, der samlet varetager parkinsonpatienter og deres familiers interesser overfor myndigheder, samarbejdspartnere og andre.

Læs mere her

Opfinderen af ESP får europæisk opfinderpris

Pensioneret Bosch-medarbejder Anton van Zanten hædres for sit livsværk. Til dato har ESP reddet mere end 8.500 liv alene i Europa. Næst efter sikkerhedsselen er ESP bilens vigtigste sikkerhedssystem. Beskyttelse mod udskridning anvendes allerede i 64 % af alle nye biler verden over.Anton van Zanten blev d. 9. juni 2016 hædret for opfindelsen af det elektroniske stabilitetsprogram (ESP). Det skete i Lissabon, hvor han af den europæiske patentmyndighed (EPO) blev hædret med den europæiske opfinderpris 2016 i kategorien ”Livsværk”. Hollænderen udviklede udskridningssystemet hos Bosch som chef for et forskerteam på 35 medlemmer i en karriere, der strakte sig over mere end 25 år. Systemet gik for første gang i serieproduktion i 1995 i Mercedes-Benz S600. Anton van Zanten og hans ingeniørkollegaer er mange bilisters skytsengel. Opfindelsen af ESP står som kun få andre for vores motto ”Invented for life”, sagde Bosch’s koncernchef Volkmar Denner. Alene i Europa har ESP til dato reddet mere end 8.500 liv og forhindret mere end en kvart million trafikulykker. Det gør beskyttelsen mod udskridning til bilens vigtigste sikkerhedssystem næst efter sikkerhedsselen – og vigtigere end airbaggen.

ESP er standard i biler i et stigende antal lande

Ved hjælp af intelligente sensorer sammenligner ESP 25 gange pr. sekund, om bilen rent faktisk kører i den retning, som bilisten styrer den. Hvis værdierne afviger fra hinanden, griber ESP ind og reducerer først motormomentet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bremser systemet enkelte hjul og genererer dermed den nødvendige modkraft til at holde bilen på rette kurs. Hvis alle biler var udstyret med ESP, kunne op til 80 % af alle udskridningsulykker forhindres. Siden d. 1. november 2014 har ESP været obligatorisk inden for EU i alle nyindregistrerede biler og lette erhvervskøretøjer op til 3,5 ton. Foruden EU er udskridningsbeskyttelse også obligatorisk i Australien, Canada, Israel, New Zealand, Rusland, Sydkorea, Japan samt Tyrkiet og USA. På verdensplan er 64 % af alle nye biler derfor allerede udstyret med ESP. Bosch har til dato fremstillet mere end 150 millioner ESP-systemer.

Karriere med mange opfindelser og talrige udmærkelser

Med opfindelsen af det elektroniske stabilitetsprogram har Anton van Zanten og hans udviklingsteam hos Bosch ikke kun lagt grundstenen for større sikkerhed på vejene. Systemet danner også grundlag for moderne førerassistentsystemer og automatiseret kørsel. Øget automatisering giver mulighed for at reducere antallet af uheld yderligere – op til en tredjedel alene i Tyskland. ESP er Anton van Zantens største succes, men langt fra hans eneste. Den 75-årige er indbegrebet af en opfinder. I sin karriere som bilingeniør var han ansvarlig for ca. 180 patentfamilier. Foruden ESP omfatter hans opfindelser elektronisk rollover-beskyttelse og trailerstabilisering. Siden 2003 har Anton van Zanten været en aktiv pensionist. Til den dag i dag holder han foredrag på universiteter om bilsystemer og rådgiver bilfirmaer. Anton van Zanten er flere gange blevet hædret for sine bidrag til bilsikkerheden. Den europæiske opfinderpris, der hylder hans livsværk, er dog af særlig betydning.

Den 11. tildeling af den europæiske opfinderpris i fem kategorier

Den europæiske opfinderpris er blevet tildelt siden 2006. Med denne pris hædrer den europæiske patentmyndighed (EPO) forskere, videnskabsmænd, teknikere og opfindere, hvis opfindelser er patenteret af EPO og har ydet et usædvanligt bidrag til det videnskabelige, tekniske og samfundsmæssige fremskridt. Det specielle er, at alle kan nominere en opfinder til prisen. Af de næsten 400 nominerede fra i alt 13 lande i 2016 valgte en uafhængig, international jury de 15 finalister. Juryen bestemmer også vinderne i de fem kategorier ”Industri”, ”Små og mellemstore virksomheder”, ”Forskning”, ”Ikke-europæiske lande” og ”Livsværk”. Vinderne af den europæiske opfinderpris modtager et trofæ i form af et sejl som et symbol på opfindsomhed og menneskelig genialitet. Trofæet fremstilles hvert år af et nyt materiale.

Læs mere her

Bridgestone på IAA i Frankfurt

Fokus er på sikkerhed, når Bridgestone åbner standen ved IAA 2015.Europas største bilmesse for nye biler åbner dørene for pressen den 15. september og for publikum den 17. september og holder åbent indtil den 27. september.
På messen kan du besøge stand D03 i hal 8 – her viser Bridgestone og Firestone dæksortimentet samt de nyeste teknologier i dækindustrien.

Effektivitet med ologic
Bridgestone ologic er standardudstyr på BMW i3 og det specielle udseende er en konsekvens af målrettet fokus på maksimal effektivitet. Et ologic EP500 er smallere end normale dæk og har en stor diameter for at bevare en stor trædeflade med godt greb, mens vindmodstanden gøres så lav som mulig.

Run-Flat-Technology
Bridgestone er en af pionererne i RFT-dæk, der kan køre videre til værkstedet, selv om de er punkteret. Et dæk med Run Flat Teknologi giver samtidig en langt større sikkerhedsmargin ved en pludselig punktering. Den nyeste generation af Run Flat Teknologi er væsentligt lettere og giver bedre komfort end de første generationer på markedet.

Bæredygtige løsninger
Hvis man ser lidt længere ud i fremtiden, så præsenterer Bridgestone sit dæk uden lufttryk – det kan aldrig punktere. Der er intet vedligehold og løsningen er fuldt bæredygtig fra ’vugge til vugge’ (cradle to cradle) med maksimal genanvendelighed.

På standen finder du også et særpræget køretøj; en World Solar Car fra Kogakuin universitet i Japan. Bilen deltog i Bridgestone World Solar Challenge i Australien i 2013. Bridgestone er sponsor på konkurrencen, der stimulerer udviklingen af bæredygtig transport. I konkurrencen deltog 40 hold fra 23 lande. Næste World Solar Challenge afholdes i oktober i år – det er også i Australien. http://www.worldsolarchallenge.org/

Også supersportsvognen Lexus LFA, der kører på Bridgestone Potenza S001 er at finde på stand D03 i hal 8.

Du finder naturligvis også touring-dækket Turanza T001, SUV-dækket Dueler H/P Sport og de nyeste vinterdæk Blizzak LM-80 og Blizzak LM001 – det sidstnævnte blev nummer to i ADAC’s store vinterdæk-test, og var den bedste performer af alle på våde veje.

Firestone er tilbage
Efter en lang pause fra IAA er Firestone nu tilbage på IAA i Frankfurt. Det ikoniske amerikanske mærke har siden 1988 været en del af Bridgestone, og har gennem de seneste par år fået en regulær vitaminindsprøjtning. Ud over de vigtigste dæk i Firestones sortiment, kan du opleve Firestones racing slicks, der bruges på Indy Cars, der kører 320 km/t. Firestone har siden den første sejr i det første Indy 500 i 1911 vundet flere Indy 500 end samtlige konkurrenter tilsammen.
I dag er Firestone stærkt tilbage i Europa med en komplet pakke kvalitetsdæk til fornuftige penge til person- og vare-biler.

Sikkerheden kommer først
Den røde tråd i Bridgestones udstilling på IAA 2015 er sikkerhed. Som verdens største producent af dæk og gummiprodukter, tror Bridgestone på en offensiv tilgang til bedre sikkerhed på vejene. Den holdning bakkes op af massive investeringer i nye teknologier og kampagner på sikkerhed over hele verden. For når alt kommer til alt, så er dækkene den eneste del af din bils sikkerhedsudstyr, der er i kontakt med vejen.

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Læs mere her

På fire og to hjul rundt om et par skarpe hjørner

Adm. direktør Georg Nielsen kan torsdag den 1. maj fejre 10 års jubilæum hos Continental Dæk Danmark A/S. For nylig rundede han 50 år, hvor dagen blev fejret under private former. Jubilæet markeres derimod ved en reception fredag den 23. maj kl. 13-17 på Brøndby Stadion i Michael Laudrup Lounge, hvor kunder og forretningsforbindelser er velkomne

Med baggrund i en række ledende salgs- og marketingjobs i Danmark og udlandet, der blandt andet har budt på næsten tre års udstationering i Fjernøsten, tiltrådte Georg Nielsen den 1. maj for 10 år siden jobbet som administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

Trods finanskriser og udfordringer for bilindustrien har det danske selskab i perioden formået at øge omsætningen, indtjeningen og styksalget – og dermed vinde markedsandele. Omsætningen i Danmark er øget med mere end 50% under Georg Nielsens ledelse og ligger i dag i på mere end 300 millioner kroner – vel at mærke med stort set samme bemanding, som da han tiltrådte.

– Verdens bedste produkter og verdens bedste medarbejdere, udbryder Georg Nielsen spontant, når man spørger ham om, hvordan det kan lade sig gøre at vækste så markant i et presset marked, hvor mange andre virksomheder har oplevet store udfordringer.

Stabilitet er grundlaget for udvikling

Georg Nielsen er trods sin salgs- og marketingbaggrund i den internationale farve- og lakindustri ikke meget for at sætte sig selv i fokus. Derfor blev hans 50 års fødselsdag i januar holdt under private former og blev efter hans eget ønske heller ikke markeret offentligt.

Det gør hans 10 års jubilæum til maj til gengæld, for Continental er både internationalt og i Danmark kendt for en god medarbejderkultur og for at tilbyde gode karrieremuligheder for de, der ønsker at udvikle sig selv og koncernen fra dén plads, de hver især udfylder.

– Udover at kunne tilbyde gode produkter og god service til kunderne, så er stabilitet i økonomien og i en organisation jo forudsætningen for at kunne udvikle, understreger Georg Nielsen, der også tilskriver koncernens brede vifte af spændende og innovative løsninger en stor del af æren for, at han nu selv bliver jubilar i en virksomhed, der i disse år producerer 10 og 20 års jubilarer på stribe.

Investeringer i fremtiden

Ikke alene en stabil organisation er vigtig for at kunne udvikle en virksomhed. Også god lønsomhed er nødvendig for at kunne stå imod i krisetider og lavkonjunkturer og på at kunne investere i nye produktionsmetoder og produkter.

– Evnen til at kunne vokse selv i krisetider dokumenterer, at fokus på kvalitet belønnes af markedet. Lønsomhed ikke noget, man skal skamme sig over, det er simpelthen forudsætningen for at kunne investere i fremtiden, understreger Georg Nielsen, der i markedsføringen af Continental produkter konsekvent selv slår på det kompromisløst høje kvalitetsniveau, der gennem flere årtier har sikret koncernen topplaceringer i den ene dæktest efter den anden både i Danmark og i udlandet.

Toneangivende inden for dæk og elektronik

Ikke alene motorjournalisterne og forbrugerne kvitterer for investeringerne i nye produkter. Også bilproducenterne bakker i stigende omfang op om det tyske dæk-mærke, der i disse år investerer massivt i produktionsanlæg i flere europæiske lande samt i de såkaldte BRIK-lande og i USA.

Omkring hver tredje fabriksnye bil, der ruller ud fra et samlebånd i Europa har således dæk fra Continental monteret. Også elektronikken, som de moderne biler er spækket med, kommer i vid udstrækning fra den gigantiske koncern, der i 2013 anvendte 15 milliarder kroner på Research & Development, hvilket er 750 mio. kroner mere end året før. Altså en massiv satsning på udvikling af både dæk og elektronik til bil- og transportindustrien.

Kun Continental udvikler og producerer inden for begge forretningsområder. Derfor kan Georg Nielsen se tendenserne med øget fokus på sikkerhed meget tydeligt, fordi de er meget parallelle inden for både elektronik og dæk.

Trafiksikkerhed er fællesnævneren

– Continental er jo meget mere end dæk. Koncernen udvikler og producerer også alle mulige former for sikkerhedssystemer. De mest kendte er ABS og ESC, men i de seneste år har nye løsninger som automatisk nedbremsning for at undgå ulykker, Pedestrian Protection System, advarsel om afstand til forankørende, information om dæktryk via apps på mobiltelefonen, parkeringssensorer samt telefonopkald til alarmcentral og positionsbestemmelse af forulykkede biler og en stribe andre opfindelser vundet frem, fortæller Georg Nielsen.

Efterspørgslen stiger

Den avancerede bilteknologi, der kun fandtes i de eksklusive biler for eksempelvis 5-10 år siden, er nu også tilgængelig selv i de mindste biler, hvor væksten i bilsalget finder sted i disse år. Bilproducenterne har taget mulighederne til sig i stor stil og markedsfører sig aktivt på det.

– Hvis man kigger på, hvor mange biler, der havde sikkerhedssystemer for fem år siden, og sammenligner det med i dag, så er udbuddet steget, siger Georg Nielsen og fortsætter:

– Det samme har interessen og efterspørgslen fra forbrugernes side. Danskerne har mere og mere fokus på sikkerhed. Det kan vi blandt andet se inden for dækområdet, fordi ca. 80% af bilisterne skifter mellem vinterdæk og sommerdæk og dermed er bevidste om at vælge dæk med de rigtige sikkerhedsegenskaber efter årstiden og temperaturen.

Positiv udvikling

– Hos Continental hilser vi udviklingen særdeles velkommen. Jo flere forbrugere, der er bevidste om sikkerhedsteknologi i bilerne, desto færre ulykker og tilskadekomne vil der alt andet lige ske. Og dét er jo netop formålet med produkterne og løsningerne, uanset om der er tale om dæk eller elektronik.

Resultater gennem samarbejde

Under Georg Nielsens ledelse har det danske selskab ændret go to market-strategi, hvor distributionen af koncernens dækprodukter bl.a. er moderniseret. Gennem et effektivt grossist- og forhandlernet dækkes Danmark bedre end for 10 år siden, så både professionelle og private forbrugere har lettere adgang til produkterne over hele landet.

– Dermed kan flere bilister og chauffører komme sikkert frem til destinationen, som Georg Nielsen siger med sit sædvanligt gode humør, og tilføjer så i en mere alvorlig tone:

– Resultaterne skaber vi jo ikke selv. De nås ved et stærkt samarbejde med vores samarbejdspartnere, hvor vi hver især løfter vores del af opgaven. Mens forhandlerne håndterer kunderådgivningen helt ude i fronten, bakker vi dem op med massiv support lige fra besvarelse af tekniske spørgsmål til informationsmaterialer med tekniske testresultater og marketing-materialer såsom annonceskabeloner, udstillingsdisplays, indrykningsplaner og andre ting, der gerne skulle gøre det attraktivt at være forhandler af Continental-koncernens produkter såvel til personbiler som til varevogne, lastbiler, busser og industrien, fastslår Georg Nielsen, der tydeligvis bruger sin salgs- og marketingbaggrund aktivt i ledelsen af Continental-koncernens danske selskab.

Privatlivet og fritiden

Privat bor Georg Nielsen i Hillerød med sin kone Gitte, der er sygeplejerske, og deres to drenge på 20 og 16 år. I 2008 udlevede de mange familiers drøm om at rive nogle måneder ud af kalenderen og tog af sted til New Zealand og Australien, hvor de rejste 5.000 kilometer rundt på det enorme kontinent. – En oplevelse for livet, har Georg Nielsen siden sagt, når han som tydelig naturelsker begejstret fortæller om sine oplevelser. Senere har feriedestinationerne blandt andet været Korsika, og til sommer står der USA på programmet for familien, der foretrækker at leje en bil og opleve naturen og de lokale steder på egen hånd, når de rejser.
I fritiden har Georg Nielsen i mange år været aktiv i Round Table, indtil han for 10 år siden faldt for aldersgrænsen og dermed kom over i en af X’er klubberne, Round Table X5 i Hillerød.

På motionsplan er Georg Nielsen aktiv på flere fronter. Man kan ofte se ham i og uden for skovstierne i Gribskov enten på sin mountainbike, der naturligvis er monteret med Continental dæk eller i løb. Under ferierejser er det slalomskiene, der trækker.

Så uanset transportformen lever Georg Nielsen helt op til Continental-koncernens nye slogan: ”The Future in Motion”.

Jubilæumsreception

I anledningen af jubilæet holdes der reception fredag den 23. maj kl. 13-17 på Brøndby Stadion, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby i Michael Laudrup Lounge, hvor kunder og forretnings-forbindelser er meget velkomne. Af hensyn til de praktiske forberedelser bedes tilmelding foretaget senest den 19. maj på else.sunekaer@conti.de.

Læs mere her

2 sejr

En dobbeltsejr i sæsonens første løb i WEC-serien giver store forventninger forud for årets 24-timers løb på Le Mans. Trods vanskelige vejrforhold kunne Porsche Team Manthey tage sejren med den nye 911 RSR kørt af fabrikskørerne Marco Holzer (Tyskland), Frédéric Makowiecki (Frankrig) og Richard Lietz (Østrig) i GTE-Pro klassen. På andenpladsen kom den anden 911 RSR i løbet med Patrick Pilet (Frankrig), Joerg Bergmeister (Tyskland) og Nick Tandy (England).

På Silverstone-banen i England blev publikum vidne til et dramatisk løb, hvor vejrforholdene skiftede hele tiden. Nick Tandy tog føringen i GT-klassen, da der var kørt 11 omgange, og derefter blev det en duel mellem de to fabriksbiler fra Porsche om føringen.

Den nye 911 RSR har allerede vundet langdistanceløb som Daytona og Sebring i år, og er derfor favorit til gentage sidste års succes i dette års Le Mans. Konkurrencen er dog utrolig tæt, hvilket blev understreget af, at de fire forreste deltagere i GT-klassen nåede det ternede flag på samme omgang.

Podieplacering til den nye 919 Hybrid

Den længe ventede debut for den nye 919 Hybrid kom også på Silverstone. Det er den mest komplicerede racerbil som Porsche nogensinde har bygget, og målet er naturligvis den prestigefyldte sejr i LMP1-klassen i årets Le Mans.

I sæsonens første løb på Silverstone havde Porsche indsat to eksemplarer af den nye 919 Hybrid. Den ene måtte dog udgå med tekniske problemer efter en time og 15 minutter, men søsterbilen med Mark Webber (Australien), Timo Bernhard (Tyskland) og Brendon Hartley (Schweiz) kom ind på tredjepladsen. Sejren gik denne gang til Toyota-kørerne Sébastian Buemi (Schweiz), Anthony Davidson (England) og Nicolas Lapierre (Frankrig), men Porsche-teamet fik vigtige point med hjem til mesterskabet.

Continental dæk bliver immune over for mårbid

Mårbid punkterer et stigende antal dæk. Continental har taget kampen op og præsenterer nu dæk med AntiBid-teknologi

Undersøgelser fra Continental har vist, at antallet af punkteringer forårsaget af mårbid, er steget voldsomt de seneste måneder. Flere og flere billister rundt omkring i verden møder det triste syn af mindst ét sønderbidt dæk, når de starter deres biler om morgenen.

Hele Danmark hårdt plaget
I Danmark er flere bilister også udsat for punkterede dæk forårsaget af mårbid. De små dyr er tilsyneladende aggressive i beboelsesområder, når de store skove i Danmark, herunder i Dyrehaven på Fyn, Gribskov i Nordsjælland, Rold Skov i Himmerland samt Haderslev Skov i Sønderjylland.

På internationalt plan er der modtaget måralarmer fra Rusland, Australien og de Kanariske øer, og det er ikke mindst de globale tilbagemeldinger, der nu har fået Continental til at sætte deres udviklingsingeniører i gang med AntiBid-projektet.

Fra tændkabler til dæk
Eksperter mener, årsagen til problemet skyldes det stigende antal biler, der er udstyret med elektroniske afskrækkelsessystemer samt anden beskyttelse mod mårbid i bl.a. tændkablerne. Ifølge eksperterne er mårernes opmærksomhed derfor skiftet fra gummibelægning på elektroniske kabler og slanger til gummibelægningen på dæk.

– Tidligere var der ikke nogen måde at beskytte sig mod mårer på, fortæller en af verdens mest erfarne dækingeniører, Dr. Ernst Pansa fra Continental.

– Når først karkassen er gnavet over, er dækket ikke til at redde. Metalelementerne i karkassen ruster, og inden for kort tid er dækket ødelagt, fastslår han.

Dæk med AntiBid teknologi
Continental er nu kommet på en løsning: Dr. Pansa og hans tyske ingeniørkolleger har forstærket dækkets sidevægge med damp-deponeret metal og indlejrede karbon-fibre.

– Ingen mår kan bide sig gennem denne beskyttelse – og fordi overfalden er ekstremt glat, skader det heller ikke deres små tænder, fortæller Dr. Pansa.

Som en ekstra gevinst er den damp-deponerede overflade næsten sort pga. karbon-fibrene, som gør den ekstra beskyttelse næsten usynlig på overfladen af dækket.

– Dæk med AntiBid-teknologi ligner praktisk talt de samme som ubeskyttede modeller. På trods af metalforstærkningen har vores AIBA dæktestcenter ikke fundet nogen stigning i bremselængde sammenlignet med Continentals andre dæk”, fastslår Dr. Pansa.

AntiBid-teknologien blev for nylig indfaset på Continentals produktionsanlæg i Hannover, og de første ABT-dækmodeller i størrelserne 195/65 R 15 og 235/45 R 17 kan nu købes hos forhandlere.

En patentansøgning på idéen er indsendt og forventes godkendt senest om et år, det vil sige omkring 1. april 2015.

Læs mere her

Kevin Magnussen portrætteres i ny bog

image description

Det er de færreste 21-årige, der kan prale af at blive portrætteret på skrift, men det sker nu for den danske racerkører Kevin Magnussen. Den 16. marts havde han sin flotte debut i Formel 1 i Australiens Grand Prix, og derfor sender det århusianske forlag TURBINE nu en bog ud om Roskildedrengens liv og hidtidige karriere.

En række venner, kolleger og familiemedlemmer fortæller i bogen ”Født til Formel 1” om Kevin Magnussens opvækst, der nok var præget af forældrenes skilsmisse, men også deres ønske om at give sønnen de bedste muligheder for at gøre samme karriere inden for motorsport som den berømte far, Jan Magnussen. Jan var i 1990’erne selv Formel 1-kører, men blev dog fyret efter halvanden sæson hos det kriseramte Stewart Grand Prix.

I bogen slås det fast, at Kevins vej fra gokart til motorsportens fuldblodsklasse har kostet omkring 40 mio. kr., hvilket blandt andet er skaffet gennem et sponsorat fra den danske tøjgigant Jack & Jones. Navnet Magnussen har i den henseende åbnet mange døre, men som onklen Erik Magnussen – Kevins første gokartlærer – fortæller om i bogen, har navnet ikke kun været en velsignelse.

”Det var direkte modbydeligt at se, hvordan nogle af de ældre gokartkøreres fædre forsøgte at psyke Kevin ved at sige, han var lige så dårlig som sin far, og at der ikke var noget at sige til, han var blevet fyret fra Formel 1. Jeg forstår slet ikke, hvordan voksne mennesker kunne sige sådan noget, bare fordi Kevin var et større talent og kørte fra deres sønner,” udtaler Erik Magnussen.

I bogen analyseres det også, hvorfor Kevin har større chancer end sin far for at begå sig i den ubarmhjertige F1-sport, hvor blot et halvt sekund pr. omgang kan gøre forskellen på en verdensmestertitel og en fyreseddel. De to ligner ellers hinanden på mange punkter, men blandt andre coachen Arne Nielsson beretter i ”Født til Formel 1” om, hvordan netop Jan Magnussens fiasko kunne bruges til at gøre Kevin endnu mere dedikeret.

”Kevin har aldrig villet andet end Formel 1, og derfor kunne han ikke se meningen med at gå i skole. Han havde en tendens til kun at ville det, der kunne relatere til netop Formel 1, og dermed fik han ikke styrket sine svage sider. Noget af kritikken af Jan gik på, at han var nervøs i mediesammenhænge, ikke var god til at holde tale under sponsorarrangementer og desuden var i for dårlig fysisk form. Alt det har vi arbejdet med, og da Kevin forstod værdien af at arbejde sammen med klassekammerater for at kunne begå sig i et socialt hierarki, fik skolen også pludselig betydning. Han er med sin dedikation meget mere klar til Formel 1, end Jan var,” fortæller Arne Nielsson, der som mangedobbelt verdensmester i kano selv kender til eliteidrætsudøveres psyke.

Mange eksperter spår, at Kevin Magnussen ender som verdensmester i Formel 1. Han debuterer for et af de mest succesrige hold i historien, nemlig det britiske team McLaren, der har udklækket mangedobbelte mestre som Niki Lauda, Alain Prost, Ayrton Senna og Mika Häkkinen. Skulle det nye skud på den talentfulde Magnussenstamme vise sig at være i samme klasse, kan han se frem til årslønninger på et trecifret millionbeløb.

Under alle omstændigheder tegner det til, at det 21-årige stortalent allerede nu skal overtage tronen efter Tom Kristensen, Mikkel Kessler og Caroline Wozniackis som Danmarks største internationale sportsprofil.

”Født til Formel 1” er i øvrigt skrevet af journalisten Nils Finderup, der tidligere har stået for blandt andet Tom Kristensens og Jan Magnussens anmelderroste selvbiografier.

Udgivelsesdato: 14. marts 2014 på TURBINE

Født til Formel 1 / Af Nils Finderup / TURBINE, Aarhus 2014 / 208 sider, illustreret
ISBN: 978-87-7141-605-3 / Vejledende pris: 179 kr.

For yderligere oplysninger, anmeldereksemplarer og eventuelle interviews, kontakt venligst: TURBINE forlaget, post@turbine.dk | 86 12 79 16.
eller
Forfatter Nils Finderup, tlf. 2221 8252

Læs mere her

Lækker spansk model inviterer på familiefilm

I januar kom en lækker, spansk model til Danmark. Nu inviteres nysgerrige til at prøve den veldrejede nyhed, der har fået ros for sit design, hos SEAT. Og samtidig få chancen for at vinde biografbilletter til den nye 'Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage.'

I december lancerede SEAT sin nye lækre stationcar SEAT Leon ST, der fremhæves for sit flotte udseende, og som de spanske medier ’Car and Driver’ samt ’Crecer Feliz’ har kåret til Årets familiebil 2014. Nu er bilen så landet hos alle landets SEAT forretninger.

-Leon ST har fået mange rosende ord med på vejen. Og det er en fantastisk velkørende, rummelig og smukt designet stationcar, så vi synes endnu flere skal have lejlighed til at prøve den. Vi inviterer derfor familiefædre og -mødre til at se, røre og ikke mindst prøvekøre den velskabte model, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør, SEAT Danmark.

Tilbuddet om en prøvetur henvender sig imidlertid til familien på flere måder.

Onkel Sofus vender tilbage

-Vi har indgået et lanceringssamarbejde med filmselskabet bag den nye ’Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage’. Dette betyder, at vi har billetter og Far til Fire filmpakker på højkant i forretningen, og dem udlodder vi i en konkurrence blandt de, der prøvekører en SEAT. Så man kan jo passende tage familien med og prøve en Leon ST eller en af de andre spændende modeller, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Den nye ’Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage’ har premiere 6. februar. I filmen vender onkel Anders’ tvillingebror, Sofus, hjem fra Australien. Han minder dog ikke det mindste om elskelige Onkel Anders og hele familien kommer på en hård prøve.

Alle der prøvekører en SEAT i februar deltager i lodtrækningen om biografbilletter og gaver fra ’Far til Fire’. Billetterne kan bruges i alle landets biografer.

SEAT Leon er den første større stationcar fra SEAT. Den byder på en skarpere designlinje, et veltænkt miks af sportslig og praktisk og ikke mindst en skarp pris, der starter på 199.900 kroner.

SEAT er med en kombination af meget stærke produkter, som den lille, populære Mii, den velkendte Ibiza, der af tyske Auto Bild blev kåret som ’den bedste lille bil nogensinde, ‘ den smukke Toledo og den nye Leon samt et skarpt fokus på kundeservice, i dag et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark.

Læs mere her

Lækker spansk model inviterer på familiefilm

I januar kom en lækker, spansk model til Danmark. Nu inviteres nysgerrige til at prøve den veldrejede nyhed, der har fået ros for sit design, hos SEAT. Og samtidig få chancen for at vinde biografbilletter til den nye 'Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage.'

I december lancerede SEAT sin nye lækre stationcar SEAT Leon ST, der fremhæves for sit flotte udseende, og som de spanske medier ’Car and Driver’ samt ’Crecer Feliz’ har kåret til Årets familiebil 2014. Nu er bilen så landet hos alle landets SEAT forretninger.

-Leon ST har fået mange rosende ord med på vejen. Og det er en fantastisk velkørende, rummelig og smukt designet stationcar, så vi synes endnu flere skal have lejlighed til at prøve den. Vi inviterer derfor familiefædre og -mødre til at se, røre og ikke mindst prøvekøre den velskabte model, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør, SEAT Danmark.

Tilbuddet om en prøvetur henvender sig imidlertid til familien på flere måder.

Onkel Sofus vender tilbage

-Vi har indgået et lanceringssamarbejde med filmselskabet bag den nye ’Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage’. Dette betyder, at vi har billetter og Far til Fire filmpakker på højkant i forretningen, og dem udlodder vi i en konkurrence blandt de, der prøvekører en SEAT. Så man kan jo passende tage familien med og prøve en Leon ST eller en af de andre spændende modeller, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Den nye ’Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage’ har premiere 6. februar. I filmen vender onkel Anders’ tvillingebror, Sofus, hjem fra Australien. Han minder dog ikke det mindste om elskelige Onkel Anders og hele familien kommer på en hård prøve.

Alle der prøvekører en SEAT i februar deltager i lodtrækningen om biografbilletter og gaver fra ’Far til Fire’. Billetterne kan bruges i alle landets biografer.

SEAT Leon er den første større stationcar fra SEAT. Den byder på en skarpere designlinje, et veltænkt miks af sportslig og praktisk og ikke mindst en skarp pris, der starter på 199.900 kroner.

SEAT er med en kombination af meget stærke produkter, som den lille, populære Mii, den velkendte Ibiza, der af tyske Auto Bild blev kåret som ’den bedste lille bil nogensinde, ‘ den smukke Toledo og den nye Leon samt et skarpt fokus på kundeservice, i dag et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark.

Læs mere her

Motorcykel iPhone app med navigation og ruter

Første app i verden som kombinerer navigation, ruteplanlægning og deling af motorcykel ture er nu på gaden fra Tourstart.org, som er en international motorcykel community.

Med motorcyklisternes stigende konvertering fra den traditionelle gps til smartphone, har der været behov for at nytænke en iPhone app, som indeholder både ruteplanlægning, motorcykel ture og navigation. Med Tourstart’s lancering af app’en er alt dette nu sammensmeltet i én app, hvormed man nu ikke behøver en traditionel gps.

”Tourstart’s brugere, som er fra hele verden, har massivt efterlyst at kunne anvende deres iPhone til at finde de gode motorcykel ture og selvfølgelig også at kan køre turene” – udtaler Jan A. Pedersen – og fortsætter ”og derfor var det helt naturligt for os at udvikle navigations delen for at imødekomme behovet og dermed lave en helt unik app”

Tourstart.org’s iPhone-app indeholder motorcykelaktiviteter og motorcyklisternes egne foretrukne ture fra hele verden. Tourstart er et socialt medie, hvor alle kan oprette en gratis profil og dele aktiviter og ture med motorcyklister fra hele verden. For at give alle motorcyklister mulighed for at prøve den helt nye app, kan alle få en gratis prøve på navigationen.

Gratis prøveperiode af navigation
Motorcyklister kan gratis prøve navigationen i 14 dage, og alle med en gratis profil på Tourstart, kan sende en mail til info@tourstart.org – hvorefter brugerne straks får mulighed for at anvende navigationen.

”Vi har allerede oplevet et imponerende stort antal downloads af app’en af brugere fra vore kernelande som Tyskland, USA, England og Rusland – og desuden fra resten af verden som Australien og Syd Afrika” – siger Jan Agnoletti Pedersen og tilføjer ”det har overgået vore bedste forventninger, at et dansk baseret motorcykel web site og app kan få så stor international success.

Start MC turen på din SmartPhone
Tourstart.org’s website indeholder flere tusinde motorcykelaktiviteter og motorcykelture, som også kan ses på App’en. Så når motorcyklisterne er på ferie eller ude at køre en tur, kan de altid finde inspiration til en god rute eller aktivitet – og nu også køre ruten med den stemmestyrede navigation køre ruten.

AppStore: https://itunes.apple.com/app/tourstart/id586049610 mt=8

Yderligere oplysninger
Jan Agnoletti Pedersen
grundlægger af Tourstart.org
Tlf: 45 42 550 660
jap@tourstart.org

Web: www.tourstart.org
Facebook: www.facebook.com/Tourstart
YouTube: www.youtube.com/tourstart

Læs mere her