Oplysning om bilvask har ministerens opbakning

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen hilser oplysningskampagnen vaskbilmedomtanke.nu velkommen og opfordrer også kommunerne til at oplyse mere om miljøkonsekvenser ved hjemmevask af biler.”Det er rigtigt, at hjemmevask af biler kan medføre en belastning af miljøet med blandt andet bly og andre tungmetaller. Det vil være i de tilfælde, hvor spildevandet afledes til nedsivning på det sted, hvor vasken foregår eller til regnvandskloakken. Generelt tilrådes det derfor, at vask af biler sker i dertil indrettede vaskehaller, der i højere grad er både ressourcebesparende i forhold til vandforbrug og medfører mindre belastning af miljøet”.

Sådan svarer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sit udvalg, efter at Miljø- og Fødevareudvalget havde sagt ja til at mødes med repræsentanter for Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR). Her blev udvalgsmedlemmerne orienteret om de miljø- og ressourcemæssige følger af, at skønsmæssigt flere end hver tredje bilvask – svarende til cirka 6 millioner bilvaske årligt – foregår ved kantstenen eller i indkørslen.

Oplysning og ikke forbud
Udvalgsmedlemmerne var både lydhøre og overraskede over problemets omfang, som formentlig først og fremmest skyldes uvidenhed. Hverken udvalgsmedlemmerne eller BFR ønsker dog forbud mod hjemmevask, som alligevel kan være vanskeligt at håndhæve, men mere oplysning om konsekvenserne.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mener også, at oplysningskampagner er den bedste måde at håndtere problemet på, og han hilser BFR’s initiativ, vaskbilmedomtanke.nu, velkomment. Det er imidlertid kommunerne, der giver tilladelse til afledning af spildevand fra både private borgere og vaskehaller til henholdsvis kloakken og miljøet. Derfor mener han også, at området bedst håndteres via oplysning til bilejerne i kommunalt regi. Det kan så med fordel suppleres med oplysningskampagner fra for eksempel spildevandsselskaber eller interesse- og brancheorganisationer, som BFR for tiden gør med sin kampagne.

Læs mere her

Hver fjerde bil skrottes ulovligt

Op mod hver fjerde bil ender ikke hos en autoriseret autoophugger, viser ny rapport fra Miljøstyrelsen. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil hæve skrotningsgodtgørelsen med 700 kroner til 2.200 kroner for at komme de ulovlige skrotninger til livs.De ophugges uden hensyn til, hvor bly, gammel olie og andre problematiske stoffer ender i miljøet. De eksporteres til tvivlsomme skæbner i fremmede lande. Eller de efterlades til forfald i vejkanter og andre steder.

Op mod hver fjerde bil skrottes ulovligt, viser en ny rapport udarbejdet af Deloitte for Miljøstyrelsen. Det skal der gøres noget ved, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

– Desværre er det ulovlige marked steget markant, efter at man for nogle år siden sænkede skrotningsgodtgørelsen, som bilejeren får for at skrotte sin bil hos en autoriseret ophugger. Derfor vil vi hæve den fra 1.500 til 2.200 kroner, og det forventer jeg, vil gøre en ende på mange af de ulovlige skrotninger. Det handler både om at undgå miljøskader og om at udnytte de gamle biler bedst muligt, siger Esben Lunde Larsen.

Billigere at være bilejer
Ministeren sender i dag et lovforslag i høring, der vil forhøje skrotningsgodtgørelsen. Samtidig nedsættes ved en bekendtgørelse miljøbidraget, som alle bilejere er med til at betale for at finansiere skrotningsordningen gennem ansvarsforsikringen, fra 101 kr. til 84 kr. om året. Dermed gøres det billigere både at være bilejer samtidig med, at miljøbeskyttelsen forbedres.

– Vi deler flere penge ud og får færre penge ind. Det kan vi, fordi der de seneste år er kommet for mange penge ind til skrotningsordningen, der skal hvile i sig selv. Jeg forventer, at de nye satser kan nedbringe overskuddet over en årrække, siger Esben Lunde Larsen.

Han varsler samtidig, at der i efteråret vil komme en kampagne, som skal gøre bilejerne opmærksomme på de mange ulovlige autoophuggere.

– Jeg tror, at mange danskere ikke er klar over, at de skrotter deres bil ulovligt. De brodne kar i autobranchen påstår, at de behandler bilerne miljømæssigt korrekt, selvom det langtfra er tilfældet. Derfor vil vi oplyse danskerne om, hvordan de sikrer sig mod, at de afleverer deres skrotbil til ulovlig ophugning. Samtidig arbejder vi for at forbedre tilsynet på området, så der bliver slået ned på svindlerne, siger Esben Lunde Larsen.

Den nye skrotningsgodtgørelse forventes at træde i kraft fra 1. januar 2017.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Steen Jensen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 9359 7071, e-mail: steje@mfvm.dk

Fakta: Ulovlige bilskrotninger
– 20-25 % af bilskrotninger i Danmark er ulovlige – dvs. bilen får ikke en korrekt miljøbehandling hos en registreret autoophugger.
– Størrelsen på skrotningsgodtgørelsen påvirker både antallet af skrotninger og andelen af ulovlige skrotninger.
– Ved at hæve godtgørelsen fra 1.500 til 2.200 vurderes det, at antallet af ulovlige skrotninger nedsættes fra de nuværende 20-25 % til ca. 10 %.
– De ulovlige skrotninger tager primært tre forskellige former:
– ca. 50 % sker via ikke-registrerede autoophuggere, der skrotter bilen uden at foretage korrekt miljøbehandling
– ca. 40 % sker via ulovlige affaldsbehandlere, der eksporterer bilerne, ofte til lande uden for EU.
– ca. 10 % efterlades, for eksempel i en vejkant.

Kilde: Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur, Deloitte for Miljøstyrelsen 2016

Læs mere her

Nye dieselbiler skal forurene markant mindre

Fra 2017 skal nye dieselbiler leve op til nye, skrappere testkrav for forurening. Det har EU’s medlemslande netop vedtaget. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er glad for, at dansk pres har båret frugt, selv om flere lande har slækket på ambitionerne.Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har rettet skarp kritik af, at det går for langsomt med udrulningen af nye test af forureningen fra dieselbiler. EU’s medlemsstater vedtog i maj nye testmetoder, da de nuværende test ikke viser den reelle forurening. Men der har manglet beslutninger om, hvor stor en overholdelsesmargin der kan accepteres og, og hvornår den skal træde i kraft.

I dag har EU’s medlemslande besluttet, at de nye krav skal indfases fra 2017 for nye biltyper. I en indfasningsperiode frem til januar 2020 må producenterne afvige fra grænseværdien med 110 procent. I dag er afvigelsen op til 700 procent. Fra 2020 må producenterne afvige med 50 procent, hvilket afspejler usikkerheden på testmålingerne. Efter hårdt dansk pres blev det besluttet, at kommissionen årligt skal revidere måleusikkerheden.

– Luftforurening er et alvorligt problem, og derfor har jeg presset på for at få de nye testkrav bliver skrappe og rullet ud i en fart. Når de nye regler er fuldt implementeret vil de sikre, at forureningen fra nye dieselbiler bliver omkring 80 procent mindre end i dag. Det er til stor gavn for miljøet og sundheden i EU. Jeg havde gerne set, at vi havde fået endnu skrappere regler, men det var der ikke tilstrækkelig opbakning til i dag. Under alle omstændigheder er vedtagelsen et stort skridt i den rigtige retning, siger Eva Kjer Hansen.

Når bilerne fremover testes, skal det også ske, mens de kører på vejene. Sådanne målinger er forbundet med usikkerhed, og derfor har det været nødvendigt at fastsætte en usikkerhedsmargin.

VW-sag gav momentum
Miljø- og fødevareministeren mødtes mandag med sine miljøministerkolleger fra de andre EU-lande for at overbevise dem om at stemme for at indføre de nye krav hurtigst muligt. Målet var, at de nye test skulle indføres fuldt ud i 2017 og med en lavere usikkerhedsmargin end den, som nu er vedtaget.

– Der har været intense forhandlinger, hvor nogle bilproducerende lande trak i den modsatte retning og helst så, at de nye testkrav først blev indført langt efter 2020. Volkswagen-sagen har været med til at sætte skub i processen, og da jeg tog sagen op på miljørådsmødet i mandags var der umiddelbart bred enighed om hurtig handling og opstramning af kravene. Det er tankevækkende, at flere af landene alligevel har rystet på hånden her til sidst. Men det er trods alt en markant forbedring i forhold til i dag, siger Eva Kjer Hansen.

Fakta
• Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der i Danmark har ansvaret for EU’s test og overholdelseskrav.
• EU har tidligere i år besluttet, at nye biler fra den 1. januar 2016 skal testes efter metoden ’Real Driving Emissions’ (RDE), som i højere grad reflekterer bilernes reelle udledning af sundhedsskadeligt NOx ved virkelig kørsel end de hidtidige laboratorietests.
• Det er i dag besluttet, at fra 2017 skal bilerne ved virkelig kørsel overholde grænseværdien for NOx, som producenterne i en indfasningsperiode frem til 2020 må afvige fra Euronormen med 110 procent. Herefter må de afvige med 50 procent, hvilket svarer til usikkerheden i målingerne. Samtidig er der vedtaget en revisionsklausul, som betyder, at i takt med, at Kommissionen årligt skal revidere måleusikkerheden. Det vil formentligt betyde, at usikkerhedsmarginen bliver endnu lavere og at udledningerne fra nye dieselbiler vil falder yderligere.
• Bilerne skal testes både ved bykørsel, landevejskørsel og på motorvejene.
• Nye biler skal bestå testkravene for at få lov til at blive solgt på det europæiske marked.

Læs mere her

Opbakning til en grønnere landbrugspolitik

Målet om en grønnere landbrugsstøtte er en af Kommissionens væsentligste nyskabelser i forslaget til en ny fælles landbrugspolitik. Det er samtidig også et af de forslag, som er svært at tilpasse de meget forskellige produktionsforhold i medlemslandene

Forslaget om en grønnere landbrugstøtte er et af de vigtigste elementer i Kommissionens forslag til reformen af den fælles landbrugspolitik. Der er i Rådet bred tilslutning til ambitionen om en grønnere landbrugsstøtte. Men debatten i dag viste, at der er stor bekymring for øget bureaukrati, og at der er behov for at tage større hensyn til naturgivne forskelle , siger rådets formand, den danske fødevareminister Mette Gjerskov.

Kommissionens grønne forslag går ud på, at 30 procent af den direkte støtte til landmænd gives på betingelse af, at de overholder bestemte krav, der sikrer en grønnere produktion med mere hensyn til miljø, klima og natur. Kommissionen har for nyligt fremlagt et nyt konceptpapir i lyset af medlemsstaternes ideer og ønsker.

På dagens møde fremkom EU s landbrugsministre med en række ønsker til ændringer i Kommissionens forslag. Blandt andet:

At det ikke udelukkende er økologiske landbrug, der kan betragtes som grønne pr. definition . Landbrug, der f.eks. dyrkes under miljø- og klimavenlige jordbrugsordninger (MVJ) bør betragtes som grønne pr. definition .
At undtagelsen for kravet om afgrødediversificering hæves fra 3 hektar til 10 hektar eller mere, og at denne grænse også kommer til at gælde for miljøfokus-områder.
At justere kravet om at mindst 7 procent af al landbrugsjord afsættes til miljøfokus-områder, så flere områder og miljøindsatser under landdistriktspolitikken kan indgå, og at kravet kan målrettes en region fremfor den enkelte bedrift.

På baggrund af dagens drøftelser vil det danske formandskab udarbejde videre med forslaget om en grønnere landbrugsstøtte, som vil blive drøftet på ekspertniveau.

Det er formandskabets hensigt at præsentere en fremskridtsrapport om arbejdet med reformen af den fælles landbrugspolitik på Rådets møde den 18. juni.

Kontakt:
Karin Møller-Olsen
tlf. 25 38 95 93

Læs mere her

Fødevareminister tror på dansk sejr

Fødevareminister Henrik Høegh gæster tirsdag og onsdag VM for kokke i Lyon, hvor danske Rasmus Kofoed er blandt forhåndsfavoritterne.

I denne uge bliver der afholdt uofficielt VM for kokke det såkaldte Bocuse Dor i den franske by Lyon. Den danske deltager er Rasmus Kofoed fra restaurant Geranium, Henrik Høegh deltog i sidste uge i en prøvesmagning af Kofoeds konkurrencemenu, og fødevareministeren er tirsdag og onsdag i Lyon for at overvære konkurrencen og holde møder med nogle af sine Europæiske ministerkollegaer.

Jeg er ikke i tvivl om, at Rasmus Kofoed kan vinde Bocuse Dor. Hans menu smager og dufter simpelthen af VM-guld, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Rasmus Kofoed har tidligere vundet både sølv og bronze ved konkurrencen, men trods den eksplosive udvikling indenfor dansk gastronomi, der blandt andet har ført til kåringen af Noma som verdens bedste restaurant, og tildeling af Michellinstjerner til en række Københavns restauranter, har den danske gastronomi endnu sin første verdensmester til gode.

Yderligere oplysninger:
Karen Lorentzen, 33 92 34 50 / 41 93 23 16

Pressekontakt.
Thor Seierø, pressesekretær, 33 92 20 50 / 20 91 59 01

Læs mere her

Mere kontrol af kosttilskud

Selvom forhandlere af kosttilskud er blevet bedre til at overholde loven, så viser ny undersøgelse, at der er behov for en styrket kontrol af sikkerheden ved kosttilskud.

Således fik to ud af tre kosttilskud anmærkninger, da Fødevarestyrelsen gennemførte en risikobaseret kontrol af sikkerheden ved en lang række kosttilskud.

– Resultaterne viser, at der stadig er forhold, der skal rettes op på i branchen, for forbrugerne skal naturligvis kunne være trygge når de køber kosttilskud. Det er baggrunden for, at vi sidste år indgik et forlig, der giver mulighed for netop at skærpe kontrollen og målrette den mod de aktører, der har svært ved at leve op til reglerne, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Ministeren har netop taget initiativ til en ny strategi på kosttilskudsområdet, som blandt andet skal bidrage til en større tryghed for forbrugerne og samtidig sikre gode rammevilkår for kosttilskudsbranchen. Indholdet i den kommende strategi har allerede været drøftet med branchen, Forbrugerrådet og andre interessenter. Strategien forventes at blive offentliggjort til maj 2011.

Det var et enigt Folketing, der sidste år besluttede at styrke kontrollen af sikkerheden ved kosttilskud. Den styrkede kontrol finansieres fra og med 2011 af erhvervet ved indførelse af et særligt gebyr.

Fødevarestyrelsens kosttilskudskontrol 2010
Fødevarestyrelsens Kosttilskudsgruppes kontrol af produktsikkerhed er risikobaseret og ikke stikprøvebaseret. Dermed tegner resultaterne af kontrollen ikke et generelt billede af virksomhedernes evne til at overholde lovgivningen.

Produkter bliver taget ud til kontrol, hvis der f.eks. har været indberetninger om bivirkninger fra læger, forbrugerklager eller hvis Fødevarestyrelsen modtager advarsler fra enten egne tilsynsfolk eller EUs varslingssystem.

Fakta i tal
Produktsikkerhedskontrollen har i 2010 omfattet 24 virksomheder. Ud af knap 100 kontrollerede kosttilskud var det kun 35 produkter, som ikke fik anmærkninger.

I alt fik 51 produkter anmærkninger. 40 af dem blev tilbagetrukket, da deres indhold af planteingredienser var sundhedsmæssigt betænkeligt. 10 produkter fik forbud mod at blive markedsført og 1 produkt var ikke korrekt anmeldt med oplysninger om planteingredienser.

Derudover afmeldte virksomhederne selv 10 produkter i forbindelse med sikkerhedskontrollen.

Yderligere oplysninger:
Jens Therkel Jensen, souschef Fødevarestyrelsen, 72 27 66 80

Pressekontakt:
Thor Seierø, pressesekretær, 33 92 20 50 / 20 91 59 01

Læs mere her