Opladning som ved et trylleslag

Bosch og partnere udvikler ladesystem for at skabe en innovativ infrastruktur for vedvarende energinet.- Under ledelse af Bosch undersøger partnere i projektet BiLawE et induktivt ladesystem, der også kan sende energi tilbage
– Elbiler skal som intelligente energilagringsenheder integreres i lysnettet
– Projektet har til formål at sikre høj tilgængelighed af mobil lagring af vedvarende energi

Stuttgart – Hvad en power bank er for mobiltelefoner, kan batterilagringssystemer i elbiler fremover være for lysnettet med vedvarende energi: en ekstern batteripakke. Egentlig ganske praktisk – hvis det ikke var for de irriterende ladekabler. I dag skal bilisterne trodse elementerne for at slutte kablet fra ladestanderen til deres elbiler. Det kan ændre sig: Som projektkoordinator arbejder Bosch sammen med Fraunhofer Society og GreenIng GmbH & Co. KG på forskning i et innovativt koncept for induktiv opladning af biler induktivt – dvs. uden fysisk kontakt – med et magnetisk felt, mens bilen står parkeret ved ladestanderen.

Men denne nye teknologi kan endnu mere: Den bidrager også til at gøre elbilerne væsentligt mere miljøvenlige at køre i og gøre lysnettet mere stabilet. Den energimængde, der opnås fra vedvarende kilder som vind, sol og vand, er genstand for naturlige svingninger. På denne baggrund udvikler konsortiet som et led i det offentligt finansierede forskningsprojekt BiLawE et induktivt ladesystem for at etablere en intelligent infrastruktur for bæredygtig anvendelse af vedvarende energi.

Deres løsning er baseret på batterier til elbiler, der giver mulighed for tovejs opladning: batterierne bruger et kraftigt og intelligent ladesystem til at lagre energi, men de kan også sende denne energi tilbage til lysnettet efter behov. Når kraftig sol og vind giver spidser i energiproduktionen, lagres elektriciteten midlertidigt i bilbatterierne. Når himlen er overskyet, og der er vindstille, sendes energien igen til nettet for at dække strømbehovet. For at løse denne opgave skal elbilerne være forbundet til lysnettet lså ofte og så længe som muligt. Det fungerer kun med en stationær infrastruktur, altså særlige induktive ladestandere, som vi vil slutte til offentlige og lokale net eller isolerede net, der kun forsyner et begrænset område, forklarer Philipp Schumann, der er den fysiker, der leder projektet på Bosch’s forskningscampus i Renningen.

Trådløs opladning, mens man parkerer
Fordelen ved det induktive system er den trådløse opladning. Da bilerne ikke længere skal være tilsluttet manuelt ved hjælp af ladekabler, kan de oftere sluttes til lysnettet. Med til projektet hører også at udvikle et koncept for økonomisk fremstilling af ladesystemkomponenter og en forretningsmodel for forskellige netserviceydelser forbundet med energiudnyttelse. Og da tovejs ladestandere er sluttet til lysnettet, kan de også aflaste og stabilisere lysnettet – selv når bilerne er på farten.

Stærke partnere
Forskningsprojektet BiLawE (fra tysk for bidirektionale, induktive ladesystemer økonomiske i energinettet) modtog 2,4 millioner euro i finansiering fra det tyske ministerium for økonomi og energi som en del af programmet ELEKTRO POWER II og støttes af den førende gruppe Electric Mobility South-West. Partnerne i projektet er ud over projektkoordinator Robert Bosch GmbH Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems ISE, Fraunhofer Institute for Industrial Engineering IAO og GreenIng GmbH & Co. KG. Projektet blev sat i gang i starten af året og vil køre i tre år.

Gruppen Electric Mobility South-West er en af de vigtigste regionale sammenslutninger inden for elektromobilitet. Gruppen har til formål at fremme industrialiseringen af elektromobilitet i Tyskland og at gøre den tyske delstat Baden-Württenberg til en vigtig udbyder af elektromobile løsninger. Inden for de fire innovationsområder køretøj, energi, informations- og kommunikationsteknik (IKT) samt produktion netværksforbindes velanskrevne store, mellemstore og små virksomheder indbyrdes og med forskningsinstitutter på stedet.

Projektpartnere:
Robert Bosch GmbH
Fraunhofer ISE
Fraunhofer IAO
GreenIng GmbH & Co. KG

Opfinderen af ESP får europæisk opfinderpris

Pensioneret Bosch-medarbejder Anton van Zanten hædres for sit livsværk. Til dato har ESP reddet mere end 8.500 liv alene i Europa. Næst efter sikkerhedsselen er ESP bilens vigtigste sikkerhedssystem. Beskyttelse mod udskridning anvendes allerede i 64 % af alle nye biler verden over.Anton van Zanten blev d. 9. juni 2016 hædret for opfindelsen af det elektroniske stabilitetsprogram (ESP). Det skete i Lissabon, hvor han af den europæiske patentmyndighed (EPO) blev hædret med den europæiske opfinderpris 2016 i kategorien ”Livsværk”. Hollænderen udviklede udskridningssystemet hos Bosch som chef for et forskerteam på 35 medlemmer i en karriere, der strakte sig over mere end 25 år. Systemet gik for første gang i serieproduktion i 1995 i Mercedes-Benz S600. Anton van Zanten og hans ingeniørkollegaer er mange bilisters skytsengel. Opfindelsen af ESP står som kun få andre for vores motto ”Invented for life”, sagde Bosch’s koncernchef Volkmar Denner. Alene i Europa har ESP til dato reddet mere end 8.500 liv og forhindret mere end en kvart million trafikulykker. Det gør beskyttelsen mod udskridning til bilens vigtigste sikkerhedssystem næst efter sikkerhedsselen – og vigtigere end airbaggen.

ESP er standard i biler i et stigende antal lande

Ved hjælp af intelligente sensorer sammenligner ESP 25 gange pr. sekund, om bilen rent faktisk kører i den retning, som bilisten styrer den. Hvis værdierne afviger fra hinanden, griber ESP ind og reducerer først motormomentet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bremser systemet enkelte hjul og genererer dermed den nødvendige modkraft til at holde bilen på rette kurs. Hvis alle biler var udstyret med ESP, kunne op til 80 % af alle udskridningsulykker forhindres. Siden d. 1. november 2014 har ESP været obligatorisk inden for EU i alle nyindregistrerede biler og lette erhvervskøretøjer op til 3,5 ton. Foruden EU er udskridningsbeskyttelse også obligatorisk i Australien, Canada, Israel, New Zealand, Rusland, Sydkorea, Japan samt Tyrkiet og USA. På verdensplan er 64 % af alle nye biler derfor allerede udstyret med ESP. Bosch har til dato fremstillet mere end 150 millioner ESP-systemer.

Karriere med mange opfindelser og talrige udmærkelser

Med opfindelsen af det elektroniske stabilitetsprogram har Anton van Zanten og hans udviklingsteam hos Bosch ikke kun lagt grundstenen for større sikkerhed på vejene. Systemet danner også grundlag for moderne førerassistentsystemer og automatiseret kørsel. Øget automatisering giver mulighed for at reducere antallet af uheld yderligere – op til en tredjedel alene i Tyskland. ESP er Anton van Zantens største succes, men langt fra hans eneste. Den 75-årige er indbegrebet af en opfinder. I sin karriere som bilingeniør var han ansvarlig for ca. 180 patentfamilier. Foruden ESP omfatter hans opfindelser elektronisk rollover-beskyttelse og trailerstabilisering. Siden 2003 har Anton van Zanten været en aktiv pensionist. Til den dag i dag holder han foredrag på universiteter om bilsystemer og rådgiver bilfirmaer. Anton van Zanten er flere gange blevet hædret for sine bidrag til bilsikkerheden. Den europæiske opfinderpris, der hylder hans livsværk, er dog af særlig betydning.

Den 11. tildeling af den europæiske opfinderpris i fem kategorier

Den europæiske opfinderpris er blevet tildelt siden 2006. Med denne pris hædrer den europæiske patentmyndighed (EPO) forskere, videnskabsmænd, teknikere og opfindere, hvis opfindelser er patenteret af EPO og har ydet et usædvanligt bidrag til det videnskabelige, tekniske og samfundsmæssige fremskridt. Det specielle er, at alle kan nominere en opfinder til prisen. Af de næsten 400 nominerede fra i alt 13 lande i 2016 valgte en uafhængig, international jury de 15 finalister. Juryen bestemmer også vinderne i de fem kategorier ”Industri”, ”Små og mellemstore virksomheder”, ”Forskning”, ”Ikke-europæiske lande” og ”Livsværk”. Vinderne af den europæiske opfinderpris modtager et trofæ i form af et sejl som et symbol på opfindsomhed og menneskelig genialitet. Trofæet fremstilles hvert år af et nyt materiale.

Læs mere her

Bosch åbner ny forskningscampus i Renningen

Koncernchef hos Bosch Volkmar Denner: Renningen er Bosch’s eget StanfordEt helt nyt arbejdsmiljø for kreative sjæle: Med sin campus i Renningen ønsker Bosch at fremme det tværfaglige samarbejde og dermed styrke sin innovations-evne yderligere. I det nye center for forskning og udvikling i udkanten af Stuttgart er ca. 1.700 kreative personer ansat inden for anvendt industriforskning.

Campussen blev officielt åbnet ved en ceremoni d. 14. oktober med deltagelse af forbundskansler Angela Merkel og Baden-Württembergs ministerpræsident
Winfried Kretschmann samt talrige andre gæster fra politik, erhvervsliv og videnskab
Som et universitet samler vores campus mange fakulteter. Her ønsker vi, at vores forskere skal lave andet end bare at tænke på, hvad fremtiden kan bringe. Vi ønsker også, at de er succesrige forretningsfolk. Renningen er Bosch’s eget Stanford. Og samtidig er centret et udtryk for vores tro på Tyskland som en teknologilokation, sagde koncernchef hos Bosch Volkmar Denner. Virksomheden har investeret ca. 310 mio. euro i den nye lokation. Forskningscampussen, hvis motto er ”Connected for millions of ideas”, er centrum for Bosch’s globale forsknings- og udviklingsnetværk. Som leverandør af teknologi og serviceydelser vil Bosch også styrke iværksætterånden. Det er nøjagtig her, Denner ser Tyskland som en konkurrencemæssig ulempe. ”I Tyskland er der hverken muligheder eller vilje til at etablere virksomheder. Vi mangler mere opstartsmentalitet – især blandt unge universitetskandidater. Universiteterne skal gøre andet og mere end at forberede deres studerende på eksamener inden for meget specialiserede områder”.

Innovationer for mere livskvalitet
I Renningen skal der fremover skabes endnu flere innovationer, der forbedrer livskvaliteten. Campussen kombinerer mange tekniske og naturvidenskabelige discipliner. I alt 1.200 medarbejdere inden for central forskning og udvikling samt 500 Ph.d.-studerende og praktikanter arbejder nu i Renningen på fremtidens tekniske udfordringer. Tidligere var disse forskere spredt over tre lokationer i området omkring Stuttgart.

Teknologisk bredde inden for forskning og udvikling
I den specielle campusatmosfære vil Bosch’s innovatorer arbejde både på nye produkter og innovative produktionsmetoder. Deres arbejde vil have fokus på områder som softwareudvikling, sensorik, automation, førerassistentsystemer og batteriteknik samt forbedrede drevsystemer til biler. Softwarekompetencen får stadig større betydning – især for sammenkoblingen i IoT. ”For fortsat at være teknisk førende inden for netværkssammekobling skal Tyskland opretholde og udvide nøglekompetencerne mikroelektronik og software. Ellers sakker den tyske industri bagud. Vi behøver ikke frygte konkurrencen med IT-virksomhederne. Men for vores industri vil denne konkurrence ikke være let”, betonede Denner.

Denner mener, at Bosch selv er godt forberedt på sammenkoblingstrenden, hvor alt skal sammenkobles. F.eks. er virksomheden ikke kun førende på det internationale marked for mikromekaniske sensorer, men har også i flere år udbygget sin softwarekompetence. Bosch-koncernen har nu mere end 15.000 softwarein-geniører. Alene 3.000 eksperter udvikler løsninger til IoT. Bosch ser især et stort forretningspotentiale i de serviceydelser der vil opstå i forbindelse med sammen-kobling. ”Hvis vi ikke ønsker, at andre skal gribe disse muligheder, skal vi være endnu hurtigere og mere risikovillige end tidligere, ” sagde Denner. ”Vores ingeniører skal tænke som forretningsfolk tidligere og hurtigere end nogensinde før. Det er ikke kun det teknisk mulige, der skal begejstre forskerne, men også vores fremtidige kunder skal begejstres.”

Tyskland skal lære at turde
Denner tilføjede, at store virksomheder som Bosch skal skabe frirum for mere vovemod og foretagsomhed. Bosch går foran som et godt eksempel. Virksomheden har etableret sin egen opstartplatform for nye forretningsområder. Denner betonede: Hvis Silicon Valley virkelig skal være vejen frem for Europa, skal vi læ-re at turde. Bosch Start-up GmbH hjælper forskerne fra Bosch med at blive suc-cesrige forretningsfolk. F.eks. tager man sig her af lokaler, finansiering og andre administrative opgaver. De unge forretningsfolk kan således fra starten koncentrere sig om deres produkt og lanceringen af det. Landbrugsrobotten Bonirob er et af de første resultater. Bosch Start-up Deepfield Robotics har udviklet denne robot som hjælp til planteavl og kultivering. Robotten er på størrelse med en kompakt bil.

Optimale arbejdsbetingelser for kreative ideer
På den vidtstrakte forskningscampus er der tilstrækkelig plads til at teste land-brugsrobotten. Ud over hovedbygningen, 11 laboratorie- og værkstedsbygninger og to bygninger til vedligeholdelse er der desuden en moderne forsøgsstrækning til test af førerassistentsystemer. En netværksmatrix er anvendt til at bestemme, hvem der dækker de enkelte bygninger. Den er baseret på analyser af, hvor intensivt enkelte discipliner udveksler informationer med hinanden: Jo tættere en-hederne arbejder sammen, jo kortere er den fysiske afstand mellem dem på den nye campus.

Plads til ro og zoner til samarbejde
Bosch har særlig fokus på arbejdsbetingelserne i Renningen. Forskerne vælger et moderne arbejdsmiljø, uanset om det er indendørs eller udendørs. Principielt er hele campussen en arbejdsplads. ”Lyse ideer i det grønne, teknik i vandkan-ten – alt dette er muligt her i Renningen,” sagde Denner. Der er Wi-Fi-tilslutning i alle bygninger og overalt udenfor. Laptops, tablets og internettelefoni gør det mu-ligt at arbejde i alle hjørner af campussen. ”I Renningen finder vores innovations-team begge dele: plads til ro og zoner til samarbejde”, forklarer Denner. Udformningen af kontorerne er baseret på en omfattende analyse af innovationsproces-sen. Når forskerne udforsker ideer, skal de have fred og ro. Senere får udveksling med andre og samarbejde større betydning. Der er taget højde for disse fa-ser samt medarbejdernes ønsker ved planlægningen. ”Medarbejderne ønsker større frihed til at bruge deres kreativitet til kreativ forskning og udvikling – og færre administrative forpligtelser. Den tid er forbi, hvor udformningen af arbejds-pladser blev besluttet oppefra. Vores medarbejdere tilbringer meget tid på deres arbejdspladser. Det er kun ret og rimeligt, at de også selv kan være med til at ud-forme dem”.

Resultatet af de fælles drøftelser med alle involverede blev et helt nyt kontorkoncept. Ud over de individuelle arbejdspladser er der 270 større og mindre mødelokaler – tilstrækkelig plads til fokuseret aktivitet og teamwork. I gennemsnit er hver medarbejder kun 10 m fra det nærmeste mødelokale og dermed fra det måske næste innovative gennembrud.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 360.000 ansatte (pr. 1. april 2015) og havde en omsætning i 2014 på 49 milliarder euro*. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst.

I 2014 anmeldte Bosch mere end 4.600 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens strategi-ske mål er at levere innovationer inden for den netværksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sik-rer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

Sådan sikrer du dig bedst mod personskader

Den første forårsmåned venter lige om hjørnet og det betyder, at der i de kommende dage vil blive hevet flere og flere motorcykler frem fra vinterhiet til stor glæde for deres ejere. Desværre er motorcyklister mere udsatte for ulykker. Få tre gode råd til hvordan du som motorcyklist sikrer dig bedst muligt mod personskade.

Motorcyklister er ofte det svage led i trafikken

En typisk motorcykelforsikring dækker i perioden 1. marts til 30. november, så dette års sæson starter officielt på søndag. En dag, mange af landets motorcykelentusiaster har set frem til hele vinteren.

Ulykkeligvis er motorcykler hvert år impliceret i ulykker på de danske veje, og ofte går det desværre hårdt udover motorcyklisterne, som er ekstra sårbare, fordi de ikke er beskyttede på samme måde, som for eksempel en bilist er beskyttet af bilens karosseri.

– Dét, der er kendetegnende for de henvendelser, vi får om trafikulykker fra motorcyklister, er, at det typisk er meget alvorlige skader, der er tale om, siger Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN.

Ifølge en ældre rapport der blev udgivet af Danmarks TransportForskning i 2002, er det cirka 50 gange farligere at køre på motorcykel sammenlignet med at køre i personbil, og ifølge tal fra Danmarks Statistik var motorcykler impliceret i i alt 218 færdselsuheld i 2013, der forårsagede personskade.

3 gode råd hvis du vil undgå skader

Hvis du skal ud at lufte motorcyklen i den kommende tid, har advokat Berit Møller Lenschow disse tre gode råd, hvis du vil sikre dig bedst muligt mod skader

• Sørg for at beskytte dig bedst muligt. God og sikker påklædning kan mindske eventuelle skader
• Sørg for at være synlig for dine medtrafikanter. Reflekser og farvestrålende tøj gør dig mere synlig for dine medtrafikanter
• Kør efter forholdene. Vær opmærksom på vejens tilstand og forløb, og tilpas din kørsel til forholdene

Selvom du gør, hvad du kan for at sikre dig, er det desværre ikke altid nok.

– Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at komme til lægen hurtigst muligt, så smerter og gener bliver opført i lægejournalen. Den vil nemlig blive anvendt ved et senere erstatningskrav. Tilsvarende er det vigtigt hurtigst muligt at få anmeldt skaden til de relevante forsikringsselskaber, lyder det afslutningsvist fra advokat Berit Møller Lenschow.

Læs mere her

Tyvenes GPS mareridt er på banen

Bodegaen lukker og branderten skal bæres hjem, taxa chaufføren afviser din fuldskab og henviser dig til fortovet. En gammel cykel vækker din interesse og en mindre kærlig behandling af låsen, gør cyklen tilgængelig. Kl. 7 bliver du vækket med alvorlige tømmermænd, Politiet banker på din dør, cyklen har sendt sin position til ejeren, der har anmeldt dig.

Scenariet er tænkt, men positionen kunne i princippet være kommet fra din båd, bil, campingvogn, scooter, motorcykel eller andet, alt hvad der kan forsvinde .

Safety Guard GPS er et engangs tracking module, til genfinding af forsvundne genstande. Modulet kan sende op til 14.000 positioner (levetid max 20 år), på eget batteri. Modulet er udstyret med en elektronisk SIM kort, der dækker i alle lande med GSM netværk, yderligere er det både vandtæt og stødsikkert. Safety Guard GPS leveres i to varianter, med både ekstern og intern antenne.

Udover private har også erhvervslivet taget godt imod produktet. Med forespørgsler på 3,8 mill. trackere og de første 2000 i direkte ordre, er potentialet enormt for Safety Guard GPS. Produktet skal eksporteres til foreløbig 23 lande, herunder USA og Canada, hvor der allerede er salgsagenter klar med de første kunder.

Produktet er rent dansk udviklet og produktionen er placeret i Danmark hos Dantracker Technology Company ApS i Odense. Med støtte fra bl.a. Innovation MidtVest A/S i Herning og Styrelsen for Forskning og Innovation, er produktet blevet en realitet.

Storm Denmark I/S er salgsagent i DK og har allerede haft det med på cykeludstillinger, hvor produktet blev positivt modtaget, med en del ordrer til følge.

På fredag den 7/6 2013 kl. 12-18, er der officielt pressemøde i København hos Loke Cykler, hvor i er velkomne til at kigge forbi og se produktet. Loke Cykler bliver også den første butik i DK, med Safety Guard GPS på hylderne.

Nyttige adresser:

Producent:
Dantracker Technology Company ApS
Klokkestøbervej 19
DK-5230 Odense M
Kontakt: CEO Torkil Poulsen, tlf.: 40348140
www.dantracker.com

Salgsagent DK:
Storm Denmark I/S
Lensvej 20 SDR. Højrup
DK-5750 Ringe
Kontakt: CEO Dorthe Venøe Piil, tlf.: 66119055
www.storm-denmark.dk

Pressekonference:
Loke Cykler
Nørrebrogade 10
DK-2200 København N.
Fredag den 7/6 2013 kl. 12-18

Læs mere her

Grønland og DTU udvider samarbejdet

Af Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse og Forskning og dekan Martin Vigild, Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Klimaforandringerne byder de arktiske samfund på nye udfordringer, men forandringerne og den teknologiske udvikling åbner samtidig nye muligheder.

Gennem Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) har Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og DTU siden 2000 samarbejdet om at uddanne diplomingeniører, der er særligt specialiserede i arktiske forhold. Missionen er at uddanne højt kvalificerede ingeniører, som kan bidrage til den positive udvikling af et bæredygtigt grønlandsk samfund inden for områder som byggeri, infrastruktur, energi og miljø. I november 2011 bekræftede departementet for uddannelse og forskning og DTU ARTEK- samarbejdet med underskrivelsen af fornyede vedtægter.

Det grønlandske selvstyre og DTU ønsker at sikre et tidssvarende uddannelsestilbud, der matcher de grønlandske samfunds behov for højtuddannet teknisk arbejdskraft, samt at styrke de vigtige netværk og kompetencer, der har betydning for såvel det danske som det grønlandske samfund. Derfor har DTU besluttet at opruste og forstærke indsatsen på det arktiske område.

Der skal fortsat satses stærkt på at sikre den almindelige udbygning, drift og vedligeholdelse af Grønlands infrastruktur, industri og bebyggelse. Men de nye muligheder, specielt inden for råstof- området, skal også udnyttes strategisk til at understøtte den grønlandske infrastruktur.

I fællesskab ønsker vi at identificere, udvikle og formulere en vision, som indeholder ambitionen om at etablere et arktisk teknisk universitetscenter i Grønland, som bygger videre på det eksisterende og forbilledlige samarbejde med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Det er ligeledes DTUs plan, at den fremtidige leder af ARTEK kunne have hovedkvarter i Sisimiut, som ville være hjemsted for øget ud- dannelses- og forskningsaktiviteter.

Miljøvenlig udvinding

Foruden den planlagte udbygning af samarbejdet omkring ARTEK har DTU lanceret en række nye ini- tiativer i form af Polar DTU, hvor målet er at samle DTU’s forskningsbaserede aktiviteter, som har be- tydning i de arktiske områder. Der er brug for forskning, der eksempelvis kan være med til at sikre en miljøvenlig udvinding af sjældne mineraler og ædle metaller, udvinding af olie og gas i ishavet og ud- vikling af nye lægemidler på grundlag af arktiske mikroorganismer.
DTUs mål, inden for rammerne af ARTEK-samarbejdet, er at styrke og konsolidere uddannelsen i arktisk teknologi, så den kan tiltrække de stærkeste studerende fra Grønland og hele verden. Med det- te engagement og disse prioriteringer ønsker vi at skabe et større teknisk akademisk miljø i Sisimiut og i Grønland.

Ilisimatusarfik og DTU har ligeledes indgået en samarbejdsaftale i december 2011 omkring den grøn- landske gymnasielæreruddannelse, bl.a. med henblik på at øge rekrutteringen til diplomingeniørud- dannelsen i Arktisk Teknologi.

Med andre ord er vi i fællesskab optaget af at bevare og fremtidssikre de tætteuddannelsesmæssige bånd mellem DTU og Grønland til gavn for samfundet.

Læs mere her

Endnu bedre end vinduesviskeren

Basta forsegler forruden ved hjælp af nanoteknologi, så regndråber og snefnug forsvinder under kørslen uden brug af vinduesviskerne.

Det er mørk nat, regnen står ned i tove, vinduesviskerne hamrer frem og tilbage, men uden større effekt. Vandet på forruden forvrænger udsynet og forstærker det blændende lys fra modkørende biler.

Situationen er velkendt og for nogle et mareridt. Men nu er løsningen lige ved hånden. Bogstavelig talt. Med Basta Windscreen Sealer forsegler man ganske enkelt ruden, så regndråber og snefnug perler væk under kørslen uden brug af vinduesviskerne.

Forklaringen er den nano–teknologi, som har gjort det muligt at fremstille produkter med nye og hidtil ukendte egenskaber. Og som Basta her har anvendt ved udviklingen af Windsscreen Sealer. Dertil kommer Window Cleaner, en sikker ruderensløsning med vådservietter i form af en handske, der er bekvem at arbejde med, og derfor sikkert vil tiltale den kvindelige bilist. Endelig fås også en serie lakplejemidler.

En milliontedel af en millimeter
Forskning indenfor og udvikling af nanoteknologien er i eksplosiv vækst og udråbt til at føre til "den næste industrielle revolution". Foreløbig har den nye teknologi påvirket brugen og effekten af mange forskellige produkter. Blandt andet inden for kosmetik, rengøring, lægemidler, miljøvenlige materialer, pleje af biler o.m.m. Nano betyder 10–9 dvs. en milliontedel af en millimeter, og det er cirka 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår. Teknologien bygger således på anvendelsen af mikroskopiske partikler som det for eksempel er sket i Bastas nyeste produkter.

Højeffektive plejemidler
Selv den glatteste overflade af glas eller lak er ujævn og fyldt med usynlige huller. Her når kun nanopartiklerne dybt ned i overfladen og giver en renere bund og dermed et bedre fæste for efterfølgende behandling og forsegling. Derfor virker Windscreen Sealer effektivt mod regn, snavs og insekter på forruden i mere end et år, og uden at sprinklervæske eller vaskeanlægget forringer effekten.

Samme teknologi ligger bag de nyeste produkter fra Basta til pleje af bilens lak. Til den forebyggende behandling fås Wax Shampoo samt Paint Cleaner, der er særlig effektiv på en mat og nedbrudt lakoverflade. Wax Polish renser, polerer og beskytter lakken, Metallic Wax er specielt egnet til beskyttelse af metalliclak, og Hard Wax er lakforsegleren med langtidseffekt på en ny og velholdt lak. Resultatet efter brug af Basta "NanoTech" lakpleje er en renere og bedre beskyttet lak. Og dermed også en flottere bil at køre i.

Basta i badeværelset
Basta "NanoTech" Windscreen Sealer har samme effekt på vægfliserne i brusenichen som på bilens forrude. Nemlig en bedre afvisning af vandet og dermed mindre tilkalkning. Det må dog frarådes at benytte denne form for forsegler på gulvet, som vil blive risikabelt glat.

Basta fås i Q8 og Byggemarkeder. Henvisning til nærmeste forhandler på tlf. +45 881 882.

Billedetekst:
Window Cleaner, en sikker ruderensløsning med vådservietter i form af en handske, der er bekvem at arbejde med.

Basta NanoTech er den fælles betegnelse på en ny serie produkter til rengøring og beskyttelse bilens overflade.
 

Læs mere her

Skuldersmerter ved computeren kan ikke løses med pauser

Hvis man allerede har fået smerter og gener i skulder og nakke, så bliver musklerne yderligere belastet af arbejde foran computeren. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som ændrer på forestillingerne om pauser og smerter.

Forskerne på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) ved Aalborg Universitet har for første gang påvist, at gener og smerter i skulderregionen er med til at øge belastningen i den nederste del af skulderen under computerarbejde. Hidtil har man ment, at det altid har en positiv virkning at holde aktive pauser i arbejdet, dvs. holde en pause, hvor man bevæger sig på en anden måde i stedet for at slappe af eller blot at arbejde videre. Aktive pauser har nemlig den positive virkning, at afvekslingen omorganiserer musklerne, men resultater fra smerteforskerne i Aalborg viser nu, at gener og smerter forringer denne positive virkning. Dette kan også få afgørende betydning for forebyggelse af blandt andet museskader.

– Vi kan se, at den omorganisering, man ellers registrerer under aktive pauser, forsvinder, hvis man har gener eller smerter. Så det, vi kunne betragte som et positiv tiltag i forhold til belastning og smerte, det har ingen positiv effekt, hvis man allerede har smerter, forklarer lektor Pascal Madeleine.

Undersøgelserne er foretaget med fokus på skulderregionen, da det primært er nakke og skuldre, man betragter som problematiske.

– Mig bekendt har ingen herhjemme fået anerkendt skulderskader som arbejdsskader i forbindelse med computerarbejde. Men vi kan se, at hvis man allerede har udviklet gener eller smerte, så er vores nervesystem ikke i stand til at ændre den måde musklerne arbejder på uanset om man holder aktive eller passive pauser. Og vi ved, at øget muskel-belastning er en forløber for andre skader, siger Pascal Madeleine.

Forskerne på AAUs internationalt anerkendte Center for Sanse-Motorisk Interaktion har registreret musklernes elektriske udladninger, som afslører, hvordan musklerne arbejder. De elektriske udladninger fortæller forskerne, at musklerne ændrer deres arbejdsmåde under computerarbejde og i forbindelse med gener og smerter. Dette peger på, at ændringen i musklernes funktion er uhensigtsmæssig og på sigt kan medføre flere smerter. De banebrydende forskningsresultater publiceres i løbet af sommeren i de to anerkendte internationale tidsskrifter European Journal of Applied Physiology og Clinical Biomechanics, og forskerne forventer, at opdagelserne medfører stor international bevågenhed inden for både anvendt fysiologi og ergonomi.

Forskningen er gennemført af blandt andre Pascal Madeleine og ph.d.-studerende Afshin Samani i et samarbejde mellem forskere på Aalborg Universitetet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger:
Lektor Pascal Madeleine (dansktalende franskmand), Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, mobil 41 57 01 25

Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet ledes af professor Lars Arendt-Nielsen. SMI er et tværfagligt, internationalt center, der blev oprettet som Center of Excellence i 1993 med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. I 1997 blev den Internationale Medikotekniske Forskerskole oprettet, og i 2006 blev skolen udbygget med et forskeruddannelsesprogram for nationale og internationale elitestuderende.

Læs mere her

Danske forskere og erhvervsfolk samler viden til fremtidens elbiler

Bedre sammenhæng mellem de bedste teknologier og en dansk prøvestation for elbiler. Det er et par af målene for et nystartet projekt mellem forskere og erhvervsliv, som sammen vil køre Danmark i stilling til at udvikle løsninger til fremtidens elbiler. på udvikling af komponenter og teknologier til fremtidens elbiler.

Sammen med en lang række producenter og organisationer har Aalborg Universitet netop iværksat et længere projekt, der skal bane vej for bedre løsninger til fremtidens elbiler. Forskerne har holdt de første møder med repræsentanter fra samarbejdspartnerne, og i fællesskab er de indledende undersøgelser sat i gang. Målet er at fremme Danmarks fremtidige position inden for transportområdet, særligt i Nordjylland og Midtjylland, ved at fokusere på udvikling af komponenter og teknologier til fremtidens elbiler.

– Energiforbruget til transport er stigende, og transportområdet er et centralt problem, der skal tages hånd om, fordi det har betydning for både miljø, energi, økonomi, mobilitet og mange andre ting. I fællesskab kan vi styrke og accelerere en udvikling på et meget vigtigt område og dermed gøre en forskel, siger projektkoordinator Ewen Ritchie fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Projektet Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet åbnede i august, og den første undersøgelse er allerede i gang, hvor parterne skaber overblik over hvilke teknologier og patenter, der er af betydning på markedet, og hvad andre har satset på. Ud fra dette vil forskerne og de mange jyske samarbejdspartnere tage stilling til, hvordan man bedst kan arbejde hen imod bedre løsninger til elbiler. Mange af de principper, man forventer at arbejde med, er nemlig kendt i forvejen, men de er blot enkeltstående teknikker. Indgangsvinklen i projektet på Aalborg Universitet er at skabe grundlag for det, der på engelsk kaldes simultaneous engineering. Det vil sige, at man vil videreudvikle udvalgte enkeltteknikker samt udvikle nye systemer, så helheden i fremtidens elbil-teknologier vil kunne spille bedre sammen.

– En af de helt store opgaver, vi skal i gang med, er at udvikle et passende højeffektivitets-drivesystem, altså en elektromotor med effekt ud på akslen, som er tilpasset hjulene, og et dertil hørende effektelektronisk reguleringssystem, der er optimeret til opgaven. Vi håber også at kunne give reguleringssystemet flere opgaver, så det for eksempel også kan fungere som oplader og som bremsesystem. På den måde kan man opsamle energi i modsætning til almindelige skivebremser, der blot brænder varme af, forklarer Ewen Ritchie.

Der er tradition for, at danske virksomheder arbejder som underleverandører til bilindustrien, og indsamlingen af viden skal hjælpe til også at få el-biler ud på de danske veje ved blandt andet at udvikle nye motorer, gear, styring og effektiv udnyttelse af batterierne samt optimerede systemløsninger for hele køretøjets energistyring. Derudover vil man analysere potentialet og mulige implementeringer for køretøjernes fremtidige indpasning i el-systemet som en form for energilagring i et avanceret samspil med vindmøller. Endvidere skal der undervejs i den tre-årige projektperiode opbygges en særlig elbil-prøvestation på Teknologisk Institut i Århus.

Partnere i projektet er Aalborg Universitets Institut for Energiteknik, Teknologisk Institut, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi, Danfoss Silicon Power, Dong, Lithium Balance, Serenergy, KK electronics, H2 Logic, Nyfors, Nordjysk Elhandel, Frederikshavn Kommune, Sintex og FJ Sintermetal.

Danmark er langt frem i systemintegrationsområdet, hvor DONG og elselskaber m.fl. ser på elbilers integration og synergi med det samlede elsystem. Fokus er på at analysere muligheder og perspektiver i en tættere integration mellem elsystemet og et større antal elbiler, hvor man ønsker at udnytte bilernes lagringskapacitet. Muligheden for distribution af såvel hurtig-ladere som batteriskiftestationer i en benzintanklignende infrastruktur overvejes, og derudover analyseres koncepter for styring og afregning. Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet skal samarbejde og opnå synergi med en række andre projekter, f.eks. projektet CEESA under Det Strategiske Forskningsråd. Der er således mulighed for en række nye forretningsområder samt en potentiel mulighed for en fortsat rolle som underleverandør til automobilindustrien.

Fakta:
Idéen udspringer fra det nordjyske teknologicenter på energiområdet NIK-VE, der styres fra Institut for Energiteknik på AAU med henblik på at fremme og integrere samarbejdet mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner og myndigheder.
Projektet, der har et samlet budget på 14 millioner kroner, støttes af bl.a. Den Europæiske Regionalfond og Erhvervs- & Byggestyrelsen.
Ud over Aalborg Universitet deltager Teknologisk Institut, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi, Danfoss Silicon Power, Dong, Lithium Balance, Serenergy, KK electronics, H2 Logic, Nyfors, Nordjysk Elhandel, Frederikshavn Kommune, Sintex og FJ Sintermetal.

Yderligere information:
Lektor og projektkoordinator Ewen Ritchie, tlf. 99 40 92 41, mobil 22 56 32 36
Sekretariat for NIK-VE, Tine Tindal, tlf. 99 40 92 45 og Maria Hald, tlf. 99 40 92 38
Institutleder John K. Pedersen, Institut for Energiteknik, AAU, tlf. 99 40 92 64, mobil 21 29 34 64
Læs mere på Erhvervs- og Byggestyrelsens website: http://www.ebst.dk/nyheder/120179/1/0
Læs mere om NIK-VE (Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi): http://www.nikve.aau.dk/

Læs mere her

Danske forskere og erhvervsfolk samler viden til fremtidens elbiler

Bedre sammenhæng mellem de bedste teknologier og en dansk prøvestation for elbiler. Det er et par af målene for et nystartet projekt mellem forskere og erhvervsliv, som sammen vil køre Danmark i stilling til at udvikle løsninger til fremtidens elbiler. på udvikling af komponenter og teknologier til fremtidens elbiler.

Sammen med en lang række producenter og organisationer har Aalborg Universitet netop iværksat et længere projekt, der skal bane vej for bedre løsninger til fremtidens elbiler. Forskerne har holdt de første møder med repræsentanter fra samarbejdspartnerne, og i fællesskab er de indledende undersøgelser sat i gang. Målet er at fremme Danmarks fremtidige position inden for transportområdet, særligt i Nordjylland og Midtjylland, ved at fokusere på udvikling af komponenter og teknologier til fremtidens elbiler.

– Energiforbruget til transport er stigende, og transportområdet er et centralt problem, der skal tages hånd om, fordi det har betydning for både miljø, energi, økonomi, mobilitet og mange andre ting. I fællesskab kan vi styrke og accelerere en udvikling på et meget vigtigt område og dermed gøre en forskel, siger projektkoordinator Ewen Ritchie fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Projektet Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet åbnede i august, og den første undersøgelse er allerede i gang, hvor parterne skaber overblik over hvilke teknologier og patenter, der er af betydning på markedet, og hvad andre har satset på. Ud fra dette vil forskerne og de mange jyske samarbejdspartnere tage stilling til, hvordan man bedst kan arbejde hen imod bedre løsninger til elbiler. Mange af de principper, man forventer at arbejde med, er nemlig kendt i forvejen, men de er blot enkeltstående teknikker. Indgangsvinklen i projektet på Aalborg Universitet er at skabe grundlag for det, der på engelsk kaldes simultaneous engineering. Det vil sige, at man vil videreudvikle udvalgte enkeltteknikker samt udvikle nye systemer, så helheden i fremtidens elbil-teknologier vil kunne spille bedre sammen.

– En af de helt store opgaver, vi skal i gang med, er at udvikle et passende højeffektivitets-drivesystem, altså en elektromotor med effekt ud på akslen, som er tilpasset hjulene, og et dertil hørende effektelektronisk reguleringssystem, der er optimeret til opgaven. Vi håber også at kunne give reguleringssystemet flere opgaver, så det for eksempel også kan fungere som oplader og som bremsesystem. På den måde kan man opsamle energi i modsætning til almindelige skivebremser, der blot brænder varme af, forklarer Ewen Ritchie.

Der er tradition for, at danske virksomheder arbejder som underleverandører til bilindustrien, og indsamlingen af viden skal hjælpe til også at få el-biler ud på de danske veje ved blandt andet at udvikle nye motorer, gear, styring og effektiv udnyttelse af batterierne samt optimerede systemløsninger for hele køretøjets energistyring. Derudover vil man analysere potentialet og mulige implementeringer for køretøjernes fremtidige indpasning i el-systemet som en form for energilagring i et avanceret samspil med vindmøller. Endvidere skal der undervejs i den tre-årige projektperiode opbygges en særlig elbil-prøvestation på Teknologisk Institut i Århus.

Partnere i projektet er Aalborg Universitets Institut for Energiteknik, Teknologisk Institut, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi, Danfoss Silicon Power, Dong, Lithium Balance, Serenergy, KK electronics, H2 Logic, Nyfors, Nordjysk Elhandel, Frederikshavn Kommune, Sintex og FJ Sintermetal.

Danmark er langt frem i systemintegrationsområdet, hvor DONG og elselskaber m.fl. ser på elbilers integration og synergi med det samlede elsystem. Fokus er på at analysere muligheder og perspektiver i en tættere integration mellem elsystemet og et større antal elbiler, hvor man ønsker at udnytte bilernes lagringskapacitet. Muligheden for distribution af såvel hurtig-ladere som batteriskiftestationer i en benzintanklignende infrastruktur overvejes, og derudover analyseres koncepter for styring og afregning. Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet skal samarbejde og opnå synergi med en række andre projekter, f.eks. projektet CEESA under Det Strategiske Forskningsråd. Der er således mulighed for en række nye forretningsområder samt en potentiel mulighed for en fortsat rolle som underleverandør til automobilindustrien.

Fakta:
Idéen udspringer fra det nordjyske teknologicenter på energiområdet NIK-VE, der styres fra Institut for Energiteknik på AAU med henblik på at fremme og integrere samarbejdet mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner og myndigheder.
Projektet, der har et samlet budget på 14 millioner kroner, støttes af bl.a. Den Europæiske Regionalfond og Erhvervs- & Byggestyrelsen.
Ud over Aalborg Universitet deltager Teknologisk Institut, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi, Danfoss Silicon Power, Dong, Lithium Balance, Serenergy, KK electronics, H2 Logic, Nyfors, Nordjysk Elhandel, Frederikshavn Kommune, Sintex og FJ Sintermetal.

Yderligere information:
Lektor og projektkoordinator Ewen Ritchie, tlf. 99 40 92 41, mobil 22 56 32 36
Sekretariat for NIK-VE, Tine Tindal, tlf. 99 40 92 45 og Maria Hald, tlf. 99 40 92 38
Institutleder John K. Pedersen, Institut for Energiteknik, AAU, tlf. 99 40 92 64, mobil 21 29 34 64
Læs mere på Erhvervs- og Byggestyrelsens website: http://www.ebst.dk/nyheder/120179/1/0
Læs mere om NIK-VE (Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi): http://www.nikve.aau.dk/

Læs mere her