Sådan ungår handicappede P-bøder

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Når man har handicap-parkeringskort gælder der lempelige regler, når man parkerer på de offentlige parkeringspladser. Men på de private p-pladser gælder andre regler. Og det er en del bilister med handicap-parkeringskort ikke klar over.Parkerings-selskabet ONEPARK styrker nu sin information til handicappede bilister, så de kan undgå ærgerlige kontrolgebyrer på grund af manglende kendskab til reglerne.

Det skal være nemt at være mobil som handicappet i Danmark. Derfor er de bedste parkeringspladser ofte forbeholdt bilister med et handicap-parkeringskort. Det er ekstra brede p-båse, så man f.eks. som kørestolsbruger har plads til at komme ind og ud af bilen. Handicap p-pladserne ligger ofte lige ved indgangen til f.eks. offentlige institutioner og indkøbscentre, så gangbesværede nemt kan komme ind.

Det er Danske Handicaporganisationer som udsteder handicap-parkeringskort til personer som lever op til kriterierne for at få det. Organisationerne oplyser på deres hjemmeside om den lange række lempede regler, som kun bilister med det særlige blå kort i forruden har fordel af, når de parkerer på de offentlige p-pladser. Desværre tror en del af bilisterne med handicap-parkeringskort, at der gælder de samme lempelige regler på de private p-pladser. Og det kan resultere i et ærgerligt kontrolgebyr under vinduesviskeren til den handicappede.

ONEPARK administrerer udelukkende private parkeringsarealer fordelt over hele Danmark. På mange af dem findes der reserverede pladser til bilister med handicap-parkeringskort. Men på private parkeringsarealer skal man, selv med gyldigt handicap-parkeringskort placeret i forruden, overholde de generelle regler for parkeringsområdet. Derfor oplyser ONEPARK nu aktivt om en god tommelfingerregel, der gør den handicappede i stand til hurtigt at skelne mellem private og offentlige p-pladser.

Sort/hvid eller blå/hvid
”Private parkeringsarealer kan sagtens være ’offentligt tilgængelige’ så det er derfor vigtigt, at have øjnene med sig, når der skal skelnes mellem offentligt og privat regulerede områder”, forklarer ONEPARKs kommunikationschef, Claus Kjøngerskov.

På privat regulerede parkeringsområder, som f.eks. ONEPARKs, er skiltningen altid på sort baggrund med hvid tekst. Skiltene er ofte forsynet med et logo for det private parkeringsselskab, som administrerer området. Ved indkørsler til private områder er der ligeledes opsat et sort skilt med et hvidt ’P’. Her gælder lempelserne ikke.

Er der tidsbegrænsning og krav om indstilling af P-skive, så skal man også indstille P-skiven når man benytter sit handicap-parkeringskort. Og er der betalingsparkering så skal man købe billet.

Undtagelsen på private parkeringsarealer kan dog være, at der på skilte ved den reserverede handicap P-plads angives helt særlige regler. Så er det disse særlige regler, som skal overholdes. Et eksempel kan være, at tidsbegrænsningen er udvidet for handicappede, eller at man fritages for betaling. Hos ONEPARK praktiseres reglerne for handicap P-pladserne på hele parkeringsarealet. Hvis den reserverede handicap P-plads f.eks. er optaget og man derfor benytter en anden P-plads, så gælder undtagelserne også der, når man parkerer med sit handicap-parkeringskort i forruden.

På offentlige parkeringsområder er der skiltet med hvid skrift på blå baggrund. Og det er kun her at lempelserne gælder, når man benytter handicap parkeringstilladelse.

Er det en stramning af reglerne
Nej. Reglerne er ikke lavet om. Årsagen til at ONEPARK ønsker at oplyse om reglerne er, at vi ofte møder bilister med handicap-parkeringskort, som ikke er opmærksomme på forskellen. Både Danske Handicaporganisationer og FDM er dog enige om, at lempelserne ikke gælder for de private parkeringsområder.

Nemmere betaling med mobilen
Er turen til og fra betalingsautomaten og selve betjeningen af automaten vanskelig, så anbefaler ONEPARK, at man benytter en betalingstjeneste på sin mobiltelefon. Ud over at være til gavn for personer med fuld førlighed, så er det også et hjælpemiddel, der kan hjælpe personer med handicap. Man kan starte, forlænge og stoppe sin elektroniske parkeringsbillet via mobilen. Og så skal der ikke lægges en P-billet i forruden. ONEPARK arbejder sammen med EasyPark, ParkPark og ParkMan, der alle sælger elektroniske P-billetter via mobilen.

Har man, som handicappet, behov for en parkeringsplads til regelmæssig daglig parkering – og kan man ikke få stillet en P-plads til rådighed gennem kommunen – så er det flere steder muligt at tegne abonnement på en reserveret P-plads gennem ONEPARK.

Læs mere her

Nye P-regler gør det nemmere for bilisterne

Ny lov giver ens P-regler i alle landets kommuner. Fremover bliver det blandt andet forbudt at parkere delvist på fortovet i byzonerne.

Den lokale parkeringsjungle kan være både uvejsom og svær at finde rundt i. Hvad der kan være tilladt i den ene kommune, kan være forbudt i den anden. Folketinget har imidlertid netop vedtaget en ny lov, der skal skabe både klarere og ens regler samt sikre en bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet på offentlig vej.

Det betyder, at det blandt andet fremover som udgangspunkt bliver forbudt i alle landets kommuner at parkere delvist oppe på fortovet i tættere bebyggede områder. I dag er det lovligt i mere end hver tredje kommune.

”Forskellige parkeringsregler på hver sin side af en kommunegrænse er noget rod. Derfor er vi i FDM tilfredse med, at de nu vil blive gjort ens landet over. Det har vi efterlyst længe. Vi har dog en forventning om, at man i de enkelte kommuner oplyser om de nye regler. Ikke mindst i de 38 kommuner, hvor det hidtil har været tilladt at parkere delvist på fortovet,” siger leder af FDMs juridiske rådgivning Per Alkestrup.

Han understreger, at den enkelte kommune via skiltning og afmærkning kan tillade parkering på fortov. Desuden kan kommunen med en bekendtgørelse lempe reglerne, så det fortsat er lovligt at parkere halvt oppe på fortovet.

”Hvis kommuner vælger at lave en bekendtgørelse, som betyder, at reglerne er anderledes end i færdselsloven, påhviler der dem en større oplysningsopgave. Allerhelst så vi, at det skete igennem bedre og tydeligere skiltning og afmærkning i byrummet til gavn for bilisterne,” siger Per Alkestrup.

Derudover betyder de nye parkeringsregler blandt andet, at bøden for at parkere ulovligt på en handicapplads fordobles fra 510 kroner til 1.020 kroner. Det samme er tilfældet ved parkering foran en ind- og udkørsel ved for eksempel en port. Desuden sættes der nu et loft, der betyder, at man højest kan få tre p-bøder for én ulovlig parkering.

Læs mere her

Sommertur skal skabe bedre miljøpolitik

Miljøministeren har inviteret en lang række organisationer med om bord på bussen på en inspirationstur til Sjælland, Lolland-Falster, Langeland og Fyn fra den 12. til den 14. august.

Miljøminister Ida Auken indleder på mandag sin årlige sommertur, hvor hun har gæster med rundt i den danske natur- og miljøpolitik.

Over tre dage vil ministeren og hendes gæster besøge en række naturområder, fritidsfaciliteter, og virksomheder på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn for at få ny inspiration og mulighed for at tale miljøpolitik med så mange samarbejdspartnere som muligt.

– Siden jeg begyndte som miljøminister, har jeg arbejdet for at åbne Miljøministeriet op for omverdenen og gøre det mere lyttende. Sommerturen er et forsøg på at invitere en række interesseorganisationer med på en tur, hvor vi har mulighed for at få inspiration sammen, og hvor vi kan tale om nye løsninger på en anden måde, end man gør i et mødelokale, siger miljøminister Ida Auken.

Sommerturen begynder i år i Ringsted med besøg i Kærhave Skov, hvor en privat skovejer samarbejder med offentlige myndigheder om at gøre skoven mere tilgængelig for børn, ældre og handicappede. Siden går turen til den 48 kilometer lange natursti ‘Fodsporet’ ved Næstved og videre til Falster, hvor bussen stopper ved Nyord og Virkethus i Hannenovsskoven, hvor gæsterne skal opleve resultatet af partnerskaber for at skabe naturoplevelser og arbejdspladser i den grønne økonomi.

Tirsdag og onsdag kører bussen på Lolland-Falster og videre til Langeland og Fyn, hvor programmet blandt andet byder på så forskellige emner inden for miljøministerens ressort som klimatilpasning, skovrejsning og fritidssejlernes mulighed for at benytte digitale søkort.

Turen starter ved Ringsted Station mandag den 12. august kl. 8.30

Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af turen, der er planlagt som Hop on/Hop Off-bus.

Læs mere her

Nu kan private selv omregistrere bilen og motorcyklen

Nu bliver det lige så nemt at omregistrere sin bil eller motorcykel som at betale regninger i netbanken. SKAT åbner for muligheden efter et halvt års succes med Motorregistret, hvor 1600 forhandlere over hele landet foreløbig har taget 75 procent af de ekspeditioner, der tidligere blev udført af SKATs 28 nummerpladeekspeditioner. Skatteministeren fremhæver de digitale muligheder.

SKAT åbner mandag for alvor op for, at borgere på nettet selv kan skifte ejer og bruger på almindelige køretøjer som for eksempel brugte biler og motorcykler via TastSelv på skat.dk.

– Det er en fordel for både sælger og køber af en brugt bil, at den nye ejer kan omregistrere bilen, så snart handlen går igennem. Nu kan køberen spare turen til den nærmeste af SKATs nummerpladeekspeditioner, oplyser fagdirektør Kristian Vengsgaard, SKAT.

Bilejeren og motorcykelejeren kan også bestille erstatningsplader, en ny registreringsattest eller en 3. nummerplade på skat.dk.

De nye muligheder i TastSelv er en del af Motorregistret, som åbnede i juni. Motorregistret gjorde det muligt for 1600 autoriserede nummerpladeoperatører at sælge og udlevere nummerplader, så forhandlere og værksteder kunne spare turen til en af SKATs 28 nummerpladeekspeditioner. I dag, næsten et halvt år efter introduktionen af Motorregistret, er antallet af nummerpladeekspeditioner hos SKAT faldet drastisk. De seneste måneder er antallet af ekspeditioner faldet til under 35.000 om måneden mod næsten 140.000 i samme måneder sidste år. Det er et fald på tæt ved 75 procent.

SKAT valgte en stille lancering af privates muligheder for at omregistrere og bestille nummerplader for at teste, at systemet virker efter hensigten. Erfaringerne er så gode, at SKAT nu tør sætte turbo på lanceringen med annoncer, reklamefilm og radiospots. Det sker fra i dag, mandag den 26. november.

SKATs forventning er, at minimum 100.000 private hvert år vil benytte sig af muligheden for at omregistrere på nettet.

Og de digitale løsninger er vejen frem for både staten og borgerne, mener skatteminister Holger K. Nielsen.

– Regeringen har en ambitiøs strategi om at skabe effektivisering gennem digitalisering. Den digitale motorregistrering er netop et af de områder, hvor der er meget store gevinster at hente for både borgerne og for det offentlige. Vi sparer både tid og ressourcer, når borgerne selv kan klare omregistreringen af den nye stationcar, og samtidig giver vi borgerne en nemmere service. Det er den helt rigtige vej at gå, siger Holger K. Nielsen.

Hvis den nyindkøbte brugte bil eller motorcykel skal have nye nummerplader, skal man fortsat købe dem hos en af de autoriserede nummerpladeoperatører. Men også her sparer man turen til SKATs nummerpladeekspeditioner. Særlige biler, for eksempel taxaer og handicapbiler, skal stadig omregistreres hos SKAT.

Læs mere om de nye muligheder på skat.dk/omregistrering. Her findes også adresser på alle landets nummerpladeoperatører og SKATs nummerpladeekspeditioner.

Læs mere her

Ulovlig parkering på handicappladser undersøges

Justitsminister Morten Bødskov vil have undersøgt omfanget af ulovlig parkering på handicappladser. KL og Rigspolitiet skal belyse problemet.
Det har i de seneste ugers offentlige debat været fremme, at det skulle være et udbredt problem, at der foretages ulovlige parkeringer på pladser, der er forbeholdt handicappede.

Justitsminister Morten Bødskov vil nu have belyst problemets omfang og vil derfor bede KL og Rigspolitiet om nærmere oplysninger om
hvor mange afgifter, der årligt pålægges for ulovlig parkering på P-pladser, der er forbeholdt handicappede, og
om der i tilrettelæggelsen af parkeringskontrollen er særligt fokus på denne type af parkeringsforseelser.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Jeg tager klart afstand fra det, hvis der er trafikanter uden handicap, som vælger at parkere på pladser, der er forbeholdt handicappede. Efter min opfattelse er en sådan adfærd udtryk for en manglende respekt for de medborgere, som f.eks. på grund af gangbesvær har et særligt parkeringsbehov.

Det er væsentligt, at vi får belyst problemets omfang, og om der er tilstrækkeligt fokus på det i tilrettelæggelsen af parkeringskontrollen. Justitsministeriet vil derfor nu indhente nærmere oplysninger fra KL og Rigspolitiet, så jeg på det grundlag kan tage stilling til, om der er behov for initiativer på området.

Læs mere her

Har kollektiv trafik et dårligere ry end virkeligheden

Kollektiv trafik og samkørsel er så stort et emne, at det kan være svært at nå på en aften – og det gav en livlig debat da borgere med interesse for “Transport på landet” mødtes med Movia i Sandved

Der var mange emner, der blev vendt på Transport på landets møde med Movia, – emner, der hver især kunne skrives en eller flere artikler om, men her nævnes kort disse emner:
– Har kollektiv trafik (KT) et dårligere ry end virkeligheden
– Information om KT og den indre logik, som ligger til grund.
– De sorte huller på KT-landkortet
– Planlægning af KT – hvor er borgerne henne
– Samkørsel
– Opfordring til borgerne

Har kollektiv trafik (KT) et dårligere ry end virkeligheden

I løbet af aftenen kunne Mona Hvid, Landliv ikke lade være med at spørge om den kollektive trafik ligesom landdistrikterne har fået et ufortjent og unuanceret dårligt ry
For mange steder fungerer KT rigtig godt, og mange steder på landet har man mulighed for at få en rigtig god service nogle steder endda med ½ times drift, hvis man vel at mærke bor i nærheden af R-ruterne (hva´ er det ) eller nogle andre hoved-færdselsårer i den kollektive trafik.

Information om KT og den indre logik, som ligger til grund.

På mødet præsenterede Steffen Nielsen, Movia, den indre logik, som den kollektive trafik bygger på – som er selvfølgeligheder for politikere og planlæggere – både i kommuner / region og trafikselskab, men den er ukendt for mange borgere, der på forhånd opgiver at tænke i den kollektive trafik, og i stedet vælger bilen.

“Alle burde have den information om den kollektive trafik, som vi har fået i aften” var den spontane reaktion fra en deltager. Der er rigtig mange mennesker, der ikke kender de muligheder, der er i den kollektive trafik, hvilket også var de første resultater, som kom ud af projekt Transport på landet og som matcher fint forskernes resultater af transport på landet: mange kender ikke muligheder i den kollektive trafik!

Der lød en stor opfordring til Movia og kommunerne om at informere bedre – og ikke mindst tidligere, når der sker skift i køreplanerne hvert år i december. Steffen Nielsen forklarede, at det var en balanceakt, hvornår man skulle informere om de nye køreplaner, så folk ikke blev forvirrede om, hvilken køreplan der gælder, men man har mulighed for at ringe til Movia og få planerne at vide.
“Vi ringede mange gange til jer sidste år, fordi vi vidste, at der ville ske store ændringer i vores område, og der skal tid til at få lavet nye planer for familierne – men vi fik hver gang at vide, at det blev oplyst 14 dage før” kommenterede Ulla Malling, Steffen Nielsen sagde, at det desværre var en fejl.

Det er ikke blot ændringer i afgangstidspunkter, der er brug for men information om, hvordan den kollektive trafiks egen logik og de beslutninger, der ligger bag serveret gerne igennem TV-udsendelser, artikler m.m.som er til at forstå.

De sorte huller på KT-landkortet

Der ses en tendens til at der bliver skabt sorte huller i den KT med områder, der ikke har adgang til busser eller anden form for KT. Der er behov for at tænke nyt og anderledes, så den KT bliver andet end busser, og som også skaber mulighed for, at flere kan bo på landet. Nogle steder fungerer, der andre ordninger, men f.eks. Næstveds nye områdetaxaer er tænkt, at behovet er transport fra hovedbyen, og ikke på tværs i kommunen.
Ikke mindst hvis et lokalområde ligger ved kommunegrænser opstår der store problemer – der blev nævnt et eksempel med et område, hvor 3 kommuner næsten mødes – her ligger en arbejdsplads med ca. 200 ansatte og ca. 175 handicappede borgere, hvoraf mange gerne fortsat vil passe deres arbejde. Men busruterne er blevet tilrettelagt ud fra en slags logik, som ikke matcher borgernes behov, og de vaner, som den kollektive trafik tidligere lagde op til.

Planlægning af KT – hvor er borgerne henne

Der blev nævnt mange eksempler på, hvordan kommuner og Movia siger, at problemet er den anden – og det skaber forvirring og en oplevelse af magtesløshed.
Borgerne ser med hovedrysten på mange ruter og det ulogiske i at busser kører igennem deres landsby, men ikke må tage dem med – det kan skyldes, at det er en kommunal skolebusrute, og kun trafikselskaber må medtage andre passager, eller bussen hver dag kører en strækning fordi den skal til sin start-sted, men ikke er i rute.
Der blev påpeget flere uhensigtsmæssigheder, som måske kunne løses, hvis borgerne havde lettere adgang til at påvirke planlægningen.
Du skal være ude i god tid for at påvirke planlægningen, planlægningen varer ca 1½ år.
Sådan kan du påvirke:
1. Skriv til din kommune med dit forslag – nogle kommuner inviterer til møder om trafikplanlægningen!
2. Skriv til Movia kunder@moviatrafik.dk
3. gå ind på Movias hjemmeside og skriv under Ris og ros.
(når man har fået forklaret opbygningen af hjemmesiden, så er den ikke så svær at finde rundt i, som den umiddelbart kan virke)
“Der mangler nogen, der kan være borgernes talerør i planlægningen” konstaterede Jørn Pejdal, Lolland. Der mangler nogen, der kan medvirke til at påvirke planlægningen af den kollektive trafik, hvor planlæggere har en tendens til at lære af erfaringerne, og erfaringer siger lige nu, at hvis man kan få mange afgange helst ½ times drift, så stiger antallet af passagerer. Men det kan ikke nytte at planlægge ud fra sådanne generaliseringer, da behovet er meget forskelligt fra sted til sted, og borgernes kørselsbehov og mønste vil formentlig ændre sig drastisk i de kommende år – ikke mindst hvis brændstofsprisernes himmelflugt fortsætter.

Samkørsel

Der er mange muligheder i samkørsel , evt. som supplement til den kollektive trafik, ikke blot for pendlere men også til fritidsinteresser i den samme by, og meget dagligt transport kan klares via samkørsel.
Find Hansen fra Sandved Lokalråd præsenterede gomore.dk og viste, hvor enkelt det er at finde sammen via hjemmesiden. Men det skal gøres kendt for ellers er der ikke tilstrækkeligt med bilister, der melder sig.
“Vi har to biler og kører aldrig med busser, men i weekenden så jeg på, hvad vi bruger til transport – og så blev dette møde interessant” (brændstoftudgiften var steget til det dobbelte i løbet af få år – både p.gr.a stigende brændstofspriser, men også nye fritidsinteresser hos børnene). Både mulighederne for at anvende KT er blevet interessant, men ikke mindst samkørsel til fritidsinteresser i Slagelse.
Opfordringer til borgerne

Mona Hvid, Landliv afsluttede aftenen med en opfordring:
1) Skriv til Movia, når I oplever at når bussen kommer til trafikpladsen, så ser I at den bus, som I skulle videre med, netop kører o.lign. – istedet for at fortælle den dårlige oplevelse til en masse mennesker, der ikke har indflydelse på det. Det giver bare et dårligt ry og skaber ikke mere og bedre kollektiv trafik.
“Jamen vi bliver kørt trætte – de hører jo ikke efter” men Steffen Nielsen oplyser, at henvendelserne bliver brugt
2) Anvend jeres muligheder for at påvirke planlægningen, og som I har hørt i aften – er det en god ide, hvis I er flere eller en gruppe, der gør det!
Yderligere oplysninger: Mona Hvid, Landliv tlf 2126 6566 eller mona@landliv.dk

Læs mere her