Fredericia-værksted er i særklasse til udbedring af karrosseriskader

Skorstensgaard er netop blevet certificeret Eurogarant-skadescenter. Som blot et af fire danske værksteder har de bestået med excellence..Det var en stolt driftsdirektør, Martin Skorstensgaard, der forleden kunne meddele sine ansatte på autoværkstedet Skorstensgaard i Fredericia, at man nu kan skilte med at være Eurogarant Skadescenter. Og endda med bemærkningen ”bestået med excellence” som blot fire af de 25 Eurogarant-certificerede karosseriværksteder i Danmark.

– Det er vi selvfølgelig vildt stolte over. Eurogarant-certificeringen er en omfangsrig europæisk kvalitetsstandard, som kræver kontinuerligt arbejde med kvalitet og sikkerhed. Derfor skal der arbejdes målrettet for at få lov til at beholde den. FDM kvalitetskontrollen, der auditerer Eurogarant værksteder, stiller dybdegående krav til kvaliteten, forklarer Martin Skorstensgaard.

Eurogarant-certificeringen er den eneste europæiske certificering der findes inden for reparation af karrosseriskader, der typisk opstår i forbindelse med færdselsuheld. Og baggrund for certificeringen er bogstaveligt talt dødalvorlig. For udføres reparationerne på en trafikskadet bil ikke ordentligt, så sender værkstederne i værste fald bilen og de mennesker der kører i den tilbage på vejen i en dødsfælde, siger Thomas Krebs, der er direktør for Eurogarant Danmark, som udbyder kvalitetscertificeringen.

– Eurogarant er en fælles, europæisk certificering, der sikrer, at værkstederne foretager reparationerne efter de anvisninger, som bilproducenterne har opstillet. Certificeringen er lavet for at øge bilisternes sikkerhed og tryghed, når de igen begiver sig ud i trafikken i en bil, der har haft en skade, forklarer Thomas Krebs.

Når et Eurogarant-værksted har repareret en bil, er forbrugeren sikret de samme rettigheder som hvis reparationen er foretaget på et autoriseret mærkeværksted. Det har en tysk højesteretsdom slået fast i 2010.

– Og derudover yder vi tre års garanti på selve skadesreparationen. Det ville vi ikke kunne, hvis ikke det hele var i orden, pointerer Martin Skorstensgaard.

Han håber, at han med certificeringen i hus kan styrke det gode samarbejde han i forvejen har med en række af landets forsikringsselskaber.

– Min umiddelbare tanke er i hvert fald, at det her kun kan være til gavn for forsikringskunderne, fordi fokus først og fremmest er på deres sikkerhed. En række crachtests der er lavet med forkert reparerede biler i Tyskland og England har vist, hvor markant sikkerheden i bilens kabine nedsættes, hvis ikke karrosseriskaderne oprettes og laves ordentligt. Derfor ville jeg personligt selv gå til et Eurogarant-værksted hvis jeg fik en skade på min egen bil, siger Martin Skorstensgaard.

Læs mere her