Fire konger på auktion i Randers

CTYPE html PUBLIC “-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN” “http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd”> Fire konger på auktion i Randers // # ###################################################################### # // // # Form validation customer to_payment // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(“#form_to_payment”).validate({ rules: { accept_terms: { required: true } }, messages: { accept_terms: { required: ‘Du skal accepterer handelsbetingelserne
‘ } }, errorLabelContainer: “#error” }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation Search // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(“#pwsearch”).validate({ rules: { q: { required: true } }, messages: { q: { required: ‘Du skal indtaste et søgeord’ } }, showErrors: function(errorMap, errorList) { // Do nothing here }, }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation customer new signup // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(“#signup_company”).validate({ rules: { cus_companyname: { required: true }, cus_address: { required: true }, cus_city: { required: true }, cus_cvrnr: { required: true }, cus_website: { required: true }, cus_contactperson: { required: true }, cus_mail: { required: true, email: true }, cus_password: { required: true } }, messages: { cus_companyname: { required: ‘Firmanavn mangler’ }, cus_address: { required: ‘Adresse mangler’ }, cus_city: { required: ‘Postnr & by mangler’ }, cus_cvrnr: { required: ‘CVR nr. mangler’ }, cus_website: { required: ‘Hjemmeside mangler’ }, cus_contactperson: { required: ‘Kontaktperson mangler’ }, cus_mail: { required: ‘Mail mangler’, email: ‘Mail mangler’ }, cus_password: { required: ‘Password mangler’ } } }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation journalist new signup // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(“#journalist_signup”).validate({ rules: { cus_contactperson: { required: true }, cus_mail: { required: true, email: true }, cus_password: { required: true } }, messages: { cus_contactperson: { required: ‘Navn mangler’ }, cus_mail: { required: ‘Mail mangler’, email: ‘Mail mangler’ }, cus_password: { required: ‘Password mangler’ } } }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation subscriber new signup // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(“#subscribe_signup”).validate({ rules: { cus_contactperson: { required: true }, cus_mail: { required: true, email: true } }, messages: { cus_contactperson: { required: ‘Navn mangler’ }, cus_mail: { required: ‘Mail mangler’, email: ‘Mail mangler’ } }, errorLabelContainer: “#error_pmdata” }); }); // # ###################################################################### # // // # Show / hide categories // # ###################################################################### # // jQuery(function($){ jQuery(“#show_categories”).click(function() { $(‘#categories_popout’).fadeIn(‘fast’,function(){ $(document).bind(‘click’, function (e) { var clicked = $(e.target); if (!clicked.parents().hasClass(“xxx”)) { $(‘#categories_popout’).fadeOut(‘fast’); $(document).unbind(‘click’); } }); }); }); }); // # ###################################################################### # // // # Show / hide languagechanger // # ###################################################################### # // jQuery(function($){ jQuery(“#show_languagechanger”).click(function() { $(‘.languagechanger_wrapper’).show(”,function(){ $(document).bind(‘click’, function (e) { var clicked = $(e.target); if (!clicked.parents().hasClass(“xxx”)) { $(‘.languagechanger_wrapper’).hide(”); $(document).unbind(‘click’); } }); }); }); }); // # ###################################################################### # // // # Show / hide featurelist // # ###################################################################### # // jQuery(function($){ jQuery(“.question”).click(function() { var ID = $(this).attr(“id”); $(‘.moreinfo’).slideUp(‘fast’); $(‘.’+ID).slideDown(‘fast’); }); }); jQuery(function($){ jQuery(“#showfeatures”).click(function() { $(‘.feature-table’).show(); $(‘#showfeatures’).hide(); $(‘#hidefeatures’).show(); }); }); jQuery(function($){ jQuery(“#hidefeatures”).click(function() { $(‘.feature-table’).hide(); $(‘#showfeatures’).show(); $(‘#hidefeatures’).hide(); }); }); $(document).ready(function(){ $(“.preview_image_image”).hover(function(){ $(‘#imageHoverDiv’+this.id).show(); }); $(“.imageHoverDiv”).mouseleave(function(){ $(“.imageHoverDiv”).hide(); }); }); // # ###################################################################### # // // # Watermarks // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(‘#orderinfo_company’).watermark(‘Virksomhed’); $(‘#orderinfo_contactperson’).watermark(‘Kontaktperson’); $(‘#orderinfo_email’).watermark(‘E-mail’); $(‘#orderinfo_phone’).watermark(‘Direkte tlf.’); $(‘#orderinfo_remarks’).watermark(”); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation order more info // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $(“#moreinfo”).validate({ rules: { orderinfo_contactperson: { required: true }, orderinfo_email: { required: true, email: true }, orderinfo_phone: { required: true } }, messages: { orderinfo_contactperson: { required: ‘Kontaktperson mangler’ }, orderinfo_email: { required: ‘Mail mangler’, email: ‘Mail mangler’ }, orderinfo_phone: { required: ‘Telefon mangler’ } } }); }); // this identifies your website in the createToken call below Stripe.setPublishableKey(pk_live_G4Tx2TRRbkORKfEGoNvhVn75); function stripeResponseHandler(status, response) { if (response.error) { // re-enable the submit button $(‘.submit-button’).removeAttr(“disabled”); // show the errors on the form $(“.payment-errors”).html(response.error.message); } else { var form$ = $(“#payment-form”); // token contains id, last4, and card type var token = response[‘id’]; // insert the token into the form so it gets submitted to the server form$.append(“”); // and submit form$.get(0).submit(); } } $(document).ready(function() { $(“#payment-form”).submit(function(event) { // createToken returns immediately – the supplied callback submits the form if there are no errors Stripe.createToken({ number: $(‘.card-number’).val(), cvc: $(‘.card-cvc’).val(), exp_month: $(‘.card-expiry-month’).val(), exp_year: $(‘.card-expiry-year’).val() }, stripeResponseHandler); return false; // submit from callback }); });   Få dit eget presserum    .topbar_icon_plus { position:relative; top:3px; font-size:18px; } .topbar_button_container { position:relative; top:5px; float:right; margin-right:0px; } .topbar_container_inner { border-bottom:2px solid #d8d8d8; padding:6px; height:34px; margin-top:2px; } .topbar_logo { width:130px; float:left; position:relative; top:1px; } .topbar_container { position:fixed; top:0px; width:100%; z-index:100000; height:47px; background-color:#fff; border-bottom:1px solid #bfbfbf;vertical-align:middle; text-align:center; } .menuprotiop { font-weight:bold; display:inline; background-color:#f2f2f2; padding:10px 10px 10px 10px; font-size:13px;color:#333; -webkit-border-radius: 4px; -moz-border-radius: 4px; border-bottom-radius: 4px; cursor:pointer; border:1px solid #cccccc; background: rgb(255,255,255); /* Old browsers */ background: -moz-linear-gradient(top, rgba(255,255,255,1) 0%, rgba(229,229,229,1) 100%); /* FF3.6+ */ background: -webkit-gradient(linear, left top, left bottom, color-stop(0%,rgba(255,255,255,1)), color-stop(100%,rgba(229,229,229,1))); /* Chrome,Safari4+ */ background: -webkit-linear-gradient(top, rgba(255,255,255,1) 0%,rgba(229,229,229,1) 100%); /* Chrome10+,Safari5.1+ */ background: -o-linear-gradient(top, rgba(255,255,255,1) 0%,rgba(229,229,229,1) 100%); /* Opera 11.10+ */ background: -ms-linear-gradient(top, rgba(255,255,255,1) 0%,rgba(229,229,229,1) 100%); /* IE10+ */ background: linear-gradient(to bottom, rgba(255,255,255,1) 0%,rgba(229,229,229,1) 100%); /* W3C */ filter: progid:DXImageTransform.Microsoft.gradient( startColorstr=’#ffffff’, endColorstr=’#e5e5e5′,GradientType=0 ); /* IE6-9 */ } .menuprotiop:hover { background:none; background-color:#ed6524; color:#fff; border: 1px solid #fff; }@media only screen and ( max-width: 1024px ) { .menuprotiop { font-size: 28px; }} Skift sprog –> 08-07-16

Fire konger på auktion i Randers Det kører bogstaveligt talt for det randrusianske auktionshus Campen Auktioner, der igen og igen har held med at finde landets større og mindre samlinger af spændende køretøjer. I juni tiltrak salget af en entusiasts samling på over 80 veteranmotorcykler en masse kunder til, og sælgers meget omtalte BMW, FN, BSA og Isetta blev solgt til rigtig gode priser. Nu er den glade sommernyhed, at det igen er lykkedes at finde en garagefuld tohjulere, der ryger under hammeren i august.

Dette fund er ganske vist mindre, men til gengæld er maskinerne nyere og vil nok tiltrække flere af de motorcykelentusiaster, der holder af at køre frem for at skrue. Især dem, der holder af langfartskørsel. For blandt de 26 motorcykler er der nemlig hele fire af rejsemotorcyklernes konger, Hondas store Gold Wing-model.

Modellen kom på markedet i 1975 og var Hondas anden store sensation på motorcykelmarkedet. I tresserne havde ingen regnet japanerne for noget, men med modellen CB750 fra 1969 havde Honda, som lyn fra en klar himmel bygget verdens første ”superbike” – og dén skulle den nye Gold Wing overgå. Ja, faktisk var målet, at bygge verdens bedste motorcykel!

Hvorvidt det lykkedes kan man ved selvsyn konstatere på augustauktionen, hvor ”kongernes konge” Gold Wing (det måtte den jo nødvendigvis hedde, når nu den mindre CB750 var blevet kaldt ”motorcyklernes konge” og den nye var både bedre og større!) er repræsenteret med hele fire varianter.

Egentlig havde Honda sat sig lidt imellem to stole, for Gold Wing var godt nok en meget hurtig maskine, men det var ikke en sportsmotorcykel. Det viste sig i stedet, at køberne – især i USA – blev vilde med modellen på grund af dens kørekomfort og ikke mindst dens nemme vedligeholdelse. Den satte sig derfor totalt på markedet for store rejsemotorcykler – og der blev den: Da Honda selv indså modellens styrker og købernes præferencer, så udviklede de troligt videre på Gold Wing som en fuldbyrdet rejsemaskine, og undervejs kom der både kåber, tasker, lænestolslignende sæder og sågar anhængertræk til.

Det hele er repræsenteret i de fire maskiner på Campens auktion, for 1978'eren er flankeret af en 82'er, en '84'er (denne har endda sidevogn!) og en '86'er, så det er faktisk et stykke Gold Wing-historie, der kommer under hammeren. Maskinerne kan sagtens tænkes at appellere til samlere, men selv en klassisk Gold Wing er en formidabel rejsemaskine, så mon ikke alle de fire ”Wings” skal direkte ud på landevejene igen

Blandt de 24 øvrige maskiner på auktionen er der også andre med appel til nostalgikerne, der gerne vil bruge deres motorcykler til andet end at skrue på: BMW R1100 er også en stærk touringmaskine og Yamaha FJ1100 blev jo meget berømmet for sit virke som politimotorcykel. I den populære 900-kubiksklasse er Yamahas stærke XJ900 repræsenteret sammen med Hondas CB900 (efterfølgeren til deres verdenshit CB750!), og begge er i dag også godt på vej som klassikere.

Skulle det ovenfor nævnte alt sammen være for gammelt, så er der også råd for det: Der er flere maskiner fra halvfemserne, og den allernyeste er såmænd fra 2010. Ja, selv knallerentusiasten kan få sin lyst styret: Den enlige Motobecane holder fanen højt for Frankrig, der ikke kun handler om Tour de France.

Så auktionarius Finn Campen er godt tilfreds med net-kataloget for Campen Auktioner nr. 693: ”Der er igen tale om et bredt udvalg af gode motorcykler, og ingen tvivl om at man kan gøre en god sommerhandel, ligesom vi så mange gøre det til den fysiske auktion i juni.”

Læs mere her

Årets Brugtbil 2016: BMW 3-serie

BMW 3-serien fra årgang 2008 til 2012 er netop kåret som Årets Brugtbil 2016.

BMW 3-serien Sedan og Touring vandt finalen foran Ford Focus (2011-2014), Toyota Avensis (2009-2012), Nissan Qashqai (2010-2014) samt Honda Jazz (2009-2015).

Juryens begrundelse for valget

BMW 3-serien er en populær model på brugtbilmarkedet, og juryen har vurderet, at den er så godt et køb både mekanisk og økonomisk, at den vinder titlen som Årets Brugtbil 2016.

”BMW 3-serie er med sin høje kvalitet, gode materialer og logiske opbygning en oplagt vinder af prisen som Årets Brugtbil 2016. En sportslig bil med fantastisk komfort og super køreegenskaber, der kan forføre de fleste. Der er samtidigt meget få fejl ved syn og test, hvilket gør nomineringen oplagt,” siger Martin Gregersen, bilinspektør og repræsentant for Applus Bilsyn ved kåringen af Årets Brugtbil.

”Vi havde første gang en E90 på forsiden af Bil Magasinet i foråret 2005 og var begejstrede. Den kørte forrygende, men den var godt nok dyr, hvis man ville købe den kontant. I dag kan man få en 4-5 år gammel E90 fra 200.000 kr., og den kører lige så godt som dengang – selv i den svage 316d udgave med 114 hk. Vi har ikke hørt om generelle fejl på modellen, den er billig at holde kørende og kan generelt køre langt på literen, hvis man vil. En velholdt E90 er en genvej til en køreglad bil for hele familien, der er til at betale,” konstaterer Steen Bachmann fra Bil Magasinet om Årets Brugtbil.

Lang tradition for kåringen

Det er 11. gang, at en bredt sammensat jury af motorjournalister og bileksperter kårer Årets Brugtbil, og kåringen er med til at beskrive de mange forskellige elementer, der gør en brugtbil til et godt køb.

”Vinderbilen skal både være et godt køb i forhold til prisen, set i forhold det generelle ejerskab og sidst men ikke mindst skal den være solidt skruet sammen,” siger Jan Lang, repræsentant for BilBasen i Årets Brugtbil.

Glæde hos BMW Danmark

Det var en glad adm. direktør hos BMW Danmark, der modtog den gode nyhed. Jan Askholm udtaler: “Vi er utroligt glade for, at BMW 3-serien har fået denne anerkendelse. BMW 3-serien er per tradition den mest solgte BMW model i Danmark, og vi kan konstatere, at modellen – selv med nogle år på bagsmækken – er en attraktiv bil. Der er stor efterspørgsel efter både Sedan og Touring i vores forhandlernet, og vi håber på, at titlen som Årets Brugtbil vil give endnu flere bilister mulighed for at opleve køreglæden i en BMW”.

BMW Group

Med de tre mærker BMW, MINI og Rolls-Royce, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I regnskabsåret 2015 solgte BMW Group cirka 2.247.000 biler og 137.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2015 var 92,18 mia. euro og overskuddet før skat var 9,22 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2015 en global arbejdsstyrke på 122.244 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Læs mere her

Bilforhandler i Køge lukker og slukker med hammerslag

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Erik Jensens forretning har været en velkendt og hæderkronet virksomhed for lokalområdet, men efter 28 år som bilforhandlere i Køge drejer Erik Jensen og hustruen Karin nøglen til autohuset om for at gå på pension.Det betyder absolut bortsalg af biler, motorcykler, have- og parkmaskiner, rollator og senior scootere på internetauktion.

Ægteparret har gennem noget tid beboet deres lejlighed oven på bilforretningen, men efter voldsomt overfald i forbindelse med hjemmerøveri en nat i oktober 2015, har de nu besluttet af sælge alle effekterne fra deres lagre samt rykke privatdomicilet andetsteds.

Blandt varerne er ubrugte motorcykler, have/park-maskiner, reservedele og brugte personbiler i særdeles god stand. Blandt andet VW Passat, BMW 320, Audi A4, Mercedes, 4 stk. Honda CR-V, Ford Mondeo m.fl.

Internetauktion har nr. 481 på www.campenauktioner.dk lukker for bud på de 289 effekter mandag den 18. januar 2016 kl. 20.00.

Læs mere her

Nyt sportsdæk fra Continental kommer stærkt fra start

SportContact 6 skaber forventninger om markant øget salg i sportssegmentet.Continentals nye SportContact 6 overgår sin forgænger på alle parametre. Teknikerne har ”genopfundet” design, struktur og sammensætning på den nye udgave af dækket, der kommer i størrelser fra 19 til 23 tommer til superhurtige biler som Audi R8, Porsche 911, BMW M5 serie eller Mercedes AMG. Serien omfatter også dæk, der er egnet til Tesla S.

– Det er et segment, som koncernen venter sig meget af og spår, at salget af SportContact 6 årligt vil stige omkring 10 procent, siger adm. direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.

Den nye serie er godt modtaget i autobranchen. Allerede før den offentlige lancering godkendte Honda dækket til den nye Civic Type R efter en test på Nürburgring, hvor der blev sat omgangsrekord.

Vejgreb næsten som sugekopper
Teknikerne hos Continental har blandt andet udviklet videre på den ”Black Chili” gummiblanding, der – næsten som bittesmå sugekopper – sikrer et ekstra godt vejgreb uanset vejens overflade, om det er under opbremsning, acceleration eller kurvekørsel, og om vejen er våd eller tør.

Optimal kratoverførsel
For at opnå særlig præcis håndtering og hurtige styreegenskaber har teknikerne anvendt ny teknologi til at optimere kraftoverførslen. Det er gjort ved at bruge forskellige slidbane-elementer på dækket inderst, yderst og i midten.

Afhængig af størrelsen på dækket sikrer tre eller fire centrale ribber sammen med dækkets inderste skulder maksimal kraftoverførsel og forbedrer styreegenskaberne markant. Da dækkets yderste del er udsat for større kraft end den inderste, er ribbeflankerne designet asymmetrisk, hvilket gør ribberne mere stabile og gør det muligt over overføre større kraft. I arbejdet med de ydre skuldre har designerne kombineret de forskellige blokke til en større enhed. De store slidbane-blokke på dækkets yderste del er forbundet med sammenflettede elementer i en anden række af blokke. På den måde støtter blokkene hinanden ved hurtig kurvekørsel og tilfører en optimal tværgående kraftoverførsel.

Fuld sikkerhed op 350 km/t
Continentals nye SportContact 6 er godkendt til op til 350 km/t. Derfor er dækket konstrueret til at kunne klare ekstreme situationer. Dækket skal ikke kun være perfekt på bremseegenskaber, håndtering og retningsstabilitet – strukturen i dækket skal også være tilpasset disse ekstreme hastigheder og de enorme centrifugalkræfter.

– For at opnå dette har vores ingeniører udviklet en struktur, der styrer de enorme kræfter på dækket og sikrer maksimal køresikkerhed, fortæller Georg Nielsen. Til det formål bruger de materialet ”Aralon 350”, der er udviklet specielt til SportContact 6. Det er en syntetisk fiber, hvori to garner fremstillet af stærk aramid-fiber er tæt vævet sammen med et garn af fleksibel nylon. Denne specielle fiber, implanteret i gummi, er placeret under slidbanen. Hele den komplekse struktur fungerer som et ekstra stålbælte og sikrer en kontrolleret dækadfærd, selv ved hastigheder på op til 350 km/t.

Bedre på alle parametre
Med SportContact 6 har Continental igen gjort betydelige fremskridt i forhold den foregående model – i dette tilfælde ContiSportContact 5 P, der ellers også har topklasse egenskaber. Styrepræcisionen er øget 14 pct. og håndtering på tør vej 11 pct. Vejgreb på racerbane og på våd vej er også forbedret, ligesom levetid og komfort.

Continentals første rendyrkede sportsdæk, Conti SportContact, kom i 1994. Med den nye serie forventer koncernen at kunne næsten fordoble salget i dette segment frem til 2020.

Yderligere information
• Pressemeddelelser fra Continental-koncernen: http://www.continental-press.com
• Continental media database: http://www.continental-mediacenter.com
• Continental videoportal: http://videoportal-en.continental-corporation.com
• Dansk website: www.conti.dk
• Forhandler- og pressedownloads: www.contigalleri.dk

Læs mere her

Stjernemodel er Årets Brugtbil 2015

Mercedes C-klassen, årgang 2007 til 2011 er driftsikker og så godt et køb, at den er en overbevisende vinder af Årets Brugtbil 2015 Juryen bag Årets Brugtbil har kåret Mercedes C-klasse som vinderen i år. Dét er måske overraskende for nogen, men Mercedes C-klasse er på mange måder en bil, der fuldender billedet af den perfekte brugtbil.
“Jeg har Mercedes C-Klassen som vinder, fordi “stjernen fra Stuttgart” er et højkvalitets produkt, prestigen er betydelig, køreegenskaberne knivskarpe, og så kan det i dag lade sig gøre at få en C-Klasse diesel med et rimeligt antal kilometer på tælleren til et fornuftigt beløb,” siger motorjournalist og jurymedlem Morten Kjeldsen fra Berlingske om hans syn på årets vinderbil. Han uddyber sin vurdering af bilen således.

”En brugt C-Klasse er ikke længere en Mercedes, der har kørt langt over en kvart million kilometer og undervejs været udsat for en taxavognmands og en natchaufførs hårdhændede behandling. Til dens fordel tæller desuden, at man må forvente, at dens fortsatte værditab vil være beskedent,” vurderer Morten Kjeldsen.

Stort udbud og fornuftige priser

I årene 2007 til 2011 var Mercedes C-klasse en populær firmabil, og der blev solgt godt 3.600 eksemplarer af bilen. På den baggrund er der et stort antal modeller til salg på brugtbilmarkedet lige nu, og derfor er priserne lavere end bilkøberne normalt forventer af en Mercedes.

”C-klassen er en ægte Mercedes-Benz med et glimrende kompromis mellem sport og komfort, billig at holde kørende, der er et stort udvalg. Den findes både som sedan og stationcar og med manuelt eller automatgear – der er med andre ord en bil til stort set ethvert behov,” påpeger jurymedlem og forfatter til Brugtguiden Steen Bachmann fra Bilmagasinet. Han fortæller desuden, at mange af de brugte C-klasse-modeller på markedet er tidligere leasingbiler, der generelt er velholdte og har fuld servicebog, hvilket er vigtig for, at bilen er et trygt køb.

Fokus på gode dyder

Det er tiende år i træk, at en jury sammensat af motorjournalister og branchefolk sætter fokus på de gode dyder som en brugtbil bør indeholde for at være et godt køb. Hvert år bliver der handlet omkring 450.000 brugtbiler i Danmark, og kåringen er med til at beskrive de forskellige elementer, der gør en brugtbil til et godt og sikkert køb.

”Mercedes C-klassen har et lavt TCO og er en af de biler, der klarer sig allerbedst i forskellige pålidelighedsundersøgelser. Dieselerne er måske usexede, men stabile og bomstærke. Gå uden om kompressormodellerne. Simpelthen fordi de er de mindst interessante og blev erstattet af bedre turbomotorer ved faceliftet i 2012,” siger Anders Berner, der repræsenterer Ekstra Bladet i juryen.

Glæde hos Mercedes-Benz

Ikke overraskende er den danske Mercedes-Benz importør glad for, at titlen som Årets Brugtbil 2015 er givet til C-kassen.
”Vi er naturligvis stolte over, at Mercedes-Benz C-Klasse er blevet kåret som Årets Brugtbil 2015. Vi har hele tiden ment, at vores C-Klasse var et fantastisk produkt, og nu har vi tilmed en række uvildige eksperters ord og fakta, der understreger dette. Kåringen viser, at et premiumprodukt som Mercedes, der byder på et højt niveau inden for design, køredynamik, komfort og sikkerhed samtidig er et holdbart og økonomisk klogt valg. Det er kendetegnende for Mercedes-Benz og grundene til, at Mercedes-Benz finder flere og flere fans i Danmark – både som brugte og nye biler”, udtaler Rikke Hamilton, der er salgschef for Mercedes-Benz personbiler i Danmark.

Nøgletal for Mercedes C-klasse, 2007 til 2011 på brugtbilmarkedet

• Der er solgt 3.690 eksemplarer af modellen i årene 2007 til 2011 på det danske marked. Med 2.777 solgte eksemplarer af modellen i den faceliftede udgave fra 2012 til 2014, bliver det til 6.467 eksemplarer.
• Der er godt 270 eksemplarer til salg på BilBasen i øjeblikket.
• Priserne starter ved 150.000 kroner for en 2008-model, der har kørt 405.000 km.
• Reservedelsprisindekset er 146 for en C200 2,2 CDI, og serviceprisindekset er på 139.
• Køber man en 2010-model til ca. 280.000 kroner, så vil afskrivningen set over tre år og 60.000 kilometers kørsel være ca. 45-50 procent afhængig af modelvalg.
• De samlede omkostninger (TCO) ved køb af en 2010-model C200 til ca. 280.000 kroner vil være 2,92 kr. pr. km. Heri indregnet alle finansierings-, forsikrings- og driftsomkostninger samt værditab.

Afstemningsresultat om Årets brugtbil 2014

1. Mercedes C-klasse (2007-2011) 180 point – heraf ni førstepladser
2. Nissan Qashqai (2010-2014) 135 point
3. Opel Insignia (2008-2013) 80 Point
4. Peugeot 508 (2010-2014) 95 Point
5. Citroën DS3 (2010-2014) 65 point

Ved afstemningen afgiver hvert jurymedlem henholdsvis 15, 10 og 5 point til tre af de fem finalebiler, og en Facebook-afstemning på BilBasens Facebook profil vægter som ét jurymedlem.

Tidligere vindere af Årets Brugtbil

2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee

Læs mere her

Solide kandidater til Årets brugtbil

Fem biler er nu udvalgt til at kæmpe om at blive Årets Brugtbil 2015

I de senere år er der handlet omkring 450.000 brugte biler herhjemme hvert år, men hvad gør egentlig en brugtbil til et godt køb.

Det spørgsmål arbejder jurymedlemmerne bag Årets Brugtbil på at besvare, og de har netop indstillet fem biler til finalerunden. Det er Citroën DS3, Mercedes C-klasse, Nissan Qashqai, Opel Insignia og Peugeot 508.

”Det er en forudsætning, at bilmodellen skal være mellem tre og otte år gammel for at kunne være med i kåringen, for så er der tale om netop de brugtbiler, som danskerne køber i stor stil, og dermed er Årets Brugtbil et pejlemærke med de væsentligste elementer i et godt brugtbilkøb,” siger Jan Lang, der repræsenterer BilBasen i juryen bag Årets Brugtbil, der i år fejrer ti års jubilæum.

Stjernebil, storsælger og stilikon

Det er en blandet skare, der udgør finalefeltet. I forhold til størrelse starter det med Citroën DS3, der kom på markedet i 2010, og markerede, at Citroën ville genoplive gamle dyder med fokus på design og innovation. Der er også et prestigemærke repræsenteret i form af Mercedes C-klassen, som blev solgt i et meget stort antal i årene 2007 til 2011, og derfor er blevet opnåelig for langt flere bilkøbere på brugtbilmarkedet, da den er faldet meget i pris. En anden storsælger er Nissan Qashqai, firehjulstrækkeren, der blev folkeeje, og som i dag er reference for de andre bilmærker i klassen. De øvrige finalister er firmabiler i form af Opel Insignia og Peugeot 508.

Flere afgørende elementer

Juryen kigger på flere faktorer i vurderingen af bilerne. Det skal jo være en bil, der er teknisk godt skruet sammen og kan holde til at blive brugt. Men dernæst skal totaløkonomien være i orden, den må ikke være dyr at købe, finansiere og holde med service. Dermed er det en kompliceret sag at afgøre hvilken bil, der er det bedste brugtbilkøb lige nu.

”Jeg kigger på om bilen er godt lavet. Den skal have en solid historik i form til teknisk standard, dernæst så skal det være en bil, der appellerer til et bredt publikum, og alt i alt giver rigtig meget værdi for pengene. Dét er forudsætningerne for at bilen kan kåres som Årets Brugtbil,” siger Ebbe Sommerlund, jurymedlem for motorjournalisten.dk.

Kåringen afsløres d. 25. marts om morgen, og markerer dermed, at i de kommende måneder bliver der handlet et meget stort antal såvel nye som især brugte biler i Danmark.

Finalefeltet Årets Brugtbil 2015, i alfabetisk rækkefølge

• Citroën DS3: 2010-2014
• Mercedes C-klasse: 2007-2011
• Nissan Qashqai: 2010-2014
• Opel Insignia: 2008-2013
• Peugeot 508: 2010-2014

Tidligere vindere af Årets Brugtbil:

2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee

Læs mere her

Det bedste brugtbilkøb

Så ruller Årets Brugtbil 2015. Kåringen foretages af bilbranchefolk og motorjournalister i de kommende uger

En lang række brugtbiler bliver i øjeblikket analyseret af ekspertpanelet bag Årets Brugtbil, der er en kåring, hvor bilerne bliver vurderet i forhold til værdi for pengene, praktiske egenskaber, servicepriser, pålidelighed og totaløkonomi.

Det er tiende år, at det bedste brugtbilkøb bliver kåret.De fem finalebiler bliver fundet ud fra en liste over de 100 mest solgte brugtbiler på markedet sidste år. Det er en vidt sammensat jury, der analyserer bilernes kvalitet som brugtbil.

“På Bil Magasinet hylder vi gode køregenskaber. Årets Brugtbil skal være et fornuftigt køb til familien Danmark med en sund driftsøkonomi, en attraktiv pris og et rimeligt udvalg på brugtmarkedet. Men først og fremmest skal den køre godt,” siger Steen Bachmann, journalist og redaktør af Bil Magasinets guide om brugtbiler.

De nominerede biler er de 100 bilmodeller der bliver omsat mest på det danske marked. Bilerne skal være mellem tre og otte år gamle. Jo ældre bilerne bliver, jo større betydning har ejernes fokus på vedligehold.

Sidste års vinder
I 2014 vandt Honda Civic titlen som Årets Brugtbil, og det kunne mærkes hos Honda forhandlerne.
“Kåringen har sat fokus på, at Honda modellerne generelt er gode kvalitetsbiler, og gode brugtbilkøb. Sidste år vandt vores Civic-model i hård konkurrence, og kåringen er med at give Honda endnu et kvalitetsstempel,” siger pressechefen for Honda Danmark. Han oplyser, at kåringen af Honda Civic som Årets Brugtbil i 2014 medførte mange besøg hos forhandlerne, og at mærkatet som det bedste bilkøb ikke kun gjorde bilkøberne opmærksom på deres brugtbiler men også den nye Civic-model

450.000 brugtbilhandler

I de senere år har der været megen opmærksomhed på det rekordstore salg af nye biler. I 2014 blev der solgt 189.000 nye biler her i landet, men brugtbilhandlen er langt større med over 450.000 brugtbilhandler sidste år. Det store antal brugtbilhandler gør kåringen særlig relevant.

“Det er dyrt at købe og eje en bil herhjemme. Uanset om den er ny eller brugt. Derfor er Årets Brugtbil en yderst relevant kåring i forhold til at sætte fokus på de mange forskellige elementer, der gør en bil til et godt brugtbilkøb. Det handler ikke kun om selve prisen, men også teknisk kvalitet og de omkostninger, som følger med købet,” siger Jan Lang, markedsanalytiker og medlem af juryen for BilBasen.
Hvilken bil, der vinder titlen i år, bliver afsløret d. 25. marts.

Tidligere vindere af Årets Brugtbil:

2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee'd, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: Škoda Fabia, årgang 2001

MC messe i Århus fremviser alle nyhederne indenfor motorcykel verdenen

Verdens første serieproducerede motorcykel med vinger fremvises for første gang i Danmark kommende weekend. I denne weekend (28.2-1.3) afholdes Danmarks største motorcykel udstilling i Marselisborghallen i Aarhus.

På messen vil Kawasaki for første gang fremvise deres H2, der er verdens første serieproducerede motorcykel med 326 hk. Motorcyklen er så kraftig, at det har været nødvendig at udvikle ’vinger’ til motorcyklen, for at sikre vejgrebet. Udover Kawasaki H2 bliver Suzuki GSX 1000F også fløjet specielt ind til lejligheden for at blive fremvist for det danske publikum.

Det er samtlige forhandlere fra samtlige mærker, der er gået sammen om igen at få motorcykelmesser tilbage på Danmarkskortet. Alle mærker har gjort en stor indsats for at fremvise det ypperste motorcykelbranchen kan byde på.

Messen i Aarhus vil således også fremvise følgende motorcykler for første gang i Danmark: MV Agusta F800 Stradale, Yamaha R1, KTM 1290 Super Adventure, Ducati 1299 Panigale og Honda VFR 800X Crossrunner

Det er i kommende weekend (28.2 – 1.3 2015), at alle motorcykelmærkerne indtager den store atletikhal i hjertet af Aarhus. Marselisborghallen kommer til at summe af forårsstemning og lugte af benzin. Alle motorcykelmærker, der sælges i Danmark, vil være repræsenteret, så alle med interesse for motorcykler kan se det store udvalg samlet på et sted og finde den motorcykel, der passer til deres behov, ønsker og pengepung.

Det er ønsket fra udstillernes side, at alle motorcykel-elskere skal have mulighed for at komme ind og se drømme-cyklen, og derfor holdes indgangspriserne på et lavt niveau.

Åbningstider er:
Lørdag d. 28.02.2015 09.00-18.00
Søndag d. 01.03.2015 10.00-15.00

Læs mere her

Lampen til bilentusiasten er skabt af brugte motordele

To unge studerende og en elektriker er gået sammen om at skabe en ny lampe af brugte motordele. I første omgang er det gamle Volkswagen motorer, der får nyt liv ved at lægge krop til de første 10 lamper, hvor ikke to er ens. Andre bilmærker er ved at blive føjet til listen.

Forestil dig, at din gamle udtjente bil igen bliver hjemmets stolthed ved at blive omdannet til en smuk bordlampe.

Tre unge iværksættere genfortæller historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane, ved at skabe en bordlampe ud af gamle motordele.

Der er på ingen måde tale om en serieproduceret lampe, for ikke to lamper er ens. Hver og en bliver lavet i hånden af gamle motordele fra brugte biler. Der er tale om knastakslen i motoren, hvor nogle dele er polerede og andre materede. Foden er ligeledes lavet af knastakslen og på VW/Audi modellerne vil reservedelsnummeret være synligt.

Der er travlhed på det lille værksted
Der arbejdes på højtryk på det lille værksted for at blive klar til at kunne levere de første 10 lamper inden jul. Tiltroen til den nye lampe er så stor blandt de tre iværksættere, at de allerede nu har bestilt flere motordele hjem fra andre biltyper end Volkswagen, så de kan kreere flere forskellige lamper.

Den næste produktion kommer til at bestå af gamle motordele fra Japanske bilmærker som Nissan, Toyota og Honda.

Men her stopper det ikke:

”Det er vores plan, at vi på sigt vil tilbyde specialfremstillede lamper af motordele fra lige netop det bilmærke, en kunde ønsker sig,” forklarer Laura Holmgren Dannisøe, der er den ene af de tre iværksættere bag det nye lampedesign.
Tre unge mennesker med interesse for bæredygtigt design og godt håndværk
Bag det nye lampedesign står tre unge iværksættere. Rasmus Lindskov Christiansen og Laura Holmgren Dannisøe, med interesse for bæredygtig dansk produktion og design, har slået sig sammen med elektriker Simon Sand Bidstrup fra elektrikerfirmaet LTECH om at skabe den nye lampe.

Den nye bordlampe hedder SIMOTOR, er 62 cm høj med en brun lampeskærm og en ledning af sølvstof, der giver en følelse af eksklusivitet og passer perfekt ind i hjemmet hos den stilbevidste bilentusiast.

Lampen forhandles udelukkende af Lampebutikken.dk og koster 3.995 kroner.

Læs mere her

Nyt rekord

MotoGP anno 2014 sluttede med manér i Valencia. Bridgestone var med på 13. sæson i kongeklassen MotoGP og det var den 7. som officiel dækleverandør til MotoGP.

Med nyudviklede compounds og konstruktioner i Bridgestone’s MotoGP slicks, hjalp dækkene kørerne til at nå imponerende resultater. 10 nye hurtigste omgangstider i løb og ni nye hurtigste kvalifikations-omgange blev sat gennem 2014 med Bridgestone Battlax MotoGP racerdæk.
For andet år i træk, så et rekordhøjt antal fans MotoGP på nærmeste hold – ialt 2.473.624 mennesker købte billet til de 18 runder og millioner af fans tændte for fjernsynet for at se MotoGP gennem hele året.

Den spanske sensation Marc Marquez vandt sit andet MotoGP verdensmesterskab i træk og scorede i alt 13 sejre i kongeklassen og cementerede dermed sin status i sporten. Marc Marquez holder nu rekorden for flest sejre i MotoGP. Selvom Marc Marquez var dominerende, så var kampen om mesterskabet underholdende. En genfødt Valentino Rossi scorede to sejre og 11 podiepladser og sluttede som nummer to i mesterskabet med Movistar Yamaha MotoGP teamet. Hans holdkammerat Jorge Lorenzo viste sit karakteristiske høje niveau og sluttede den sidste halvdel af sæsonen stærkt med to sejre. Ducati Team med Andrea Dovizioso og Cal Crutchlow demonstrerede, at den italienske producent bliver en stærk konkurrent i 2015 med imponerende resultater gennem 2014 og med tre podieplaceringer i alt.

Asymmetrisk succes
For at følge med udviklingen af de nyeste MotoGP maskiner, introducerede Bridgestone igen nye teknologier, for at sikre, at de 23 kørere i mesterskabet kunne få maksimal performance ud af deres motorcykler uden at give køb på sikkerheden. Et nøglepunkt i udviklingen var introduktionen af asymmetriske fordæk – det første i mesterskabets historie. Denne mulighed blev introduceret i det Australske GP samt afslutningsløbet i Valencia. Denne variant viste sig meget populær hos kørerne grundet kombinationen af grip, warm-up performance og feedback til køreren.

Som eksklusiv dækleverandør til MotoGP, arbejder Bridgestone med de bedste kørere, teams og ingeniører i verden. Med denne enorme mængde data og know-how fra MotoGP racing under alle forhold og temperaturer, har Bridgestone udviklet avancerede racing-teknologier, som tjener som udgangspunkt til udvikling af Battlax premium gade- og racerdæk.

Selvom Bridgestone’s MotoGP rejse slutter i november 2015 som Officiel dækleverandør til MotoGP, så har Bridgestone allerede udviklet nye teknologier til MotoGP 2015 racerdækkene, som lover endnu højere performance level, højere sikkerhed og mere kontrol.

Tal for sæsonen:
• Bridgestone havde ca. 1.000 dæk med til hvert enkelt løb
• I alt 23 forskellige specifikationer slicks og regnvejrsdæk blev tilbudt kørerne i hele 2014 sæsonen
• Den højeste banetemperatur i 2014: 58 grader C under det Malaysiske GP under kvalifikation
• Den laveste banetemperatur i 2014: 15 grader C ved det Valensiske GP under søndagens warm-up
• 10 nye MotoGP hurtigste omgangstider i løb på Bridgestone dæk i 2014
• 9 nye MotoGP hurtigste omgangstider under kvalifikation på Bridgestone dæk i 2014

Top 5 Kører MC Land Point
1 Marc MARQUEZ Honda Spain 362
2 Valentino ROSSI Yamaha Italy 295
3 Jorge LORENZO Yamaha Spain 263
4 Dani PEDROSA Honda Spain 246
5 Andrea DOVIZIOSO Ducati I taly 187

###

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer Bridgestone, Firestone og First Stop dæk i Danmark. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Læs mere her