Ny model fra Ford: Ka+ er perfekt til det danske marked

Ka+ er Fords nye bud på en smart hatchback med fem døre, der rummer det hele. Den er kompakt og har et frækt design, men med sin rummelige kabine og nye benzinmotorer egner den sig alligevel også til længere ture udenfor byen. Ka+ har køreegenskaber særligt afstemt til europæiske kunder, og køreoplevelsen er sjov og sikker, præcis som man forventer det af en Ford• Den nye Ka+ har et Ford-typisk design – stramt og imødekommende
• Ka+ har som standard altid fem døre, som giver masser af praktiske fordele i hverdagen
• Standardudstyret imponerer med fjernbetjent centrallås, el-ruder foran, el-justerbare spejle, fartbegrænser, seks airbags og Ford Easy Fuel
• To nyudviklede 1,2-liters Duratec-benzinmotorer med ydelser på 70 og 85 hk har kombinationen af godt kraftoverskud og lavt brændstofforbrug
• Den nye Ka+ har lang akselafstand, der giver fremragende pladsforhold i forhold til bilens længde på et godt stykke under 4 meter – og et bagagerum på 270 liter
• Ka+ har nøje afstemte køreegenskaber, der leverer den komfort og den præcision, som europæiske kunder forventer som noget naturligt i en Ford

Efter en pause på det danske marked er Ford klar til at introducere en helt ny udgave af den populære Ka – og som den ekstra tilføjelse til navnet så klart antyder, så er Ka+ mere end blot en videreudvikling af den populære mikrobil: Den nye Ka+ tager navnet Ka til nye højder.

Den nye Ka+ tilhører utvivlsomt Ford-familien. Med stilsikkert og velproportionerede former ser den ”voksen” ud, og den høje trapez-formede grill med kromdetaljer og store, langstrakte forlygter tiltrækker blikket.

Ford er klar over, at Ka+ for rigtig mange kunder vil fungere som familiebil og måske som eneste bil i husstanden, og derfor adskiller den sig markant fra sin forgænger, der kun havde tre døre. Ka+ har som standard fem døre, hvilket gør den nem at bruge til alle hverdagens formål, og så er den ikke blot længere med sit karrosseri på 393 cm, men har også en for klassen lang akselafstand på 249 cm.

Ford introducerer med den nye Ka+ også to nye 1,2-liters Duratec-benzinmotorer, som med ydelser på 70 og 85 hk giver et større udvalg end tidligere.

Ka+ er ikke kun vokset i størrelsen i forhold til Ka, men også udstyrsmæssigt er der sket en hel del. Alt efter model kan kunderne udstyre Ka+ med automatisk klimaanlæg, læderrat med indbygget fartpilot og DAB-radio.

Køreegenskaberne betyder rigtig meget for kunder, der vælger en Ford som deres nye bil. Derfor er Ka+ også afstemt nøje til den europæiske smag, hvor en særlig kombination af dynamik, komfort og sikkerhed er i højsædet. Den er udviklet til markeder verden over, men den europæiske version har været gennem et ekstremt omfattende udviklingsforløb i Europa.

Selv om Ka+ er en kompetent, rummelig og velkørende hatchback, vil den prismæssigt være et interessant køb, da Ka+ snarere end at være en afløser, er en helt ny model i Ford familien, som kun har navnet Ka til fælles med forgængeren. Priserne starter ved 118.400 kr. for en 70 hk Ka+ Essential og 130.210 kr. for en 85 hk Ka+ Ultimate.

En helt ny størrelse

Ka+ vil blive en vigtig model for Ford på det danske marked, for den tilbyder i meget høj grad det, som danske kunder søger efter – en rummelig og økonomisk bil med fem døre, der samtidig er designmæssigt attraktiv og meget velkørende.

Ka+ er ikke en mikrobil i samme forstand, som den tidligere Ka-model var det. Den sprænger mildest talt rammerne og tilbyder langt bedre pladsforhold end traditionelle mikrobiler, som danske kunder i stigende grad vender ryggen til i kraft af manglende rummelighed. Med en længde på hele 393 cm er Ka+ kun en smule kortere end Fiesta, men til gengæld er den 29 mm højere. Med en akselafstand på 249 cm, omkring 10 cm mere end i en typisk mikrobil, er den nye hatchback optimeret til at være klasseledende, når det gælder fx loftshøjde og benplads ved bagsædet. Fem døre og fem siddepladser er tilmed standard.

Bagagerummet lider ikke under de overraskende gode pladsforhold til passagererne. Det rummer 270 liter og kan udvides ved hjælp af splitbagsædet. Som et ekstra plus har Ford indbygget hele 21 forskellige aflæggepladser i kabinen til småting som mobiltelefoner, mønter og solbriller – og i fordørenes lommer er der plads til en flaske på 1 liter, en flaske på 0,6 liter og en lille paraply. En nyhed er tilkoblingsmuligheden MyFord Dock i midten af instrumentpanelet, hvor man kan placere og oplade mobilt udstyr som mobiltelefoner og bærbare navigationssystemer.

Interiørets overordnede tema er genkendeligt fra andre Ford-modeller, og i Ka+ møder kunderne en blanding af et attraktivt design, gennemtænkt udstyr og hårdføre materialer. På instrumentpanelet bruges en flot mørktonet og nopret plasttype, og kromdetaljer finder man på steder som dørhåndtagene, midterkonsollen og omkring luftdyserne.

Afhængig af model kan den nye Ka+ udstyres som en lille luksusbil med det stemmeaktiverede Ford SYNC med AppLink, som gør at man kan styre flere typer apps på sin mobiltelefon med stemmen. I forbindelse med motoren med 85 hk kan Ka+ udstyres med automatisk klimaanlæg, læderrat med fartpilot, varme i forsæderne, DAB-radio, parkeringssensorer bagtil, el-ruder i bagdørene, el-foldbare sidespejle med varme, 15” alufælge og MyKey, som gør at man kan indstille fx en maksimal fart eller maksimal audiovolumen, hvis bilen lånes ud.

Selv basisudgaven har el-ruder i fordørene, fjernbetjent centrallås, sikkerhedspakke med seks airbags, fartbegrænser, el-justerbare sidespejle og Ford Easy Fuel, der sikrer mod fejltankning.

”Når man vælger en kompakt bil, betyder det ikke, at man skal være villig til at gå på kompromis. Vores nye Ka+ lever op til de høje standarder, som er sat med Fiesta og B-MAX – den leverer stil, plads og avanceret teknologi og er raffineret, som europæiske kunder forventer det,” siger Darren Palmer, ansvarlig for de mindre bilklasser hos Ford Europa.

Afstemt efter strenge europæiske krav

Kunderne vil sætte pris på de særdeles praktiske egenskaber og udstyrsmulighederne i den nye Ka+. Men en absolut uvurderlig faktor for Fords kunder, især i Europa, er køreegenskaberne og de mekaniske funktioner. Kunderne forventer, at en Ford har køreegenskaber, der på en gang er tilgængelige, dynamiske, komfortable og sikre. Det er krav, den nye Ka+ lever op til.

Ka+ er udviklet til en lang række forskellige markeder på verdensplan, men for at ramme de strenge europæiske krav og europæiske kunders smag, har den nye model været gennem en intensiv udviklingsproces både på Fords testanlæg i Lommel, Belgien, og på utallige veje rundt omkring i Europa.

Bag rattet af Ka+ kan man derfor se frem til netop den balance mellem dynamik, komfort og sikkerhed, som kendetegner en typisk Ford. En unik opsætning af undervognen med særlig opsætning af styretøjet, fjedrene, støddæmperne, krængningsstabilisatoren og bagakslen giver de ønskede dynamiske kvaliteter, og Ka+ er yderligere raffineret med nye motorophæng, andre dæk og en stivere ramme, ligesom en stribe tiltag sikrer minimal støj fra både vej, vind og motor.

Styrke og økonomi i nye Duratec-benzinmotorer

Med introduktionen af den nye Ka+ lancerer Ford samtidig en helt ny og økonomisk benzinmotor, som giver maksimal værdi for pengene og god trækkraft.

Den 1,2 liter store Duratec-motor med fire cylindre er udstyret med dobbelt uafhængig ventilstyring, der giver klare fordele i form af forbedret kraftudfoldelse, brændstoføkonomi og lavere emissioner. Den nye Duratec-motor fås ikke kun med en ydelse, men i to varianter, for at give kunderne et bredere udvalg. Ka+ vil kunne fås 70 hk (105 Nm) eller 85 hk (112 Nm), og begge versioner er udstyret med en manuel gearkasse med fem trin.

Motorerne i Ka+ er afstemt til at give en behagelig og kultiveret oplevelse, men samtidig til at være stærke nok til at man har et solidt kraftoverskud udenfor bygrænsen.

Fords ingeniører har brugt meget energi på at optimere brændstoføkonomi og emissionstal, og til formålet er blandt andet brugt lav-friktionsolie og opsamling af bremseenergi, som sikrer et effektiv og dermed økonomisk optimalt ladeniveau i batteriet. Dæk med lav rullemodstand og aerodynamisk forfinede detaljer som åbninger i grillen og en såkaldt spoilerlæbe er også med til at forbedre brændstoføkonomien, som for 75hk motorversion er 20 km/l – med en CO2-udledning på 114 gram/km. En særligt optimeret Eco-udgave af Duratec-motoren med 85 hk opnår et forbrug på 20,8 km/l og en CO2-udledning på 110 gram/km.

Den nye Ford Ka+ introduceres hos de danske Ford-forhandlere til november.

Læs mere her

Politisk interesse for at flytte bilvask væk fra kantstenen

Venstres Miljø- og Fødevareminister er enig med Enhedslistens miljøordfører i, at hjemmevask af biler kan medføre en belastning af miljøet og derfor bør væk fra kantstenen og indkørslen.Flere millioner bilvaske sker hvert år hjemme i indkørslen eller ved fortovskanten, så det snavsede vaskevand til skade for miljøet løber direkte ned i jorden eller ud i kloakken. Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR), som er en brancheorganisation for benzinforhandlere i Danmark, har med kampagnen vaskbilmedomtanke.nu sat fokus på de miljøproblemer, hjemmevask af biler giver. Og nu møder emnet også politisk bevågenhed på Christiansborg.

– Vi kan med tilfredshed konstatere, at budskabet om at de mange hjemmevaske af biler udgør en uacceptabel forurening af miljøet, møder politisk opbakning hen over midten på Christiansborg, siger direktør Helge Busk, BFR.

Han henviser til, at Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, har spurgt Venstres Miljø- og Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, om hun er enig i, at de mange hjemmevaske af biler udgør en uacceptabel forurening af miljøet med for eksempel olie, bly og andre tungmetaller. I sit svar fremfører ministeren, at hjemmevask af biler kan medføre en belastning af miljøet med blandt andet bly og andre tungmetaller, og at det generelt tilrådes, at vask af biler sker i dertil indrettede vaskehaller, der i højere grad er både ressourcebesparende i forhold til vandforbrug, og medfører mindre belastning af miljøet.

– Vi anbefaler ikke et forbud, men vi ønsker at informere om de miljømæssige konsekvenser. Derfor er det glædeligt at konstatere, at der også er politisk interesse for at få bilvask fjernet fra kantstenen, og at der er politiske enighed om emnet fra de to yderpunkter i dansk politisk, som henholdsvis Eva Kjer Hansen og Maria Reumert Gjerding repræsenterer, siger Helge Busk.

Vaskbilmedomtanke.nu blev søsat i december. Kampagnen påpeger, at skønsmæssigt 6 millioner bilvaske årligt foregår i indkørsler og ved kantstenen, hvor der ingen kontrol er med, hvor mange liter vand der bruges, og hvor det beskidte vand løber hen. Det er et problem for miljøet, for vaskevandet kan indeholde eksempelvis olie, bly, cadmium, kobber, zink og plastblødgørere fra bilen.

Der uddeles informationsmateriale om kampagnen på servicestationer landet over, og et af tiltagene har været at omdele flyers med kampagnens budskab til alle husstande på Bornholm. I den anledning stillede Bornholms Tidende spørgsmålet til læserne: Hvor vasker du oftest din bil Svaret var, at 61 procent vasker bilen i vaskehallen og 39 procent hjemme i indkørslen eller ved kantstenen. Tallene underbygger kampagnens talmateriale fra Energi- og Olieforum, som anslår, at danskerne årligt foretager cirka 6 millioner hjemmevaske af biler og cirka 8 millioner bilvaske i vaskehaller.

###

Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR) er brancheorganisation for benzinforhandlere i Danmark og paraplyorganisation for benzinmærkeforeningerne med medlemmer, som driver benzinstationer i Danmark, de enten selv ejer eller driver som forpagter.

Læs mere her

Danskerne: Vi har brug for bilen i hverdagen

Danskerne bruger i høj grad bilen til at pendle til og fra arbejde. Særligt blandt bilejere, der typisk tæller mange børnefamilier, er bilen er nødvendig, hvis hverdagen skal hænge sammen, viser ny undersøgelse.Bilen holder i høj grad danskernes hverdag kørende. I en ny undersøgelse, FDM har foretaget blandt danske bilejere, svarer godt syv ud af 10, at de enten er meget enige eller enige i, at bilen er nødvendig, hvis hverdagen skal hænge sammen.

Det er ikke mindst blandt bilejere i aldersgrupperne 18-35 år og 36-49 år, der tæller mange børnefamilier, at bilen er det kit, der holder dagligdagen sammen. Her bruger mere end syv ud af 10 (73 procent) bilen til at pendle til og fra arbejde, mens det samlede tal for alle adspurgte aldersgrupper er 41 procent.

”Hvor bilen engang var forbeholdt de få, er den i dag en forudsætning for mange, hvis hverdagen skal fungere. Både når det gælder om at komme til og fra arbejde, men også til at klare andre gøremål som indkøb og køre til fritidsinteresser,” siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.

Undersøgelsen viser dog også, at selv om bilen hos mange altså er nødvendig, tynger den ofte budgettet. Ikke mindst blandt de 18-35 årige, hvor hver femte svarer, at de kun lige akkurat har råd til bil, selv om de er afhængige af den i hverdagen.

”Der er ingen tvivl om, at bilen, især uden for de større byer, spiller en afgørende rolle i hverdagen i mange husstande. Derfor er det heller ikke rimeligt, at afgifter gør biler så dyre, at mange især unge dårligt har råd til dem, selv om de er afhængige af en for at kunne komme på arbejde. En af konsekvenserne er, at mange må vælge en ældre og dermed også mindre sikker bil,” siger Thomas Møller Thomsen og tilføjer:

”At bilen spiller så central en rolle i mange danskeres hverdag, som undersøgelsen viser, bør beslutningstagerne også have in mente i forhold til investering i vores veje. En veludbygget infrastruktur er en forudsætning for en høj grad af mobilitet, og det er nødvendigt. For uden bilen går Danmark i stå.”

Undersøgelsen er lavet af Voxmeter for FDM blandt 1.011 danske bilejere.

Læs mere her

Kortvarige vejlukninger natten til onsdag

Natten til tirsdag d. 11. november og onsdag d. 12. november lukker Øresundsbron kortvarigt for vejtrafik to til tre gange i tidsrummet kl. 23.30-03.00. Hver lukning forventes at vare 10-15 minutter.

Øresundsbron er i gang med at installere et nyt teknisk system til drift og overvågning. Det sker som led i arbejdet med at forbedre tilgængelighed og sikkerhed, blandt andet ved at opgradere teknikken på forbindelsen.

I løbet af efteråret er installationsarbejdet foregået i Trafikcenteret, hvor vejtrafikken overvåges. Derfor er der nu behov for at teste teknikken ude på selve forbindelsen.

Natten mellem tirsdag og onsdag kl. 23.30-03.00 testes lukningen af vejbomme på Peberholm. I den forbindelse er det nødvendigt at lukke broen kortvarigt for vejtrafik to til tre gange. Hver lukning forventes at vare 10-15 minutter.

– Vi udfører disse tests om natten, hvor der er mindst trafik, så det er til minimal gene for vores kunder, siger Jopas Wulff, chef for trafiklederne.

Følg den aktuelle situation på oresundsbron.com

Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.

Hver dag kører 19.000 køretøjer over Øresundsbron. 330.000 husstande har fritidsaftalen BroPas.
Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.

Læs mere her

Lad elbilen op p

Region Hovedstaden har en vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj livskvalitet og vækst. Effektiv og bæredygtig mobilitet herunder elbiler er et afgørende skridt i den retning.

Lad elbilen op, mens du venter på lægen, tjekker ind som ansat eller besøger en pårørende på hospitalet.

Nu er 12 nye 22 kW ladestandere til elbiler stillet op på parkeringspladsen ved regionens hospitaler til gavn for ansatte, pårørende og patienter.

Realisere målsætning
Flere ladestandere til elbiler på hospitalerne er blot én af regionens mange initiativer for at støtte udbredelsen af grønne transportformer og realisere den politiske målsætning om at blive en førende elbilregion.

– Persontransporten fylder mere og mere i det samlede klimaregnskab, og derfor ser vi et potentiale i at få ladestandere på regionens hospitaler, da de dagligt besøges af i alt mere end 34.000 patienter, pårørende og ansatte, siger formand for Region Hovedstadens miljø- og trafikudvalg Jens Mandrup (SF), og påpeger, at det også kan gøre det mere attraktivt for regionens mange hospitalsansatte at skifte til elbil.

Flere køber elbiler
Flere og flere borgere får øjnene op for mulighederne ved elbiler, der har høj kørekomfort og er billige i drift.

Desuden er hovedstadsregionen med en høj befolkningstæthed og korte pendlerafstande, et godt sted at udbrede elbiler.

Samtidig har 90.000 husstande i regionen mere end én bil. Det giver et godt grundlag for udbredelse af elbiler, dels fordi elbilen er velegnet til kortere ture, dels fordi det vil være oplagt for ejere af to biler, at udskifte den ene med en elbil.

Copenhagen Electric, det regionale elbilsekretariat er hovedstadsregionens centrale indgang til viden om og erfaring med elbiler.

Fakta:

Elbiler i Region Hovedstaden
• Regionsrådet har afsat 16,5 mio. kr. i årene 2013-2016 til at realisere målsætningen ’Region Hovedstaden som førende elbilregion’, der er en del af KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles regionale klimastrategi.

• Klimastrategien har som målsætning, at 25 procent af den offentlige bilpark i hovedstadsregionen skal være klimavenlig.

• Ladestanderne står på hospitalerne i Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Herlev, Glostrup, Hvidovre, Amager, Bispebjerg, Frederiksberg samt Rigshospitalet og Regionsgården i Hillerød. Ladestandere på Gentofte hospital er på vej

• Det er elbiloperatøren CLEVER, der står for opstilling og drift af ladestanderne.

Om Region Hovedstadens elbilsekretariat
• Elbilsekretariatet medvirker til at udbrede elbiler i hovedstadsregionen via videndeling og kommunikation, samt samarbejde om projekter, der fremme elbilisme. Elbiler er en del af Region Hovedstadens indsats for klima, bymiljø og arbejdspladser, og ses som en nøgle i omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændstoffer.

For yderligere information
Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF), formand for Miljø- og trafikudvalget mobil: 31 34 88 98
Copenhagen Electric – det regionale elbilsekretariat, Sekretariatschef Kåre Albrechtsen mobil: 24 63 88 68
CLEVER Lise Kirkegaard, Kommunikations- og marketingdirektør mobil: 20 20 95 80
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

BMW Danmark indgår samarbejde med Natur-Energi.

BMW Danmarks samarbejde med Natur-Energi betyder, at købere af BMW i3 og BMW i8 kan ”omlægge” strømmen i hjemmet, eller arbejdspladsen, til bæredygtig og klimaneutral strøm. Dette gøres via certifikater, da det ikke er muligt at omlægge den enkelte husstands elektricitet i Danmark.

Natur-Energi tilbyder kommende købere helt unikke priser – nemlig kostprisen på strømmen og en fast månedlig ydelse på kun 39 kroner. Dette tilbud er udelukkende forbeholdt BMW i kunder.

Natur-Energi har samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp samt Verdens Skove, og er et af Europas mest grønne energiselskaber, som blandt andet selv opsætter bæredygtige energikilder, hvilket gør Natur-Energi til en helt oplagt samarbejdspartner for BMW.

Få mere information om Natur-Energi på: http://www.natur-energi.dk/

Bæredygtighed er kodeordet, der gennemsyrer hele værdikæden.

BMW i3 og BMW i8 bliver begge bygget på BMW fabrikken i Leipzig. Fabrikken er ”state of the art”, når det gælder bæredygtig bilproduktion. For hver produceret bil bliver der brugt 50 % mindre energi og 70 % mindre vand end ved produktionen af konventionelle biler. Den elektricitet, som bliver brugt på fabrikken, kommer fra vedvarende energi fra fire vindmøller, som er opstillet ved siden af fabrikken.

Der bliver i stor stil brugt genbrugsmaterialer til produktionen af BMW i biler. For eksempel indgår der genanvendelige plastikflasker i stofsæderne, og materialet, der omkranser batterierne, er lavet af genanvendelige aluminiumsdåser.

Beklædningen på dørene er lavet af hamp og fibre fra kenaf-planten. Kenaf-planten er en af verdens hurtigst voksende planter, som optager betydelige mængder CO2.

Hvis kunden har valgt læderindtræk, er sæderne betrukket med skind fra sydeuropæiske køer, og læderet er garvet med ekstrakt fra oliventræer. Træinteriøret, der fås som ekstraudstyr, kommer fra eucalyptus-træer fra certificeret, europæisk skovbrug.

I alt kan 95 % af materialerne fra den enkelte bil genbruges efter endt levetid. For eksempel bruges aflagte batterier til at lagre solenergi rundt omkring på kloden.

Tredobling af kapaciteten på kulfiberfabrikken.

Det kulfiberforstærkede plast (CFRP), der indgår som en stor bestanddel på begge BMW i modeller, produceres af SGL Group på fabrikken i Moses Lake, Washington State i USA.

Produktionen foregår med vandenergi fra en stor, nærliggende sø.

På grund af den meget høje efterspørgsel på elbilerne vil BMW og SGL Group i slutningen af 2015 have tredoblet kapaciteten på fabrikken, investeret ca. 200 millioner US dollars, og udvidet medarbejderstaben betragteligt.

Brugen af CFRP betyder en vægtbesparelse på mellem 250 og 350 kg sammenlignet med brugen af andre metaller. CFRP er 50 % lettere end stål, og 30 % lettere end aluminium. Samtidig er CFRP stærkere ved en eventuel kollision end både stål og aluminium, og bruges blandt andet i Formel 1.

For mere information om BMW i på:
https://www.press.bmwgroup.com/global/showTextTopic.html left_menu_item=node__6728

BMW Group

BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI og Rolls-
Royce. BMW Group har 28 produktionsanlæg i 13 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.

I regnskabsåret 2013 solgte BMW Group 1,963 millioner biler og 115.215 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat var 7,91 mia. euro med en samlet omsætning på 76,06 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2013 en global arbejdsstyrke på 110.351 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Læs mere her

Jydekrogen er ikke en myte

Ideen om, at det særligt er jyderne, der foretrækker at købe bilen med anhængertræk, er ikke så langt fra virkeligheden, viser ny undersøgelse af YouGov og BilBasen

Mens godt halvdelen af sjællænderne har købt deres sidste bil med træk til trailer, gælder det, at to ud af tre af jyderne har valgt at lade bilen udstyre med anhængertræk.

Sådan lyder svaret blandt danske bilejere i en ny undersøgelse om bilkøb og det daglige bilhold, som BilBasen og analyseinstituttet YouGov står bag, og giver dermed belæg for, at ”jydekrogen” ikke blot skulle være en myte.

Tager man den direkte forskel på region Hovedstaden og region Midtjylland med i regnestykket, giver det yderligere grobund til at se det som et jysk fænomen.

Således har 70 pct. af midtjyderne udstyret bilen til en tur på genbrugsstationen og grænsebutikkerne, mens 44 pct. af bilejerne i Hovedstadsområdet har købt bilen med træk.

”Populært har man ofte og især på Sjælland kaldt anhængertræk til bilen for ”jydekrogen” og henvist til, at det især er jyderne, der lader bilen udstyre – den påstand viser sig nu også at holde statistisk set,” forklarer markedsanalytiker hos BilBasen, Jan Lang.

Herre i egen bil

Undersøgelsen understreger også et særligt behov blandt jyderne til ikke at være afhængige af andre. I den sammenhæng er 85 pct. af jyderne enige om, at den vigtigste grund til at udstyre bilen med træk er, at de selv vil have muligheden for at transportere større ting som møbler og storskrald, mens kun to pct. giver direkte pladsmangel i bagagerummet som væsentligste årsag.

Derudover peger Jan Lang på, at biler med trækkrog, koster lidt mere, men at man får meromkostningen tilbage, når bilen skal sælges, da biler med trækkrog har en lavere afskrivning end biler uden, og det kan spille ind i overvejelserne.

Størst behov blandt børnefamilier på landet

Ganske logisk viser undersøgelsen også, at det med henholdsvis 70 og 74 pct. af de adspurgte især er danske børnefamilier, bosiddende i landområder, der har købt bilen med anhængertræk.

”Som det gælder med så meget andet, afhænger danskernes bilbehov generelt meget af deres familie- og boligsituation. Derfor giver det selvfølgelig også mening, at børnefamilier med flere personer i husstanden, og som bor længere væk fra byerne har et ekstra stort behov for selv at være i stand til at fragte større ting”, slutter Jan Lang.

Fakta
– Har købt seneste bil med anhængertræk – Jylland: 66 pct.
– Har købt seneste bil med anhængertræk – Sjælland: 50 pct.
– Har købt seneste bil med anhængertræk – Region Midtjylland: 70 pct.
– Har købt seneste bil med anhængertræk – Region Hovedstaden:44 pct.
– Har købt seneste bil med anhængertræk – børnefamilier: 70 pct.
– Har købt seneste bil med anhængertræk – beboere fra landområde: 74 pct.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet af BilBasen i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt 1118 CAWI-interview med danske bilejere i alderen 18-74 år i perioden 3-6 marts 2014.

Læs mere her

Nordjyderne er mærkeloyale bilkøbere

Nordjyderne sværger ofte til et bestemt mærke, når de køber bil. Det viser nye tal fra analyseinsituttet YouGov, BilBasen og Spar Nord.

Nordjyderne foretrækker i høj grad et bestemt mærke, når de køber bil. I en ny undersøgelse af BilBasen, YouGov og Spar Nord svarer hele 74 % af Nordjyderne, at de kun kører rundt i biler af samme mærke.

Nordjyderne er generelt principfaste og eftertænksomme bilkøbere, der holder sig til de mærker, som de med sikkerhed ved, der imødekommer deres behov, siger administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing, og fortsætter:

Men det er interessant, når man samtidig ser det samlede billede for hele landet, hvor populære minibiler som Up!, Picanto og Citigo omvendt har fået mange danskere til at prøve nye og uvante mærker som bil nummer to.

Peugeot mest populær

Den nye undersøgelse af danskernes bilvaner viser også, at Peugeot er det mest købte mærke af Nordjyderne med 15 %, mens VW kommer ind på en andenplads med 11 % af købene. Endelig følger Toyota på en tredjeplads med 10 % af de samlede bilkøb i Nordjylland.

Ligesom i det meste af landet er Peugeot, VW og Toyota også populære mærker i Nordjylland. Til gengæld viser undersøgelsen, at nordjyderne generelt kun køber et af disse mærker, mens man andre steder i landet er mere tilbøjelige til at købe biler af forskellige mærker, fastslår Morten Heuing.

Økonomisk forsigtige nordjyder

Ifølge cheføkonom i Spar Nord skiller nordjyderne sig generelt ud som et relativt forsigtigt folkefærd, når det handler om økonomi:

Hvis vi perspektiverer til boliglån, så er der en klar tendens til, at nordjyderne vælger sikkert og traditionelt, mens eksempelvis københavnere er mere villige til at eksperimentere og løbe en større risiko. Og det er formentlig samme ønske om tryghed og forudsigelighed, der gør sig gældende, når nordjyderne foretrækker bilmærker, de allerede har erfaring med, forklarer Jens Nyholm.

Han peger desuden på, at en økonomisk krise som den nuværende generelt svækker danskernes mod på at tage chancer med privatøkonomien. Af samme grund har danskerne de seneste år sparet rekordmange penge op for derved at polstre sig til fremtiden.

Hvilke mærker er der i husstanden (Nordjylland):

– Peugeot 15 %
– VW 11 %
– Toyota 10 %

Hvilke andre mærker der i husstanden (Nordjylland):

– Ingen andre: 74 %

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danske bilejere i alderen 18-74 år

For mere information, kontakt:
Markedsanalytiker og journalist, Jan Lang: 30 17 77 81
Pressechef i Spar Nord, Leif Lind Simonsen: 25 27 03 30

Læs mere her

Mere end hver anden rustskade opstår om vinteren

NY UNDERSØGELSE: Applus+ Bilsyns synsmedarbejdere vurderer, at 51-75 procent af bilers rustskader grundlægges om vinteren, viser ny undersøgelse. Rusten sætter sig især i undervognen, angiveligt fordi vi bruger for lidt tid på at pleje bilen.

Vinter er lig med rust på bilen. Det er det korte af det lange i en ny undersøgelse, som Applus+ Bilsyn har foretaget blandt ca. 200 synsmedarbejdere over hele landet. I undersøgelsen er medarbejderne blevet spurgt, hvor mange rustskader på personbiler, der grundlægges om vinteren. Næsten hver anden synsmedarbejder svarer, at mellem 51 og 75 procent af alle rustskader etablereres her.

Vinteren slider hårdt
Undersøgelsen, der bygger på de erfaringer, som vores medarbejdere gør sig, når de hvert år syner mere end 500.000 biler, viser, at biler er ekstra eksponeret for rust om vinteren. Den giver os en klar indikation af, at kombinationen af sne, sjap, salt og vand tærer hårdt på bilerne, og at størstedelen af bilernes rustskader sandsynligvis etableres om vinteren. Det er vigtigt, at bilister passer ekstra godt på deres bil i vintermånederne og f.eks. løbende vasker den for snavs og får den kontrolleret, siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør for Applus+ Bilsyn.

Udover at mange bilister, der triller ind til syn, kører uden vinterdæk, vurderer de adspurgte i undersøgelsen, at manglende vedligeholdelse af bilen, eks. hyppig vask, og ingen rustbeskyttelse, er de væsentligste udfordringer for bilisterne i løbet af vinteren. Otte uf af ti svarer, at bilen især får rust på undervognen, mens ca. 60 procent vurderer, at rusten opstår på bremserne og i karosseriet.

Tjek for rust
Vi anbefaler, at bilejerne får en rustattest hos os. Det vil sige, at vi undersøger, hvilken tilstand bilen er i, og om der er risiko for, at den begynder at ruste. Er der det, anbefaler vi en rustbeskyttelse, som vi giver en rabat til gennem vores samarbejde med Dinitrol. Herudover tilbyder vi et såkaldt vintersyn, der fastslår, om bilen generelt er gearet til hård frost og sne de kommende måneder. På den måde undgår man, at bilen fryser og f.eks. ikke kan starte, siger Per V. Rasmussen.

Ifølge de adspurgte i undersøgelsen vil danske bilister primært købe en rustattest og en vinterattest i de kommende måneder. 59,2 procent svarer, at flest kunder vil efterspørge et syn af bilens rusttilstand, mens 27,5 procent peger på et overordnet vintertjek. Resten peger på andre ydelser.

Faktaboks: Rustattest med store rabatter
Applus+Bilsyn samarbejder med Dinitrol rustbeskyttelse og kan derfor tilbyde en rabat på 600 kr. på rustbeskyttelse hos Dinitrol.

Faktaboks: Vælg to af fem servicer
Med et Falck BilTjek kan du vælge to af følgende servicetilbud:

– Periodisk syn eller registreringssyn af bilen
– TilstandsAttest
– MiljøAttest
– RustAttest
– Tempo 100-undersøgelse af campingvogn
– Sommer- og vintereftersyn
– MiljøAttest
– Miljøzonemærker

Herudover er du garanteret gratis:
– Hjulskifte
– Reparation af stenslagsskader på forruden på alle husstandens private biler
– Hjælp ved sygdom under kørslen

Læs mere her

Bilsyn opdager rust på hver sjette bil

DET SIGER BIL-EKSPERTERNE: Hver sjette gang eller oftere en bil triller ind til syn, er der rust på den, vurderer synsmedarbejderne hos Applus+ Bilsyn. En stor del af rusten etableres om vinteren, hvor fugt og salt sætter sig i undervognen.

Prikker man synsmedarbejderne hos Danmarks største bilsynsfirma, Applus+ Bilsyn, på maven, siger hver anden medarbejder, at der formentlig er rust på 15 procent eller flere af de ca. 500.000 biler, som hvert år kommer til syn. Det fremgår af en internetundersøgelse blandt virksomhedens ca. 200 synsmedarbejdere over hele landet.

Biler udsættes for meget mere slid om vinteren sammenlignet med resten af året. Fugt, salt, sne, is, småsten og sand tærer især på undervognen, og derfor er det vigtigt, at bilisterne løbende vasker deres bil henover vinteren. Naturligvis anbefaler vi også, at bilen kontrolleres med hurtigt vintertjek eller et rusttjek, så man er sikker på, at der ikke er utætheder og hulrum, hvor fugt og salt kan skabe eller forværre rustskader. Har man ikke fået bilen rustbeskyttet i flere år, er det ikke mindst en god idé at få gjort. På den måde kan man tage begyndende rust i opløbet, siger adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Undervognen er bilens akilleshæl
I undersøgelsen svarer knap 85 procent af synsmedarbejderne, at undervognen, ifølge deres oplevelser, er det mest udsatte sted på bilen, og at det er her, at bilen er oftest ruster. Næsten hver anden medarbejder vurderer, at mellem 51-75 procent af rustskader skabes henover vinteren. Oftest på grund af ringe vedligeholdelse.

Især ældre biler, der i forvejen er slidte, klarer sig markant bedre, hvis de vedligeholdes en gang om måneden og hyppigere, hvis der er megen sne og salt på vejene. Det bedste er at forebygge skader, og det gør man ved at kontrollere bilen før vinter, siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Rustattest med store rabatter
Applus+Bilsyn samarbejder med Dinitrol rustbeskyttelse og kan derfor tilbyde en rabat på 600 kr. på rustbeskyttelse hos Dinitrol.

Faktaboks: Vælg to af fem servicer
Med et Falck BilTjek kan du vælge to af følgende servicetilbud:

-Periodisk syn eller registreringssyn af bilen
-TilstandsAttest
-MiljøAttest
-RustAttest
-Tempo 100-undersøgelse af campingvogn
-Sommer- og vintereftersyn
-MiljøAttest
-Miljøzonemærker

Herudover er du garanteret gratis:

-Hjulskifte
-Reparation af stenslagsskader på forruden på alle husstandens private biler
-Hjælp ved sygdom under kørslen

For mere information, kontakt venligst:
Presse- og kommunikationschef Alexander Elverlund, Applus+ Bilsyn, mobilnr: 40 81 02 41

Læs mere her