Dow Jones anerkender Bridgestone på verdensplan som bæredygtig virksomhed

Dæk med gummi fra en ørkenbusk, dækteknologi der reducerer brugen af brændstof og mål om reduktion af CO2. Med tildelingen af Dow Jones Sustainability Indices World har Dow Jones anerkendt Bridgestone for sin langsigtede indsats for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighedFor syvende år i træk er Bridgestone blevet tildelt Dow Jones Sustainability Indices (DJSI) i regionen Asia Pacific – og som noget helt nyt har Bridgestone nu også opnået den eftertragtede anerkendelse på globalt plan med tildelingen af Dow Jones Sustainability Indices World.

Bridgestone vurderet som brancheleder inden for innovation
DJSJ vurderer virksomhederne på en række generelle og branchespecifikke faktorer. Inden for innovation opnåede Bridgestone den højeste score i branchen.

Et af Bridgestones nytænkende initiativer omfatter udviklingen af den næste generation af brændstofeffektiv dækteknologi, kaldet ologic.

“Ologic-teknologien blev udviklet til BMW’s i3 elbil og går ud på at udnytte synergien mellem stor dækdiameter og smal dækbredde. Resultatet er et dæk med markante forbedringer i luft- og rullemodstand, så man bruger mindre brændstof, og samtidig har dækket et fremragende vejgreb på våde veje,” udtaler Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

Gummi fra en ørkenbusk
Et andet eksempel er, at det er lykkedes Bridgestone at skabe et dæk, hvor andelen af naturgummi er helt erstattet af gummi fra planten guayule, der kan vokse i områder, der normalt ville være golde. Dermed reduceres presset på plantagerne med gummitræer, som kun kan vokse i tropiske egne.

”At have plantagerne i disse områder er dyrt transportmæssigt og indebærer en risiko for forsyningssvigt på grund af dårligt vejr. Derfor forsker vi intensivt i at skabe alternativer, der bæredygtigt kan sikre forsyningen af gummi til produktionen, siger Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

Bridgestones langsigtede mål med guayule og andre organiske råmaterialer er at producere dæk med 100 pct. bæredygtige materialer i 2050.

Bridgestones klimastrategi og miljørapportering vurderet højt
Bridgestone er generelt blevet vurderet højt inden for klimastrategi og miljørapportering, og offentliggjorde i 2016 en global rapport om koncernens tilgang til og aktiviteter inden for bæredygtighed.

Frem mod 2050 har Bridgestone sat en langsigtet, miljømæssig vision om at arbejde frem mod en samlet balance for hele koncernen mellem forretningsaktiviteter og miljøbeskyttelse, bl.a. ved at fastsætte mål om at reducere CO2-udledningen frem mod 2020, både i virksomhedens egne forretningsaktiviteter såvel som gennem en indsats for at forbedre kundernes brændstofeffektivitet.

Hvad er Dow Jones Sustainability Indices (DJSI)

DJSJ er referencepunkt for bæredygtighed på globalt plan
DJSJ er det centrale referencepunkt for bæredygtighed blandt investorer og virksomheder og udgør den længst kørende gruppe af indekser til at benchmarke global bæredygtighed. DJSI har siden 1999 evalueret økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed blandt de 2.500 største selskaber i Dow Jones.

DJSI belønner den langsigtede indsats
DJSI vurderer virksomhederne på en række generelle og branchespecifikke faktorer inden for corporate governance, risikostyring, branding, klimahensyn, supply chain standarder og arbejdsforhold. DJSI lægger vægt på virksomhedernes langsigtede planer og indsatser, og evalueringskriterierne udvikler sig fra år til år for at sikre fokus på virksomhedernes kontinuerlige udvikling og forbedring inden for bæredygtighed.

Læs mere her

Serieiværksætter Morten Strunge investerer i ny dansk startup, der vil ruske op i autobranchen

Den nye danske startup Rubberduck, er kommet stærkt fra start og fik i starten af denne uge et ekstra skub, da serieiværksætter Morten Strunge valgte at investere i virksomheden. Investeringen kommer blot tre uger efter den nye tjeneste blev lanceret, og iværksætterne bag Rubberduck har store ambitioner med tjenesten, der skal skabe en helt ny serviceoplevelse for de danske bilejere.Den danske bil-concierge Rubberduck har fået en flyvende start, efter de for blot 3 uger siden åbnede dørene op for en ny service, der skal gøre det slut med besværlige og tidskrævende mekanikerbesøg, når der skal skiftes mellem vinter og sommerdæk. I denne uge har tjenesten fået et ekstra skud benzin, da de underskrev en investeringsaftale med en af Danmarks mest succesfulde iværksættere, Morten Strunge, der går aktivt ind som angel investor og bestyrelsesmedlem i virksomheden.

Manglende innovation i autobranchen
Morten Strunge står bag flere succesfulde virksomheder som Onfone og den nye televirksomhed Plenti samt e og lydbogstjenesten Mofibo. Næste projekt er Rubberduck, og han ser store muligheder i tjenesten:

“Nogle gange kommer der den idé hvor man bare tænker “hvorfor er der ikke nogen der har tænkt på det her før” sådan har jeg det med Rubberduck. Rubberduck er et opbrud med en branche, der har gjort enormt lidt for at innovere sig selv. Rubberduck tilbyder autoservice på forbrugernes præmisser frem for værkstedets. Jeg tror, at det kan blive en fantastisk forretning og et spændende eventyr, og jeg glæder mig til at hjælpe de to stiftere med at vækste virksomheden ”, fortæller han.

Også i Rubberducks ledelse er man glade for det nye samarbejde, der vil give virksomheden et ordentligt skub i den rigtige retning i forhold til ambitionerne for fremtiden:

“ Vi har tidligere arbejdet med Morten, og da han meldte sig på banen som mulig investor, var vi ikke i tvivl om beslutningen. Morten har en unik erfaring i at udfordre etablerede brancher samt en stærk forståelse for det at bygge en forretning. Hans kompetencer og investeringer kommer til at skubbe os i den helt rigtige retning, så vi kan vækste servicen herhjemme såvel som i udlandet ”, siger virksomhedens administrerende direktør, Anders Pajor.

Det skal være slut med lange ventetider og tidskrævende besøg hos mekanikeren.
Rubberduck lancerede i forrige uge deres nyskabende app, der ved hjælp af mobilens GPS gør det muligt at bestille en mekaniker lige der, hvor det passer dig fx på hjemmeadressen eller arbejdspladsen. Tjenesten indleder med at tilbyde afhentning, montering og opbevaring af sommerog vinterdæk, mens alle informationer om bil og servicehistorik gemmes elektronisk i appen. Så behøver du ikke at bekymre dig om bilpapirer og tekniske detaljer.

Fremtidens mekaniker er i lommeformat
Ambitionerne i Rubberduck strækker sig dog langt ud over både hjulskift og Danmarks grænser. Målet med tjenesten er at tilbyde en bred portefølje af services inden for bilpleje og reparation, så livet som bilist kan blive meget lettere i fremtiden:

” Vi ønsker at være danskernes foretrukne mekaniker i lommeformat, der let og enkelt håndterer serviceringen af din bil, så du kan bruge tiden på den åbne landevej i stedet for på værkstedet ”, siger Anders Pajor. Rubberduck er startet i København, men har planer om at ekspandere til resten af landet såvel som over grænsen senere på året.

Om Rubberduck:
Rubberduck blev lanceret den 6. april 2016 og har til formål at gøre livet lettere som bilist. Først og fremmest vil tjenesten gøre op med de lange ventetider og besvær hos mekanikeren, når der skal skiftes mellem vinter og sommerdæk.

Bag den nye tjeneste står medstifter af e-bogstjenesten Mofibo, Morten Meisner, samt partner i kommunikationsbureauet Revolt, Anders Pajor. Begge er erfarne iværksættere, der har flere projekter bag sig.

Tjenesten vil være tilgængelig syv dage om ugen, og priserne vil være som følgende:
Hjulskift: 499 kr.
Opbevaring af hjul: 399 kr.
Afhentning af hjul: 99 kr.

Læs mere her

Priser på 80’er-biler eksploderer

De senere års voldsomme prisstigninger på klassiske biler breder sig nu til sportsvogne fra 1980’erne. Ikke mindst Ferrari er hastigt på vej op i pris, og vi har formentlig kun set begyndelsen, skriver MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler.

I de senere år er priserne på fine klassiske biler stormet i vejret, så sportsvogne og andre eksklusive biler fra 1960’erne og 1970’erne nu er så dyre, at kun de absolut rigeste kan være med. Entusiaster og investorer vender derfor blikket mod biler fra 1980’erne, især Ferrari, der nu også stiger i pris. Det skriver MotorClassic, FDMs store magasin om klassiske biler.

For nylig blev en Ferrari 288 GTO fra 1984 således solgt for 18 millioner kroner på en auktion i USA.

”Der var tale om et meget fint eksemplar af en bil, der kun er bygget 272 stk. af, men tendensen ses også på mere udbredte modeller som Ferrari 308 og 328. For få måneder siden kunne de købes relativt billigt, men nu koster et godt eksemplar op mod 400.000 kroner, og niveauet stiger hurtigt”, siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch.

Den stigende fokus på 1980’erne er en naturlig følge af de massive prisstigninger på ældre klassikere.

”På få år er ældre Ferrari-modeller steget op mod 250 procent i pris, og så er det jo kun naturligt at vende blikket mod biler, der stadig er til at betale. Og større efterspørgsel giver som bekendt højere priser”, siger Bo Christian Koch.

Ikke alle biler fra 1980’erne er dog lige interessante som investeringsobjekter. Priserne stiger især på fine og originale eksemplarer af eksklusive mærker som Ferrari og Lamborghini, ligesom 1980’er-årgangene af Porsche 911 er hastigt på vej op.

Man kan læse mere om priser på klassiske biler i det nye nummer af MotorClassic, der netop er udkommet. MotorClassic udkommer seks gange om året og sælges i større kiosker landet over.

Læs mere her

GoMore runder 100.000 medlemmer

Samkørselsportalen gomore.dk, som inden for det seneste år er stormet frem i Danmark, rundede i sidste uge medlem nummer 100.000

Portalen for samkørsel gomore.dk har i flere år eksisteret som et fritidsprojekt for grundlæggerne af hjemmesiden. Men efter at seriøse investorer i starten af 2013 gik med i projektet, og grundlæggerne gik fuld tid, har samkørsel via GoMore på rekordtid udviklet sig til en meget populær transportform i Danmark.

I februar i år lancerede GoMore en ny version af gomore.dk som gav passagerer mulighed for at booke lift direkte på hjemmesiden. Den nye version af hjemmesiden havde samtidig en rating-funktion sådan at passager og bilist efter en samkørsel kan vurdere hinanden. Den nye hjemmeside blev taget rigtig godt imod af danskerne, og siden lanceringen er det blevet til:

– 70.000 rejsende med GoMore
– 17.000.000 personkilometer – eller 425 gange rundt om jorden
– 1.900.000 kg sparet CO2 (sammenlignet med kørsel i egen bil)
– 41.000 bruger-ratings med et gennemsnit på 4,9 ud af 5 stjerner
– Vurderingen ”perfekt” på Trustpilot med et gennemsnit på 9,6 ud af 10
– 40.000 nye medlemmer

Direktør og medstifter Matias Møl Dalsgaard fortæller at det har været vigtigt for succesen at skabe et trygt og socialt univers for brugerne. Derfor er bruger-ratings vigtige. Samtidig kan man se fotos af de medrejsende og af bilen som man skal køre med – og en række andre sociale elementer er inkluderet for at gøre rejsen sjov. Et af disse elementer er gratis kaffe på Q8, som blev lanceret i september i år og som er blevet et hit blandt mange brugere.

En af investorerne i GoMore er Jesper Buch, som står bag den internationale internet succes Just-Eat. Jesper Buch og teamet bag GoMore har store ambitioner med samkørsel, først i Danmark og derefter internationalt.

”Med den rette indsats og det rette produkt kan vi løfte GoMore fra at være en samkørsels-subkultur til at blive mainstream i Danmark. Når det er sket, eller når vi kan se det sker, skal vi etablere os simultant på andre europæiske markeder. Det er mit mål at hjælpe med at gøre GoMore til en af de største spillere på verdensmarkedet for samkørsel inden vi når 2020,” udtaler Jesper Buch.

Det er planen at lancere GoMore i de første udenlandske markeder i første halvdel af 2014, oplyser Matias Møl Dalsgaard, som allerede nu har travlt med at tale med internationale investorer til denne satsning.

Om GoMore
• Gomore.dk har 100.000 medlemmer, 1.000-1.500 dagligt oprettede lift og 5.000-8.000 daglige besøgende.
• En almindelig uge rejser 2.000-2.500 personer med GoMore.
• Hjemmesiden blev lanceret i 2005, men har det seneste år oplevet markant vækst. Inden for det seneste år er næsten 50.000 nye medlemmer kommet til, og medlemstallet vokser med over 5.000 om måneden.
• GoMore er på grund af sit CO2-besparende koncept blevet nomineret til CO2-prisen ved CSR Awards 2013.

Læs mere her

Just-Eat bagmand investerer i vækstkomet

Serieiværksætteren Jesper Buch er nu med i investorkredsen bag den fremadstormende værkstedsportal autobutler.

Værkstedsportalen autobutler.dk har fået serieiværksætteren og hovedkraften bag Just-Eat, mangemillionæren Jesper Buch med i investorkredsen. Han køber en ikke-oplyst andel af vækstkometen og indtræder i bestyrelsen. Også den London-baserede investeringsforening Dawn Capital indskyder kapital i autobutler.

Med de ny investorer ombord er det målet i den kommende tid at styrke og ruste autobutler i en grad, så en europæisk ekspansion med 10 nye markeder i Europa er realistisk indenfor for de næste tre år.

Moderne investortype
For stifterne af autobutler, Christian Legêne og Peter Michael Oxholm Zigler, er Jesper Buch en drømmeinvestor. Hans investering blåstempler autobutler og muliggør virksomhedens internationaliseringsplaner.

“Vi har fået tilbud fra andre investorer, men vi har hele tiden ønsket at få Jesper Buch med. Han er en moderne investortype, der ikke kun går efter et passivt afkast, men som også kan bidrage med sine ideer og sin erfaring fra Just-Eat og modeportalen Miinto. Vi er meget stolte og glade, og det samme er vore medarbejdere, der modtog nyheden med stor glæde”, siger stifter og partner Peter Michael Oxholm Zigler.’

International ekspansion
Autobutler tog hul på den internationale ekspansion med åbningen i Sverige den 22. oktober, og 105 værksteder har på rekordtid meldt sig under fanerne. Norge, England, Tyskland og Holland er de næste lande, der skal erobres.
Lige præcis i den proces har det været fantastisk for os at få Jesper Buch med. Han har været med til at udbrede Just-Eat og Miinto til henholdsvis 14 og 6 lande, og de erfaringer er guld værd for os , siger stifter og partner Christian Legêne.
Jesper Buch udtaler: Jeg har fulgt autobutler nærmest siden de blev født og luret fra sidelinjen hele vejen. Med den vækst, de har kunnet fremvise og det produkt de har i dag, har de bevist, at holdet er sat til succes, og det skal jeg naturligvis være en del af. Selskabet er nu klar til at nå ud over landegrænserne, og jeg har investeret for at medvirke til at skabe Europas største værkstedsportal.

Norman Fiore, Managing Partner hos Dawn Capital siger:
Autobutler udfordrer en etableret værdikæde og udnytter potentialet i de nye markedsvilkår. Nu, da de dominerer hjemmemarkedet, ser vi frem til at samarbejde med autobutlers enestående team med henblik på at udrulle deres koncept i Europa.

Omsætningen op med 400 procent
Det er ikke første gang, autobutler tiltrækker eksterne investorer. I marts i år indskød JL Ventures ved Jan Lehrmann, Kenneth Andersen og Johnny Laursen kapital i selskabet.

Autobutlers indtil videre 16 medarbejdere har kvitteret med at øge omsætningen med 400 procent i år, og tallet skal mangedobles i de kommende år. 820 værksteder er tilknyttet autobutler, heraf 105 på den svenske portal autobutler.se, og samlet har portalen formidlet i nærheden af 50.000 forespørgsler fra de nordiske bilejere.
Autobutler fik i maj to E-handelspriser for bedste Start Up og bedste B2C-case.

Læs mere her

SEAT har afsløret sin første 100% eldrevne bil

Koncernen præsenterer den nye Altea XL Electric Ecomotive og plug-in-hybriden Leon TwinDrive Ecomotive

SEAT tilstræber at påbegynde produktionen af hybrid- og elbiler fra 2015
Elektrisk mobilitet styrker SEATs miljøorienterede strategi
SEAT har annonceret, at koncernen arbejder på sin første elbil, som designes, udvikles og fremstilles i Spanien. Og ud over afsløringen af prototypen Altea XL Electric Ecomotive, som er en 100 % eldrevet nul-emissions-bil, har den spanske bilproducent også præsenteret prototypen Leon TwinDrive Ecomotive, som er en plug-in-hybrid.

SEAT har leveret et antal af begge modeller til offentlige institutioner i Catalonien og Madrid til brug i deres bilflåder. Det vil give SEAT værdifuld information om brugen af bilerne, som kan analyseres med henblik på masseproduktion af elbiler på mellemlang sigt. Koncernen planlægger lanceringen af sin første elektriske plug-in-hybridbil i 2015, og 1 år senere følger en 100 % eldrevet bil.

SEATs strategi er at have fokus på en bred vifte af alternative teknologier. I den forbindelse afslører den spanske bilproducent på samme tid to forskellige modeller, som supplerer hinanden.

SEATs øverste chef James Muir udtalte: “Kunderne efterspørger en mere bæredygtig form for mobilitet, men deres behov er forskellige. Derfor tror vi på, at en parallel strategi med udvikling af to forskellige teknologier vil sætte SEAT i førerpositionen til at opfylde behovene”.

Annonceringen af lanceringen af de første eldrevne biler kommer samtidig med starten på den største offensiv med nye modeller i SEATs historie. Koncernen kommer til at lancere fire modeller på markedet i løbet af de kommende 12 måneder. Den første er netop introduceret, som er SEATs nye bybil Mii.

Elektrisk mobilitet en holdindsats

Fremtiden for elektrisk mobilitet i Spanien afhænger ikke kun af bilerne, men også af deres komponenter som fx batterier samt af opladningsinfrastrukturen. Derfor indtræder SEAT den førende erhvervsinvestor i forskning og udvikling i Spanien i CENIT VERDE-projektet. Dette offentlige-private partnerskab mellem producenter, universiteter, forskningscentre og det spanske videnskabs- og innovationsministerium har en holistisk forskningstilgang til at gøre elbiler til virkelighed i Spanien.

Altea XL Electric Ecomotive, SEATs første elbil

Altea XL Electric Ecomotive baner vejen for elektrisk mobilitet i Spanien. Den har en rækkevidde på 135 km, og lige som med alle øvrige modeller er SEAT garant for køreglæde med en motor, der yder 115 hk og 270 Nm drejningsmoment. Disse kræfter omdannes til en begrænset tophastighed på 135 km/h. Med den rummelige kabine og det store bagagerum kan den eldrevne Altea XL både anvendes som familiebil og til erhvervstransport.

Takket være den intelligente placering af batterierne under bagsædet og bagagerummet er der ingen indskrænkninger af kabinen. Et avanceret regenereringssystem med justerbart bremsemoment optimerer energiforbruget. Og når den eldrevne Altea XL parkeres i solen, sørger solcellerne i taget for at sende frisk luft ind i kabinen, så airconditionanlægget efterfølgende ikke skal bruge så meget energi.

Dr. Matthias Rabe, som er executive Vice-president for R&D, udtalte, at “SEAT har sikret sin elektriske fremtid. Med den eldrevne Altea XL viser vi, hvor moden vores teknologi er”. Han tilføjede: “Den eldrevne Altea XL er nøje udvalgt til at være blandt de første i flåden. Den vil give os mulighed for at eksperimentere med en lang række anvendelsesmuligheder”.

Leon TwinDrive en bil til mange formål

Den nye SEAT Leon TwinDrive Ecomotive er et banebrydende koncept på området for plug-in-hybrider, da den kombinerer fordelene ved nul-emissions-kørsel med rækkevidden fra en bil med konventionel forbrændingsmotor. I den elektriske funktion har TwinDrive en rækkevidde på 52 km med en tophastighed på 120 km/h. Ved blandet kørsel (elektrisk plus forbrænding) ligger brændstofforbruget på imponerende 58,8 km/l eller 18,5 kWh pr. 100 km, hvilket svarer til imponerende lave 39 g/km CO2, og bilen har en tophastighed på 170 km/h.

Ifølge Dr. Matthias Rabe, som er SEAT executive Vice-president for R&D, er Leon TwinDrive Ecomotive en spændende og banebrydende løsning. Teknisk set giver den dig mulighed for at køre 100 % elektrisk, mens du samtidig kan nyde godt af den gennemtænkte hybriddrivlinje”. Og han tilføjer: “Takket være dens store rækkevidde vil ingen af vores kunder være nødt til at skifte livsstil eller transportvaner”.

Ecomotive-familien lav-emissions-mobilitet

Altea XL Electric Ecomotive og Leon TwinDrive Ecomotive udgør ikke SEATs første satsning på området for bæredygtig mobilitet og engagement i miljøbeskyttelse. Det spanske mærke har en lang tradition for fremstilling af lav-emissions-biler. Mere end 60 % af de biler, som SEAT markedsfører i Spanien, har et emissionsniveau på under 130 g/km af CO2.

Stjernen i perlerækken er Ibiza Ecomotive, som kører hele 29,4 km/l ved blandet kørsel og kun udleder 89 g CO2 pr. km fra sin 75-hk motor. Desuden fortsætter SEAT med at udvide Ecomotive-paletten med versioner af Leon, Altea, Altea XL, Alhambra og SEATs nye bybil Mii med forbrugstal, der ligeledes sætter standarden.

Læs mere her

To E-handelspriser til autobutler.dk

Stolthed og vild glæde blandt medarbejderne, da værkstedsportalen autobutler.dk i går fik to E-handelspriser

Værkstedsportalen autobutler.dk ApS modtog i går aftes ikke færre end to E-handelspriser, da Foreningen for Distance- og Internethandel havde gallafest på Axelborg i København i anledning af uddelingen af E-handelsprisen 2012. Autobutler vandt kategorierne Start-up og Business-to-customer (mindre virksomheder).
Så hele to gange måtte de kun 31-årige indehavere af den knap to år gamle værkstedsportal autobutler.dk ApS, Christian Legêne og Peter Michael Oxholm Zigler, på scenen sammen med deres ni jublende medarbejdere,
– Vi havde selvfølgelig håbet på en pris, men vi havde slet ikke regnet med at få to. Vi er bare så stolte, siger administrerende direktør og partner Christian Legêne.
– Vi har svært ved at fatte det. Konkurrencen i år var benhård, og selv om vi selvfølgelig godt ved, at vores forretningskoncept og idé er god, og at vi har anstrengt os for at udnytte dens potentiale, havde vi kun turdet håbe, siger marketingchef og partner Peter Zigler.

Blåstempling
– Vi opfatter det som et kæmpe-skulderklap og en blåstempling af, at vores forretning er kommet for at blive. Vi har bestræbt os på at lave en wini-win løsning, som tilfører værdi for såvel autoværkstederne og i særdeleshed forbrugerne, samtidig med, at det ikke kun handler om pris, men også kvalitet og gennemsigtighed, og det er blevet bemærket, tilføjer Christian Legêne.
– Vi ved også, at man ikke skal sove på laurbærrene, når man får en så vigtig pris. Vi vil arbejde hårdt for at gøre vores portal og service bedre, og med den her pris og de solide investorer, vi fik i starten af året, er vi nu mere overbevist om, at vores planlagte internationalisering nok skal lykkes, slutter Peter Zigler.

Billedtekst:
Det unge team hos værkstedsportalen autobutler.dk ApS måtte to gange på scenen, da der var gallafest på Axelborg i København i forbindelse med uddeling af E-handelsprisen 2012. Autobutler.dk fik Start-up prisen og Business-to-customer-prisen for virksomheder med en omsætning under 25 mio. kr.

###

E-handelsprisen 2012

Begrundelser for priserne til autobutler.dk:

B2C Prisen, mindre virksomheder: Autobutler
Autobutler får prisen for at lykkes med at revolutionere en svær og ugennemskuelig branche. Kort sagt har Autobutler med deres forretning formået at skabe transparens og gøre op med fordomme om automekaniker-branchen.
Mistillid og ugennemskuelighed er blevet vendt til tryghed, overblik for brugeren, fornuftige priser og belejlighed. Autobutler har begivet sig ind på et marked, der er udfordret på tillid, og det er i sig selv prisværdigt.
Autobutler er et godt eksempel på, at forbrugeren får mere magt og er med til at sætte dagsordenen.
Autobutler skaber værdi – ikke kun i kroner og ører – men også for mekanikeren og for bilejeren.
De imponerer ved at skabe synergi. De får egeninteresser til at gå op i en højere enhed med værkstedets og bilejerens, og så er de et forbillede i forhold til at skabe gode konkurrencevilkår.
Autobutler har højnet branchens faglige niveau – blandt andet ved vise konsekvensen på deres website: 3 dårlige brugeranmeldelser fører til en bortvisning fra Autobutlers website!
Stort tillykke til Autobutler med prisen!

Start-up Prisen: Autobutler
Autobutler giver forbrugerne en øget gennemsigtighed i markedet for reparation af biler ved at skabe en reel mulighed for at sammenligne priser på konkrete reparations- og serviceopgaver.
Autobutler har med sit koncept formået radikalt at ændre vilkårene i branchen og er i gang med at opbygge en værdifuld position som formidleren mellem værkstederne og forbrugerne.
Autobutler arbejder professionelt og målrettet på at skabe vækst i virksomheden med klare milepæle og en ambitiøs plan for deres videreudvikling.
Juryen glæder sig over med årets Start-up pris at kunne anerkende Autobutlers store succes og for at se et hul i markedet.

Kontaktpersoner vedrørende denne pressemeddelelse:
Christian Legêne, tlf. 22 15 93 97
Peter Michael Oxholm Zigler, tlf. 31 75 12 12

Læs mere her

To E-handelspriser til autobutler.dk

Stolthed og vild glæde blandt medarbejderne, da værkstedsportalen autobutler.dk i går fik to E-handelspriser

Værkstedsportalen autobutler.dk ApS modtog i går aftes ikke færre end to E-handelspriser, da Foreningen for Distance- og Internethandel havde gallafest på Axelborg i København i anledning af uddelingen af E-handelsprisen 2012. Autobutler vandt kategorierne Start-up og Business-to-customer (mindre virksomheder).
Så hele to gange måtte de kun 31-årige indehavere af den knap to år gamle værkstedsportal autobutler.dk ApS, Christian Legêne og Peter Michael Oxholm Zigler, på scenen sammen med deres ni jublende medarbejdere,
– Vi havde selvfølgelig håbet på en pris, men vi havde slet ikke regnet med at få to. Vi er bare så stolte, siger administrerende direktør og partner Christian Legêne.
– Vi har svært ved at fatte det. Konkurrencen i år var benhård, og selv om vi selvfølgelig godt ved, at vores forretningskoncept og idé er god, og at vi har anstrengt os for at udnytte dens potentiale, havde vi kun turdet håbe, siger marketingchef og partner Peter Zigler.

Blåstempling
– Vi opfatter det som et kæmpe-skulderklap og en blåstempling af, at vores forretning er kommet for at blive. Vi har bestræbt os på at lave en wini-win løsning, som tilfører værdi for såvel autoværkstederne og i særdeleshed forbrugerne, samtidig med, at det ikke kun handler om pris, men også kvalitet og gennemsigtighed, og det er blevet bemærket, tilføjer Christian Legêne.
– Vi ved også, at man ikke skal sove på laurbærrene, når man får en så vigtig pris. Vi vil arbejde hårdt for at gøre vores portal og service bedre, og med den her pris og de solide investorer, vi fik i starten af året, er vi nu mere overbevist om, at vores planlagte internationalisering nok skal lykkes, slutter Peter Zigler.

Billedtekst:
Det unge team hos værkstedsportalen autobutler.dk ApS måtte to gange på scenen, da der var gallafest på Axelborg i København i forbindelse med uddeling af E-handelsprisen 2012. Autobutler.dk fik Start-up prisen og Business-to-customer-prisen for virksomheder med en omsætning under 25 mio. kr.

###

E-handelsprisen 2012

Begrundelser for priserne til autobutler.dk:

B2C Prisen, mindre virksomheder: Autobutler
Autobutler får prisen for at lykkes med at revolutionere en svær og ugennemskuelig branche. Kort sagt har Autobutler med deres forretning formået at skabe transparens og gøre op med fordomme om automekaniker-branchen.
Mistillid og ugennemskuelighed er blevet vendt til tryghed, overblik for brugeren, fornuftige priser og belejlighed. Autobutler har begivet sig ind på et marked, der er udfordret på tillid, og det er i sig selv prisværdigt.
Autobutler er et godt eksempel på, at forbrugeren får mere magt og er med til at sætte dagsordenen.
Autobutler skaber værdi – ikke kun i kroner og ører – men også for mekanikeren og for bilejeren.
De imponerer ved at skabe synergi. De får egeninteresser til at gå op i en højere enhed med værkstedets og bilejerens, og så er de et forbillede i forhold til at skabe gode konkurrencevilkår.
Autobutler har højnet branchens faglige niveau – blandt andet ved vise konsekvensen på deres website: 3 dårlige brugeranmeldelser fører til en bortvisning fra Autobutlers website!
Stort tillykke til Autobutler med prisen!

Start-up Prisen: Autobutler
Autobutler giver forbrugerne en øget gennemsigtighed i markedet for reparation af biler ved at skabe en reel mulighed for at sammenligne priser på konkrete reparations- og serviceopgaver.
Autobutler har med sit koncept formået radikalt at ændre vilkårene i branchen og er i gang med at opbygge en værdifuld position som formidleren mellem værkstederne og forbrugerne.
Autobutler arbejder professionelt og målrettet på at skabe vækst i virksomheden med klare milepæle og en ambitiøs plan for deres videreudvikling.
Juryen glæder sig over med årets Start-up pris at kunne anerkende Autobutlers store succes og for at se et hul i markedet.

Kontaktpersoner vedrørende denne pressemeddelelse:
Christian Legêne, tlf. 22 15 93 97
Peter Michael Oxholm Zigler, tlf. 31 75 12 12

Læs mere her

Autobutler.dk indstillet til E-handelsprisen 2012

Værkstedsportalen autobutler.dk er nomineret i Top 3 i to kategorier, når E-handelsprisen 2012 uddeles den 24. maj.

Værkstedsportalen autobutler.dk er i kampen om E-handelsprisen 2012 røget til tops i hele to ud af ni priskategorier. Det vækker både stolthed og jubel hos det unge, engagerede team, der allerede nu efter knap to års virke har formidlet 80.000 tilbud fra danske autoværksteder til danske bilister. Og som for nylig fik kapital fra tre kendte investorer til en international satsning.

– Vi ser det som et kæmpestort skulderklap, at vi er kommet med i Top 3 i to af de ni kategorier. Vi synes selvfølgelig selv, vi gør det godt, men alene den anerkendelse, der ligger i at komme så højt op på listen, er vi meget stolte af, og det betyder meget, at forbrugerne mindes om vores kamp for gennemsigtighed i værkstedsbranchen, siger adm. direktør og partner Christian Legêne.

Indstillet af 65 eksperter
Autobutler.dk blander sig i kapløbet i kategorien B2C, altså Business to Customer og i kategorien Start-up, altså iværksætteri. I kategorien B2C er konkurrenterne Osuma og Postme.com, og i Start-up hedder de BedreBegravelse.dk og Brugertest.nu.
Det er et indstillingsudvalg bestående af 65 eksperter inden for e-handel, der har sammensat Top 3-grupperne. Udvalgets opgave er at indstille de virksomheder til E-handelsprisen, som de synes gør det godt på nettet.

E-handelsprisen blev første gang uddelt i 2000 på IT Brancheforeningens initiativ og UNI-C. I 2004 trådte FDIH ind som partner, og i 2006 overtog FDIH hele projektet. Med E-handelsprisen sætter FDIH fokus på succeserne inden for dansk e-handel, og hædrer dem, der viser vejen og gør det bedst.
En lang række af vindere har vundet priser til E-handelsprisen i løbet af årene. I 2011 vandt bl.a. Nemlig.com, Flügger, e-Tilbudsavis, Just-Eat og Billetlugen.
I 2011 deltog over 300 gæster i den storslåede prisfest, som fandt sted på Axelborg i København. I år finder prisfesten sted den 24. maj.

Billedtekst:
Top 3-placeringerne betyder, at forbrugerne mindes om autobutlers kamp for gennemsigtighed på autoværkstedsområdet, og det er direktør Christian Legêne glad for.

Læs mere her

Professionelle investorer styrker autobutler.dk

Johnny Laursen, Jan Lehrmann og Kenneth Andersen investerer i værkstedsportalen autobutler.dk

Tre kendte og stærke navne i medie- og bilbranchen, Johnny Laursen, Jan Lehrmann og Kenneth Andersen, er via kapitalindskud fra deres fælles investeringsselskab JL Ventures blevet medejere af den kun to år gamle værkstedsportal autobutler.dk. Kapitalstyrkelsen skal styrke og accelerere autobutler.dk’s vækst.
Trekløveret har tidligere været med til at forandre bilscenen i Danmark. Johnny Laursen er iværksætteren bag Bil Markedet og Bil Magasinet (Benjamin Media), mens trekløveret alle har været med fra starten af Bilbasen og senere involveret i Bil Info. Bil Markedet, Bilbasen og Bil Info er i dag solgt til Ebay, mens Benjamin Media er solgt til Bonnier.

Internationalt potentiale
– Vi investerer i autobutler.dk, fordi det er en unik platform, som skaber et rigtigt godt overblik på et ellers uigennemsigtigt marked. Det er i den grad en win-win mellem værksteder og forbrugere, siger Jan Lehrmann.
Og så er der et kæmpestort potentiale i autobutler.dk, skønner Kenneth Andersen:
– Det er en meget ren service, som er let at forstå. Det gør konceptet meget skalérbart, også internationalt. Og det ser vi meget på, når vi investerer.

Stor dag for autobutler.dk
– Det er en stor dag for autobutler.dk, siger det unge firmas partner og medstifter Peter Michael Oxholm Zigler.
– Da vi startede forretningen i starten af 2010, var det med ambitionen om at tilføre værdi til markedet. Vi ville hjælpe værkstederne til nye kunder på en let og internetbaseret måde. Desuden ville vi give bilejerne den nødvendige information til at træffe det rette værkstedsvalg, fortæller han.
Starten har ikke været uden problemer:
– Vi har mødt en del modstand i branchen, men vi står i dag med et bomstærkt produkt. Det udgør et helt centralt værktøj for rigtig mange værksteder, når det gælder at få nye kunder via internettet, påpeger han.

Autobutler.dk skaber værdi
– Der er i dag ikke længere tvivl om, at autobutler.dk skaber værdi for værkstederne. Det er 550 tilfredse værksteder bevis på i dag. Toget er kørt fra perronen – og det kører stærkt. Vores ambition er at have 1.000 kvalitetsværksteder med inden for de næste seks måneder, siger Peter Michael Oxholm Zigler.

Ambitionerne er skyhøje
Det har hele tiden stået klart for iværksætterne bag autobutler.dk, at der ville komme et tidspunkt, da autobutler.dk skulle bringes videre i samarbejde med kompetente og erfarne investorer med det rette netværk.
– Derfor er vi utroligt glade for vores nye medejere og er ikke i tvivl om, at vi har fundet den optimale samarbejdspartner. Autobutler-konceptet har aldrig været stærkere, end det er nu, og vores ambitioner for fremtiden er skyhøje. Med tilførelsen af de stærke ressourcer er det målsætninger, at endnu flere af autobranchens interessenter får øjnene op for mulighederne i autobutler.dk, slutter Peter Michael Oxholm Zigler.

Billedtekst:
– Vore ambitioner er skyhøje, fortæller partner og medstifter Peter Michael Oxholm Zigler fra autobutler.dk.

+++

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse: Peter Zigler, tlf. 31 75 12 12

Læs mere her