Parkinsonforeningen og Tivoli indgår nyt samarbejde

Lørdag den 27. august danner Tivoli rammen om et nyt samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Tivoli Ballet Skole, når den verdenskendte danseinstruktør David Leventhal fra Mark Morris Dance Group kommer til Danmark for første gang. Her skal han uddanne 22 professionelle dansere i konceptet ”Dance for PD”, et danseprogram målrettet parkinsonpatienter.For parkinsonpatienter er motion essentielt. Populært sagt kan man endda sige, at motion er medicin. Derfor ser Parkinsonforeningen med stor glæde frem til at udbrede ”Dance for PD” i Danmark i samarbejde med Tivolis professionelle balletdansere.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, fortæller:
”Erfaringerne fra ”Dance for PD” viser, at dans ikke kun flytter fødderne på dansegulvet. Dans flytter også tanker og styrker både den enkelte og familien. En af de helt særlige fordele ved dansen er også, at alle kan være med. Ung som gammel, rask som syg. I dansen er vi alle lige. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu i samarbejde med Tivoli Ballet Skole kan kickstarte udbredelsen af parkinsondans i Danmark.”

Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli, siger om samarbejdet:
”Vi er stolte over at være med til at bringe ”Dance for PD” til Danmark i samarbejde med Parkinsonforeningen. ”Dance for PD” har opnået verdensomspændende opmærksomhed og vist, at dans kan forbedre parkinsonpatienters livskvalitet. Det er utrolig livsbekræftende at opleve mennesker genvinde kontakten med deres krop efter mange års sygdom. Vi ser derfor meget frem til weekendens seminar, som bliver første spadestik til et spændende samarbejde.”

På dansegulvet forsvinder diagnosen
Når man deltager i en dansetime, er man ikke længere patient eller pårørende – man er danser. I dansen arbejder underviserne med musikalske ”stikord”, såkaldt cuing, som understøtter og motiverer til bevægelse. Mange af de strategier, som dansere benytter, har således stor effekt, når det handler om Parkinsons sygdom – herunder koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, som ellers normalt kan give udfordringer ved Parkinson.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, uddyber:
”Beretninger fra parkinsonpatienter, der har deltaget i regelmæssig danseundervisning, taler deres tydelige sprog. Dansen giver succesoplevelser, som styrker selvværdet og retter ryggen på den enkelte – mentalt som fysisk. Og når parkinsonpatienter får det bedre mentalt og fysisk, smitter det automatisk af på de pårørende, idet sygdommen kommer til at fylde mindre i hverdagen.”

Om ”Dance for PD”
I ”Dance for PD” udforsker deltagerne bevægelse og musik på en sjov, stimulerende og kreativ måde. Programmet er baseret på den grundlæggende præmis, at professionelle dansere er eksperter i bevægelse, og at deres viden kan være nyttig for personer med Parkinsons sygdom. Undervisningen trækker på elementer fra blandt andet moderne dans, ballet, stepdans og folkemusik og social dans.
Klasser efter Dance for PD®-modellen findes nu i mere end 100 steder i USA, Australien, Belgien, Canada, Italien, Indien, Irland, Israel, New Zealand, Sverige, Storbritannien, Tyskland – og nu altså også i Danmark.

Dagens program (27. august)
9.00-10.00 Introduktion
10.00-11.00 Klassestruktur / risikovurdering / sikkerhed
11.00-13.00 Balance og fastholdelse af bevægelser
13.00-14.00 Frokost
14.00-15.30 Dans for PD® – dansetime for de parkinsonpatienter med undervisere og pårørende
15.30-16.15 Debat og feedback fra de parkinsonramte deltagere
16.30-18.00 Teknik og improvisation moduler for underviserne

Tivoli Ballet Skole åbner hold for parkinsonpatienter
Weekendens seminar følges op med faste danseklasser for parkinsonramte fra efteråret. Når Tivoli Ballet Skole åbner for den nye sæson om et par måneder, vil skemaet også indeholde dans for parkinsonpatienter baseret på weekendens seminar og uddannelsen af professionelle danseundervisere. En enestående mulighed for danske parkinsonramte – og deres pårørende.

FAKTA

Tivoli Ballet Skole blev etableret i september 2012. I dag har skolen 230 elever i alderen 6 – 17 år, et elitehold på 20 elever. Fra efteråret åbnes et hold for parkinsonpatienter i alle aldre. Balletchef Peter Bo Bendixen er ophavsmanden bag projektet Dance for PD i Danmark, men den daglig drift af balletskolen varetages af Niels Balle, tidligere forstander af Det Kongelige Teaters elevskole gennem 6 år.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, forårsaget af, at der ikke produceres dopamin nok i hjernen. Der er for lidt signalstof til at fortælle kroppen, hvordan den skal bevæge sig. Men Parkinson er også et stort kompleks af fysiske og psykiske symptomer, begrænsninger og følgevirkninger. Parkinsonpatienter kan således leve med alt fra rysten, langsommelighed og stivhed til søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og tarmsymptomer.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Parkinsonforeningen arbejder aktivt for at sikre parkinsonpatienter og deres pårørende bedre livsvilkår. I Danmark er cirka 7.300 mennesker ramt af Parkinsons sygdom, og Parkinsonforeningen er den eneste organisation, der samlet varetager parkinsonpatienter og deres familiers interesser overfor myndigheder, samarbejdspartnere og andre.

Læs mere her

Næste stop Danmark!

Firestone indgår partnerskab med Grøn Koncert og føjer dermed Danmark til listen af destinationer på deres musikalske europatur.Grøn Koncert, som er den største musikevent af sin art i Nordeuropa, er netop blevet føjet til den succesrige Firestone Music Tour, som i øjeblikket omfatter Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, England, Irland og Spanien.

Grøn Koncert strækker sig over otte dage i otte forskellige byer og er noget af en kulturinstitution i Danmark. Alene i 2015 strømmede mere end 175.000 mennesker til for at høre de forskellige sangere og bands.

Firestone ser det som en enestående mulighed for at styrke sit navn over for et sprudlende, ungdommeligt publikum og som et supplement til lignende sponsoraftaler i Europa, som fx Primavera Sound (Barcelona), Hurricane (Hamborg), Postepay Sound Rock (Rom) og Download (Donington, England). Firestone vil aktivere sponsoratet ved en meget synlig tilstedeværelse under hver koncert.

Firestone Music Tour vender stærkt tilbage i 2016 med et væld af musikalske, innovative og salgsfremmende foranstaltninger. Brandet slår tonen an til fede musikoplevelser takket være et sponsorat, der er helt unikt inden for dækindustrien.

Firestone's Brand Manager Stuart Attfield udtaler: ”Vi stræber altid efter at aktivere vores sponsorater på konkrete måder, som vores kunder kan drage fordel af, f.eks. gennem samarbejdet med Grøn Koncert, og vi ser frem til at opleve et væld af talentfulde musikere i otte forskellige byer i Danmark.”

Ifølge arrangørerne af Grøn Koncert passer deres koncerter og Firestone godt sammen, fordi de har de samme kerneværdier: energi, vitalitet og en overordnet følelse af at have det sjovt. Med udsigten til titusindvis af forventningsfulde musikfans er årets Grønne Koncerter som skabt til lanceringen af Firestone Music Tour i Danmark.

Om Firestone
Firestone dækker op til et uforglemmeligt år og glæder sig over at være officiel partner i Grøn Koncert og forbereder sig på at efterlade et varig indtryk hos tusindvis af musikelskere.

Det historiske brands tilknytning til Grøn Koncert er uden sidestykke og en vigtig del af en langsigtet genoplivning, hvor Firestone for alvor når ud til et levende, ungdommeligt publikum i Danmark.

Firestone – og deres berømte skjold – emmer af stil og succes verden over, og Grøn Koncert skal være med at bære succesen videre til tusindvis af fans.

Læs mere her

Vinterd

Sikkerheden skal altid være i orden, når man lejer bil, og Hertz har derfor også i år vinterdæk på alle udlejningsbiler i Danmark, selvom det ikke er lovpligtigt.

Vinterdæk i Danmark

Det skal være nemt. Gå blot direkte ind på det lokale Hertz kontor, bestil bilen online (www.hertzdk.dk) eller på tlf. 33 17 90 00. Så er man sikker på at få en bil med vinterdæk fra december til og med marts.

Det koster kr. 50 inkl. moms pr. døgn (maks. kr. 750 pr. måned) og er automatisk inkluderet i prisen.

Vinterdæk i udlandet

Vejrforholdene ændres hele tiden, og behovet for vinterdæk skal derfor vurderes fra gang til gang i de lande, hvor vinterdæk ikke er standard.

Specielt hvis man skal leje bil i Tyskland, er der nogle forhold, man skal være opmærksom på. Vinterdæk er ikke standard på alle biler i Tyskland, da det kun er påkrævet ved lov, hvis det er vinterføre. Derfor anbefales det, at man tilvælger vinterdæk, så man er sikker på at kunne køre i al slags vejr.

I landene, hvor vinterdæk er standard, opkræves der et vintertillæg (winterisation fee) i hele vinterperioden. Dette gebyr tillægges automatisk alle lejemål.

Oversigt over vinterdæk hos Hertz

Belgien: Vinterdæk/snekæder tilbydes ikke.

Bulgarien: Vinterdæk skal bestilles samtidig med bilen.

Danmark: I perioden 1. december til 31. marts er der vinterdæk på samtlige biler, selvom det ikke er lovpligtigt. Der opkræves automatisk et vintergebyr på kr. 50 inkl. moms pr. lejedag (maks. kr. 750 pr. måned) i denne periode.
Ved forespørgsel kan biler med vinterdæk leveres hele året.

England inkl. Skotland (Storbritannien): Vinterdæk/snekæder tilbydes ikke.

Estland: Vinterdæk er standard på alle biler fra 20. oktober til 20. marts.

Finland: Vinterdæk på alle biler fra 1. november til 31. marts.

Frankrig: Vinterdæk er ikke et lovkrav i Frankrig, men det er muligt fra udvalgte udlejningsstationer at leje biler med vinterdæk eller snekæder. Ring eller gå ind på vores hjemmeside for nærmere information.

Holland: Vinterdæk er på forespørgsel. Minimum 7 dages lejemål. Det er ikke tilladt at køre med pigdæk i Holland.

Irland: Vinterdæk/snekæder tilbydes ikke.

Italien: Vinterdæk kan forespørges ved udlevering af bilen og ikke før.

Letland: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 31. marts.

Litauen: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 1. april.

Luxembourg: Vinterdæk er standard på alle biler fra 1. oktober til 31 marts.

Norge: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 15. april.

Polen: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 31. marts.

Rumænien: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 31. marts.

Rusland: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 31. marts.

Schweiz: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 15. november til 31. marts.
Der er snekæder med i alle biler uden ekstra gebyr. Snekæder fås ikke til 4×4 biler.

Slovakiet: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 31. marts.

Slovenien: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 15. november til 15. marts.

Sverige: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. december til 31. marts. Bilerne er ofte monteret med pigdæk (kørsel ind i Tyskland med pigdæk er ikke lovligt).

Tjekkiet: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 31. marts.

Tyrkiet: Vinterdæk fås ikke.
Snekæder er på forespørgsel med min. 24 timers varsel. Fås til alle bilgrupper undtagen gruppe S.

Tyskland: Vinterdæk skal bestilles samtidig med bilen.

Ungarn: Vinterdæk er ikke lovpligtigt i Ungarn, men er standard på alle biler i perioden 15. oktober til 15. marts. Snekæder er på forespørgsel. Biler med vinterdæk og snekæder skal returneres til samme lokation.

Østrig: Vinterdæk er standard på alle biler i perioden 1. november til 15. april.

Der tages forbehold for ændringer. Opdateret pr. 13. oktober 2014.

Book bilen på tlf. 33 17 90 00 eller www.hertzdk.dk.

Yderligere information
—————————–
Klik her http://www.fdm.dk/daek/regler-vinterdaek-andre-lande for information fra FDM om regler og lovgivning vedrørende brug af vinterdæk, snekæder og pigdæk i Europa.

Vinterdæk bremser næsten lige så godt som almindelige dæk på våd vej, mens de på tør vej oftest har lidt længere bremselængde. Men falder temperaturen til omkring frysepunktet, der er is på vejen, eller det sner, har vinterdæk en markant bedre bremseevne – op til 3 gange bedre end almindelige dæk.

Om Hertz

Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family og Prestige Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Belgien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin i Hertz Dream Collection.

Læs mere her

Ford pr

Familien var samlet da Ford fremviste den imponerende serie af varebiler på IAA i Hannover tidligere på ugen. Lige fra den lille Transit Courier til den store to-tons tunge Transit var til stede.

Ford var repræsenteret med deres helt egen stand på IAA i Hannover, som er en international varebilmesse. Ford havde for første gang samlet hele serien af Transit-varebiler. Samtidig præsenterede Ford også et nyt varebilprogram, som giver kunderne over 450 forskellige modelvarianter at vælge i mellem.

En anden nyhed er et avanceret firhjulstræk-system i den nye Ford Transit-serie. Systemet sikrer et exceptionelt vejgreb og dynamiske køreegenskaber. Sammenlignet med et tidligere firhjulstræk-system, tilbyder det nye bedre vejgreb i glat føre, fuld integrering med Electronic Stability Control (ESC) og Traction Control System (TCS) for maksimal vejgreb i ekstreme vejrforhold.

Transit-serien, som du kan se nærmere på hos dit lokale Ford Transit Erhvervscenter, omfatter nu både varebiler, chassis med enkel- og dobbelt kabine samt busversioner i både kombi og stor M2. Derudover tilbyder Ford Transit-serien også op til 3.5 tons som anhængervægt.

Disse nye varianter markerer afslutningen på den 24-måneders periode, hvor Ford har arbejdet intenst med fornyelse, nyskabelse og udvidelse af Fords europæiske Transit-serie og Ford præsenterer hermed Europas nyeste og fineste varebilprogram.

Den udvikling, som Ford har foretaget på varebiler, har resulteret i, at Ford nu står som det hurtigst voksende varebilmærke med et salg på over 137.000 varebiler fra januar til august 2014. Dette er en vækst på 12,7 procent sammenlignet med samme periode i 2013. I samme periode blev salget af Transit Custom mere end fordoblet og salget af Transit Connect steg med 59 procent samt den europæiske markedsandelen steg til 10,8 procent, som er den højeste andel siden 1997*.

”Ford har i dag det mest avancerede varebilprogram i Europa, som tilbyder det bredeste udvalg af varebiler lige fra de helt lette til de tungeste varebiler i segmenterne”, siger Barb Samadzich, chief operation officer, Ford of Europe. ”Vi har skabt en hel ny Transit-familie med enestående køreegenskaber og lave driftsomkostninger og vores salgsresultat viser, at vi tilbyder kunderne lige det, de efterspørger”.

”Med et udvalg på over 450 varianter vil den nye Transit-serie løse en hver mulig opgave, som de europæiske kunder vil kunne stille varebilen over for”, tilføjer Lene Dahlquist, Pressechef for Ford Danmark. ”Vi ser rigtig meget frem til resten af 2014”.

* Indsamlet Ford-data for de 20 vigtigste europæiske markeder: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Læs mere om Fords nyheder på IAA Hannover Commercial Vehicle Show 2014 her: http://www.fordmedia.eu/project/ford-at-the-2014-iaa-hannover-commercial-vehicle-show/

Læs mere her

Hertz Biludlejning holder udsalg

Forsommeren skal nydes i fulde drag, og derfor holder Hertz igen i år udsalg i maj og juni måned. Der er tilbud på en eller to bilgrupper i hvert land, og priserne er knivskarpe – fra € 14 pr. dag.

Tilbuddet gælder i mere end 30 lande, så der er masser af muligheder for nemt at komme rundt og få mere ud af ferien.

Der er udsalg i Belgien, Bulgarien, Egypten, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Lithauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Det med småt

Bilen skal lejes mellem 3 og 14 dage, bestilles senest den 28. maj 2014 og afhentes senest den 30. juni 2014.

Om Hertz

Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family, Prestige og Adrenaline Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin – disse biler findes på www.hertzsupercars.dk.

Læs mere på www.hertzdk.dk og besøg os på Facebook.

Læs mere her

Bil kendt fra Hollywood-klassiker kan købes i Danmark

I den lille by Ålbæk nær Skagen kan du købe den supersjældne Delorean DMC fra 1981, der blev kendt i kult-filmen, Tilbage til Fremtiden . Hvis du vil sikre dig blikfang på vejene, kan du lige nu erhverve dig den ikoniske Delorean DMC fra 1981.

Bilen, der nok mest er kendt som tidsmaskinen i film-hittet Tilbage til Fremtiden med bl.a. Michael J. Fox, kan købes i en tilsvarende udgave i Ålbæk, Nordjylland for ca. 230.000 kroner inklusive afgift.

Det er jo en bil med en interessant historie. Bilen er oprindeligt købt i Californien af designer Jacob Jensen, der skulle bruge den som inspirationskilde til sit eget bilprojekt Jensen-ONE fra 1992, og det var blandt andet det, der fik min opmærksomhed, fortæller den nuværende ejer af bilen.

Delorean DMC fra 1981 har sin oprindelse i Irland, hvor den blev bygget til det amerikanske marked. Modellen er den eneste, der blev produceret. Der blev fremstillet i alt ca. 9.000 eksemplarer, hvor der i dag kun findes omkring 6.500 på verdensplan.

Særlig karakteristisk for bilen er dens tophængslede døre og det den gang meget futuristiske udseende.

Læs mere her

KIA Motors fortsætter med at trodse den igangværende krise

– KIAs europæiske salg* i oktober er steget med 35,6 procent i forhold til sidste år
– Salget år‐til‐dato er steget 10 procent i forhold til resultatet for 2010
– Det samlede europæiske bilsalg er gået 1,4 procent ned i løbet af måneden

Kia fortsætter den modsatte tendens i forhold til den igangværende krise, der påvirker den europæiske bilindustri i oktober, med et månedligt salg der er steget med 35,6 procent i forhold til samme periode sidste år.

Ifølge de seneste ACEA data, blev der sidste måned solgt 29.201 KIA biler. Sammenlignet med 21.532 i oktober 2010, slår denne vækst rekorden for alle volumen mærker. Til sammenligning kan væksten hos andre mærker nævnes til eksempel; Ford (6,4 pct), Honda (6,9 pct), og søster‐mærket Hyundai (18 pct).

KIAs salg fra januar til oktober i år er steget med 10 procent (fra 220.606 til 242.634), og selskabets markedsandel for de første 10 måneder i år er steget til 2,1 procent en stigning fra 1,9 procent på samme tidspunkt i 2010.

“Kia har konsekvent klaret sig bedre end markedet i 2011 og er på vej til endnu et succesfuldt år,” siger Benny Oeyen, Vice President Marketing & Product Planning, KIA Motors Europe. “At opnå så stærk en vækst trods den igangværende økonomiske usikkerhed, er et bevis på den fortsatte appel vores køretøjer har hos de europæiske forbrugere.

“Med lanceringen af den nye Picanto og Rio tidligere på året samt en frisk Soul, har Kia et af de yngste og mest friske modelprogrammer i Europa. Vi vil snart kunne bygge videre på dette, når den nye Optima lanceres på de europæiske markeder, så vi forventer at fortsætte den positive bane”, slutter Oeyen.

Editors Note
*Tallene er baseret på ACEA data for EU27 + EFTA‐salg (Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Holland, Norge , Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien ‐ Malta og Cypern er i øjeblikket ikke inkluderet).

Kia Motors Corporation  
KIA Motors Corporation (www.kia.com) producent af kvalitetsbiler til de ungdommelige blev grundlagt i 1944 og er Koreas ældste bilproducent. Som en del af Hyundai‐KIA Automotive Group er det KIAs mål at blive et af verdens førende bilmærker. KIAs 13 produktions‐ og samlefabrikker er fordelt i otte lande, og de producerer over 1,5 millioner biler om året, og bilerne sælges og serviceres via et netværk af distributører og forhandlere i 172 lande. I dag har KIA over 42.000 ansatte og en årlig omsætning på over 14,6 milliarder dollar. KIA er hovedsponsor for Australian Open i tennis og er FIFAsofficielle partner fra bilbranchen FIFA er hovedorganet bag VM i fodbold. KIA Motors Corporations slogan The Power to Surprise er et udtryk for KIAs vilje til at overgå kundernes forventninger gennem kontinuerlige nyskabelser i bilbranchen.  

KIA Motors Europe  
KIA Motors Europe er den europæiske salgs‐, marketing‐ og serviceorganisation for KIA Motors Corporation.
Hovedkvarteret er placeret i Frankfurt, Tyskland og dækker 25 lande i Europa.

KIA Import Danmark  
KIA Import Danmark AS (www.kiamotors.dk) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk), som blandt andet importerer så forskellige mærker som John Deere, Aston Martin, Jaguar, F isker og Isuzu.  
KIA Import Danmark AS, der startede herhjemme i 1996, og beskæftiger cirka 40 ansatte. I 2010 har bilsalget efter finanskrisen stabiliseret sig til et fornuftigt niveau, og KIA Danmark AS har haft et godt år og opnået en markedsandel tæt på 5 %. KIA Import Danmark AS har hovedsæde i Fredericia, og er også i Danmark blandt de hurtigst voksende bilmærker.

Læs mere her

Polen – en magnet for biler fra Vesteuropa

Autocom–koncernen fortsætter sin internationalisering og åbner datterselskab i Polen.

Krise på det europæiske bilmarked Ikke i Polen! Her er salget af nye personbiler steget med ni procent i 2008, sammenlignet med de samme otte måneder af 2007. Flere end 350.000 nye og omkring 1,6 millioner brugte personbiler ventes solgt i år. 1,2 millioner af disse brugte biler vil være importerede biler.

For fynske Autocom A/S, der opererer under navnet Autorola i udlandet og nu er en af Europas førende online bilauktionskoncerner, er det et perfekt tidspunkt til at åbne et datterselskab i Polen på, mener administrerende direktør Peter Grøftehauge:
"Vesteuropa er oversvømmet af brugte biler, og Autorola Polen, ledet af den særdeles branchekendte Wojciech Fidura er nu klar til at flytte en god bid af de mange biler til de bilhungrende polakker", siger han.

Wojciech Fidura,38, forudser en lys fremtid for det ny datterselskab, der netop har startet sit virke:
"Det polske bilmarked har boomet i flere år nu. 280.000 nye personbiler og 995.000 brugte blev der solgt i 2007, og tallet stiger støt. Folk er mere velhavende end nogensinde før, og hvis de har en gammel bil, ønsker de sig en nyere. Folk kunne for eksempel tidligere leve med at have en 10 år gammel bil, men så fik de en på otte år. Derefter var det seks år og fire år, og det næste trin bliver to år, skyder jeg på."
"Det giver et livligt eftermarked, og det er der, vi kommer ind", tilføjer direktøren, som er ivrig efter at vise de polske bilforhandlere og bilsælgere, hvor let, kosteffektivt og hurtigt, man kan sælge biler på online bilauktioner.

Wojciech Fidura oplyser, at det ny selskab i første omgang vil gå efter at få leasingselskaber, finansieringsselskaber og banker som kunder.
"De vil få store fordele af vores auktionsplatform. Tusindvis af forhandlere fra hele Polen kan byde på deres biler, og priserne vil derfor i høj grad afspejle den ægte markedspris", siger han.
Godkendte forhandlere vil få adgang til at købe biler fra lande som Tyskland, Frankrig, Spanien ja, det meste af Europa.

Næste trin bliver at lære private bilejere i Polen at sælge deres biler via nettet. Men som antallet af internetbrugere i landet stiger, så vil de utvivlsomt også begynde at handle biler på nettet.

Autocom A/S har nu online bilauktioner i 14 lande verden over: Danmark, Sverige, England, Irland, Tyskland, Spanien, Italien, Belgien, Holland, Luxembourg, Østrig, Tjekkiet, Australien og Polen. Flere er på vej.
 

Læs mere her

Autocom A/S satser millioner på vækst

Holdingselskabet bag Autocom.dk og Bilpriser.dk har øget bruttoresultatet fra 37 til 55 mio. kr., stiftet 10 nye datterselskaber og beskæftiger nu over 200 medarbejdere.

Aktionærerne i PMG Europe Holding A/S, Peter og Martin Grøftehauge, holder med succes fast i den europæiske vækststrategi, de har planlagt og gennemført for deres online bilauktionskoncern.
Koncernens bruttoresultat i regnskabsåret 2007/08 blev 55,2 mio. kr. mod 36,9 mio. kr, i regnskabsåret 2006/07. I regnskabsåret er der stiftet 10 nye udenlandske datterselskaber, hvilket bringer det samlede antal op på 16. Antallet af medarbejdere har af samme grund nu passeret 200 mod 130 for et år siden.
Koncernens danske selskaber Autocom A/S, Bilpriser.dk A/S og Bilsalg.dk A/S kører med solide overskud. Koncernresultatet efter skat er på minus 3,9 mio. kr. og skyldes udelukkende den udenlandske vækst. Omsætningen oplyses af konkurrencemæssige grunde ikke.

Internationaliseringen betyder til gengæld, at koncernen for alvor er ved at få fart på:
"I det indeværende regnskabsår 2008/09 forventer vi en stigning i omsætningen på 50 procent og en mærkbar vækst i indtjeningen. Vi er nu oppe på 200.000 indskrevne biler om året og er derfor ved at have opbygget en volumen, der genererer de ønskede resultater", siger administrerende direktør Peter Grøftehauge.

"Men det betyder ikke, at vi stopper op. Vækst er stadig vort mål. Skal vi blive en betydelig spiller på det internationale online bilauktionsmarked, skal vi være mindst dobbelt så store. 35 lande og 500 ansatte burde ikke være et urealistisk mål", tilføjer han.
"Vi kan jo se, at vi modtages med åbne arme på de markeder, hvor vi åbner datterselskaber. Vi har for eksempel haft fantastiske resultater på det spanske marked. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, at vi åbner nationale kontorer og ansætter dygtige, branchekyndige mennesker til at betjene leasingselskaberne, bankerne, finansieringsselskaberne og bilforhandlerne", fortæller Peter Grøftehauge.

Planerne om at gå ind på det amerikanske marked er ikke lagt i mølposen, men:
"Finanskrisen har skabt stor uro, og der er mange brikker, der skal falde på plads, inden vi tager et så stort skridt. Det tror jeg, at alle, der kender bare lidt til det amerikanske marked, vil forstå", siger han.

Også på det ledelsesmæssige plan opruster koncernen, oplyser koncernbestyrelsesformand Erik Persson. 1. januar tiltræder Claus Moltrup, der nu er direktør for Leasy’s danske aktiviteter, som koncerndirektør. Han skal køre parløb med koncernens øverste chef Peter Grøftehauge. Desuden er holdingbestyrelsen netop blevet styrket med Thomas Andresen, tidligere direktør for TDC’s internationale mobilaktiviteter samt Per V. Rasmussen, administrerende direktør for Daimler Biler A/S.

Online bilauktionskoncernen PMG Europe Holding A/S i Odense er stiftet af brødrene Peter og Martin Grøftehauge samt deres far, tidligere brugtbilforhandler Niels Grøftehauge. Koncernen, der via selskabet Autocom A/S har drevet online bilauktioner siden 2001, er i stærk vækst og har 200 ansatte. Koncernen omfatter også bilvurderingshjemmesiden Bilpriser.dk, online bilauktionshuset Bilsalg.dk A/S samt en række Autorola–datterselskaber med online bilauktioner i Tyskland, Storbritannien, Irland, Frankrig, Spanien, Italien, Tjekkiet, Østrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige, Portugal, Polen, Ungarn og Australien. PMG Europe Holding A/S ejes 100 pct. af Peter og Martin Grøftehauge.
 

Læs mere her

Applus+ Bilsyn i Danmark får international toprolle

Applus+ Bilsyn i Danmark udstikker fremover rammerne for spanskejede Applus+ Bilsyns internationale bilsynsaktiviteter. Målene er at udvide koncernens position på eksisterende markeder og entrere nye.

Selvom Applus+ Bilsyn i Danmark ikke har den største omsætning i den internationale certificerings– og kontrolvirksomheds bilsynsdel, har virksomheden i de seneste år markeret sig meget positivt med en række nye produkter og initiativer til bl.a. at reducere trafikforureningen og øge kunderådgivningen. Det medfører, at udviklingen af de virksomhedens internationale bilsynsaktiviteter fremover planlægges fra Danmark.

Administrerende direktør Arne Willerslev–Legrand for Applus+ Bilsyn i Danmark bliver ny direktør for Applus Automotive International, som er den mangeleddede spanske koncerns bilsynsdel, og dermed bliver han ansvarlig for at udvide selskabets aktiviteter i de lande, hvor Applus+ Bilsyn allerede opererer bl.a. USA, Irland, Finland og Danmark. Samtidig skal han sikre landgang i helt nye lande, herunder Sverige, når markedet for bilsyn liberaliseres.

Udlandet får danske produkter

"Det bliver en meget spændende mulighed for at implementere noget af det arbejde, vi har udført i Danmark de seneste to år. Målet er at skabe nogle effektive og meget synlige resultater i koncernen. Internationalt set vil vi satse mere på miljø, kundeservice og rådgivning og vænne kunderne til, at vi, ud over bilsyn, også har mange andre relevante produkter. Også i Danmark vil vi introducere nye produkter fra udlandet, så vi bliver endnu bedre til at dække kundernes behov," siger Arne Willerslev–Legrand.

Dække flere behov og gøre det billigere at holde bil

I 2007 introducerede Danmarks største bilsynsfirma bl.a. TilstandsAttesten, der er en uvildig vurdering af bilens service og reparationsbehov, samt BrugtbilsAttesten, der giver både køber og sælger et præcist overblik over en bils fejl og mangler, før en bil handles. Antallet af TilstandsAttester og BrugtbilsAttester er i dag stærkt efterspurgt af bilejere, der gerne vil optimere deres biløkonomi uden at gå på kompromis med driftssikkerheden.

Sidste år introducerede Applus+ Bilsyn så miljømærket til lavt forurenende biler, en frivillig mærkatordning der henvender sig til miljøorienterede bilister og i dag sidder på over 100.000 biler.

"Vores strategiske partnerskab med velkendte firmaer som Falck, Codan og Dinitrol giver desuden kunderne nogle ekstra fordele, som de ikke kan få andre steder. F.eks. tilbyder vi som de eneste gratis dækforsikring og autohjælp, når man køber en TilstandsAttest," uddyber Arne Willerslev–Legrand.

Fokus på rådgivning

Applus+ Bilsyn har siden 2005 også udvidet sin kunderådgivning, og 15 procent af kunderne i dag får supplerende rådgivning fra Applus+ Bilsyn. Tidligere sad FDM nærmest alene på denne funktion. Rådgivningen omhandler alt fra vedligeholdelse, rustbeskyttelse til tilstanden på en brugt bil og vil også blive et bærende element i Applus+ Bilsyns internationale udvikling.

"At man på denne måde kan søge rådgivning i sin bilsynshal er det bedste, der er kommet ud af privatiseringen af bilsyn i 2005. Med et større udbud af rådgivning er kunderne i dag bedre informeret og kan optimere vedligeholdelsen af deres bil. Rådgivningen vil også spille en central rolle i udlandet," fastslår Arne Willerslev–Legrand, der ser frem til at tage fat på de nye udfordringer.

Faktaboks: Bilsyn til en værdi af 1,3 milliarder
Applus+ Auto Division har en samlet årlig omsætning på godt 1,3 milliarder kr., der primært stammer fra bilsyn. Til sammenligning har Applus Bilsyn i Danmark en omsætning på cirka 230 millioner kr. hentet i ca. 600.000 årlige bilsyn. Bilsynsfirmaet har i Danmark en markedsandel på 40 procent.

Faktaboks: Bilsyn giver bedre service
Bilsyn var i 2008 nummer 6 i Forbrugerstyrelsens kundetilfredshedsundersøgelse og i 2007 nummer 10. Tidligere lå branchen i bunden. Den stigende tilfredshed skyldes bl.a. bedre kundeservice.
 

Læs mere her