Parkinsonforeningen og Tivoli indgår nyt samarbejde

Lørdag den 27. august danner Tivoli rammen om et nyt samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Tivoli Ballet Skole, når den verdenskendte danseinstruktør David Leventhal fra Mark Morris Dance Group kommer til Danmark for første gang. Her skal han uddanne 22 professionelle dansere i konceptet ”Dance for PD”, et danseprogram målrettet parkinsonpatienter.For parkinsonpatienter er motion essentielt. Populært sagt kan man endda sige, at motion er medicin. Derfor ser Parkinsonforeningen med stor glæde frem til at udbrede ”Dance for PD” i Danmark i samarbejde med Tivolis professionelle balletdansere.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, fortæller:
”Erfaringerne fra ”Dance for PD” viser, at dans ikke kun flytter fødderne på dansegulvet. Dans flytter også tanker og styrker både den enkelte og familien. En af de helt særlige fordele ved dansen er også, at alle kan være med. Ung som gammel, rask som syg. I dansen er vi alle lige. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu i samarbejde med Tivoli Ballet Skole kan kickstarte udbredelsen af parkinsondans i Danmark.”

Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli, siger om samarbejdet:
”Vi er stolte over at være med til at bringe ”Dance for PD” til Danmark i samarbejde med Parkinsonforeningen. ”Dance for PD” har opnået verdensomspændende opmærksomhed og vist, at dans kan forbedre parkinsonpatienters livskvalitet. Det er utrolig livsbekræftende at opleve mennesker genvinde kontakten med deres krop efter mange års sygdom. Vi ser derfor meget frem til weekendens seminar, som bliver første spadestik til et spændende samarbejde.”

På dansegulvet forsvinder diagnosen
Når man deltager i en dansetime, er man ikke længere patient eller pårørende – man er danser. I dansen arbejder underviserne med musikalske ”stikord”, såkaldt cuing, som understøtter og motiverer til bevægelse. Mange af de strategier, som dansere benytter, har således stor effekt, når det handler om Parkinsons sygdom – herunder koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, som ellers normalt kan give udfordringer ved Parkinson.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, uddyber:
”Beretninger fra parkinsonpatienter, der har deltaget i regelmæssig danseundervisning, taler deres tydelige sprog. Dansen giver succesoplevelser, som styrker selvværdet og retter ryggen på den enkelte – mentalt som fysisk. Og når parkinsonpatienter får det bedre mentalt og fysisk, smitter det automatisk af på de pårørende, idet sygdommen kommer til at fylde mindre i hverdagen.”

Om ”Dance for PD”
I ”Dance for PD” udforsker deltagerne bevægelse og musik på en sjov, stimulerende og kreativ måde. Programmet er baseret på den grundlæggende præmis, at professionelle dansere er eksperter i bevægelse, og at deres viden kan være nyttig for personer med Parkinsons sygdom. Undervisningen trækker på elementer fra blandt andet moderne dans, ballet, stepdans og folkemusik og social dans.
Klasser efter Dance for PD®-modellen findes nu i mere end 100 steder i USA, Australien, Belgien, Canada, Italien, Indien, Irland, Israel, New Zealand, Sverige, Storbritannien, Tyskland – og nu altså også i Danmark.

Dagens program (27. august)
9.00-10.00 Introduktion
10.00-11.00 Klassestruktur / risikovurdering / sikkerhed
11.00-13.00 Balance og fastholdelse af bevægelser
13.00-14.00 Frokost
14.00-15.30 Dans for PD® – dansetime for de parkinsonpatienter med undervisere og pårørende
15.30-16.15 Debat og feedback fra de parkinsonramte deltagere
16.30-18.00 Teknik og improvisation moduler for underviserne

Tivoli Ballet Skole åbner hold for parkinsonpatienter
Weekendens seminar følges op med faste danseklasser for parkinsonramte fra efteråret. Når Tivoli Ballet Skole åbner for den nye sæson om et par måneder, vil skemaet også indeholde dans for parkinsonpatienter baseret på weekendens seminar og uddannelsen af professionelle danseundervisere. En enestående mulighed for danske parkinsonramte – og deres pårørende.

FAKTA

Tivoli Ballet Skole blev etableret i september 2012. I dag har skolen 230 elever i alderen 6 – 17 år, et elitehold på 20 elever. Fra efteråret åbnes et hold for parkinsonpatienter i alle aldre. Balletchef Peter Bo Bendixen er ophavsmanden bag projektet Dance for PD i Danmark, men den daglig drift af balletskolen varetages af Niels Balle, tidligere forstander af Det Kongelige Teaters elevskole gennem 6 år.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, forårsaget af, at der ikke produceres dopamin nok i hjernen. Der er for lidt signalstof til at fortælle kroppen, hvordan den skal bevæge sig. Men Parkinson er også et stort kompleks af fysiske og psykiske symptomer, begrænsninger og følgevirkninger. Parkinsonpatienter kan således leve med alt fra rysten, langsommelighed og stivhed til søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og tarmsymptomer.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Parkinsonforeningen arbejder aktivt for at sikre parkinsonpatienter og deres pårørende bedre livsvilkår. I Danmark er cirka 7.300 mennesker ramt af Parkinsons sygdom, og Parkinsonforeningen er den eneste organisation, der samlet varetager parkinsonpatienter og deres familiers interesser overfor myndigheder, samarbejdspartnere og andre.

Læs mere her

Alfredo Häberli i samarbejde med BMW om fremtidens transportmiddel

Hvordan vil fremtidens ultimative og luksuriøse transportmiddel se ud Tag med på en poetisk rejse i tid og rum, når BMW sætter en af verdens mest kreative formgivere til at filosofere over emnerne præcision og poesi på udstillingen “Spheres” på Designmuseum Danmark i København fra den 13. maj til den 21. august 2016.Tanker omsat til form
Den anerkendte designer, Alfredo Häberli, er gået sammen med BMW om at skabe en omfattende installation, der omkranser fremtidens perspektiver på mobilitet på et konceptuelt niveau. Med afsæt i BMW Designs røde tråd i ”Præcision & Poesi” har den Zürich-baserede designer indledt en rejse, der begynder med minder fra barndommen, tegninger og formelle studier af transport. Den afsluttes med en model i stor skala og leder videre til en ruminstallation, der indbyder til, at publikums personlige idéer om fremtidens transportmiddel opleves i nutiden. Dermed giver Häberli i samspil med BMW et bud på, hvordan fremtidens transportmiddel kan se ud.

Senior Vice President BMW Group Design, Adrian van Hooydonk, udtaler: ”Alfredo Häberlis tilgang til vores designfilosofi er præget af en begavet passion og konceptuel skarphed. Det er altid en fornøjelse at have filosofiske samtaler med ham omkring emnet mobilitet, og det glæder mig at se, hvordan disse ideer tager form i installationen Spheres”.

En gigantisk træmodel
Installationens midtpunkt er en ti meter lang og fire meter høj træmodel, der forvandler temaet om fremtidens mobilitet til en avantgardistisk fortolkning af præcision og dimension. Med dens særegne formater og dimensioner inviterer installationen publikum med på en rejse ind i den mobile fremtid. Modellen udstilles i Designmuseum Danmarks smukke rammer sammen med arbejdstegninger og mindre modeller udarbejdet som en del af processen bag.

Gennem projektet har Alfredo Häberli kigget dybt ned i BMW’s designafdelings kreative laboratorier og arkiver samt deltaget i modelworkshops. Her har han med sit kyndige og vidtrækkende materialekendskab omsat refleksioner over fremtidens mobilitet til poetisk og fri form.

”Installationen er en tredimensionel diskurs omkring temaet ”Præcision & Poesi” – og så er den også mit personlige svar på temaet ”luksus”” siger Häberli om sit arbejde.

Häberlis fremtidsperspektiver på mobilitet blev skabt til Milanos store designevent, Salone del Mobile i 2015, og vises nu på Designmuseum Danmark fra den 13. maj til den 21. august 2016.

Om Alfredo Häberli
Alfredo Häberli er en internationalt etableret designer med base i Zürich. Häberli er en hæderkronet designer med en portfolio, der både byder på industrielt design, arkitekturprojekter og adskillige udstillingskoncepter. Han har udført værker for nogle af de førende virksomheder i den internationale designindustri, blandt andre Iittala, Vitra, Camper, Moroso, Georg Jensen og Kvadrat. Häberlis design er kendetegnet ved en kombination af tradition og innovation samt glæde og energi, hvilket også ses i arbejdet med ”Spheres” for BMW.

Om Adrian van Hooydonk
Adrian van Hooydonk har siden 2009 haft det overordnede ansvar for design hos BMW Group, herunder designet af alle biler, motorcykler og andre designprojekter. Med sin hollandske baggrund er han kendt for sin tværfaglige og visionære tankegang med fokus på den forretningsmæssige vinkel. I branchen har Adrian van Hooydonk skabt sig et anerkendt navn som designchef og hans visioner opfattes som revolutionerende.

Læs mere her

Bosch åbner ny forskningscampus i Renningen

Koncernchef hos Bosch Volkmar Denner: Renningen er Bosch’s eget StanfordEt helt nyt arbejdsmiljø for kreative sjæle: Med sin campus i Renningen ønsker Bosch at fremme det tværfaglige samarbejde og dermed styrke sin innovations-evne yderligere. I det nye center for forskning og udvikling i udkanten af Stuttgart er ca. 1.700 kreative personer ansat inden for anvendt industriforskning.

Campussen blev officielt åbnet ved en ceremoni d. 14. oktober med deltagelse af forbundskansler Angela Merkel og Baden-Württembergs ministerpræsident
Winfried Kretschmann samt talrige andre gæster fra politik, erhvervsliv og videnskab
Som et universitet samler vores campus mange fakulteter. Her ønsker vi, at vores forskere skal lave andet end bare at tænke på, hvad fremtiden kan bringe. Vi ønsker også, at de er succesrige forretningsfolk. Renningen er Bosch’s eget Stanford. Og samtidig er centret et udtryk for vores tro på Tyskland som en teknologilokation, sagde koncernchef hos Bosch Volkmar Denner. Virksomheden har investeret ca. 310 mio. euro i den nye lokation. Forskningscampussen, hvis motto er ”Connected for millions of ideas”, er centrum for Bosch’s globale forsknings- og udviklingsnetværk. Som leverandør af teknologi og serviceydelser vil Bosch også styrke iværksætterånden. Det er nøjagtig her, Denner ser Tyskland som en konkurrencemæssig ulempe. ”I Tyskland er der hverken muligheder eller vilje til at etablere virksomheder. Vi mangler mere opstartsmentalitet – især blandt unge universitetskandidater. Universiteterne skal gøre andet og mere end at forberede deres studerende på eksamener inden for meget specialiserede områder”.

Innovationer for mere livskvalitet
I Renningen skal der fremover skabes endnu flere innovationer, der forbedrer livskvaliteten. Campussen kombinerer mange tekniske og naturvidenskabelige discipliner. I alt 1.200 medarbejdere inden for central forskning og udvikling samt 500 Ph.d.-studerende og praktikanter arbejder nu i Renningen på fremtidens tekniske udfordringer. Tidligere var disse forskere spredt over tre lokationer i området omkring Stuttgart.

Teknologisk bredde inden for forskning og udvikling
I den specielle campusatmosfære vil Bosch’s innovatorer arbejde både på nye produkter og innovative produktionsmetoder. Deres arbejde vil have fokus på områder som softwareudvikling, sensorik, automation, førerassistentsystemer og batteriteknik samt forbedrede drevsystemer til biler. Softwarekompetencen får stadig større betydning – især for sammenkoblingen i IoT. ”For fortsat at være teknisk førende inden for netværkssammekobling skal Tyskland opretholde og udvide nøglekompetencerne mikroelektronik og software. Ellers sakker den tyske industri bagud. Vi behøver ikke frygte konkurrencen med IT-virksomhederne. Men for vores industri vil denne konkurrence ikke være let”, betonede Denner.

Denner mener, at Bosch selv er godt forberedt på sammenkoblingstrenden, hvor alt skal sammenkobles. F.eks. er virksomheden ikke kun førende på det internationale marked for mikromekaniske sensorer, men har også i flere år udbygget sin softwarekompetence. Bosch-koncernen har nu mere end 15.000 softwarein-geniører. Alene 3.000 eksperter udvikler løsninger til IoT. Bosch ser især et stort forretningspotentiale i de serviceydelser der vil opstå i forbindelse med sammen-kobling. ”Hvis vi ikke ønsker, at andre skal gribe disse muligheder, skal vi være endnu hurtigere og mere risikovillige end tidligere, ” sagde Denner. ”Vores ingeniører skal tænke som forretningsfolk tidligere og hurtigere end nogensinde før. Det er ikke kun det teknisk mulige, der skal begejstre forskerne, men også vores fremtidige kunder skal begejstres.”

Tyskland skal lære at turde
Denner tilføjede, at store virksomheder som Bosch skal skabe frirum for mere vovemod og foretagsomhed. Bosch går foran som et godt eksempel. Virksomheden har etableret sin egen opstartplatform for nye forretningsområder. Denner betonede: Hvis Silicon Valley virkelig skal være vejen frem for Europa, skal vi læ-re at turde. Bosch Start-up GmbH hjælper forskerne fra Bosch med at blive suc-cesrige forretningsfolk. F.eks. tager man sig her af lokaler, finansiering og andre administrative opgaver. De unge forretningsfolk kan således fra starten koncentrere sig om deres produkt og lanceringen af det. Landbrugsrobotten Bonirob er et af de første resultater. Bosch Start-up Deepfield Robotics har udviklet denne robot som hjælp til planteavl og kultivering. Robotten er på størrelse med en kompakt bil.

Optimale arbejdsbetingelser for kreative ideer
På den vidtstrakte forskningscampus er der tilstrækkelig plads til at teste land-brugsrobotten. Ud over hovedbygningen, 11 laboratorie- og værkstedsbygninger og to bygninger til vedligeholdelse er der desuden en moderne forsøgsstrækning til test af førerassistentsystemer. En netværksmatrix er anvendt til at bestemme, hvem der dækker de enkelte bygninger. Den er baseret på analyser af, hvor intensivt enkelte discipliner udveksler informationer med hinanden: Jo tættere en-hederne arbejder sammen, jo kortere er den fysiske afstand mellem dem på den nye campus.

Plads til ro og zoner til samarbejde
Bosch har særlig fokus på arbejdsbetingelserne i Renningen. Forskerne vælger et moderne arbejdsmiljø, uanset om det er indendørs eller udendørs. Principielt er hele campussen en arbejdsplads. ”Lyse ideer i det grønne, teknik i vandkan-ten – alt dette er muligt her i Renningen,” sagde Denner. Der er Wi-Fi-tilslutning i alle bygninger og overalt udenfor. Laptops, tablets og internettelefoni gør det mu-ligt at arbejde i alle hjørner af campussen. ”I Renningen finder vores innovations-team begge dele: plads til ro og zoner til samarbejde”, forklarer Denner. Udformningen af kontorerne er baseret på en omfattende analyse af innovationsproces-sen. Når forskerne udforsker ideer, skal de have fred og ro. Senere får udveksling med andre og samarbejde større betydning. Der er taget højde for disse fa-ser samt medarbejdernes ønsker ved planlægningen. ”Medarbejderne ønsker større frihed til at bruge deres kreativitet til kreativ forskning og udvikling – og færre administrative forpligtelser. Den tid er forbi, hvor udformningen af arbejds-pladser blev besluttet oppefra. Vores medarbejdere tilbringer meget tid på deres arbejdspladser. Det er kun ret og rimeligt, at de også selv kan være med til at ud-forme dem”.

Resultatet af de fælles drøftelser med alle involverede blev et helt nyt kontorkoncept. Ud over de individuelle arbejdspladser er der 270 større og mindre mødelokaler – tilstrækkelig plads til fokuseret aktivitet og teamwork. I gennemsnit er hver medarbejder kun 10 m fra det nærmeste mødelokale og dermed fra det måske næste innovative gennembrud.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 360.000 ansatte (pr. 1. april 2015) og havde en omsætning i 2014 på 49 milliarder euro*. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst.

I 2014 anmeldte Bosch mere end 4.600 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens strategi-ske mål er at levere innovationer inden for den netværksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sik-rer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

Oplevelserne er i Focus i ny video fra Ford

I forbindelse med lanceringen af den ny Ford Focus har Ford Motor Company fortsat samarbejdet med Community Marketing bureauet Very. Endnu engang har samarbejdet ledt dem på sporet af en inspirerende historie, der knytter Ford Focus sammen med eventyr og oplevelser.

Hvor tog din bil dig hen, sidst du gav den lov

Sat på spidsen er bilen din bedste ven, når du skal ud og opleve verden. En bil giver uendeligt mange muligheder. Det er ved hjælp af bilen, vi kan komme væk fra hverdagen og ud og få nye oplevelser. Det eneste det kræver er bare, at vi lader den tage os med. Det er bilen som giver frihed til at tage lige derhen, hvor vi ønsker at være; næsten uden begrænsninger. Den luksus vil Ford gerne iscenesætte.
Marketingchef hos Ford, Tom Maxmølris, forklarer: ”Det er jo netop det, der er bilens fornemmeste formål. At tage sin fører væk, langt, videre, frem og tilbage og ikke mindst mod nye oplevelser. Vi vil gerne illustrere dette ved at vise nogle af de oplevelser, bilen kan muliggøre ”.

At få en Københavner ud af byen

Ansigtet bag aktiviteten er Kenneth Nguyen, flittig instagrammer (40.000+ følgere), urban explorer og ekstrem fotograf. Kenneth er desuden en ægte Københavner, som sjældent bevæger sig uden for byzonen, medmindre der da lige skulle være noget særligt interessant at fotografere. På den måde skal aktiviteten vise, at en bil som Ford Focus er med til at udvide horisonter, fordi den gør det muligt at tage en byrotte som Kenneth væk fra hverdagen og ud i verden.
” Det er en fornøjelse at være med i Fords kampagne. Bilen giver mig muligheder for at køre ud og fotografere steder, jeg ellers aldrig havde drømt om”, fortæller Kenneth Nguyen.

Ukonventionel strejfer

I samarbejde med Very og Bitchslap Magazine fortæller Ford Kenneths historie via en lille viral film. En smuk film om Kenneths opvækst, liv, udfordringer og successer altsammen præget af en vilje til ikke at gå ned af livets konventionelle sti, men i stedet vælge sin egen.
”Det er en type som Kenneth, en kreativ visionær, som vi gerne vil fremhæve og støtte til at kunne nå endnu længere og give ham yderligere inspiration”, uddyber Lene Dahlquist, Public Affairs Manager hos Ford Danmark.

Very og Ford fortsætter den virale success

Den nye film kommer i forbindelse med lanceringen af den nye Focus, og allerede nu ser success’en fra den første film ud til at fortsætte.
Her få dage efter lanceringen ser filmen ud til at være et viralt hit. Allerede nu har den over 1.600 delinger på Facebook og er blevet set af over 9.000 mennesker på Vimeo udelukkende som resultat af Facebook-delinger samt deling på en række førende internationale livstilsmagasiner som Hypebeast og Complex. En afgørende faktor for den virale popularitet er, at filmen fra begyndelsen er skabt til digitale platforme og med en særlig forståelse for målgruppen.

Filmen kan ses på Ford Danmarks youtube-kanal eller på Vimeo.

Læs mere her

Sixt rent a car har verdens bedste mormor

Når biludlejningsfirmaet Sixt rent a car fredag den 22. august kan fejre et succesfuldt 10 års jubilæum i Danmark, skyldes det bl.a. deres bemærkelsesværdige orange branding og content marketing, som engagerer kunderne og sætter dem i centrum i samspil med den bedste lejeoplevelse.

Sixt rent a car, der er kendt for ”skæv” markedsføring og content marketing, har netop fået viral succes med deres såkaldte ”mormor-kampagne”: Mormor lejer en bil. På Facebook har reklamen opnået over 2000 likes på få dage. Hele kampagnen er udviklet som en cross-media kampagne, og man vil bl.a. støde på den i flere danske biografer i efteråret. Det internationale reklameudvalg Ads of the World har ligeledes valgt at vise kampagnen. Siden viser de mest inspirerende reklamer i verden, og det er et godt selskab at komme i for Sixt Danmark. Kampagnen er udviklet af marketingchef Tine Rønnest Knapp.

Det er bare noget, vi lejer
Adm.dir. Philip Schack er glad for opmærksomheden, som understøtter Sixt Danmarks rolle på 10. år som ”klassens frække dreng”, der formår at tænke ud af boksen og tale i øjenhøjde med kunden. Kunden er bossen:”I bund og grund ønsker vi bare at tage brodden af alt det fine og vise, hvor enkelt det hele i virkeligheden er: Vi er jo bare biludlejere. Så den tid andre virksomheder bruger på at tænke fine corporate tanker og udtænke flotte, men til tider tomme løfter, bruger vi på at handle og snakke med vores kunder. Vi lytter til kunderne. Og så markedsfører vi os via skæve konkurrencer på de sociale medier og engagerende reklamer, der er på kanten af, hvad man forventer af en ”pæn” virksomhed, og hos Sixt er det altid med et smil på læben” forklarer Philip Schack.

Sixt
Sixt er verdens ældste biludlejningsselskab og blev grundlagt i Tyskland i 1912. I dag er Sixt Tysklands største biludlejningsselskab og har fortsat familien Sixt ved roret. Sixt har 4000 udlejningskontorer i mere end 105 lande.
Sixt har den 22. august 2014 10 års jubilæum i Danmark. Firmaet har fået 4 Gazellepriser (Børsens Nyhedsmagasin) og er den tredjestørste spiller på det danske biludlejningsmarked.
Sixt Danmark er ejet af bestyrelsesformand Henrik Isaksen. Adm.dir. Philip Schack kom til Sixt i starten af 2013 og har en baggrund bl.a. fra konkurrenten Avis. Marketingchef Tine Rønnest Knapp, der bl.a. har en baggrund som kreativ direktør samt marketingchef i reklame- og forlagsbranchen, blev ligeledes hentet til virksomheden i 2013.

Læs mere her

Hvor mange surfboards kan der v

I forbindelse med lanceringen af den nye Transit serie har Ford Motor Company igangsat en kampagne, der skal være med til at nuancere danskernes opfattelse af håndværkerfaget. Formålet er at sætte fokus på både de traditionelle håndværk, men ligeså meget de mere skæve, sjove og nye håndværk.

Konditorer, musikere og designere

En konditor, en musiker og en designer går ind på en café. Hvad har de tilfælles
Ifølge Ford er den vigtigste fællesnævner, at de i bred forstand alle er håndværkere. Ford vil sætte en ny dagsorden for vores måde at opfatte håndværkere på – og sætte fokus på fag, vi måske ikke traditionelt tænker på som ”håndværk”.

Marketingchef hos Ford, Tom Maxmølris, forklarer: ”Håndværker-kategorien er en utrolig bred målgruppe at arbejde med. Vi vil gerne i dialog med alt fra bryllupsmusikere på Christianshavn til Cupcake-konditorer fra Lolland”.

Formålet med kampagnen er ifølge Ford, at vise danskerne at håndværkere findes i mange variationer og ikke nødvendigvis stemmer overens med de forventninger vi ofte har til dem.

En kreativ samfundstendens

Flere og flere unge søger mod håndværkeruddannelser, og hos Ford hilser man især de mindre erhverv velkommen: ”Vi tror, at det er en rigtig sund samfundstendens at flere unge søger mod håndværkerfag. Den nye generation af håndværkere er ekstremt kreative, entreprenante og har et inspirerende drive”, siger pressechef Lene Dahlquist.
Det er netop disse nye, kreative håndværkere, som ifølge Ford fortjener at blive fremhævet.

Surfsnedkere fra København

I forbindelse med kampagnen har Ford indledt et samarbejde med Oh Dawn, der består af en gruppe unge iværksættere, der producerer deres egne surfboards på et lille værksted midt i Købehavn.

Sammen med Bitchslap Magazine har Ford skabt en film om de unge håndværkere og deres passion, og har i den forbindelse udlånt en Ford Transit Custom til drengene; for som de selv siger: ”Det er svært for os at pege på en mere relevant samarbejdspartner end Ford, da en varebil er essentiel for vores arbejde”, udtaler Mathias fra Oh Dawn.

Udover filmen, vil Oh Dawn omdanne deres Transit varebil til et rullende showroom under modeugen, ligesom en række kendte danske bloggere vil give deres bud på opskriften på den moderne håndværker.

###

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 183,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 50,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 69,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Læs mere her

Stor, flot fotobog om FORMEL 1 RACEREN

“Formel 1 raceren – kreativt design og unik teknologi” er en sand fryd for øjet for motorsports-entusiaster. Mænd med benzin i blodet og olie på fingrene vil elske at blade i den smukke bog. En oplagt gavebog!

FORMEL 1 RACEREN
– kreativt design og unik teknologi

Med forord af Jan Magnussen

Den kendte motorsports-fotograf James Mann har kørt et udvalg af de mest spektakulære Formel 1 racerbiler i studiet og gennemfotograferet 18 af de mest kendte modeller over de sidste 60 år. Alfa Romeo 158, Maserati 250F, Lotus 72, Ferrari 31213 , McLaren MP4-23 og Williams FW14 er nogle af de fantastiske modeller, der vises frem i fremragende studieoptagelser. Man ser ikke kun de tekniske detaljer udfolde sig i billederne, men også bilerne som helhed – deres skønhed, kraft og smukke design. Bilerne fremstår i billederne som rene smukke kunstværker. Man ser ikke kun teknikken og detaljer, men også linjerne i designet. Man ser de smukke farver og hele kompositionen af bilen.
Billedsamlingen dækker over næsten 60 års motorsport. Selv om tophastighederne er anderledes i dag, er skønheden i designet i de ældre biler lige så smukt og fængslende, som det er i dag.

Bogen udkommer den 5. juni 2014 på TURBINE forlaget

Formel 1 raceren – kreativt design og unik teknologi
Af Stuart Codling. Fotos af James Mann. Forord af Tom Kristensen.
På dansk ved Jakob Schultz / TURBINE. Aarhus 2014 / 242 sider.
ISBN: 9788771415865 / Vejledende pris: 349 kr.

Læs mere her

Danskerne har valgt deres yndlingssandwich

Danskerne har været med til at sætte smag på deres yndlingssandwich i en stor afstemning hos Q8. Det er første gang nogensinde, at Q8 lader kunderne bestemme, hvilken sandwich der skal på menukortet. Kunderne er kommet med rigtig mange forslag, og nu glæder medarbejderne sig til at præsentere den nye sandwich for de mange kunder, der har været med til at bestemme smagen.

Hos Q8 er smilet ekstra bredt for tiden. Efter en stor afstemning på Facebook har kunderne nemlig bestemt, hvilken sandwich de helst vil have på menukortet.

Den sandwich kunderne helst vil sætte tænderne i, blev tun med peberfrugt, rødløg, persille, kapers og chipotledressing på mørkt brød. Og nu glæder medarbejderne over hele landet sig til at lave yndlingssandwichen til deres kunder.

”Vores kunder har været meget kreative og er kommet med rigtig mange forslag til, hvordan de bedst kan li´ deres sandwich,” fortæller Anders Fiskbæk Kragh, projektleder i Q8.

I fire uger havde kunderne mulighed for at komme med forslag til, hvilke ingredienser man helst ville have i Q8s nye sandwich.

”Vi har fået mange forskellige forslag på vores Facebook-profil, og vi kan se, at folk har brugt meget tid på at argumentere for, hvorfor deres valg er det bedste. Det er vi glade for. Ud fra de mange forslag har vi så testet en masse kombinationsmuligheder for at finde den rette smagsvariant, så vi kan give den bedste smagsoplevelse til vores kunder,” fortæller Anders Fiskbæk Kragh.

Kunderne har magten
Ud af alle de forslag, der kom ind, sammensatte Q8 fire varianter, som var de mest populære – og som man så kunne stemme på i to uger.

”Vi synes, at det er sjovt, når kunderne er med til at bestemme, fordi vi kan mærke, at det skaber et særligt engagement hos vores kunder. Og vi er super glade for, at rigtig mange tiltog i vores afstemning. Så ved vi nemlig, at vi nu leverer en sandwich, som vores kunder vil elske.”

Læs mere her

Applus Bilsyn og A-Inspektion går sammen

Applus Bilsyn får i alt 145 bilsynshaller – heraf 27 nye -, efter virksomheden har slået sig sammen med sin største konkurrent, A-Inspektion.

Når medarbejderne hos A-Inspektion og Applus Bilsyn fremover tager på arbejde bliver det ikke som konkurrenter, men som kolleger.

Ledelsen i de to virksomheder har ført forhandlinger om at slå mandskab og synshaller sammen og skabe en endnu stærkere landsdækkende synskæde.

Det er nu mundet ud i en konkret aftale på skrift, der betyder, at landets største bilsynsvirksomhed, Applus Bilsyn, fremover får 27 nye bilsynshaller, 145 i alt, og 40 ekstra medarbejdere. Finskejede A-Inspektion ophører som bilsynsfirma i Danmark.

Større omsætning og tættere på kunderne
“Formålet med 'operationen’ er at opnå en større kritisk masse og omsætning med færre udgifter. Vi vil skabe vækst samt toplinje og dermed en økonomisk bæredygtig virksomhed med en positiv bundlinje, så vi kan sikre vores arbejdspladser. Konkurrencen i bilsynsbranchen, fra bl.a. de små familiedrevne synshaller, er uhørt hård. Men det ser rigtig positivt ud for os. Især fordi vi nu får mange flere lokale synshaller og kommer endnu tættere på kunderne,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

A-Inspektion er i kommercielt øjemed en perfekt partner for Applus Bilsyn. A-Inspektion var de første til at indføre drive-in-bilsyn i Danmark, udvide åbningstiderne og tilbyde morgensyn. Ifølge Per V. Rasmussen er det nogle af eksemplerne på, at virksomheden i kraft af sine kreative medarbejdere og en smidig organisation, er hurtige til at omstille sig og udnytte åbninger i markedet.

‘Det bedste lægges sammen’
“Kunderne vil nyde godt af, at vi nu tager det bedste fra begge virksomheder og lægger sammen til ét foretagende. Begge har allerede en tæt opfølgning over for de lokale kunder, samt de bedste i branchen til at rådgive erhvervskunderne. Applus Bilsyn har en klar defineret strategi, struktur og bl.a. faste værdier for vores kundeservice. Vores kundeservicemålinger viser, at kunderne er enormt tilfredse med den service vores medarbejdere yder dagligt. Dette understøttes af vores kundeserviceprogram, der skaber en ensartet og excellent lokalservice af hver enkelt kunde over hele landet. Endelig har vi det mest brugervenlige og professionelle hjemmeside og bookingsystem. I løbet af kun få minutter kan kunderne søge, finde og booke det helt rigtige synsprodukt, og det er noget de sætter pris på,” siger Per V. Rasmussen.

Over 600.000 bilsyn
Sammensmeltningen medfører, at Applus Bilsyn vokser fra 218 til 258 mand der skal tage sig af over 600.000 årlige bilsyn. Med A-Inspektions synshaller i beholdningen opnår Applus Bilsyn desuden adgang til en række geografisk velplacerede og velbesøgte synshaller.

I synsbranchen er den geografiske beliggenhed i forhold til kunderen af vital betydning, fordi en centralt placeret synshal, der er nemmere at køre fra og til, har en markant højere belægningsprocent end mindre tilgængelige synshaller.

De nye synshaller ventes at hente ekstra omsætning, samt bl.a. Esbjerg, Fredericia, Kolding, Horsens, Viborg, Greve og Storkøbenhavn vil sikre en bedre dækning og bedre tilgængelighed for vores kunder.

“Herudover venter vi at få flere strategiske fordele ved at slå os sammen. Ud over en større volumen vil vi fortsat udvikle en mere lean og effektiv virksomhed. Vi vil drage fordel af de ekstra synergier, der naturligt opstår ved at smelte to konceptstærke virksomheder sammen. Kunderne kan se frem til en fantastisk service,” siger Per V. Rasmussen.

Billedtekst
SAMMENLÆGNING: Når medarbejderne hos A-Inspektion og Applus Bilsyn fremover tager på arbejde bliver det ikke som konkurrenter, men som kolleger.

Læs mere her

SKAT og Politiet Der køres ulovligt i dyre biler

SKAT og Nordsjællands Politi har Kristi Himmelfartsdag gennemført en målrettet aktion på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Der var fokus på biler ejet af virksomheder, som bruges privat af ejeren eller en medarbejder – og hvor skattereglerne er overtrådt. Aktionen forventes at give skattemæssige reguleringer på mellem 7 og 9 millioner kroner.

Derudover blev andre biler også kontrolleret, fx autocamper, biler på gule plader og biler med udenlandske plader i.f.t. beskatning, registreringsafgift m.v.

SKAT og Nordsjællands Politi kontrollerede Kristi Himmelfartsdag luksusbiler på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Aktionen var en fælles myndighedsaktion, hvor der var fokus på skatteregler, men også på overtrædelser af færdselsloven.

Aktionen var målrettet luksusbiler i millionklassen. Men også andre biler og køretøjer, hvor eksempelvis registreringsafgiften er fejlagtig, blev kontrolleret.

Dyre biler ejet af virksomheder, særligt luksusbiler, er interessante, fordi der skal ske beskatning, hvis bilen benyttes eller er til rådighed for ejeren eller for en medarbejder. SKAT har ved lignende aktioner landet over konstateret, at ikke alle med en bil stillet til rådighed bliver beskattet efter reglerne.

Ved gårsdagens aktion blev der eksempelvis standset en Porsche til ca. 2,3 mio. kr., hvor føreren kan se frem til en yderligere beskatning af ca. 500.000 kr. årligt.

Herudover blev der foretaget kontrol af biler på udenlandske plader. Der kan være en formodning for, at danskere har undladt at betale registreringsafgift ved at have udenlandske nummerplader på bilen.

Endelig var der også fokus på autocampere, som er ombygget/ændret i forhold til den oprindelige godkendelse, således at registreringsafgiften er forkert samt biler på gule plader, hvor bilen anvendes i uoverensstemmelse med bilens registrering.

Skatteminister Thor Möger Pedersen og Justitsminister Morten Bødskov udtaler: “Det er vigtigt, at SKAT i samarbejde med Politiet laver sådanne aktioner for at vise, at det ikke er acceptabelt, at man kører rundt i store dyre biler – finansieret over virksomhedsregnskabet”.

“Fællesaktioner mellem SKAT og Politiet viser det gode samarbejde, der er mellem de to myndigheder. Med fælles indsats, samarbejde og prioritering, er det tydeligt, at der er en stor opdagelsesrisiko, hvis man er lidt for kreativ med at blande eksempelvis virksomhedens bilpark sammen med privatsfæren.”.

“Regeringen har fokus på, at alle danskere skal bidrage med deres rimelige del til at finansiere velfærdssamfundet. Både folk med små og med gode indkomster skal betale deres del. Og vi vil ikke acceptere at velhavende mennesker benytter smuthuller til at slippe uden om at løfte deres rimelige del af ansvaret. Når det sker, skal vi slå ned på det, og det har vi gjort her med aktionen her. Vi er meget tilfreds med de resultater, der er opnået her i går – det er ikke gratis at snyde sig uden om, og det bliver tydeligt med en indsats som denne.

Yderligere henvendelser:
SKAT: SKATs pressefunktion, telefon 72 37 09 00
Justitsministeriet: Særlig rådgiver Peter Goll, telefon 22 14 66 44

Fakta om aktionen:

Erfaringer fra tidligere års aktioner målrettet mod dyre biler:

1 målrettet aktion på Strandvejen i 2010 gav 9 mio. kr. i skattemæssige reguleringer.

1 målrettet aktion på Strandvejen i 2011 gav 7 mio. kr. i skattemæssige reguleringer.

Aktionen i går:

Der blev standset 365 dyre firmabiler, hvoraf SKAT har talt med føreren på 159 biler.

SKAT vil foretage yderligere undersøgelser af beskatningsforholdene for 57 af disse dyre biler. Mange af førerne kan forvente en efterregning fra SKAT.

Aktionens samlede resultat forventes at ligge på niveau med de gennemførte aktioner for 2010 og 2011 på mellem 7 – 9 mio. kr.

Herudover blev der foretaget kontrol af 145 udenlandske, autocampere mv. Disse kontroller resulterede i 6 bødesager og 2 fik klippet pladerne.

Derudover var der følgende forhold af politi- og ordensmæssig karakter:

1 Spiritusbilist,
8 der ikke havde medbragt kørekort,
5 der kørte uden sele,
5 børn uden sele,
6 biler med fejl og mangler,
1 overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen.

Læs mere her