Parkinsonforeningen og Tivoli indgår nyt samarbejde

Lørdag den 27. august danner Tivoli rammen om et nyt samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Tivoli Ballet Skole, når den verdenskendte danseinstruktør David Leventhal fra Mark Morris Dance Group kommer til Danmark for første gang. Her skal han uddanne 22 professionelle dansere i konceptet ”Dance for PD”, et danseprogram målrettet parkinsonpatienter.For parkinsonpatienter er motion essentielt. Populært sagt kan man endda sige, at motion er medicin. Derfor ser Parkinsonforeningen med stor glæde frem til at udbrede ”Dance for PD” i Danmark i samarbejde med Tivolis professionelle balletdansere.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, fortæller:
”Erfaringerne fra ”Dance for PD” viser, at dans ikke kun flytter fødderne på dansegulvet. Dans flytter også tanker og styrker både den enkelte og familien. En af de helt særlige fordele ved dansen er også, at alle kan være med. Ung som gammel, rask som syg. I dansen er vi alle lige. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu i samarbejde med Tivoli Ballet Skole kan kickstarte udbredelsen af parkinsondans i Danmark.”

Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli, siger om samarbejdet:
”Vi er stolte over at være med til at bringe ”Dance for PD” til Danmark i samarbejde med Parkinsonforeningen. ”Dance for PD” har opnået verdensomspændende opmærksomhed og vist, at dans kan forbedre parkinsonpatienters livskvalitet. Det er utrolig livsbekræftende at opleve mennesker genvinde kontakten med deres krop efter mange års sygdom. Vi ser derfor meget frem til weekendens seminar, som bliver første spadestik til et spændende samarbejde.”

På dansegulvet forsvinder diagnosen
Når man deltager i en dansetime, er man ikke længere patient eller pårørende – man er danser. I dansen arbejder underviserne med musikalske ”stikord”, såkaldt cuing, som understøtter og motiverer til bevægelse. Mange af de strategier, som dansere benytter, har således stor effekt, når det handler om Parkinsons sygdom – herunder koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, som ellers normalt kan give udfordringer ved Parkinson.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, uddyber:
”Beretninger fra parkinsonpatienter, der har deltaget i regelmæssig danseundervisning, taler deres tydelige sprog. Dansen giver succesoplevelser, som styrker selvværdet og retter ryggen på den enkelte – mentalt som fysisk. Og når parkinsonpatienter får det bedre mentalt og fysisk, smitter det automatisk af på de pårørende, idet sygdommen kommer til at fylde mindre i hverdagen.”

Om ”Dance for PD”
I ”Dance for PD” udforsker deltagerne bevægelse og musik på en sjov, stimulerende og kreativ måde. Programmet er baseret på den grundlæggende præmis, at professionelle dansere er eksperter i bevægelse, og at deres viden kan være nyttig for personer med Parkinsons sygdom. Undervisningen trækker på elementer fra blandt andet moderne dans, ballet, stepdans og folkemusik og social dans.
Klasser efter Dance for PD®-modellen findes nu i mere end 100 steder i USA, Australien, Belgien, Canada, Italien, Indien, Irland, Israel, New Zealand, Sverige, Storbritannien, Tyskland – og nu altså også i Danmark.

Dagens program (27. august)
9.00-10.00 Introduktion
10.00-11.00 Klassestruktur / risikovurdering / sikkerhed
11.00-13.00 Balance og fastholdelse af bevægelser
13.00-14.00 Frokost
14.00-15.30 Dans for PD® – dansetime for de parkinsonpatienter med undervisere og pårørende
15.30-16.15 Debat og feedback fra de parkinsonramte deltagere
16.30-18.00 Teknik og improvisation moduler for underviserne

Tivoli Ballet Skole åbner hold for parkinsonpatienter
Weekendens seminar følges op med faste danseklasser for parkinsonramte fra efteråret. Når Tivoli Ballet Skole åbner for den nye sæson om et par måneder, vil skemaet også indeholde dans for parkinsonpatienter baseret på weekendens seminar og uddannelsen af professionelle danseundervisere. En enestående mulighed for danske parkinsonramte – og deres pårørende.

FAKTA

Tivoli Ballet Skole blev etableret i september 2012. I dag har skolen 230 elever i alderen 6 – 17 år, et elitehold på 20 elever. Fra efteråret åbnes et hold for parkinsonpatienter i alle aldre. Balletchef Peter Bo Bendixen er ophavsmanden bag projektet Dance for PD i Danmark, men den daglig drift af balletskolen varetages af Niels Balle, tidligere forstander af Det Kongelige Teaters elevskole gennem 6 år.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, forårsaget af, at der ikke produceres dopamin nok i hjernen. Der er for lidt signalstof til at fortælle kroppen, hvordan den skal bevæge sig. Men Parkinson er også et stort kompleks af fysiske og psykiske symptomer, begrænsninger og følgevirkninger. Parkinsonpatienter kan således leve med alt fra rysten, langsommelighed og stivhed til søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og tarmsymptomer.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Parkinsonforeningen arbejder aktivt for at sikre parkinsonpatienter og deres pårørende bedre livsvilkår. I Danmark er cirka 7.300 mennesker ramt af Parkinsons sygdom, og Parkinsonforeningen er den eneste organisation, der samlet varetager parkinsonpatienter og deres familiers interesser overfor myndigheder, samarbejdspartnere og andre.

Læs mere her

Ny Ford S-MAX: wellness på hjul

Sofistikeret og behagelig, sikker og intelligent, sportslig og komfortabel. Den nye generation af Fords succesfulde S-MAX træder ind på scenen for Sports Activity Vehicles (SAV) fyldt med nye teknologier, som gør livet mere komfortabelt og sikkert for hele familien. Den intelligente fartbegrænser følger selv hastighedsgrænserne, mens føreren har fuld kontrol ved hjælp af det nye Ford Adaptive Stee• Plads til fem eller syv personer i en yderst stilig og komfortabel kabine med blandt andet multi-contoursæder med massage

• Mere end 20 nye teknologier gør livet mere sikkert og komfortabelt – lige fra Ford Adaptive Steering til Ford Dynamic blændfri LED-forlygter

• Intelligent fartbegrænser følger fartgrænserne ved hjælp af trafikskiltegenkendelse og inputs fra navigationssystemet

• For første gang kan S-MAX fås med firehjulstræk, det sofistikerede iAWD, der øger både vejgreb og trækkapaciteten

• Bredt og varieret motorprogram med EcoBoost-benzinmotorer fra 160 til 240 hk og TDCi-dieselmotorer fra 120 til hele 210 hk

• Priserne starter ved 445.700 kr. for benzinmodellerne og 451.700 kr. for dieseludgaverne

For Ford har det altid været naturligt at kombinere en høj grad af dynamik med en lige så høj grad af komfort, og intet beviser Fords evner til at kombinere disse utroligt væsentlige elementer bedre end præsentationen af den første S-MAX i 2007 – i en verden fuld af rummelige, kasseformede familiebiler i den store klasse kom S-MAX ind som et nyt produkt gennemsyret af dynamik i udseende og køreegenskaber, og den skabte en ny niche som Sports Activity Vehicle (SAV). Men som sagt er S-MAX selvfølgelig en ægte Ford, så den overlegne dynamik blev helt naturligt kombineret med en afstressende og behagelig undervogn, der kunne sikre hele familien komfort på selv de længste ture. Det kan ikke undre, at Ford i Europa har solgt mere end 400.000 af den første generation S-MAX.

2015 er året for introduktionen af en helt ny generation af S-MAX – med udgangspunkt i platformen fra den nye Ford Mondeo er generation nummer to fremtidssikret i forhold til nye teknologier, både sikkerheds- og komfortrelevante, og den nye platform sikrer endnu skarpere køreegenskaber, højere komfort og mere fokus på en premium-oplevelse end tidligere.

Helt i stil med den første generation vil den nye S-MAX på fornemmeste vis tilbyde en sikker stil, køreglæde og avancerede features uden at gå på kompromis med plads, fleksibilitet og brændstoføkonomi.

”S-MAX ramte en nerve hos rigtig mange kunder og familier på tværs af Europa – mennesker som har behov for plads og fleksibilitet, men som aldrig kunne se dem selv i en typisk MPV,” siger Stephen Odell, Fords executive vice president for Europa, Mellemøsten og Afrika, og han siger videre: ”Den helt nye S-MAX tager denne kompromisløse holdning op på et nyt niveau med et betagende design, cool teknologi og en endnu mere dynamisk køreoplevelse.”

S-MAX bliver den første Ford i Europa med Ford Adaptive Steering, der optimerer førerens input gennem rattet. Det intelligente firehjulstræk, iAWD, og en række sofistikerede motorer – fx den nye 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor – vil være med til at sikre en endnu større køreoplevelse.

S-MAX – en kørende wellness-oase

Et roligt, sofistikeret og dynamisk interiør med med en flydende midterkonsol med udgangspunkt i det øverste af instrumentpanelet. Aluminium-indlæg over handskerummet. Bløde materialer i høj kvalitet og smukt forarbejdet Salerno-læder. Opmærksomheden fra designere omkring de forskellige elementers farvetoner har været omfattende, så de forskellige materialer og former i højere grad passer sammen og skaber visuel harmoni. Det åbne og lyse interiør fremhæves af panoramaglastaget, som strækker sig i stort set hele tagets længde.

”Interiøret i den nye S-MAX er et dynamisk fristed. Det giver de ombordværende en beroligende fornemmelse med flere muligheder for at lægge ting fra sig, og der er en behagelig stemning i kraft af det moderne, elegante design, men på samme tid stimuleres føreren med lækre materialer og et fokuseret cockpit,” fortæller Hak Soo Ha, interiørdesignmanager hos Ford.

Materialerne er testet og kan modstå det slid og brug, som aktive familier udsætter det for. Særlige belægninger med anti-plet-egenskaber sikrer at blandt andet jord og kaffe ikke trænger ind. Ingeniørerne har nøje simuleret det angreb, en kabine kan blive udsat for af fx lynlåse og knopper på skosåler; en metalkugle med sylespidse pigge, kaldet en morgenstjerne præcis som middelaldervåbnet, køres 600 gange henover sædestoffet for at teste holdbarheden.

Den nye S-MAX er selvfølgelig tilgængelig med både fem og syv sæder, og begge konfigurationer er optimeret i forhold til komfort og funktionalitet.
Det unikke Easy-Fold-system gør, at hver enkelt af de separate bagsæder kan foldes ned blot ved at trykke på en knap på et kontrolpanel. Easy-Entry-systemet på 2. sæderække gør det nemt at komme om til 3. sæderække med et enkelt tryk. For første gang fås S-MAX nu også med Fords innovative håndfri, sensorstyrede bagklap, Hands-Free Liftgate, som gør det til en leg at komme ind i bagagerummet uden at bruge hverken hænder eller nøglen.

Contourerne og polstringen i bagsæderne er blevet optimeret for at yde bedre komfort, og den biograf-lignende opbygning af den bageste række giver et bedre overblik for passagererne, mens sæderne på 2. række kan køres både frem og tilbage og justeres i hældningen for at give den perfekte benplads og siddestilling. Tyndere ryglæn giver desuden mere benplads i den nye S-MAX.

Bagsædepassagererne kan nu også vælge deres egne klimaindstillinger med personlige indstillingsmuligheder og et dediceret klimaanlæg – i tillæg til det 2-zoners klimaanlæg ved forsæderne. En fugtighedssensor hjælper med at undgå dug på ruderne, og S-MAX har en sensor for luftkvalitet, som kan opfatte udstødningsgasser og lukke ned for luftstrømmen udefra. Recirkulation af kabineluften igangsættes automatisk, og et avanceret filtreringssystem blokerer 99 pct. af al pollen og NO2 – nøgleelementer hvad angår astma.

Den stærkt øgede komfort for bagsædepassagerer kommer i høj grad også af den mere raffinerede undervogn med integral-baghjulsophængene, der giver markant bedre affjedring – især for bagsædepassagerne – ved at lade hjulene bearbejde ujævnheder med større vandring. Niveau-reguleringen på bagakslen holder samtidig en optimal undervognshøjde, uanset om bilen er fyldt op eller ej.

Lyddæmpende materialer og forbedret isolering omkring dørene giver en mærkbart mere stille kabine. Vejstøj er reduceret med 2,5 dB i den forreste del af kabinen og 3 dB bagtil.

Føreren og forsædepassageren nyder godt af de første multi-contoursæder i segmentet, Ford Multi-contour Seats med Active Motion-massagefunktion. Sæderne er skabt til at reducere muskeltræthed, særligt ved længere ture, og de er udviklet med hjælp af medicinske specialister. De 8-vejs justerbare sæder har også indbygget varme og køling, og et system med 11 oppustelige puder leverer en behagelig masserende effekt for lår, bagdel og lænden.

”S-MAX vil reducere muskeltræthed, irritationer og mindre smerter for både føreren og forsædepassageren ved at muskler og blodomløb stimuleret med en unik bølgende bevægelse. Det avancerede system holder øje med trykket i de individuelle puder, så det føles som en enkelt behagelig trykbølge, der presser ind på ryggen, og systemet har to intensitetsgrader, der kan indstilles på den centrale touchscreen,” fortæller Jeroen Lem, ingeniør hos Ford Europas afdeling for interiørteknologi.

Den 8” store touchscreen er sammen med muligheden for en animeret 10” skærm i instrumenthuset et tegn på, at S-MAX er både teknologisk avanceret og innovativ. Det virtuelle display foran føreren kan ændres i forhold til behov og lyst, mens den centrale touchscreen er den synlige del af det avancerede Ford SYNC II med stemmestyring, der giver adgang til at styre alt fra kabinetemperatur til navigationsanvisninger blot ved at bruge stemmekommandoer.

Designevolution

Et af nøgleelementerne for S-MAX' succes er det strømlinede, dynamiske og let genkendelige eksteriørdesign. Fords designteam har udviklet videre på det originale og stadig friske design for at give et endnu mere dynamisk og premium-betonet udtryk.

”Den velformede og sportslige S-MAX har en profil, der klart skiller sig ud fra mængden, og den er som før et unik tilbud til kunder, der sætter pris på en eksklusiv fremtoning – uanset om det gælder deres bil, deres tøj eller deres hjem. En lavere taglinje, slim-line-lygter og betonede hjulkasser sikrer, at S-MAX virker bredere, skarpere og har et endnu mere genkendeligt udtryk end tidligere,” siger Joel Piaskowski, ledende designer hos Ford Europas designafdeling.

Den mere strømlinede styling tager udgangspunkt i, at der skal undgås ”visuel støj” i designet. A-søjlen er flyttet længere bagud, og det har givet mulighed for at skabe en længere motorhjelm med mere udtryksfulde linjer. Den kendte trapezformede grill, typisk for de seneste designs fra Ford, sidder højere og giver sammen med de smalle forlygter et teknisk og yderst moderne look.

Den meget genkendelige silhuet og vinduespartiets karakteristiske forløb er bevaret og fremhævet, og bilens design er afrundet med LED-kørelys og LED-baglygter, som med et teknisk udtryk og et fladt design i høj grad fremhæver bilens bredde.

Ford Adaptive Steering – nyt dynamisk højdepunkt

Et formidabelt, følsomt styretøj. Overlegen kontakt med forhjulene og vejen. Køresikkerhed og komfort i perfekt forening. Den nye S-MAX tager over, hvor forgængeren slap, og i kraft af nye teknologier og Mondeo-platformen er S-MAX endnu en gang bilen til den krævende bilist.

Med det nye Ford Adaptive Steering, variabelt og adaptivt styretøj, vil S-MAX på ny indtage den dynamiske trone i segmentet. Systemet gør det på en gang nemmere at manøvrere ved lav fart – og give mere præcision og intuitiv styring ved højere hastigheder. Udvekslingen mellem rattet og hjulene monitoreres konstant og justeres i forhold til de følgende situationer:

– Ved lav hastighed, fx ved bykørsel, hjælper en el-motor med at forbedre førerens input, så der skal færre bevægelser og drej på rattet til at parkere og dreje i kryds.
– Ved medium-hastigheder: systemet reagerer blødt på styreimpulser og bibeholder let respons for øget præcision og en sjovere køreoplevelse.
– Ved motorvejshastighed bruger systemet el-motoren til ganske gnidningsfrit at reducere styretøjets sensitivitet, så vejbaneskift og ligeud-kørsel gøres så behageligt som muligt.

En elektronisk kontrolenhed og en sensor for styrevinklen, som ligeledes sidder i selve rattet, gør det muligt for Ford Adaptive Steering at kalkulere de nødvendige inputs løbende. Som fører kan man konfigurere systemets opsætning efter humør via instrumenthuset og knapperne i rattet – styretøjets vægtning og respons ændres også i forbindelse med den adaptive undervogns indstilling. Denne giver i S-MAX mulighed for ”comfort”, ”normal” og ”sport”.

Ford Adaptive Steering arbejder i fuld harmoni med den elektriske servostyring, som også giver mulighed for systemer, der fremmer køreoplevelsen, fx Torque Vectoring Control, Pull-Drift Compensation, Active Nibble Compensation og Torque Steer Compensation.

For første gang i S-MAX' historie bliver det nu muligt at tilkøbe Fords intelligente firehjulstræk, iAWD, som det også kendes fra bl.a. Kuga. iAWD giver et komplet gnidningsfrit skifte mellem forhjulstræk og firehjulstræk, og systemet måler kontinuerligt vejgrebet hvert 16 millisekund for at afgøre, om der er brug for det ekstra greb fra firehjulstræk. Kræfterne kan sendes individuelt mellem de enkelte hjul i løbet af blot 100 millisekunder. 100 pct. af motorens moment kan sendes til baghjulene.

”Intelligent AWD aktiveres efter behov, så det kan hjælpe føreren med at få det bedst mulige vejgreb i vintervejr, samtidig med at det er med til at fremhæve S-MAX' dynamiske køreegenskaber – uden at gå på kompromis med raffinement og brændstoføkonomi. Med iAWD må man også trække op til 2 tons,” fortæller Ulrich Koesters, ansvarlig for personbilsmodeller hos Ford Europa.

I Danmark tilbydes systemet i forbindelse med 2-liters TDCi-motoren med 180 hk og PowerShift-gearkassen. Merprisen er 38.000 kr. for iAWD.

Fra 120 til 240 hk

Sofistikerede og moderne turbomotorer udgør motorprogrammet i den nye S-MAX. Med ydelser fra 120 til hele 240 hk er der noget for enhver smag og enhver type bilist – fra den økonomisk fokuserede, som vil sætte pris på en økonomisk TDCi-diesel med en brændstoføkonomi på op til 20 km/l til føreren med benzin i blodet, som vil gå efter topmodellens 0-100-tid på 8,4 sekunder. CO2-udledningen er i gennemsnit reduceret med 7 pct. i forhold til forgængeren.

Alle motorer i S-MAX-modelprogrammet opfylder fra starten de seneste EU-emissionskrav, EURO 6, og for at opnå lavt forbrug og lav udledning bruger S-MAX Smart Regenerative Charging, som opsamler energi i batteriet, når man cruiser eller bremser, start-stop-system, aktiv lukning af grillen for optimeret aerodynamik og køling og undervognsskjold der ligeledes regulerer luftstrømmene.

Fords nye 2-liters TDCi-dieselmotor med bi-turbo er den nye diesel-topmodel i motorprogrammet. Med hele 210 hk og 450 Nm fra 2.000 o/min er den unik i sin klasse. De elektronisk styrede turboladere, en lille med hurtig respons ved lave omdrejninger og en større som giver boost længere oppe i omdrejningsfeltet, sikrer uforlignelig speederrespons. Motoren er udstyret med den automatiske PowerShift-gearkasse.

Derudover findes den nye S-MAX med tre yderligere dieselmotorer: 2,0 TDCi med 120, 150 og 180 hk. I kombination med den standardmonterede manuelle gearkasse med seks trin har alle tre udgaver et gennemsnitligt brændstofforbrug på 20 km/l og en CO2-udledning på blot 129 gram/km. Motoren er revideret med ændret motorblok, nye cylinderhoveder og ændret brændstofindsprøjtning. NOx-efterbehandlingssystemet er med til at levere klart renere udstødning.

På benzinsiden er der to stærke muligheder i den nye S-MAX. Den nye brændstoføkonomiske 1,5-liters EcoBoost med 160 hk, 240 Nm og manuel gearkasse med seks trin, som ved hjælp af integreret udstødningsmanifold gør at motoren hurtigere opnår sin driftstemperatur, og derved formindsker emissionerne. Motoren er selvfølgelig udstyret med EcoBoost-kendetegnene: turbolader, direkte indsprøjtning, dobbelt uafhængig ventilstyring – og en ny motorblok i aluminium. Gevinsten ved denne tekniske tour de force er, i samspil med de førnævnte spareteknologier, et gennemsnitsforbrug på flotte 15,4 km/l.

Topmodel på benzinsiden er den kraftige 2-liters EcoBoost med 240 hk/345 Nm, der som standard er udstyret med automatgear.

Sikker på et helt nyt plan

At betegne den nye S-MAX som en af de absolut sikreste i klassen er ingen underdrivelse – den fås med en forbløffende mængde sikkerhedsudstyr, som gør dagligdagen mere tryg for både fører, passagerer og omverden.

Den mest opsigtsvækkende nye teknologi er uden tvivl den intelligente fartbegrænser, Intelligent Speed Limiter. I en tid med stigende færdselsovervågning er det vigtigt at have et øje på fartgrænserne, men da disse konstant ændrer sig, og man som fører har mange ting at holde øje med, bruger systemet den kendte fartbegrænser i kombination med bilens trafikskilte-genkendelsessystem, Trafic Sign Recognition, og eventuelt data fra navigationssystemet, til at justere fartbegrænserens virkeområde. Systemet virker mellem 30-200 km/t., og det kan reguleres til at tillade en hastighed op til 10 km/t over det, systemet har aflæst via skilte eller navigationsdata.

Pre-Collision Assist med persongenkendelse – et kamera- og radarbaseret assistentsystem, først set i Ford Mondeo, er ikke tidligere set i dette segment. Med denne feature tager Ford den velkendte Active City Stop teknologi videre til næste niveau. Pre-Collision Assists store force er, at den kan skelne personer fra genstande. Systemet holder øje med personer i nærheden og foran bilen, og efter først at have givet føreren en akustisk og visuel advarsel, og denne ikke reagerer i tide, aktiveres bremserne automatisk, hvis en fodgænger fx pludselig bevæger sig ud foran bilen. Pre-Collision Assist scanner selvfølgelig også nærområdet foran bilen for andre køretøjer, og her kan systemet på samme måde både advare, forberede bremserne eller sågar lave en fuld opbremsning.

Ford Danmark har valgt at udstyre alle nye S-MAX med Pre-Collision Assist som standard, for at udbrede denne anvendelige sikkerhedsteknologi.

Rækken af aktive og passive sikkerhedssystemer til den nye S-MAX er omfattende. Et overblik:

– Blind Spot Information System, blind vinkel-alarm
– Lane Keeping Alert/Aid, alarm og assistentsystem for vognbaneskift
– Driver Alert, førerovervågning/træthedsregistrering
– Adaptive Cruise Control, adaptiv fartpilot

Derudover fås S-MAX med innovative forlygtesystemer. Glare-Free Highbeam, blændfrit langt lys, er en teknologi i forbindelse med Fords dynamiske og adaptive LED-forlygter. Her justeres intensitet og vinkel automatisk til en af syv indstillinger i forhold til hastighed, omgivelser, styreinput, distance til den forankørende, forrudeviskernes aktivitet mv. Et kamera øverst i forruden scanner 800 m foran bilen for at holde øje med modkørende, og systemet afpasser lyskeglen ved hjælp af elementer, der blokerer specifikke og afpassede dele af lyset.

Fords fokus på at lette parkering og undgå uheld i forbindelse med parkering kommer i høj grad til udtryk i den nye S-MAX. For første gang i segmentet fås Front Split View Camera-teknologien, der ved hjælp af et kamera i grillen så at sige kigger om hjørner, eller i hvert fald 180 grader rundt om fronten. På denne måde kan man opdage fodgængere eller biler, når man skal forlade en p-plads eller ud fra en smal gade.

Automatisk parkering har opnået stigende opmærksomhed og popularitet i moderne biler, og S-MAX er helt fremme på det felt. Active Park Assist parkerer bilen parallelt, mens Perpendicular Parking finder p-pladser side om side med andre biler – og selv bakker bilen derind. Park-Out Assist hjælper med at komme ud fra en parallelparkering, mens Side Parking Aid holder øje med forhindringer omkring bilen og advarer visuelt på skærmen og ved hjælp af lyd. Endelig er der den uundværlige Cross Trafic Alert, der advarer føreren om biler fra siden, når man bakker ud fra en p-plads.

Priser fra 445.700 kr.

S-MAX introduceres på det danske marked efter sommerferien og fås i to udstyrsniveauer, Trend og Titanium. Startprisen er 445.700 kr. for S-MAX 1,5 EcoBoost Trend (160 hk) med fem sæder. Med TDCi-dieselmotor starter priserne ved 451.700 kr. – for 2,0 TDCi Trend (120 hk) med fem sæder. Udstyrspakken ”Familiepakke” indeholder blandt andet 3. sæderække med med Easy-Fold-Flat-system og koster blot 26.300 kr.

Læs mere her

Gode Falck-r

Tusinder af danskere får hvert år brug for Falcks hjælp under bilferien i udlandet, og det tal kan stige. En række enkle råd kan gøre turen mere sikker og sjov.

Er den gule sikkerhedsvest et lovkrav Hvor koster det noget at benytte motorveje, broer og tunneler Hvordan sørger vi for, at børnene har det bedst under rejsen

Masser af spørgsmål trænger sig på for de tusindvis af danskere, der hvert år kører på ferie i bil.

”God planlægning kan gøre bilferien meget nemmere, og det er faktisk ikke så mange ting, man skal huske, for at bilturen bliver både sikker og sjov for børn og voksne”, siger redningschef i Falck, Heino Svenningsen.

Han og Falck har her samlet en række gode råd til ferierende bilister:

Gode råd før rejsen:

Vær frisk og udhvilet, inden du kører.

Undgå så vidt mulig at vende om på nat og dag ved at udsætte eller droppe nattesøvnen. Trætte bilister kan være livsfarlige for dem selv og for andre.

Tag bestik af vejrforholdene.

Pas på pillerne – en del medicin indeholder stoffer, der sløver.

Pak bilen fornuftigt. Sørg for at penge, pas og papirer altid er ved hånden, og at toiletsager og skiftetøj er til at nå, når man holder pauser.

Hvis bagagen fylder meget, kan man med fordel pakke en del af tøjet i plastikposer, som let kan stuves ned mellem kufferter og placeres i bagagerummets hjørner.

Placer den tungeste bagage så langt inde i bagagerummet som muligt. Så undgår du, at bilens styreegenskaber påvirkes alt for meget. Bagagen bør også være sikret på en sådan måde, at den bliver i bagagerummet selv ved hårde opbremsninger. Hvis du har en tagboks skal du kun lægge de lette ting herop.

Planlæg ruten nøjagtigt, så du ved, hvor der med fordel kan holdes pauser.

Husk at justere dæktrykket, inden du kører på ferie – og igen når du kommer hjem.

Gode råd under rejsen:

Afsæt godt med køretid til rejsemålet. Hold pause mindst hver anden time.

Bare ti minutter på en rasteplads gør underværker. Luft bilen ud, mens du holder pause.

Drik meget væske – helst vand – og spis let. Maden fordøjes langsomt, når man sidder bag rattet.
Pas på ikke at overskride bilens lasteevne. Husk at en tungt lastet bil ændrer køreegenskaber og har en meget længere bremselængde end normalt.

Tænk på børnene:

Børn på bagsædet kan udvikle sig til en anstrengende affære for både børnene og forældrene, men lidt enkel planlægning og et par forholdsregler kan hjælpe meget.

Sørg for at børnene sidder godt og kan se ud af vinduet. Små børn skal sidde i godkendte barnestole.
Medbring puder til at støtte hovedet på et sovende barn
Hold hyppige pauser. Hellere mange korte pauser end få lange.
Pas på varmen. Sørg for at have solgardiner til at skærme mod solen. Især små børn skal hyppigt tilbydes noget at drikke. Vand er bedst.
Vær opmærksom på køresyge hos børnene. Giv aldrig børnene medicin mod køresyge uden at have talt med en læge først.
Husk køkkenrulle, toiletpapir, våde klude og at have skiftetøj inden for rækkevidde.
Musik og historier på bånd/CD er god underholdning for selv helt små børn.

Brug for hjælp i udlandet
Hvert eneste år får tusindvis af danskere brug for Falcks hjælp i udlandet. I 2013 hjalp Falck 4400 danskere i udlandet, en stigning fra 4300 året før. Og skulle uheldet være ude, så er det vigtigt at have det rette udstyr i bilen. Det er forskelligt, hvilket udstyr der er lovpligtigt i de enkelte lande, som du skal rejse igennem, så sørg for at tjekke det på forhånd. Det er dog altid en god idé at medbringe:

Advarselstrekant.
Forbindingskasse.
Ildslukker.
Lommelygte med friske batterier.
To sæt bilnøgler, som to forskellige personer opbevarer – og husk at det ene sæt ikke skal ligge i bilen
Hvis uheldet skulle være ude, er det en god idé at medbringe en liste over bilforhandlere og værksteder, hvis bilmærket ikke er så udbredt i det pågældende land.
En gul refleksvest, som er lovpligtig at have i bilen i mange lande i Europa
Husk, at hvis du har Falck Bil Plus- eller Falck Bil Super-abonnement er din bil dækket i hele Europa.

Læs mere her

Sporty Design og smart teknologi

Ford har netop lanceret den nye konceptbil, Ford S-MAX Concept, som løfter S-MAX et trin op hvad angår design, avanceret teknolog og gedigent håndværk.

“Da Ford introducerede begrebet SAV (Sport Activity Vehicle) i 2005 fik det stor opmærksomhed. Konceptet dannede grundlag for den nuværende S-MAX – en virkelig sporty og fleksibel bil, “siger Barb Samardzich, leder af produktudvikling i Ford Europa.

Det nye S-MAX Concept viser slet og ret næste generation af den populære Ford-model iklædt Fords nye globale designsprog, udstyret med unikke og avancerede teknologier.

S-MAX-føreren har høje forventninger og ser sin bil som en bil, specielt tilpasset ham eller hende udtaler Martin Smith, direktør for Fords designudvikling i Ford Europa. Vores opgave var at overgå kundernes forventninger på alle områder, samtidig med at vi bibeholdte de kerneværdier i S-MAX, som gør at vores kunder vælger netop denne bilmodel.

Interiøret på det nye S-MAX Concept er et udtryk for det banebrydende design, bekvemlighed og komfort heri tilsat fleksibilitet og godt håndværk. Ford S-MAX Concept bevæger sig op på et helt nyt niveau når det gælder udstyr og teknologier, som igen bidrager til endnu større køreglæde, sikkerhed og komfort for kunderne.

Avanceret kommunikation

Ford SYNC er centrum for bilens avancerede kommunikations-funktioner. MyFord Touch giver trådløs internetadgang, som gør det muligt at integrere ens personlige gadget med bilen også for passagerende på bagsædet.

SYNC AppLink giver chaufføren mulighed for stemmestyring af smartphone apps fra en stadig voksende liste af tjenester såsom Spotify, Kaliki, Glympse og Aha, som giver mulighed for at hente musik, nyheder, personligt tilpasset information, lokalisering og navigationsmuligheder i bilen.

Ford SYNC giver også mulighed for funktioner som forbedrer helse og velvære. For eksempel vil Fords ECG Hjerterytmeovervågning registrere chaufførens hjerteaktivitet og videregive oplysninger om hjerteaktivitet målt over lange perioder data, som man ellers ville skulle opsøge et lægehus for at få målt. Det giver også mulighed for at lade Ford SYNC varsle medicinske eksperter om unaturlig hjerteaktivitet og til og med udløse sikkerhedssystemer i en eventuel nødsituation.

Glukose overvågning tilkoblet Ford SYNC kan varsle forældre med et sovende diabetes-barn på bagsædet om et eventuelt anfald.

Bil-til-bil-forbindelse

Fords avancerede bil-til-bil-kommunikationsteknologi gør at bilen kan kommunikere med biler udstyret med tilsvarende udstyr for eksempel varsle om en modkørende bil i den forkerte side af vejen eller hvis en bil er stoppet på et potentielt farligt sted som lige efter et sving.

Den nye generation af Ford Intelligent Protection System udstyr som identificerer fodgængere og som automatisk tilkobler bremserne, hvis der er fare for påkørsel.

Avancerede versioner af Ford Active Park Assist kan udføre vinkelret parkering, advarer om krydsende trafik, kontrollere både styring og gear, bevægelser frem og tilbage og samtidig varsle chaufføren om trafik som nærmer sig fra siden, når der køres ud fra en parkeringsbås.

Ford introducerer samtidig en helt ny avanceret motor til S-MAX Fords nye 1,5-liters EcoBoost benzinmotor med turbo, to knastaksler med uafhængig, variabel indstilling samt andre avancerede forbedringer der vil øge både effekt samt forbedre brændstoføkonomien.

“Ford ønsker med S-MAX Concept at præsentere den spændende teknologiske udvikling Ford planlægger at tilbyde vores kunder i fremtiden siger Pim van der Jagt, teknisk chef for Ford afdeling for forskning og avanceret teknologi

Læs mere her

Gode toner i regeringens handlingsplan

Kommunale akuttilbud, et tættere samarbejde mellem de praktiserende læger og kommunerne og penge til at styrke det nære sundhedsvæsen. Tonerne i regeringens handlingsplan for den ældre medicinske patient rammer rigtigt, siger Anny Winther, formand for KLs Social- og Sundhedsudvalg.

Regeringen har netop offentliggjort deres nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Formålet med handlingsplanen er at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet.

KL hilser handlingsplanen velkommen og ser mange positive tendenser:

KL er generelt meget positive over, at der er nu er kommet en længe ventet national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Vi har ligeledes bemærket, at det er lykkedes at finde satspuljemidler til at understøtte handlingsplanen, siger Anny Winther, formand for KLs Social- og Sundhedsudvalg.

Vi er særligt tilfredse med, at opfølgende hjemmebesøg skal prioriteres højt, idet vi netop på dette område har solid viden om en indsats, der virker. Desuden lægger regeringen op til, at der arbejdes målrettet for at udvikle kommunale tilbud. Vi skal i højere grad end i dag kunne forebygge indlæggelser og genindlæggelser, og helt konkret peges der i handlingsplanen på kommunale akuttilbud. Det arbejde er vi allerede godt i gang med i kommunerne, og det er glædeligt, at det nu skal styrkes endnu mere, siger Anny Winther.

KL er enig i, at der er behov for bedre koordinering på tværs af sektorerne og er derfor tilfreds med, at der også er fokus på dette emne i handlingsplanen.

Vi skal blive bedre til at vide, hvilke initiativer der bedst understøtter gode forløb for borgerne, og som kan fortsætte, når puljemidlerne udløber. KL lægger derfor stor vægt på, at de forskellige metoder til koordinering evalueres. Handlingsplanen peger desuden flere steder på et tættere samarbejde mellem de praktiserende læger og kommunerne, og det ser vi meget frem til at få udmøntet i praksis. Det er den rette vej, hvis vi skal styrke det nære sundhedsvæsen, siger Anny Winther.

Læs mere her

Fynsk biotek i ny amerikansk millionaftale

RiboTask ApS i Odense har indgået en ny aftale med den amerikanske medicinalvirksomhed MDRNA om udnyttelse af den såkaldte UNA teknologi. Aftalen indebærer at MDRNA udvider sine rettigheder til at udnytte teknologien, der forventes at blive en væsentlig brik i fremtidens intelligente lægemidler.

– Suzy Lena Wengel, direktør i Ribotask ApS udtaler: Det glæder os at vi efter 1 års præ-kliniske studier nu er nået til enighed med MDRNA om fuldt ud at overdrage de terapeutiske rettigheder.

UNA er en biokemisk byggesten, der har vist fordelagtige egenskaber i forhold til nedlukning af sygdomsfremkaldende gener. Teknologien kan derfor blive et væsentligt bidrag til at udvikle nye lægemidler mod kræft og andre alvorlige sygdomme.

RiboTask beholder rettigheder til at producere og sælge UNA i virksomhedens kerneforretning, som er salg af reagenser til formål indenfor forskning, udvikling og diagnose.

Med aftalen viser RiboTask at virksomheden foruden at vokse i sin kerneforretning, også kan håndtere rollen som kommerciel brobygger mellem universiteter og den internationale medicinalindustri.

-RiboTask kan som én af desværre få danske biotekvirksomheder fremvise regnskaber med sorte tal på driften. Aftalen med MDRNA er desuden med ét slag en betydelige kontant styrkelse af vores finansielle beredskab. Det giver os uafhængighed og ikke mindst et par års arbejdsro. Det vil vi udnytte til både at udvikle kerneforretningen og iværksætte nye udviklingstiltag, siger direktør Suzy Lena Wengel.

RiboTask blev etableret i 2006 af direktør Suzy Lena og professor Jesper Wengel på baggrund af forskningsresultater fra Syddansk Universitet. Universitetet er via Science Ventures Denmark A/S fortsat medejer af RiboTask. Virksomheden har indtil nu lejet sig ind på universitetet, men flytter nu til nye lokaler i Odense på Unsbjergvej, tæt på universitetet.

-Vi arbejder fortsat tæt sammen med Syddansk Universitet og andre parter i ind- og udland. Men biotek-babyen er godt og grundigt vokset ud af rammerne på universitetet. Tiden på universitetet har imidlertid lært os, at det er meget givende at være forskellige parter under samme tag. Vi håber derfor, at andre højteknologiske virksomheder vil være interesseret i at flytte sammen med os til Unsbjergvej, siger direktør Suzy Lena Wengel.

Læs mere her

Vi skaber vækst gennem styrket konkurrence

Regeringen har i dag indgået aftale om Konkurrencepakken med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Med aftalen bliver der iværksat en lang række initiativer, der skal fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Vi har i dag indgået en aftale om Konkurrencepakken, som skal bidrage til øget vækst. Øget konkurrence er god vækstmedicin, som vil styrke innovation og produktivitet herhjemme. Konkurrence sikrer bl.a. lavere priser, større udbud og bedre udnyttelse af ressourcerne. Pakken følger i øvrigt op på Vækstforums anbefalinger om øget konkurrence.

Med Konkurrencepakken styrker vi konkurrencen i de sektorer, hvor det giver den største effekt. Det gælder byggeriet og i servicesektoren, som beskæftiger en stor del af arbejdsstyrken.

Vi styrker også konkurrencen i den offentlige sektor. Det offentlige forbrug er knap 30 pct. af BNP, og ved at skabe konkurrence om de offentlige opgaver sikrer vi, at opgaverne bliver løst bedst og billigst. Samtidig vil det give private virksomheder mulighed for at udnytte erhvervspotentialet i den offentlige sektor.

Konkurrencepakken indeholder dels helt konkrete forslag, der iværksættes her og nu, og dels skal der ses nærmere på, hvordan vi på andre områder konkret styrker konkurrencen. Allerede i denne Folketingssamling vil der blive fremsat 7 lovforslag og ændret en række bekendtgørelser mv. ikke mindst på byggeområdet. Samlet er der tale om et omfattende katalog med 40 initiativer, der vil styrke konkurrencen over en bred kam.

Aftale om Konkurrencepakken :
http://bit.ly/h8cJkP

Læs mere her

Bertel Haarder uddeler pris til medicinske forskerspirer fra Aarhus

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder uddeler en pris til forskerspirer fra Aarhus Universitet som indledning til årsmødet i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. Det er herligt, der er medicinstuderende, som har mod på at forske, siger ministeren.
I dag, torsdag 5. maj 2011 overrækker indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder 10.000 kr. til den forening af medicinske forskerspirer, “Selskab for Medicinsk Studenterforskning”, der gennem seks år har styrket studenterforskningen ved Aarhus Universitet og på landsplan.

Foreningen bliver tildelt prisen på baggrund af flere års arbejde for sundhedsvidenskabelig studenterforskning dels ved Aarhus Universitet, dels på landsplan.

“Det er herligt, der er medicinere, som har mod på at forske, endnu mens de er studerende. Vi får brug for alle gode ideer, som de kan udvikle, og som der f.eks. kan komme nye behandlingsmetoder, ny medicin eller nyt apparatur ud af. Derfor er jeg også glad for at kunne uddele denne pris til de aarhusianske forskerspirer,” siger Bertel Haarder.

Skal styrke dansk sundhedsforskning

Overrækkelsen sker på Nationalmuseet som optakt til årsmødet for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NNS) – et forum, der blev nedsat af den daværende minister for sundhed og forebyggelse i 2009 med det formål at styrke dansk sundhedsforskning.

Mødet 5. maj er det andet årsmøde og følger op på de anbefalinger, som forummet er kommet med i løbet af 2009 -2010. Anbefalingerne skal være med til at sikre, at Danmark fastholder sin flotte internationale position inden for sundhedsforskning.

Flere vil være studenterforskere

Mange medicinstuderende ved Aarhus Universitet får grundlagt en forskerkarriere allerede under studierne. Selskab for Medicinsk Studenterforskning ved Aarhus Universitet (SMS) arbejder for at sikre, at der også fremover vil være muligheder for at finansiere integrering af forskning og studier ved Health (tidl. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) i Aarhus gennem ordningen med et såkaldt “forskningsår”.

Kongresser og grise-kirurgi

SMS blev dannet i 2005 og har fra begyndelsen haft til formål at fremme sundhedsvidenskabelig studenterforskning bl.a. ved at være bindeled til andre forskningsorganer.
Foreningen har arrangeret landsdækkende kongresser for medicinsk studenterforskning i 2008, 2010 og 2011, og her har studerende fra hele landet fået mulighed for at præsentere deres aktuelle forskningsprojekter i et afslappet, men seriøst forum.
I de seneste år har SMS desuden gennemført arrangementer som “Forskerdating”, hvor de studerende kan møde potentielle vejledere, samt kirurgiske kurser på både grise og gnavere.

Læs mere her

Kvalitetsstempel til Skejby

Eksperter anbefaler Skejby til akkreditering med bemærkning om, at hospitalet opfylder 98 af 104 kvalitetsstandarder

Fem eksterne kvalitetseksperter har i den forløbne uge gennemgået Aarhus Universitetshospital, Skejby fra den ene ende til den anden for at vurdere, om hospitalet lever op til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Eksperternes anbefaling er, at hospitalet opnår status som akkrediteret med bemærkninger. Hospitalet er vurderet på 104 standarder i Den Danske Kvalitetsmodel, 98 af standarderne er opfyldt, men på 6 af standarderne har surveyor-teamet bemærkninger og forslag til forbedringer.

– Skejby er et universitetshospital både af navn og af gavn, lød det fra lendende surveyor Helle Ørding, da surveyteamet aflagde rapport fredag den 6. maj efter en travl uge, hvor de blandt andet har gennemgået i alt 18 patientforløb rundt om på hospitalet.

Surveyteamet har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere. Talt kvalitet, patientsikkerhed, patientforløb og kontinuitet. Set bygninger, forsyninger, alarm og beredskab. Hørt om samarbejde med praktiserende læger, medicinering, laboratorier og røntgen. Tjekket hygiejne- og personaleforhold. Og surveyerne var imponeret over, hvad de har set og hørt.

– Vi har meget få bemærkninger. Den vigtigste bemærkning er, at retningslinjer opbevares i flere forskellige it-systemer. Desuden printes og opbevares mange dokumenter fortsat ud på papir, så man ikke kan vide, om man står med den seneste version af dokumentet, sagde Helle Ørding.

Surveyor-teamets rapport og anbefaling skal nu behandling i IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. IKAS udarbejder en indstilling til Akkrediteringsnævnet, som i løbet af cirka tre måneder tildeler Skejby en akkrediterings-status.

For Skejby er dette første eksterne survey kulminationen på de seneste to års arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel. Chefsygeplejerske Vibeke Krøll sammenfatter rapporteringen fra hospitalets første survey således:

– Tilbagemeldingen fra survey-teamet glæder mig, fordi den viser, at vi har en meget høj kvalitet på Skejby, og at vi er kommet langt med at indføre systemtisk kvalitetudvikling efter standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll.

– Stort set alle medarbejdere været i gang med at beskrive retningslinjer og instrukser og med at sætte sig ind i de mange retningslinjer, og nu har vi fået tilbagemelding på, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Det er et godt udgangspunkt for at få fusionen med Århus Sygehus til at lykkes.

Århus Sygehus havde surveyor-besøg i uge 11 inden fusionen med Skejby til Aarhus Universitetshospital 1. april.

Fakta:
– Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt system, der skal sikre og videreudvikle kvaliteten i hele det danske sundhedsvæsen.

– Alle danske hospitaler skal akkrediteres hvert tredje år – dvs. bedømmes i forhold til DDKM.

– I Region Midtjylland akkrediteres hospitalerne første gang i løbet af foråret 2011.

– Mere om Den Danske Kvalitetsmodel og IKAS på www.ikas.dk

Læs mere her

Socialt temamøde torsdag-fredag i Aalborg

Krisen tvinger kommunerne til at gå nye veje på social- og sundhedsområdet. Overskriften for KLs Sociale Temamøde 2011, der holdes torsdag-fredag i denne uge, er derfor Nye vilkår nye veje til velfærd.

Afsættet for emnet er de særlige udfordringer i social- og sundhedspolitikken, som kommunerne står over for i en tid med pressede ressourcer.

På KLs Sociale Temamøde er der fokus på de muligheder og udfordringer, der lige nu karakteriserer social- og sundhedsområdet, som fx:

· Går vi mod et diagnosesamfund
· Hvordan undgår vi dyre enkeltmandsløsninger på det sociale område
· Den ældremedicinske patient et fælles ansvarPsykiatrien patienterne har krav på nye løsninger!

Blandt de oplægsholdere og debattører, du kan møde på KLs Sociale Temamøde, kan nævnes:

· Professor Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet
· Direktør Mette Wier, AKF
· Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder

Du kan se hele programmet på: Udgivet i Tags , , , , , , , , , Skriv kommentar til Socialt temamøde torsdag-fredag i Aalborg