Ultra-Seals produkter lanceres på det europæiske marked for erhvervskøretøjer

Unikke egenskaber og testresultater der er uden sidestykke i dækkets historieEfter mere end 40 år på det amerikanske marked indtager Ultra-Seal nu Europa og introducerer sin forebyggende antipunkteringsvæske til erhvervskøretøjer.

Fordele The ultimate tyre life extender” er en forebyggende flydende dækforsegler, som beskytter dækket mod utætheder, punktering og sprængning. Produktet forsegler de fleste punkteringer, når de opstår, og er en permanent reparationsløsning. Det reducerer varmeudviklingen og forlænger dækkets liv ved at opretholde trykket i dækket, samtidig med at det minimerer slidtage og reducerer brændstofforbruget. Ultra-Seal bevarer sin effekt gennem hele dækkets levetid uden behov for yderligere vedligeholdelse. Ultra-Seal er miljøvenligt og øger chaufførens sikkerhed.

Testresultater Den første testbruger på det europæiske marked har været DSV Road Holding NV, som er et af Europas største transportselskaber. Med overvældende gode testresultater efter 12 måneders brug på 1.000 DSV-trailere blev DSV overbevist om fordelene ved at introducere Ultra-Seal på det europæiske marked.

Efter 9 måneders normal trailerdrift med 500 nye køretøjer forsynet med Ultra-Seal og 500 nye køretøjer uden Ultra-Seal stod resultatet klart: Med de samme specifikationer, samme dæk og samme arbejdsopgaver i hele Europa blev antallet af dækrelaterede problemer reduceret med ikke mindre end 75% for de dæk, der var forsynet med Ultra-Seal. Heraf var 66% et direkte resultat af brugen af Ultra-Seal. Antallet af sprængte dæk faldt med 7%, mens andelen af andre dækrelaterede skader faldt med 8%.

Økonomiske aspekter Søren Lund, flådeansvarlig i DSV: “Det koster os i gennemsnit 528 euro, når et dæk går i stykker. Vi oplevede 66% færre dækproblemer, hvilket har reduceret omkostningerne for DSV’s flåde i en størrelsesorden på 1,5 millioner euro om året. Hvis man fratrækker investeringen i brugen af Ultra-Seal, som i alt vil beløbe sig til 500,000 euro om året for vores flåde på 8.500 trailere, sparer vi hele 1.000.000 euro om året.

Andre europæiske brugere Ultra-Seal kan anvendes i alle erhvervskøretøjer, fra lette vogne til tunge køretøjer i mineindustrien. Efter at have set og hørt om DSV’s testresultater har en anden storbruger af Ultra-Seal allerede meldt sig på banen: ICTS i Zeebrugge udstyrer nu hele sin flåde med Ultra-Seal.

Levering direkte fra lager Produktet og det relaterede tilbehør er på lager og vil blive leveret til kunder i Europa direkte fra centrallageret i Belgien. Desuden har DSV 5 servicecentre i Europa, som alle har det nødvendige udstyr til at udruste eksterne speditører og vognmænd med UltraSeal.

Lancering Ultra-Seal-teamet er på plads, og websitet www.ultra-seal.eu er aktivt. Den officielle produktlancering fandt sted den 15. juni 2016 med pressemøde og præsentation i Holland.

Ultra-Seal deltager i Europas største messe for mobilitet, transport og logistik, IAA, i Hannover, som løber af stablen 22.-29. september 2016, hvor vi er i Hal 25.

Læs mere her

Hertz biludlejning

Hertz Biludlejning, som for nyligt åbnede nye udlejningskontorer i Bjerringbro, Lyngby, og Odense lufthavn, har netop indgået et samarbejde med OHA Biler i Odense, hvor endnu et udlejningskontor åbner d. 1. februar.

OHA Biler ligger under 2 minutters gang fra Rosengårdscenteret, hvor der blandt andet ligger en Bilka, samt et stort IKEA varehus. Fremover er det altså også muligt, at leje en personbil eller en varevogn i dette område. Hertz kunderne vil blive serviceret i OHA Bilers helt nye bilcenter, hvor butikken har speciale i at sælge og servicerer blandt andet Toyota, VW, Ford og Lexus.

”Jeg ser frem til 1. februar, hvor vi går igang. Netop et partnerskab med et biludlejningsfirma, er en naturlig del af bilcenterets fortsatte vækst, og et stærkt brand som Hertz, hænger rigtig godt sammen med det signal vi gerne vil sende hos OHA Biler” – siger Afd. leder og medejer, Stefan Hansen.

Placeringen giver god mening
”Vi er glade for at åbne endnu et udlejningskontor i så flotte omgivelser. Den geografiske placering kan ikke være bedre, og vi ser frem til at kunne servicere Odenses store erhvervsliv samt de mange besøgende i Rosengårdscenteret, Bilka og IKEA, som får brug for en udlejningsbil” – lyder det fra Operations Manager hos Hertz, Maj-Britt Bonnesen.

Hertz vil i første omgang tilbyde traditionel biludlejning fra OHA Biler, for både private og erhverv men vil på længere sigt kunne tilbyde flere andre attraktive transportløsninger, som eksempelvis Hertz Delebilen – et miljøvenligt alternativ til de rejsende, som har brug for billeje i under et døgn. Find mere information omkring delebilen på www.delebilen.dk.

Praktisk information
Udlejningsbilen bestilles på www.hertzdk.dk, via dit rejsebureau eller telefonisk på telefon 33179000. Desuden er det også muligt, at leje en bil direkte hos OHA Biler på Peder Skrams Vej 33, lige ved IKEA, Bilka og Rosengårdscenteret.
Pressekontakt
Operations Manager Maj-Britt Bonnesen, maj-britt.bonnesen@hertzdk.dk, tlf. 33 17 90 38.

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden har i 93 år leveret biler og service af høj kvalitet til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden fra både lufthavns- og bykontorer.

Hertz har stort fokus på miljøet, og i Danmark har mere end 25 % af bilflåden allerede i dag en lavere CO2-udledning end EU’s kommende krav.

Læs mere her

Hertz

Hertz Biludlejning, som for nyligt åbnede nye udlejningskontorer i både Bjerringbro og Lyngby, har netop indgået et samarbejde med Hans Christian Andersen Airport, således at det nu bliver muligt, at leje en bil direkte i lufthavnen.

Hans Christian Andersen Airport står overfor et spændende år, hvor lufthavnens trafik øges med endnu flere attraktive charter destinationer, mere privat flytrafik samt en udvidelse af lufthavnens eksisterende UAS testflyvningsprogram. Endnu flere internationale aktører vil i 2015 besøge lufthavnens UAS testcenter for ubemandede fly, som f.eks. droner, når Hans Christian Andersen Airport i løbet af året lancerer deres nye produkt – Fligt Academy.

”Jeg ser frem til 1. februar, hvor vi går igang. Netop et partnerskab med et biludlejningsfirma, er en naturlig del af lufthavnens fortsatte vækst. I 2015 bygger vi samtidig nye faciliteter og lounge område, så både kunder og flybesætninger får bedre vilkår, og i dette produkt ligger også, at vi tilbyder udlejningsbiler sammen med vores nye partner Hertz” – siger lufthavnsdirektør Christian Berg.

Vi flytter os i takt med væksten
”Udlejningen i lufthavnen vil i første omgang blive drevet fra vores nyåbnede udlejningskontor hos OHA Biler i Odense, men hvis partnerskabet bliver en succes vil vi udvide samarbejdet. I første omgang ser vi blot frem til at servicere Hans Christian Andersen Airport’s eksisterende kunder” – lyder det fra Operations Manager hos Hertz, Maj-Britt Bonnesen.

Hertz vil i første omgang tilbyde traditionel biludlejning fra lufthavnen, men vil på længere sigt kunne tilbyde flere andre attraktive transportløsninger, som eksempelvis Hertz Delebilen – et miljøvenligt alternativ til de rejsende, som ikke har brug for billeje i minimum et døgn. Find mere information omkring delebilen på www.delebilen.dk.

Praktisk information
Udlejningsbilen bestilles på www.hertzdk.dk, via dit rejsebureau eller telefonisk på telefon 33179000, og bilen står klar i lufthavnen ved ankomst. På den måde bliver det nu hurtigt, nemt og fleksibelt at komme ind til Odense by, når du lander i Hans Christian Andersen Airport.

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden har i 93 år leveret biler og service af høj kvalitet til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden fra både lufthavns- og bykontorer.

Hertz har stort fokus på miljøet, og i Danmark har mere end 25 % af bilflåden allerede i dag en lavere CO2-udledning end EU’s kommende krav.

Læs mere her

Danskerne gider ikke dele bilen

Danske bilejere har ikke meget tiltro til delebilskonceptet, viser ny undersøgelse fra BilBasen og YouGov

Selvom der både er penge og bekymringer at spare på at købe en delebil, så har danskerne ikke meget til overs for konceptet.

Det fortæller den danske bilejer i alderen 18-74 år i en ny undersøgelse, som BilBasen og YouGov står bag, hvor 91 pct. af de adspurgte siger, at de ikke kunne finde på at investere i en delebil, mens kun fem pct. ser delebilen som en mulighed.

”Bilen er et forbrugsgode, som danskerne vægter meget højt, og som de er afhængige af at have adgang til – næsten på lige fod med en bolig. De skal kunne bruge bilen når som helst, og derfor er der ikke mange, der kan se en idé i at købe en bil til deling med andre,” forklarer Jan Lang, der er markedsanalytiker hos BilBasen.

Selv giver 67 pct. af danskerne da også som primære årsag til fravalget, at de ikke ønsker at være afhængige af andre, mens det næstmest udbredte svar med 34 pct. er, at man selv ønsker totalt ejerskab over bilen.

”Som tidligere undersøgelser klart har påvist, er økonomien og alle rationelle faktorer essentielle for den danske bilejer, der prioriterer et klart overblik over sit bilhold. Skulle man dele bilen med andre, ryger en stor del af ansvaret over på andre hænder, og den risiko ønsker de fleste ikke at løbe,” fortæller Jan Lang.

Trendforsker ved Scandinavian Trend Institute, Louise Byg Kongsholm erklærer sig enig på trods af en ellers fremtrædende trend med at leje og dele frem for at eje, når det gælder bilen som forbrugsgode.

”Trenden med at have andel i eller dele frem for at eje er egentlig god nok – og passende i tidsånden. Men en ting er, at man udtrykker en positiv holdning over for det, noget andet er, når man skal have løst dagligdagens transportudfordringer eller skal have pengepungen frem”, forklarer Kongsholm.

Flere fordele ved delebil

Til trods for konceptets manglende fodfæste i Danmark mener Jan Lang, at man ikke bør underkende, at delebilskonceptet også rummer flere fordele.

”I store byer som Aarhus og København, der ofte er plaget af bilkøer og langsom trafik, er delebilen et oplagt middel til at begrænse antallet af biler og tænke miljøvenligt. Derudover gælder det for bilejerne om at vurdere deres egne kørselsbehov. Kører man få kilometer, og gider man ikke selv stå med alle regningerne og bekymringerne, giver det god mening at købe en bil til deling, påpeger Jan Lang og fortsætter:

”Kigger man til sammenligning på metropoler som for eksempel Berlin, San Francisco og New York, er delebilen langt mere udbredt og populær, og jeg tror også, at delebilen vinder indpas i Danmark i takt med de voksende byer og trafik i løbet af de næste par år,” slutter Jan Lang.

Fakta

• Vil ikke investere i en delebil: 91 pct.
• Vil gerne investere i en delebil: 5 pct.
• Ved ikke: 4 pct.
• Ønsker ikke at være afhængige af andre: 67 pct.
• Ønsker selv at eje bilen: 34 pct.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet af BilBasen i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt 1118 CAWI-interview med danske bilejere i alderen 18-74 år i perioden 3-6 marts 2014.

Læs mere her

Gratis alarmer forebygger lastbil- og trailerulykker

Tre ud af fire lastvogne har for lavt dæktryk – og det har Euromaster sat sig for at ændre. Midlet er en gratis dæktryksalarm, som både giver vognmændene besparelser og kan forebygge alvorlige ulykker.

Et stort flertal af lastvognene på de danske veje kører med for lavt dæktryk på de trækkende aksler. Det viser Rådet for Større Dæksikkerheds nylige Dækrazzia 2013. Hele 74 % af de kontrollerede lastvogne havde for lidt luft i mindst ét trækakseldæk, hvilket rådet betegner som et skræmmende højt tal.

– For lavt dæktryk kan i værste fald resultere i dødsulykker, når man totalt mister kontrollen over køretøjet. Og konsekvenserne er langt større på et tonstungt vogntog end på en personbil. Faktisk er det ofte dér, årsagen ligger, når lastbiler vælter eller kolliderer. Desværre er det åbenbart normalt at ofre mere opmærksomhed på vinduesviskere og sædevarme end på det gummi, der holder bilen på vejen, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Han appellerer til, at man hyppigt tjekker dæktrykket. – Ud over at undgå farlige situationer, der ofte ender i store dødsulykker, er der jo også økonomiske og miljømæssige incitamenter. Man forebygger stilstand og kostbare havarier, og samtidig reduceres dækslitage og brændstofforbrug til glæde for både miljøet og pengepungen.

Nyhed overvåger dæktryk

Ifølge Lars Skov-Andersen, der er salgschef hos dækkæden Euromaster, har en del vognmænd allerede taget initiativ til at gøre noget ved problemet. – Nogle af vores kunder har opsat kompressorer og lufttrykstavler, og nogle har sendt deres chauffører på dækkursus hos os. Et stort transportfirma er nået frem til, at de kan spare millioner med en gennemtænkt dækstrategi, og at korrekt lufttryk er blandt hjørnestenene. Her har chaufførerne selv fået ansvar for at konstant at køre med det lufttryk, som giver den bedste kombination af lavt brændstofforbrug og lang dæklevetid. Firmaet giver endda en bonus til de chauffører, der kører allermest miljøvenligt, fortæller han. Salgschefen forklarer, at 30 % af køretøjets brændstofforbrug afgøres af dækkene. – Kørsel med for lavt lufttryk øger rullemodstanden, og på årsplan koster det hurtigt flere tusinde kroner pr. enhed i dieselspild. Samtidig øges varmeudviklingen, og dækkene slides meget hurtigere. Karkasserne ødelægges, og risikoen for nedbrud øges markant, fastslår Lars Skov-Andersen.

Derfor introducerer Euromaster en nyhed, der gør det nemmere at undgå for lavt lufttryk. Det drejer sig om LED Dæktryks Alarm fra firmaet LoadMaster. Alarmen er udformet som en hætte til montering direkte på de enkelte dæks ventiler. – Det er meget nemt. Man pumper dækket op til det anbefalede lufttryk, skruer alarmen på ventilen og spænder med den medfølgende nøgle. Alarmen kalibrerer automatisk og overvåger konstant dækkets lufttryk. Falder trykket mere end 0,6 bar, begynder en LED-diode at blinke og indikerer dermed, at det er tid til at pumpe dækket. Chaufføren slipper for at bruge en gammeldags dæktryksmåler og kan fx holde øje med blinkende dioder, mens han tanker, siger direktør Søren Hannibal fra LoadMaster.

Gratis dæktryksalarmer i december

LoadMaster LED Dæktryks Alarm, der netop er introduceret, koster 145 kr. ex. moms pr. stk. Til og med den 23. december kan man endda få produktet helt gratis hos Euromaster.

– For lavt dæktryk er et stort problem i transportbranchen, og det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor har vi indkøbt et ekstra stort parti dæktryksalarmer, så vi kan starte med at give alarmerne væk til de hurtige. I december sætter vi LoadMasters LED Dæktryks Alarm gratis på alle lastvognsdæk, der monteres i vores centre, slutter salgschef Lars Skov-Andersen.

Fakta:

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark omfatter kæden 45 dækcentre samt servicevogne og erhvervskonsulenter over hele landet. www.euromaster.dk

Læs mere her

Gratis alarmer skal forebygge for lavt dæktryk

image description

Tre ud af fire lastvogne har for lavt dæktryk – og det har Euromaster sat sig for at ændre. Midlet er en gratis dæktryksalarm, som både giver vognmændene besparelser og kan forebygge alvorlige ulykker.

Et stort flertal af lastvognene på de danske veje kører med for lavt dæktryk på de trækkende aksler. Det viser Rådet for Større Dæksikkerheds nylige Dækrazzia 2013. Hele 74 % af de kontrollerede lastvogne havde for lidt luft i mindst ét trækakseldæk, hvilket rådet betegner som et skræmmende højt tal.

– For lavt dæktryk kan i værste fald resultere i dødsulykker, når man totalt mister kontrollen over køretøjet. Og konsekvenserne er langt større på et tonstungt vogntog end på en personbil. Faktisk er det ofte dér, årsagen ligger, når lastbiler vælter eller kolliderer. Desværre er det åbenbart normalt at ofre mere opmærksomhed på vinduesviskere og sædevarme end på det gummi, der holder bilen på vejen, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Han appellerer til, at man hyppigt tjekker dæktrykket. – Ud over at undgå farlige situationer, der ofte ender i store dødsulykker, er der jo også økonomiske og miljømæssige incitamenter. Man forebygger stilstand og kostbare havarier, og samtidig reduceres dækslitage og brændstofforbrug til glæde for både miljøet og pengepungen.

Nyhed overvåger dæktryk

Ifølge Lars Skov-Andersen, der er salgschef hos dækkæden Euromaster, har en del vognmænd allerede taget initiativ til at gøre noget ved problemet. – Nogle af vores kunder har opsat kompressorer og lufttrykstavler, og nogle har sendt deres chauffører på dækkursus hos os. Et stort transportfirma er nået frem til, at de kan spare millioner med en gennemtænkt dækstrategi, og at korrekt lufttryk er blandt hjørnestenene. Her har chaufførerne selv fået ansvar for at konstant at køre med det lufttryk, som giver den bedste kombination af lavt brændstofforbrug og lang dæklevetid. Firmaet giver endda en bonus til de chauffører, der kører allermest miljøvenligt, fortæller han. Salgschefen forklarer, at 30 % af køretøjets brændstofforbrug afgøres af dækkene. – Kørsel med for lavt lufttryk øger rullemodstanden, og på årsplan koster det hurtigt flere tusinde kroner pr. enhed i dieselspild. Samtidig øges varmeudviklingen, og dækkene slides meget hurtigere. Karkasserne ødelægges, og risikoen for nedbrud øges markant, fastslår Lars Skov-Andersen.

Derfor introducerer Euromaster en nyhed, der gør det nemmere at undgå for lavt lufttryk. Det drejer sig om LED Dæktryks Alarm fra firmaet LoadMaster. Alarmen er udformet som en hætte til montering direkte på de enkelte dæks ventiler. – Det er meget nemt. Man pumper dækket op til det anbefalede lufttryk, skruer alarmen på ventilen og spænder med den medfølgende nøgle. Alarmen kalibrerer automatisk og overvåger konstant dækkets lufttryk. Falder trykket mere end 0,6 bar, begynder en LED-diode at blinke og indikerer dermed, at det er tid til at pumpe dækket. Chaufføren slipper for at bruge en gammeldags dæktryksmåler og kan fx holde øje med blinkende dioder, mens han tanker, siger direktør Søren Hannibal fra LoadMaster.

Gratis dæktryksalarmer i december

LoadMaster LED Dæktryks Alarm, der netop er introduceret, koster 145 kr. ex. moms pr. stk. Til og med den 23. december kan man endda få produktet helt gratis hos Euromaster.

– For lavt dæktryk er et stort problem i transportbranchen, og det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor har vi indkøbt et ekstra stort parti dæktryksalarmer, så vi kan starte med at give alarmerne væk til de hurtige. I december sætter vi LoadMasters LED Dæktryks Alarm gratis på alle lastvognsdæk, der monteres i vores centre, slutter salgschef Lars Skov-Andersen.

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark omfatter kæden 45 dækcentre samt servicevogne og erhvervskonsulenter over hele landet. www.euromaster.dk

Læs mere her

Autopiloter og netværk gør bilen økonomisk, miljøvenlig og sikker

Bosch var med på verdens største bilmesse, IAA-messen i Tyskland, for at præsentere det sidste nye inden for bilteknologi. Fremtidens biler er ifølge Bosch elektriske, automatiserede og indbyrdes forbundne. Det gør nemlig kørslen billigere, mindre miljøbelastende og ikke mindst mere sikker.

90 procent af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl kørsel uden ulykker kræver derfor mere automatisering, mener Bosch, som har udviklet flere banebrydende løsninger på det felt end nogen anden fx ABS og ESP® for blot at nævne to. I dag tester Bosch automatiseret kørsel på Tysklands veje og udvikler blandt andet en række nye assistentsystemer, som er de først skridt i retning af automatiseret kørsel. Eksempelvis lancerer Bosch inden for et par år en udvidet parkerings-assistent. Systemet vil omfatte en fjernbetjening, der hjælper med at manøvrere bilen i overfyldte garager, og på lidt længere sigt vil bilen være i stand til selv at lede efter en parkeringsplads ved hjælp af en 360-graders videosensor.

Fuldautomatisk kørsel inden for 10 år
Allerede næste år lancerer Bosch desuden en trafikprop-assistent. I tæt trafik med kø sørger assistenten for at holde bilen i sin vognbane, og senere vil autopiloten blive udvidet, så den selv kan skifte vognbane. Ved udgangen af dette årti vil en decideret motorvejspilot være tilgængelig så du kan lave noget andet, mens bilen bringer dig sikkert frem. Fuldautomatisk kørsel uden for motorvejen, kræver en hel del mere, og Bosch mener, at det først bliver muligt, når mindst 50 procent af køretøjerne deler data med hinanden i realtid dét, forventer Bosch, sker inden for de næste 10 år.

Teknologi der sparer energi og redder liv
Ud over sikkerhed bidrager netværksinformation også til en bedre brændstoføkonomi, hvilket gør det både billigere og mere miljøvenligt at køre bil. På motorvejen kan informationen omsættes til reelle brændstofbesparelser på op til 15 pct., og på landevej kan sensorer supplere med at varsle chaufføren om kommende sving eller bygrænser. Bosch kan allerede nu fremvise brændstofbesparelser med forbrændingsmotorer på omkring 20 pct. mere end for blot et år siden og mener, at der fortsat er yderligere potentiale. Blandt andet kan Boschs hybride drivsystemer bidrage til at nedbringe CO2-udledningen ved at generere så megen bremseenergi, at man sparer syv procent af brændstoffet bare på den konto.

Elbilen en helt ny køreoplevelse
Boschs elektronisk styrede bremsebooster giver som megen af Boschs teknologi såvel økonomiske og miljømæssige som sikkerhedsmæssige fordele. Bremseboosteren øger elbilers rækkevidde med op til 20 pct. og forkorter samtidig bremselængden ved hastigheder på op til 30 kilometer i timen med op til 1,5 meter. Kombineres den med ESP® kan en tredjedel af de frontale sammenstød med fodgængere forhindres på den måde.
I den helt elektrisk drevne bil kører du i stilhed og har mulighed for hurtig acceleration, og det sætter helt nye standarder for køreoplevelsen – bl.a. Porsches Panamera med Boschs plug-in hybrid-teknologi, som var udstillet på dette års IAA.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2012 havde koncernen ca. 306.000 ansatte og en omsætning på 52,5 milliarder euro. Siden starten af 2013 er der indført en ny struktur med fire virksomhedsområder Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2012 brugte Bosch ca. 4,8 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.800 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at øge livskvaliteten med produkter og serviceydelser med løsninger, der er innovative, nyttige og attraktive og dermed tilbyde teknik over hele verden, der er Invented for life .

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH’s virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
Mere information på www.bosch-press.com

Læs mere her

Bilens sikkerhedssystem bliver fuldautomatisk

Bosch ser det som sit mål at skabe fuldautomatiske sikkerhedssystemer, der minimerer risikoen for ulykker og gør det meget nemmere at køre bil. Her er koncernens fremtids-scenarier.

Antallet af biler på landevejene er i kraftig vækst, og med den tættere trafik vokser også risikoen for ulykker. Den udvikling imødegår tyske Bosch med stadig mere avancerede og automatiserede systemer.

Sikkerhedssystemer gør det sikrere, mindre stressende og mere miljøvenligt at køre bil. Bosch udvikler nye systemer, men forbinder også eksisterende funktioner og skaber derigennem nye muligheder for bl.a. intelligent kørsel, som gør det mindre anstrengende at køre bil. Der er desuden store perspektiver på området for kommunikation mellem flere køretøjer alt sammen skridt i retning af fuldautomatisk og ulykkesfri kørsel, forklarer Gerhard Steiger fra Bosch.

70 pct. færre ulykker med automatisk nødbremse
Analyser af trafikulykker viser, at automatiske nødbremsesystemer kan reducere antallet og omfanget af ulykker signifikant. En gennemgang af de tyske ulykkesstatistikker viser, at det nødbremsesystem, som blev lanceret i 2010, potentielt kan reducere antallet af kollisioner fra bagvedkørende biler med personskader til følge med op til 70 pct. Når radarsensoren suppleres af en videosensor, kan systemet ikke kun identificere vejafmærkninger og skilte, men også advare føreren, hvis bilen er på vej ud af sin vognbane, og bringe bilen tilbage i den rigtige position. Den gør endvidere bilen i stand til at registrere fodgængere og genkende deres bevægelsesretning.

Nemmere, mere sikkert og billigere
I udviklingen af nye sikkerhedssystemer søger Bosch både at give bilisterne mærkbare fordele og at gøre de eksisterende løsninger billigere. Bosch forventer eksempelvis snart at udvide sin radarsensor-portefølje med en mid-range-sensor, som er væsentligt billigere end de langtrækkende modeller. Sensoren giver mulighed for at aktivere cruise control ved hastigheder op til 150 kilometer i timen, og den overvåger blinde vinkler og advarer føreren, når bilens bagende nærmer sig et objekt eksempelvis når der bakkes på en parkeringsplads. Med det nye, fuldautomatiske sensorsystem kan man parkere bilen på selv ganske små områder uden at være nervøs for at skramme sin egen eller andre biler.

Nye sensorfunktioner på vej
I 2014 planlægger Bosch at lancere en ny stereo-video-sensor, som bl.a. kan gengive hurtige og nøjagtige 3D-optagelser. Det avancerede system kan også måle afstande til forankørende biler og advare føreren, når afstanden når under et sikkerhedsmæssigt forsvarligt minimum. Systemet vil samtidig forbedre sikkerheden for fodgængere og gøre det lettere at lave rettidige undvigelsesmanøvrer.

Fremtidens GPS øger sikkerhed
Forbedrede navigationsdata vil i fremtiden gøre det muligt at advare føreren om at sænke farten, inden der køres ind i en skarp kurve, og kan også hjælpe bilisten med at spare på brændstofforbruget. En GPS-funktion kan give oplysninger om den aktuelle trafiksituation og hastighedsbegrænsninger og vælge den mest hensigtsmæssige rute på baggrund af bilens egenskaber og vejens topologi og derved reducere både køretid og brændstofforbrug. Systemet er allerede i brug i erhvervskøretøjer under navnet Eco.Logic. Perspektiverne er enorme for fremtidens hjælpesystemer, som vil kunne analysere stadigt mere komplekse trafiksituationer og handle enten selvstændigt eller med støtte fra føreren af bilen fx ved at advare om tværgående trafik, give oplysninger om tåge eller is på kørebanen etc.

Få mere information, billeder og video ved at gå til nedenstående side:
http://www.bosch-presse.de/presseforum/details.htm locale=en&txtID=5954

Læs mere her

Danskerne vil gerne køre miljøvenligt

4.000 danskere har testet deres egne biler op mod nye, miljøvenlige modeller. Den 29. marts introducerede SEAT et website, hvor danske bilejere kunne teste deres bil op mod diverse modeller. Her knap tre uger efter launch er testen allerede gennemført af over 4.000 brugere

Testen er del af kampagnen Næsten Uskyldig, hvor formålet bl.a. er at give danske forbrugere svar på de spørgsmål, der ofte stilles, når det handler om at finde den bil, som kører længst på literen. Den store tilslutning på blot tre uger viser, ifølge SEAT direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen, at rigtig mange danskere har brug for hjælp til at navigere i junglen af miljøargumenter.

– Det er fantastisk, at så mange danskere allerede har testet deres biler. Det viser, at interessen for at køre mere miljøvenligt er stor, og at rigtig mange forbrugere har brug for et hurtigt overblik over mere miljøvenlige alternativer til deres nuværende køretøj, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Hvis alle 4.000 testbrugere skiftede deres bil ud efter testen, ville der i alt blive sparet:

4.697.624 liter brændstof, 10.720.290 kg CO2 og 50.226.716 kr.

SEAT har en hel serie af biler med den miljøvenlige Ecomotive teknologi, og med de mere end 4000 tests fra hjemmesiden overvejer Jesper Stoltenberg-Mathiesen allerede nu, hvad det næste træk skal være for at udfordre bilister i ældre biler. Jesper Stoltenberg-Mathiesen blander sig i den alle stedsværende debat omkring at køre grønt, fordi han mener, at begrebet kan forstås på mere end en måde.

– Jeg er godt klar over, at der kan være enkelte andre biler, som kan matche, og måske endda slå, vores Ecomotive modeller i kapløbet om at komme længst på literen. Men budskabet er lige så meget, at du både kan køre rigtigt langt på literen og samtidig bevare køreglæden, og det er ligeså vigtigt for den moderne bilkøber, siger SEAT-direktøren.

Tag testen på http://www.ecomotive.dk/

Læs mere her