Tagged: motorvej

Smartphonen g

300.000 familier kører i disse dage sydpå for at få sol og sommer. Det viser en statistik fra FDM. Samtidig fortæller en undersøgelse foretaget for Codan Forsikring, at mere end halvdelen af danskerne har oplevet en farlig situation i trafikken, fordi en bilist var mere optaget af sin telefon end af trafikken. Øget brug af smartphones i bilen er med til at øge risikoen for uheld.

Når familien er på plads i bilen og på vej mod årets ferie, er der mange ting, der kan forstyrre chaufførens koncentration. Vi kender alle til diskussioner på bagsædet eller forsøget på at nå chokoladen i handskerummet. Men efterhånden som flere dropper den selvstændige GPS og bruger deres smartphone som navigationsudstyr i stedet, øges risikoen yderligere for, at smartphonen flytter chaufførens koncentration væk fra vejen. En undersøgelse foretaget af YouGov for Codan viser, at 27 % af danskerne har brugt deres smartphone til navigation under kørsel – og det er især mændene, der bruger denne funktion (mænd 35 % og kvinder 20 %).

Denne form for multitasking øger risikoen for ulykker på vejene. Codans undersøgelse viser nemlig, at 55 % af danskerne har oplevet en farlig situation i trafikken, fordi en bilist var uopmærksom og talte i telefon eller på anden måde anvendte sin smartphone. Og udviklingen synes kun at gå én vej. Op mod en tredjedel af alle bilulykker skyldes uopmærksomme bilister, og 69 % af danskerne mener, at bilister oftere bruger deres smartphone under kørsel til andet end tale i dag sammenlignet med for bare fem år siden.

”De fleste glemmer, at bilkørsel kræver ens fulde opmærksomhed. I vores dagligdag er vi vant til at gøre mange ting på samme tid, og det er let at komme til at gøre det samme, når man sidder bag rattet,” forklarer Unn Wakefield, der er produktdirektør for privatforsikring hos Codan Danmark.

”Hvis man bare lige skal tjekke for eksempel Google Maps, så er det vigtige sekunder, hvor opmærksomheden ikke er på vejen. Kører du 110 km/t i timen i en almindelig bil, er bremselængden 61 m – og det kræver en hurtig reaktion at stoppe på så kort afstand, hvis bilen foran dig for eksempel bremser. Det bedste råd er derfor, at chaufføren overlader smartphonen til en medpassager, så chaufføren kan koncentrere sig fuldt ud om vejen.”

Tjek reglerne for sikkerhedsudstyr
Forberedelse inden bilferien er også vigtigt for at sikre den bedste og mest sikre tur sydpå. Og når det kommer til sikkerhedsudstyr i bilen, så er der typisk andre regler i Sydeuropa end i Danmark.

”Hvis du fx skal til Frankrig eller Italien, så skal du have en selvlysende vest på, hvis du forlader bilen på motorvejen. Og i Bulgarien skal du også have forbindingskasse og brandslukker i bilen.

Derfor kan det være en god ide at tjekke reglerne, inden familien sætter sig godt til rette i sæderne og damper af sted. Reglerne kan findes på EU-Kommissionens nye applikation til smartphones, Going Abroad, som gør det lettere at gennemskue de 28 medlemslandes forskellige trafikregler.

Men husk at gøre det inden, du sætter dig i førersædet,” siger Unn Wakefield fra Codan.

Codans råd til en sikker bilferie
• Overlad navigering, styring af musik og så videre til en medpassager
• Hold mange pauser. Lad være med at køre mere end maksimalt to timer uden minimum 10
• Fastgør løs bagage, og anvend altid net eller gitter mellem bagage og bagsæde.
• Hav styr på den maksimalt tilladte vægt for bagage i din bil (husk, at passagerer – ikke
• Spænd selerne på bagsædet uanset, om der sidder nogen. I nødstilfælde vil selerne holde
• Husk at tjekke, at tagboksen er spændt korrekt, og at indholdet ikke overstiger
• Kør eventuelt om natten, hvor børnene kan sove, og hvor trafikken er lettere end i
• Efterlad ikke værdigenstande i bilen og slet ikke synligt fremme.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført for Codan af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-64 år i perioden 5.-11. december 2013.

Læs mere her

ferien

Der er mange ting at have styr på, når man skal på kør-selv-ferie i udlandet. Uanset om du skal på ferie med personbilen alene eller have campingvognen med, er der en række råd, der er gode at følge, før du ruller ud på den europæiske asfalt med familien

Der er altid mange spørgsmål, som kan være en god idé at få styr på, inden du kører på ferie i udlandet. Hvilke attester skal man huske Findes der specielle færdselsregler Koster det noget at benytte motorveje og broer Må man køre campingvogn uden trailerkørekort Her kommer et par gode råd til forberedelsen, der gør bilferien både nemmere og mere sikker.

Husk attester og mærkater
Sørg for at få styr på alle relevante papirer og mærkater, inden du indleder kør-selv-ferien. Ved både bil og campingvogn, skal du medbringe del nr. 1 af registreringsattesten. Det er ikke længere nødvendigt at medbringe det røde kort ved kørsel i udlandet. Det grønne kort er et bevis på, at dit motorkøretøj er ansvarsforsikret og skal derfor medbringes i lande uden for EU´s grænser. Husk også motorvejsmærkater.

– I mange europæiske lande er motorvejsmærkater påkrævet, og i enkelte lande skal du både have motorvejsmærkat til bil og campingvogn. Går ferien til Tyskland og Italien, skal du i visse byer også have et miljømærkat i forruden, da du ellers risikerer bøder, fortæller adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Skærpede regler for campingvogne
Skal campingvognen med til udlandet, er der kommet skærpede regler for folk, der ikke har trailerkørekort. Brud på reglerne giver bøder eller forbud mod fortsat kørsel. Såfremt man skal til udlandet med campingvogn eller trailer uden at have et B/E kørekort, må den samlede totalvægt af vogntoget maksimalt være 3500 kg. Den samlede totalvægt af vogntoget udregnes som bilens tilladte totalvægt plus anhængerens tilladte totalvægt.

Tjek dækkene
Det er vigtigt, at luftrykket i dækkene er korrekt, og at mønsterdybden tjekkes en ekstra gang inden ferien. Er bilen pakket, skal der også ekstra luft i dækkene. Tjek lufttrykket, når dækkene er kolde, og husk også reservehjulet. Forkert lufttryk og utilstrækkelig mønsterdybde kan være årsag til eksempelvis aquaplaning, og udgør dermed en stor risiko for både fører, øvrige passagerer og andre trafikanter.

– Det korrekte lufttryk kan ses i bilens manual, på mærkater i handskerummet eller i dørrammen. Mønsterdybden bør være mindst 3 millimeter, ellers afleder dækkene markant mindre vand ved kørsel i regnvejr, ligesom bremselængden bliver længere.
– Tjek også bilens dæk for buler eller nedslidninger på ydersiderne. Få gerne en ekspert fra et dækcenter eller hos et bilværksted til at vurdere eventuelle skader på dækkene, siger Georg Nielsen.

Også dækkene på campingvognen bør ses kritisk efter, før du drager af sted. Her har dækkets alder en afgørende faktor. Ifølge loven må dækkene maksimalt være seks år gamle på trailere, der har tilladelse til at køre op til 100 km/t. Alderen regnes fra produktionsdatoen.

– Dækkets alder kan aflæses af den DOT-kode, der er angivet på dækkets side. DOT-koden er et firecifret nummer, der angiver produktionsuge og produktionsår. Eksempelvis betyder DOT-koden 2113, at dækket er produceret i uge 21 i år 2013, fortæller Georg Nielsen.

Pak bilen korrekt
Ved kraftig opbremsning eller kollision kan løs bagage være farlig. Tunge genstande bør derfor spændes fast eller lægges i køretøjets lommer og rum. Placér den tungeste bagage i bunden så langt fremme i bagagerummet som muligt, og pas på ikke at overskride bilens lasteevne. Husk også, at en tungt lastet bil ændrer køreegenskaber og derfor får en længere bremselænge end normalt.

Sikkerhedsudstyr og færdselsregler
– I flere europæiske lande er der krav om sikkerhedsudstyr til bilen. Husk sikkerhedsvest til hele familien, advarselstrekant, donkraft, hjulnøgle, førstehjælpskasse og ildslukker. Herudover er det en god idé at undersøge, om der er nogle særlige færdselsregler i de lande, man skal besøge, fortæller Georg Nielsen.

Tips til bilferien
• Husk registreringspapirer og eventuelt grønne/røde forsikringsbeviser
• Husk motorvejsmærkater og miljømærkater i lande, hvor det kræves
• DK-skilt eller DK-nummerplade
• Tjek dine dæk for alder, buler, skader, lufttryk og mønsterdybde
• Tjek bremsevæske, motorolie og -filter
• Tjek kølesystem og kølevæske
• Husk førstehjælpskasse, sikkerhedsveste, advarselstrekant og ildslukker
• Husk to sæt nøgler, såfremt det ene sæt forsvinder

Læs mere her

Gode Falck-r

Tusinder af danskere får hvert år brug for Falcks hjælp under bilferien i udlandet, og det tal kan stige. En række enkle råd kan gøre turen mere sikker og sjov.

Er den gule sikkerhedsvest et lovkrav Hvor koster det noget at benytte motorveje, broer og tunneler Hvordan sørger vi for, at børnene har det bedst under rejsen

Masser af spørgsmål trænger sig på for de tusindvis af danskere, der hvert år kører på ferie i bil.

”God planlægning kan gøre bilferien meget nemmere, og det er faktisk ikke så mange ting, man skal huske, for at bilturen bliver både sikker og sjov for børn og voksne”, siger redningschef i Falck, Heino Svenningsen.

Han og Falck har her samlet en række gode råd til ferierende bilister:

Gode råd før rejsen:

Vær frisk og udhvilet, inden du kører.

Undgå så vidt mulig at vende om på nat og dag ved at udsætte eller droppe nattesøvnen. Trætte bilister kan være livsfarlige for dem selv og for andre.

Tag bestik af vejrforholdene.

Pas på pillerne – en del medicin indeholder stoffer, der sløver.

Pak bilen fornuftigt. Sørg for at penge, pas og papirer altid er ved hånden, og at toiletsager og skiftetøj er til at nå, når man holder pauser.

Hvis bagagen fylder meget, kan man med fordel pakke en del af tøjet i plastikposer, som let kan stuves ned mellem kufferter og placeres i bagagerummets hjørner.

Placer den tungeste bagage så langt inde i bagagerummet som muligt. Så undgår du, at bilens styreegenskaber påvirkes alt for meget. Bagagen bør også være sikret på en sådan måde, at den bliver i bagagerummet selv ved hårde opbremsninger. Hvis du har en tagboks skal du kun lægge de lette ting herop.

Planlæg ruten nøjagtigt, så du ved, hvor der med fordel kan holdes pauser.

Husk at justere dæktrykket, inden du kører på ferie – og igen når du kommer hjem.

Gode råd under rejsen:

Afsæt godt med køretid til rejsemålet. Hold pause mindst hver anden time.

Bare ti minutter på en rasteplads gør underværker. Luft bilen ud, mens du holder pause.

Drik meget væske – helst vand – og spis let. Maden fordøjes langsomt, når man sidder bag rattet.
Pas på ikke at overskride bilens lasteevne. Husk at en tungt lastet bil ændrer køreegenskaber og har en meget længere bremselængde end normalt.

Tænk på børnene:

Børn på bagsædet kan udvikle sig til en anstrengende affære for både børnene og forældrene, men lidt enkel planlægning og et par forholdsregler kan hjælpe meget.

Sørg for at børnene sidder godt og kan se ud af vinduet. Små børn skal sidde i godkendte barnestole.
Medbring puder til at støtte hovedet på et sovende barn
Hold hyppige pauser. Hellere mange korte pauser end få lange.
Pas på varmen. Sørg for at have solgardiner til at skærme mod solen. Især små børn skal hyppigt tilbydes noget at drikke. Vand er bedst.
Vær opmærksom på køresyge hos børnene. Giv aldrig børnene medicin mod køresyge uden at have talt med en læge først.
Husk køkkenrulle, toiletpapir, våde klude og at have skiftetøj inden for rækkevidde.
Musik og historier på bånd/CD er god underholdning for selv helt små børn.

Brug for hjælp i udlandet
Hvert eneste år får tusindvis af danskere brug for Falcks hjælp i udlandet. I 2013 hjalp Falck 4400 danskere i udlandet, en stigning fra 4300 året før. Og skulle uheldet være ude, så er det vigtigt at have det rette udstyr i bilen. Det er forskelligt, hvilket udstyr der er lovpligtigt i de enkelte lande, som du skal rejse igennem, så sørg for at tjekke det på forhånd. Det er dog altid en god idé at medbringe:

Advarselstrekant.
Forbindingskasse.
Ildslukker.
Lommelygte med friske batterier.
To sæt bilnøgler, som to forskellige personer opbevarer – og husk at det ene sæt ikke skal ligge i bilen
Hvis uheldet skulle være ude, er det en god idé at medbringe en liste over bilforhandlere og værksteder, hvis bilmærket ikke er så udbredt i det pågældende land.
En gul refleksvest, som er lovpligtig at have i bilen i mange lande i Europa
Husk, at hvis du har Falck Bil Plus- eller Falck Bil Super-abonnement er din bil dækket i hele Europa.

Læs mere her

Ford lancerer ny styringsteknologi

Adaptive Steering er en forbedring af de i forvejen fremragende køreegenskaber og giver nu på toppen en yderligere opgradering af styretøjet, der øger komfort og køreglæde både ved parallelparkering, men også ved kørsel på snoede landeveje.

Det nye intelligente styresystem, som er fuldt integreret i rattet, tilpasser til stadighed udvekslingen mellem førerens rat-håndtering og forhjulenes faktiske drejevinkel. Modsat et traditionelt styretøj, hvor udvekslingen er fast, vil Fords Adaptive Steering tilpasse udvekslingen efter bilens hastighed og de specifikke kørselsforhold. Det giver en meget mere dynamisk og direkte køreoplevelse.

Ved lave hastigheder – for eksempel i forbindelse med parkering eller ved kørsel i snævre passager – vil styringen af bilen opleves nemmere og meget mere smidig. Der skal simpelthen ikke drejes nær så meget på rattet. Ved landevejs- og motorvejskørsel vil føreren opleve en mere direkte- og præcis styring.

Adaptive Steering, som Ford har udviklet i samarbejde styrtøjs- og sikkerhedsvirksomheden Takata, vil blive introduceret i flere, udvalgte Ford-modeller henover de næste 12 måneder.

Læs mere her

Lej bilen til sommerferien i Flensborg

Skal der bruges ekstra plads til familien og bagage Eller er der tvivl, om ens egen bil kan klare turen sydpå i ferien Så kan man vælge at leje en bil til en rigtig god pris lige syd for grænsen. Man får ovenikøbet god sikkerhed og brændstoføkokonomi med en næsten ny bil.

Man kan sagtens leje feriebilen på et Hertz kontorer i Danmark, men kan også med fordel køre i egen bil til Flensborg i Tyskland og leje bilen til sommerferien her.

På denne måde får man fri km inkluderet i billejen, hvilket er en stor fordel, hvis man for eksempel skal køre til Sydeuropa.

Større biler med fri kilometer
Der er mange forskellige biler at vælge imellem – f.eks. Ford Mondeo stationcar og andre større biler, som er velegnede til ferieoppakningen og ikke mindst giver ekstra komfort.

Og når man betaler for bilen ved bestillingen, får man fri kilometer med i pakken, så man bare kan køre derudaf.

Gratis parkering af egen bil
Der er store parkeringspladser i forbindelse med og i umiddelbar nærhed af udlejningskontoret, hvor man gratis kan parkere egen bil, mens ferien nydes.

Tæt på grænsen
Kontoret ligger ca. 10 minuters kørsel fra grænsen og tæt ved motorvejstilkørslen.
Man kan derfor også nemt handle på vejen ud og hjem, for man kommer lige forbi alle de store grænsebutikker.

Kørsel i østlande og Italien
Hvis man skal på ferie i eller køre gennem østeuropæiske lande eller Italien, skal man give Hertz besked om dette, når bilen bestilles, så den helt rigtige bil kan blive fundet frem.

Dette skyldes, at det ikke er tilladt at køre biler som BMW, Mercedes, Audi og andre luksusbil ind i disse lande.

Vigtigt om kørsel i Danmark
Lovgivningen gør, at danskere ikke må køre f.eks. tyske lejebiler ind i eller gennem Danmark uden særlig transittilladelse. Denne kan fås ved henvendelse til Skat.

Man skal huske at læse alle lejebetingelser på hjemmesiden grundigt igennem, inden man bestiller bilen.

Læs mere her

Fiat Ducato kåret til Årets Varebil 2014

Den nye Fiat Ducato løb med titlen, da Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) kårede Årets Varebil 2014 på transportmessen Vestfyn Trækker. 8663 besøgende var med.

Vejrguderne tilsmilede årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014, der blev afholdt ved Fynske Motorvej i weekenden fra den 23. til 25. maj. Efter et regulært skybrud, kort før det lokale folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) åbnede udstillingen, holdt det tørvejr det meste af weekenden med en del sol og temperaturer omkring 20 grader. 8663 besøgte messen, hvilket er det højeste tal i udstillingens historie – et hestehoved foran den hidtidige rekord, 8491, fra 2010.

– Vi er meget tilfredse og glade for, at mange anser årets messe for den hidtil bedste, siger arrangøren, adm. direktør Per Mikkelsen fra VBG Group Sales A/S.

Efter åbningstalerne kårede Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) Fiat Ducato til Årets Varebil 2014. Med messearealet som udgangspunkt har juryen testet 12 varevognsnyheder, og ud over sejrherren var Citroën C4 Picasso, Mercedes Sprinter og to varianter af Ford Transit kåret til finalister.

– Ducatoen vandt, fordi prisen er lav sammenlignet med konkurrenterne, og fordi bilen byder på gedigen samlekvalitet og en god køreoplevelse, siger juryformand Carsten Teiner.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der blev afholdt fra 23. til 25. maj, kunne man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltog mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet var i år udvidet til 55.000 m2. www.vestfyntraekker.dk

Læs mere her

100 km/t fjerner farlige overhalinger med campingvogne

Ligesom i Tyskland skal campingvognsejere i Danmark også kunne køre 100 km/t på motorveje herhjemme, mener Dansk Camping Union, der nu bakkes op af Applus Bilsyn.

Danske campingvognsejere skal have mulighed for at komme hurtigere frem. Samtidig slipper øvrige trafikanter for campingvogne, der laver farlige og langsomme overhalinger.

Sådan lyder kort og godt gevinsterne ved Dansk Camping Unions forslag om at hæve hastighedsgrænsen for danske campingvogne, som i forvejen er godkendte til at køre 100 km/t på tyske motorveje.

Ingen slinger i kørslen
“Når en campingvogn er Tempo100-godkendt, mener vi også, at den roligt kan køre 100 km/t på danske motorveje og 80 på landevejene. Danske biler med campingvogne er blevet mere stabile de senere år, især på grund af nye slingrekoblinger, som holder ekstra godt fast rundt om kuglehovedet i tilfælde af slinger. Ved at øge hastigheden får vi en hurtigere og smidigere trafik,” siger DCU-informationschef Jørgen W. Fröhlich, der får socialdemokraternes trafikpolitiske ordfører, MF, Rasmus Prehn til at præsentere forslaget for justitsminister Karen Hækkerup (S).

Tæt kontrol
Hos Danmarks største bilsynsvirksomhed, Applus Bilsyn, der i dag har tilladelse til at 'Tempo100-godkende’ danske campingvogne på vegne af de tyske myndigheder, er der også opbakning til forslaget.

“Kontrolleres bilen og campingvognen grundigt, som det sker i forbindelse med en Tempo100-godkendelse, så vurderer vi, at det også er forsvarligt at køre lige så hurtigt som i Tyskland. Vi kontrollerer bl.a., om bilen har ABS-bremser, og om campingvognen er forsynet med bremser og støddæmpere, hvilket er med til at sikre en høj kontrol og styring af vognen. Herudover sætter vi bilens vægt i forhold til campingvognens for at sikre, at bilen kan styre en campingvogn,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Billedtekst
Langsomme campingvogne, der svinger ud for at overhale, er især til fare for bilister, som kommer bagfra med markant højere fart.

Skal du Tempo100-godkendes Det undersøges bl.a.
• Om påhængskøretøjet er forsynet med bremser og støddæmpere
• Alderen på køretøjets dæk. De må maximalt være 6 år gamle
• At dækkenes hastighedsmærkning er mindst L (120 km./t.)
• Om påhængskøretøjet er forsynet med en ISO-godkendt stabiliseringsanordning
• Om køretøjet er egnet til at køre 100 km/t

Læs mere her

Godt signal om sikkerhed ved vejarbejde

Fra 15.4 gælder fordoblede bødetakster, når man overskrider hastighedsgrænser ved vejarbejde. Det er et godt og nødvendigt signal om, at hastighedsgrænserne ikke er frivillige, siger Traffics` direktør Christian Dam, der med medarbejdere fra Traffics A/S medvirker i flere indslag på DR d. 15.4. Traffics A/S opstiller bl.a. trafikværn og leverer løsninger til regulering af trafikken ved vejarbejder

Sikkerheden skal være optimal, når der udføres vejarbejde. Både på motorveje og andre veje er det vigtigt, at bilisterne overholder de hastighedsgrænser, der er fastlagt. Sammenhængen mellem høj hastighed, reaktionstid og ulykker er veldokumenteret. Folketinget har derfor besluttet, at bødetakster for hastighedsoverskridelser ved vejarbejde fordobles.
”Det er selvfølgelig helt afgørende for os, at vores medarbejdere og de entreprenører, der udfører deres opgaver på vejene, beskyttet af vores materiel, har den optimale sikkerhed. Vi leverer trafikværn og afspærringsmateriel, der giver den bedste beskyttelse, men hastigheden har selvfølgelig altafgørende betydning for sikkerheden. Derfor skal de fastsatte hastighedsgrænser respekteres,” siger direktør Christian Dam, Traffics A/S, der hilser de nye bøderegler velkommen.
Traffics A/S oplever særligt, at hastigheden ved vejarbejder overskrides om natten, hvor der er mindst trafik. Men det er også det tidspunkt, hvor materiel opsættes og nedtages og hvor der er aktivitet og personale på vejene.

Sikkerhed for alle
FDM m.fl. har i debatten bl.a. fremhævet, at mange bilister mister respekten for de opsatte afspærringer, når der ikke er aktivitet eller synligt personale. Men dette er ifølge Christian Dam ikke afgørende for om hastigheden kan hæves.
”Vi ændrer vejbaneforløb og indsnævrer kørebanen i forbindelse med vejarbejder på motorveje, så hastighedsgrænserne må tilpasses de midlertidige forhold, når der er vejarbejde. Det har selvfølgelig utrolig stor betydning for bilisternes egen sikkerhed, at de hastighedsbegrænsninger, som vejmyndigheden fastlægger, overholdes. Vi er jo alle bilister og dette er ikke et spørgsmål om trafikanter mod vejarbejdere, men om sikkerhed for alle parter,” siger Christian Dam.

Traffics A/S oplevede d. 10. april, hvor vigtig sikkerheden er og hvor meget hastigheden betyder, da en afspærringsvogn blev påkørt af en lastbil med 70 km i timen. Der var heldigvis ingen personskade. Billederne fra uheldet finde her i presserummet.

Direktør Christian Dam og medarbejder fra Traffics A/S, medvirker d. 15.4 i en række indslag på DR om trafiksikkerhed i forbindelse med vejarbejder.

Læs mere her

BCA udvider og opkøber konkurrent

BCA overtager konkurrenten FleetSelect, der årligt sælger 12.000 biler i online auktioner i Holland. Med dette opkøb udgør BCA Hollands årlige volumen 50.000 auktionsbiler.

Samtidig udvider BCA Holland med et ny opført auktionscenter i Barneveld på 66.000 m2 der er udstyret med moderne faciliteter, herunder egen testbane, klargøring, inspektion og foto faciliteter. Logistikmæssigt får det nye center en optimal beliggenhed med tilkørsel via motorvej A1 og A30, der gør det nemt at nå de omkringliggende eksportmarkeder.

Med opkøbet og det nye auktionscenter forstærker BCA sin markedsledende position i Holland med en fordobling af den tidligere kapacitet.

BCA Europas CEO, Jon Olsen: ’Denne udvidelse betyder, at BCA kan tilbyde aktørerne i den hollandske bilbranche et skalérbart vugge til grav koncept for remarketing af alle typer biler’.

Også BCA Danmark flytter senere på året til et nyt skræddersyet auktionscenter, dette på 70.000 m2 ud til motorvejen ved afkørsel 59 i Vejle Nord, med mulighed for yderligere udvidelser.

Udgivet af:

British Car Auctions
Auction Centre, Blackbushe Airport
Blackwater, Camberley,
Surrey GU17 9LG

Læs mere her

Sikrere og billigere at skifte til sommerdæk nu

Vinterdæk kan være farlige, når det bliver varmt, og man undgår kostbar slitage ved at bytte dem ud i god tid.

Ifølge eksperterne er der mange gode grunde til at skifte til sommerdæk i god tid. Ikke alene kan man spare penge og brændstof, men det kan også være farligt at køre på vinterdæk om sommeren.

– Der er mange gode grunde til at skifte til sommerdæk, når vintervejret taber kampen til foråret ved indgangen til april. Ofte kan man gøre en bedre handel på det tidspunkt end senere på foråret, og samtidig er udvalget større, så det er lettere at finde de helt rigtige dæk til ens bil, behov og budget, siger Carsten Kure, der er marketing- og retailchef hos Euromaster.

Kortere bremselængde med sommerdæk

Eksperterne understreger, at man dog først og fremmest bør skifte rettidigt til sommerdæk af sikkerhedsmæssige grunde. Ifølge Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed har omfattende tyske dæktests dokumenteret, at det går kraftigt ud over sikkerheden, hvis man undlader at afmontere vinterdækkene.

– Når det bliver rigtig varmt, øges bremselængden betragteligt med vinterdæk i forhold til sommerdæk. Ved en lufttemperatur på 35 grader kan bremselængden med vinterdæk være op til 16 meter længere ved 100 km/t. Desuden viser de tyske tests, at vinterdæk er mindre stabile i kurver, når bilen er fuldt lastet. Det betyder mere vaklende kørsel i de lange motorvejskurver, forklarer han.

Eksperterne er også enige om, at der er dårlig økonomi i at køre på vinterdæk om sommeren. En dækfabrikant dokumenterede for nogle år siden, at vinterdæks levetid mindskes med cirka 10 pct., hvis man kører med dem i den varme årstid. Desuden oplyser Volker Nitz, at man sparer brændstof med sommerdæk, der er konstrueret til tør vej.

Læs mere her