Stigning i antallet af alvorlige motorcykelulykker

I løbet af fem år har der været 884 alvorlige motorcykelulykker med enten dræbte eller alvorligt tilskadekomne personer (regionale tal længere nede). Rådet for Sikker Trafik og Politiet opfordrer motorcyklister til at slække på gashåndtaget og bilisterne til at holde bedre øje med de tohjulede.På torsdag i denne uge åbner Bakken, og dermed er motorcykelsæsonen for alvor i gang. Det øger risikoen for ulykker på vejene. Set over de sidste år har der været en stigning i antallet af alvorlige motorcykelulykker på vejene.

En tidligere undersøgelse af 41 alvorlige motorcykelulykker, som Havarikommissionen har gennemført i 2009, viser, at der er for høj fart involveret i en stor del af ulykkerne. Desuden viser undersøgelsen, at mange bilister overser motorcyklisterne i trafikken.

Motorcyklernes høje fart øger risikoen for at de kører galt og at motorcyklisterne kommer alvorligt til skade. Men farten gør det også svært for bilisterne at vurdere, hvor hurtigt motorcyklisterne kommer, når en bilist f.eks. vil køre ud fra en sidevej eller svinge i et kryds.

– Motorcyklerne fylder ikke meget på vejen, og de kan meget nemt blive overset. Hvis de kører stærkt, så er det endnu sværere at vurdere, hvor hurtigt de kommer. Derfor er det vigtigt, at de overholder fartgrænserne og ifører sig pangfarvet motorcykeltøj. Samtidig skal bilisterne blive endnu bedre til at holde øje med motorcyklisterne, så de her voldsomme ulykker kan undgås, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Alene fra 2010 til og med 2014 har det været 884 alvorlige motorcykelulykker på vejene med enten dræbte eller alvorligt tilskadekomne mennesker.

Antal motorcykelulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne personer:
2010: 170
2011: 189
2012: 154
2013: 171
2014: 200

I alt: 884 alvorlige ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne personer (kilde: Vejdirektoratet).
Hver tredje tilskadekommen på motorcykel er kommet galt af sted i forbindelse med en eneulykke, hvor der ikke er involveret andre trafikanter. Også i de ulykker er for høj fart den primære årsag til at ulykkerne sker. Politiet opfordrer motorcyklisterne til at være ekstra forsigtige.

– Når man ikke har kørt motorcykel i flere måneder, så er rutinen rusten. Derfor er det meget vigtigt at tage den med ro, når man sætter sig op på motorcyklen. Ulykkerne går oftest ud over motorcyklisterne, der er de mest udsatte, når det går galt, siger Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

De typiske motorcykelulykker:
1. Motorcyklist kører ind i et sving med for høj fart og mister herredømmet.
2. Bilist, der skal svinge til venstre, overser en modkørende motorcyklist.
3. Bilist, der kører ud fra sidevej, overser motorcyklist. Ofte kører motorcyklisten med for høj fart.
4. Motorcyklist er ved at overhale og opdager for sent, at bilen foran er ved at svinge til venstre.

Dræbte og alvorligt tilskadekomne på motorcykel pr. politikreds i perioden 2005 – 2014:
Bornholm: 22.
Fyn: 211.
Københavns Vestegn: 96.
København: 155.
Midt- og Vestjylland: 268.
Midt- og Vestsjælland: 168.
Nordjylland: 237.
Nordsjælland: 166.
Syd- og Sønderjylland: 241.
Sydsjælland: 168.
Sydøstjylland: 231.
Østjylland: 220.

I alt: 2183 alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer i motorcykelulykker (kilde: Vejdirektoratet).

Gode råd til motorcyklisterne:
– Hold igen med gashåndtaget. Høj fart øger risikoen for alvorlige ulykker.
– Vær synlig. Pangfarvet hjelm og tøj gør det lettere for bilisterne at se dig.
– Få genopfrisket dine køreegenskaber. Efter en lang vinter er rutinen rusten.
– Brug sikkerhedsudstyr som f.eks. hjelm og køredragt med god rygbeskyttelse.

Gode råd til bilisterne:
– Vær forberedt og holde ekstra øje. Man kan nemt overse en motorcyklist i trafikken.
– Brug god tid på at orientere dig. Brug spejlene og hold øje med motorcykler, der er langt væk. De kan komme kørende hurtigere, end du tror.
– Se dig ekstra for, når du krydser en vej.

Læs mere her

Politiet stopper uopmærksomme bilister

I denne uge vil landets politikredse stoppe uopmærksomme bilister. Det sker som opbakning til de 69 kommuner (se oversigt nederst i pressemeddelelsen), der er med i en landsdækkende kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.Gang på gang er der sket ulykker på vejene, som kunne have været undgået, hvis hænderne var blevet på rattet og øjnene på trafikken. Alt for mange bilister bruger af og til deres koncentration på mobilen, radioen, GPS´en eller med at spise i stedet for at holde øje med, hvor de kører. Det betyder, at der er uopmærksomhed involveret i hver tredie trafikulykke.

Derfor gennemfører Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 69 af landets kommuner i de her uger kampagnen ”Kør bil, når du kører bil”. Nu bakker politikredsene op og gennemfører i løbet af ugen kontrol af uopmærksomme bilister på vejene.

– Det betyder meget for trafiksikkerheden, at Politiet gennemfører de her kontroller. Hvis vi kan få flere til at koncentrere sig om at holde øjnene på vejen og trafikken, så vil meget være vundet. Når man er uopmærksom i blot få sekunder, så risikerer man at overse modkørende, cyklister eller fodgængere på vejen, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I sidste uge offentliggjorde Vejdirektoratet antallet af trafikdræbte og tilskadekomne fordelt på hver politikreds i 2014. Tallene taler deres eget dystre sprog, for bag hver tal gemmer sig en person og en familie, der er blevet hårdt ramt af en ulykke.

Politikreds: Dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2014:
Nordjylland: 23 dræbte og 455 tilskadekomne.
Østjylland: 18 dræbte og 287 tilskadekomne.
Midt- Vestjylland: 33 dræbte og 490 tilskadekomne.
Sydøstjylland: 22 dræbte og 244 tilskadekomne.
Syd- og Sønderjylland: 14 dræbte og 314 tilskadekomne.
Fyn: 13 dræbte og 264 tilskadekomne.
Sydsj. og Lolland-Falster: 9 dræbte og 209 tilskadekomne.
Midt- og Vestsjælland: 20 dræbte og 162 tilskadekomne.
Nordsjælland: 11 dræbte og 199 tilskadekomne.
Kbh. Vestegn: 6 dræbte og 139 tilskadekomne.
København: 9 dræbte og 399 tilskadekomne.
Bornholm: 4 dræbte og 33 tilskadekomne.
I alt: 182 dræbte og 3195 tilskadekomne.
Hver ulykke er én for meget
Gennem årene er trafikken blevet mere og mere sikker. Men én ulykke er én for meget, og derfor vil Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og Kommunerne i Danmark med den aktuelle kampagne mod uopmærksomhed have endnu flere til at være opmærksomme, når de færdes på vejene.

En ny undersøgelse blandt 4302 bilister i hele landet, som er lavet i forbindelse med kampagnen ”Kør bil, når du kører bil”, viser, at der er noget at komme efter:

Gør du følgende meget ofte, ofte eller en gang i mellem, når du kører bil (flere svarmuligheder):
– Drikker og spiser: 62%
– Betjener GPS: 31%
– Finder ting frem/roder efter ting: 27%
– Læser sms/mails/på nettet på mobil: 22%
– Benytter håndholdt mobil: 18%
– Skriver på håndholdt mobil: 14%
(kilde: Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, Promonitor 2015).

Fakta:
I 2014 mistede 182 mennesker livet i trafikken og 1798 kom alvorligt til skade.
Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje trafikulykke.
Hvis du kører 80 km/t. og kigger på din mobil eller andet i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have set, hvad der sker på vejen.

Læs mere her

Ansatte på hospitaler cykler med strømmen

Medarbejdere fra Region Hovedstadens hospitaler tester elcykler i stor stil

De summer lystigt på cykelstierne, mens de både gavner miljøet og giver god motion.

80 elcykler fra hospitalerne
Den 1. april ruller 80 elcykler ud fra alle hospitaler i Region Hovedstaden med hospitalsansatte i sadlerne, som har valgt at skifte deres bil ud med strøm og pedalkraft.
Region Hovedstaden deltager nemlig sammen med 8 kommuner i kampagnen ”Test en elcykel” for at udbrede brugen af elcykler.

Skal have over 5 km til arbejde
Hospitalerne låner i de næste godt to år cykler med elektriske hjælpemotorer ud til ansatte, der normalt er bilister og har over 5 km til arbejde.

Det ædle formål er, at udbrede kendskabet til elcykler, øge medarbejdernes sundhed og trivsel, nedbringe trængslen, CO2-udledningen og luftforureningen knyttet til deres transport. Elcyklen forlænger medarbejdernes rækkevidde på cykel og vil ofte være langt hurtigere end med bil, bus eller tog.

Grøn medarbejdertransport
Interessen for at skifte den indelukkede luft i bilens kabine ud med vind i håret og frisk luft i lungerne har da også været stor. 530 hospitalsansatte i Region Hovedstaden har indtil videre ansøgt om at være med.

Formanden for regionens miljø- og trafikudvalg, Jens Mandrup (SF), er begejstret for ”Test en elcykel”.

Vil gerne være et forbillede
– Region Hovedstaden ønsker, som en af de største arbejdspladser i Danmark, at blive et forbillede for grøn transport for vores medarbejdere. Her er elcyklen en genial opfindelse, som forhåbentlig kan lokke nogle af de inkarnerede bilister til at slippe rattet og gribe styret på et transportmiddel, som både er godt for deres sundhed og for miljøet, siger Jens Mandrup.

Han deltager selv den 1. april på elcykel i en speciel cykelkravlegård på Gentofte Hospital for at ønske god vind på cykelstierne til testkørerne.

Flere hospitaler laver forskellige former for festlig kick-off, den dag de ansatte ruller ud på deres nye elcykel.

Fakta:
Gate 21, som er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for at accelerere den grønne omstilling, er projektejer for ”Test en elcykel”, som er det største, samlede danske fremstød for elcykler.

Følgende hospitaler i Region Hovedstaden deltager: Bornholm, Herlev, Rigshospitalet, Bispebjerg/Frederiksberg, Glostrup, Gentofte, Amager/ Hvidovre og Nordsjællands Hospital.
Derudover deltager kommunerne Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Gentofte, Odense og Roskilde.

250 elcykler, heraf 80 på hospitalerne, skal hver udlånes 7 gange i tre måneder ad gangen i perioden 1. april 2014 til 1. juni 2016.
Hvis testpersonerne cykler min. 3 ud af 5 arbejdsdage om ugen, vil de samlet set udlede 300 tons CO2 mindre i selve testperioden.

Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperioden vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Det vil medføre en årlig reduktion i CO2-udledningen på 410 tons.
Region Hovedstadens bidrag til projektet er på næsten to millioner kroner.

Læs mere her

Continental dæk bliver immune over for mårbid

Mårbid punkterer et stigende antal dæk. Continental har taget kampen op og præsenterer nu dæk med AntiBid-teknologi

Undersøgelser fra Continental har vist, at antallet af punkteringer forårsaget af mårbid, er steget voldsomt de seneste måneder. Flere og flere billister rundt omkring i verden møder det triste syn af mindst ét sønderbidt dæk, når de starter deres biler om morgenen.

Hele Danmark hårdt plaget
I Danmark er flere bilister også udsat for punkterede dæk forårsaget af mårbid. De små dyr er tilsyneladende aggressive i beboelsesområder, når de store skove i Danmark, herunder i Dyrehaven på Fyn, Gribskov i Nordsjælland, Rold Skov i Himmerland samt Haderslev Skov i Sønderjylland.

På internationalt plan er der modtaget måralarmer fra Rusland, Australien og de Kanariske øer, og det er ikke mindst de globale tilbagemeldinger, der nu har fået Continental til at sætte deres udviklingsingeniører i gang med AntiBid-projektet.

Fra tændkabler til dæk
Eksperter mener, årsagen til problemet skyldes det stigende antal biler, der er udstyret med elektroniske afskrækkelsessystemer samt anden beskyttelse mod mårbid i bl.a. tændkablerne. Ifølge eksperterne er mårernes opmærksomhed derfor skiftet fra gummibelægning på elektroniske kabler og slanger til gummibelægningen på dæk.

– Tidligere var der ikke nogen måde at beskytte sig mod mårer på, fortæller en af verdens mest erfarne dækingeniører, Dr. Ernst Pansa fra Continental.

– Når først karkassen er gnavet over, er dækket ikke til at redde. Metalelementerne i karkassen ruster, og inden for kort tid er dækket ødelagt, fastslår han.

Dæk med AntiBid teknologi
Continental er nu kommet på en løsning: Dr. Pansa og hans tyske ingeniørkolleger har forstærket dækkets sidevægge med damp-deponeret metal og indlejrede karbon-fibre.

– Ingen mår kan bide sig gennem denne beskyttelse – og fordi overfalden er ekstremt glat, skader det heller ikke deres små tænder, fortæller Dr. Pansa.

Som en ekstra gevinst er den damp-deponerede overflade næsten sort pga. karbon-fibrene, som gør den ekstra beskyttelse næsten usynlig på overfladen af dækket.

– Dæk med AntiBid-teknologi ligner praktisk talt de samme som ubeskyttede modeller. På trods af metalforstærkningen har vores AIBA dæktestcenter ikke fundet nogen stigning i bremselængde sammenlignet med Continentals andre dæk”, fastslår Dr. Pansa.

AntiBid-teknologien blev for nylig indfaset på Continentals produktionsanlæg i Hannover, og de første ABT-dækmodeller i størrelserne 195/65 R 15 og 235/45 R 17 kan nu købes hos forhandlere.

En patentansøgning på idéen er indsendt og forventes godkendt senest om et år, det vil sige omkring 1. april 2015.

Læs mere her

Henrik Simonsen – 20 års jubilæum hos Continental Dæk Danmark A/S

Det er ikke kun dæk, der er mellem Henrik og underlaget. Nogle gange er det et par slalomski…

Lørdag den 1. marts er det 20 år siden, Henrik Simonsen første gang trådte ind ad døren hos den tyske dæk- og bilteknologikoncern Continental, der dengang var startet op med eget datterselskab i Danmark.

Han havde på det tidspunkt en del erfaring med bilsalg og havde søgt en stilling, hvor han skulle prøve kræfter med salg af lastvognsdæk med Sjælland som område.

– Det var noget andet end de dæk, jeg kendte til fra min tid som sælger af personbiler, blandt andet hos Avis Biludlejning og i Bilsalonen, der var SAABs egen bilforretning på Vodroffsvej. Her blev jeg efter tiden på handelsskolen oprindeligt uddannet i 1986.

– I dag hedder uddannelsen jo biløkonom, men dengang var det nærmest en slags mesterlære i at være bilforhandler, siger nu 47-årige Henrik Simonsen, der sideløbende med sit job hos Continental Dæk Danmark A/S blandt andet er blevet merkonom i markedsføring, ligesom han har gennemført et hav af kurser i salg, produkttræning og IT.

Der sker noget nyt hver dag

Efter 1½ år med salg af lastvognsdæk fik Henrik Simonsen mulighed for at varetage kontakten til bilforhandlere, dækhandlere og leasingselskaber i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Bornholm med salg af person- og varevognsdæk. En stilling, han har varetaget siden og stortrives med.

– Tiden går hurtigt, men man mærker det ikke som to årtier, for der sker hele tiden noget nyt med teknologier og produkter. Markedet ændrer sig, forbrugerne stiller nye krav, forhandlerne forventer opdateret information, og regler for kørsel i ind og udland ændrer sig, så jeg befinder mig godt med fart på i hverdagen, fastslår jubilaren.

Henrik Simonsen fremhæver et par særlige indtryk fra årene, der er gået siden starten i 1994.

– På forbrugersiden er 80/20 reglen vendt om. Da jeg startede hos Continental, kørte hver 5. bilist på vinterdæk, og i dag er det omvendt. Kun Polen og Danmark har ikke lovgivning, mens der er regler for brug af vinterdæk enten efter føret eller årstiden i landene omkring os. Men selv uden lovgivning er forbrugerne blevet meget mere bevidste om valg af dæk end tidligere og dét er godt for både trafiksikkerheden og fremkommeligheden, fastslår Henrik Simonsen.

Tæt på kunderne

I forhold til forhandlerleddet, som han betjener til daglig, er der især én begivenhed, der skiller sig ud.

– I 2006 blev der afholdt VM i Tyskland, hvor Frankrig vandt. Continental har tradition for at sponsere foldbolden, og i anledning af dette VM havde vi godt 300 danske kunder med til Tyskland til en helt lille Continental VM-by. Det var en fantastisk oplevelse.

– Mens kunderne forhåbentlig slapper af, mens de får en række faglige informationer og nyheder undervejs, så er vi ansatte jo på arbejde. Derfor er det ikke en ferie for os, men det er alle tiders mulighed for at komme tæt på kunderne og få opbygget de relationer og dén tillid, der er så afgørende i hverdagen, fastslår Henrik Simonsen.

Om tiden i Continental siger Henrik Simonsen:

– På de 20 år er vi gået fra at være knap så kendte i markedet til at være et typisk førstevalg. Det har været en stor forandring i vores kundebetjening, ikke mindst fordi det forpligter over for både forhandlerleddet og bilisterne. Stort set hver anden kunde, der kommer ind i en forretning, efterspørger i dag Continental. Det har da været fantastisk spændende at have været med på dén rejse. Den fortsætter jeg gerne på!

Henrik Simonsen bor i Gevninge ved Roskilde sammen med sin kone og deres sammenbragte børn, to piger på henholdsvis 17 og 12 år. Fritiden går med badminton, tennis og skiløb. Lige nu kører han Audi A4, der naturligvis er monteret med testvinderdækket ContiWinterContact TS850. I hvert fald nogle uger endnu…

Læs mere her

Europas største dækkæde kommer til Allerød

Dækkæden Euromaster, der i forvejen findes 44 steder i Danmark, er nu repræsenteret endnu et sted i Nordsjælland. Allerød Dækcenter en afdeling i Nordsjællands Automekanik på Gydevang er nemlig blevet en del af familien.

Den største europæiske dækforhandler findes nu også i Allerød, hvor man får adgang til Euromaster-kædens produkter og løsninger hos Nordsjællands Automekanik på Gydevang. Værkstedet er netop blevet Euromaster Partner og indgår nu i kædens filialnetværk på lige fod med de øvrige 44 afdelinger i Danmark.

Vi glæder os til samarbejdet med Nordsjællands Automekanik, som i høj grad deler vores værdier samt krav til kvalitet og kundeservice, siger franchise manager Jesper Milo fra Euromaster Danmark A/S. Han fortæller, at det nye kædekoncept Euromaster Partner er kommet godt fra start, og at værkstedet i Allerød er det femte i rækken af selvstændige samarbejdspartnere. Det er altafgørende for os at finde de helt rigtige lokale partnere til at komplementere de kædeejede centre. Vi stiller krav om, at partnerne lever op til høje faglige og servicemæssige standarder, ligesom deres beliggenhed skal passe ind i vores øvrige netværk. Alle de kriterier opfylder Nordsjællands Automekanik til fulde, vurderer Jesper Milo.

Forventer vækst

Også hos Nordsjællands Automekanik har man store forventninger til partnerskabet med Euromaster. Vi får en stor, professionel organisation i ryggen, der har etablerede aftaler med landsdækkende storkunder som fx leasingselskaberne. Sammen med Euromasters stærke brand og omfattende markedsføring åbner det mulighed for øget kundetilgang, siger servicerådgiver Michael Lolk, der forventer stor vækst i de kommende år.

Han fremhæver Euromasters store udvalg af dæk og fælge i alle prisklasser herunder specielt mærkerne Michelin, Kléber og Tigar. Kombinationen af Euromasters stærke brand og produktprogram med vores erfaring, personlige service og topmoderne udstyr giver en rigtig stærk platform for fremtidig vækst.

Mere end dæk

Michael Lolk understreger, at værkstedet på Gydevang i lighed med de øvrige Euromaster-centre ikke kun arbejder med dæk. Vi tilbyder også sporing samt mekanisk arbejde og skadesarbejde på både person- og varevogne, herunder serviceeftersyn, olieskift samt udskiftning af bremser og udstødninger. Samtidig rummer vores lokaler også en A-Inspektion synshal, slutter han.

Fakta

Nordsjællands Automekanik på Gydevang 2-4 i Allerød er med sine 21 lifte og 2.400 m2 under tag blandt landets største autoværksteder. Der er investeret et millionbeløb i virksomheden, der slog dørene op i oktober 2012. Centret omfatter foruden det store autoværksted, der er tilsluttet Bosch Car Service, også Euromaster dækcenter, A-Inspektion synshal samt klargørings- og skadecentre. Forretningen ledes til daglig af servicerådgiverne Michael Lolk og Casper Nordsted. www.nordsjaellandsautomekanik.dk

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre fordelt på 40 kædeejede filialer og 5 lokale partnere. www.euromaster.dk

Billedtekster

Foto 1: Allerød Dækcenter en afdeling i Nordsjællands Automekanik på Gydevang indgår nu i Euromasters filialnetværk på lige fod med de øvrige 44 afdelinger i Danmark.

Foto 2: Euromasters brand og produktprogram giver os en stærk platform for vækst, siger Michael Lolk (tv.), der her ses med Jesper Milo fra Euromaster.

Foto 3: Det er altafgørende for os at finde de helt rigtige lokale partnere til at komplementere de kædeejede centre, lyder det fra Jesper Milo, franchise manager hos Euromaster Danmark.

Læs mere her

Kæmpeforskel på værkstedernes timepriser

Er du også bekymret ved timeprisen på værkstedsdøren Brug et par minutter ved computeren på en værkstedsportal som autobutler.dk og spar 39 pct.

Timepriserne på de danske autoværksteder varierer enormt. Men de højeste er ikke så høje som for et år siden. Det viser et timepristjek fra værkstedsportalen autobutler.dk blandt 825 værksteder i Danmark.

Mens der i Birkerød i Nordsjælland for et år siden var et autoriseret værksted, der ville have 1.043 kr. i timen, er topniveauet i området nu 956 kr., og det finder man i Kgs. Lyngby. Men gider du at køre til Fredensborg, for eksempel, kan du slippe med et timeprisniveau på 580 kr. i gennemsnit. Så de kan altså være 39 procent at spare ved at bevæge sig lidt rundt i nærområdet. Metoden er at starte på en værkstedsportal som autobutler.dk, hvor man kan sende sin opgave i udbud i et afgrænset område, for eksempel i en 25, 30 eller 40 kilometers radius. Det sparer mange timers rundringning.

Højere bundniveau
Bundniveauet har til gengæld hævet sig. For et år siden var bundrekorden utrolige 250 kr. i timen i Gram i Sønderjylland. Nu er bunden nået ved 343,50 kr. i Haderslev. Men det er bemærkelsesværdigt, at det ofte er i Syd- og Sønderjylland, de lave timepriser findes. Autoværkstederne der er ekstremt opmærksomme på at holde kunderne fra Tyskland. Tidligere analyser fra autobutler.dk viser da også, at tre syd- og sønderjyske værksteder var i stand til at banke tre nordtyske på prisen på et stort serviceeftersyn på en Skoda Octavia med over 20 procent endda.

– Man kan godt få et chok, når man ser skiltet med timeprisen på værkstedsdøren eller først opdager den på fakturaen. Især det autoriserede værksted kan se dyrt ud på papiret, men når liftene på værkstedet er tomme, sker der noget med priserne, forklarer medstifter og partner Peter Michael Oxholm Zigler fra værkstedsportalen autobutler.dk.
– Eller for at sige det på en anden måde: Værkføreren har jo andet at skrue på end timeprisen, når det gælder om at give bilejeren et godt tilbud. Måske finder han en reservedelsleverandør, der er klar til at give en ekstra god pris på en vigtig del, får svendene til at rubbe neglene lidt ekstra – eller også accepterer værkstedsejeren bare at tjene lidt mindre på opgaven for at holde gang i biksen, forklarer han.

Send opgaven i udbud
Men hvordan finder man ud af, hvem der er klar til at give den bedste pris på eftersynet, undervognsbehandlingen eller koblingsskiftet Man kan selvfølgelig ringe til alle værksteder i de områder, der har de laveste timepriser og så køre derhen. Men for det første kan det tage en hel dag i transport at køre fra den ene ende af landet til den anden, og for det andet aner man jo ikke, om værkstedet leverer en ordentlig kvalitet og følger FDMs reparationsaftale. Den kræver blandt andet, at kunden skal kontaktes, hvis der dukker uventede udgifter op, når bilen er indleveret til service eller reparation.

Når man bruger en værkstedsportal som autobutler.dk får man hurtigt tre skriftlige tilbud med antal timer, angivelse af reservedelenes kvalitet, garantiforhold og eventuel lånebil fra værksteder i dette område. Man kan så vælge efter prisen, værkstedets beliggenhed eller den bedømmelse, de tidligere kunder har givet værkstedet. Gennemsnittet er 4,5 ud af 5 mulige.
Erfaringerne viser, at man typisk sparer 20 til 40 procent på at bruge autobutler.dk.

Autobutler.dk opererer i øvrigt med Prismatch, så identiske, skriftlige tilbud fra ikke-autobutlerværksteder vil altid blive matchet.

Faktaboks

Postnummer Højeste timepriser
2800 Kgs. Lyngby: 956,00
2830 Virum: 945,00
2100 København Ø: 868,50
2770 Kastrup: 842,33
2600 Glostrup: 734,00
2400 København NV: 701,33
2500 Valby: 695,00
3200 Helsinge: 676,67
3460 Birkerød: 653,67
4030 Tune: 650,00
8960 Randers SØ: 644,25
8260 Viby J: 640,00
3300 Frederiksværk: 637,00
3600 Frederikssund: 635,75
8220 Brabrand: 622,00
4520 Svinninge: 622,00
2670 Greve: 622,00
3450 Allerød: 620,50
9670 Løgstør: 618,00
4760 Vordingborg: 618,00

Postnummer Laveste timepriser
6100 Haderslev: 343,50
8653 Them: 350,00
8620 Kjellerup: 350,00
4900 Nakskov: 350,00
7755 Bedsted: 362,00
9900 Frederikshavn: 375,00
9690 Fjerritslev: 375,00
9280 Storvorde: 375,00
8800 Viborg: 375,00
8520 Lystrup: 375,00
8200 Aarhus N: 375,00
6392 Bolderslev: 375,00
6200 Aabenraa: 375,00
5700 Svendborg: 375,00
4261 Dalmose: 375,00
2720 Vanløse: 375,00
3490 Kvistgård: 387,50
6818 Årre: 392,00
7650 Bøvlingbjerg: 395,00
6300 Gråsten: 395,00

Læs mere her

Normaltid øger risiko for påkørsel af dyrevildt

Natten mellem lørdag og søndag den sidste weekend i oktober skifter Danmark fra sommertid til normaltid. Det medfører øget risiko for påkørsel af vildt, advarer Falck og Dyrenes Beskyttelse.

Dyr kender ikke klokken, og overgangen fra sommertid til normaltid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt. Med skiftet flyttes dyrenes myldretid om eftermiddagen til en time tidligere, og det betyder, at den kolliderer med menneskers myldretid. Det øger risikoen for kollisioner mellem dyr og biler , siger Allan Bruun Rasmussen, der Falcks vildt- og dyrekonsulent.

Og netop nu er der ekstra mange dyr, der krydser vejene. For efteråret er det tidspunkt på året, hvor der er flest dyr.

Dyreungerne er blevet store og bevæger sig derfor selvstændigt omkring. Hvor dyrefamilierne i forår og sommer har travlt med at opfostre ungerne, må de i de kolde efterårsmåneder skifte opholdssted for at kunne holde sig i live og finde føde , siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Alt dette øger trafikken af dyr over vejene til fare for mennesker og dyr.

Der sker ulykker med både svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men også dødsulykker. Årligt mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr. Ikke af selve sammenstødet, men fordi de i panik forsøger at undvige og støder sammen med modkørende biler eller ind i et vejtræ , siger Allan Bruun Rasmussen, der vurderer, at mange solouheld kan skyldes, at bilisten har forsøgt at undvige et dyr.

Et sammenstød kan også have store konsekvenser for dyret, for hvis det ikke dør, vil det forsøge at stikke af. Og hvis dyret er blevet skadet, så kan det betyde en langsom og smertefuld død, forklarer Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Det er anslået, at mellem 20.000 og 25.000 rådyr og andre hjorte mister livet i trafikken hvert år og problemet er stigende, da den danske bestand af både vildt og biler vokser – og det er allerede nu et skræmmende højt tal , siger Allan Bruun Rasmussen, der for tiden afprøver to typer interaktive vildtadvarselssystemer i Grib Skov i Nordsjælland og Rold Skov i Nordjylland som led i at øge trafiksikkerheden.

Falck og Dyrenes Beskyttelse giver følgende råd til bilister, der kører gennem naturområder:

– Hold øje med advarselstavler om hjortevildt.
– Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed især i daggry og skumring, hvor langt de fleste vildt arter har øget aktivitet.
– Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
– Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen det kan lige så godt finde på at springe ud.
– Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Dyrenes Beskyttelse på 1812. Dyrenes Beskyttelse vil herefter sørge for, at vildtet bliver afhentet og eventuelt aflivet af Falck. Denne assistance er gratis for bilisten, da Dyrenes Beskyttelse og Falck i fællesskab finansierer dyreambulancen. Hvis det påkørte dyr er løbet væk, vil Falck og Dyrenes Beskyttelse foranledige, at det bliver opsporet af en schweisshundefører. På alle landets Falck-stationer kan bilister gratis få udleveret en særlig streamer, som kan benyttes til afmærkning af dyret. Streameren er udarbejdet af Falck i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen og Schweisshundeforeningen.

FORSLAG TIL BILLEDTEKST:
Overgangen til normaltid giver større risiko for påkørsler af dyrevildt. Bilen her endte i grøften efter et sammenstød med en kronhjort. Heldigvis slap føreren af bilen uden skader, men hvert år kommer bilister til skade efter sammenstød med dyrevildt.

For yderligere information kontakt:
Falcks vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen på 40 30 83 37 eller 98 39 60 98 Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07
Dyrenes Beskyttelse, presseansvarlig Ida Maria Just, 30 46 62 45 eller 40 84 15 12

Læs mere her

SKAT og Politiet Der køres ulovligt i dyre biler

SKAT og Nordsjællands Politi har Kristi Himmelfartsdag gennemført en målrettet aktion på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Der var fokus på biler ejet af virksomheder, som bruges privat af ejeren eller en medarbejder – og hvor skattereglerne er overtrådt. Aktionen forventes at give skattemæssige reguleringer på mellem 7 og 9 millioner kroner.

Derudover blev andre biler også kontrolleret, fx autocamper, biler på gule plader og biler med udenlandske plader i.f.t. beskatning, registreringsafgift m.v.

SKAT og Nordsjællands Politi kontrollerede Kristi Himmelfartsdag luksusbiler på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Aktionen var en fælles myndighedsaktion, hvor der var fokus på skatteregler, men også på overtrædelser af færdselsloven.

Aktionen var målrettet luksusbiler i millionklassen. Men også andre biler og køretøjer, hvor eksempelvis registreringsafgiften er fejlagtig, blev kontrolleret.

Dyre biler ejet af virksomheder, særligt luksusbiler, er interessante, fordi der skal ske beskatning, hvis bilen benyttes eller er til rådighed for ejeren eller for en medarbejder. SKAT har ved lignende aktioner landet over konstateret, at ikke alle med en bil stillet til rådighed bliver beskattet efter reglerne.

Ved gårsdagens aktion blev der eksempelvis standset en Porsche til ca. 2,3 mio. kr., hvor føreren kan se frem til en yderligere beskatning af ca. 500.000 kr. årligt.

Herudover blev der foretaget kontrol af biler på udenlandske plader. Der kan være en formodning for, at danskere har undladt at betale registreringsafgift ved at have udenlandske nummerplader på bilen.

Endelig var der også fokus på autocampere, som er ombygget/ændret i forhold til den oprindelige godkendelse, således at registreringsafgiften er forkert samt biler på gule plader, hvor bilen anvendes i uoverensstemmelse med bilens registrering.

Skatteminister Thor Möger Pedersen og Justitsminister Morten Bødskov udtaler: “Det er vigtigt, at SKAT i samarbejde med Politiet laver sådanne aktioner for at vise, at det ikke er acceptabelt, at man kører rundt i store dyre biler – finansieret over virksomhedsregnskabet”.

“Fællesaktioner mellem SKAT og Politiet viser det gode samarbejde, der er mellem de to myndigheder. Med fælles indsats, samarbejde og prioritering, er det tydeligt, at der er en stor opdagelsesrisiko, hvis man er lidt for kreativ med at blande eksempelvis virksomhedens bilpark sammen med privatsfæren.”.

“Regeringen har fokus på, at alle danskere skal bidrage med deres rimelige del til at finansiere velfærdssamfundet. Både folk med små og med gode indkomster skal betale deres del. Og vi vil ikke acceptere at velhavende mennesker benytter smuthuller til at slippe uden om at løfte deres rimelige del af ansvaret. Når det sker, skal vi slå ned på det, og det har vi gjort her med aktionen her. Vi er meget tilfreds med de resultater, der er opnået her i går – det er ikke gratis at snyde sig uden om, og det bliver tydeligt med en indsats som denne.

Yderligere henvendelser:
SKAT: SKATs pressefunktion, telefon 72 37 09 00
Justitsministeriet: Særlig rådgiver Peter Goll, telefon 22 14 66 44

Fakta om aktionen:

Erfaringer fra tidligere års aktioner målrettet mod dyre biler:

1 målrettet aktion på Strandvejen i 2010 gav 9 mio. kr. i skattemæssige reguleringer.

1 målrettet aktion på Strandvejen i 2011 gav 7 mio. kr. i skattemæssige reguleringer.

Aktionen i går:

Der blev standset 365 dyre firmabiler, hvoraf SKAT har talt med føreren på 159 biler.

SKAT vil foretage yderligere undersøgelser af beskatningsforholdene for 57 af disse dyre biler. Mange af førerne kan forvente en efterregning fra SKAT.

Aktionens samlede resultat forventes at ligge på niveau med de gennemførte aktioner for 2010 og 2011 på mellem 7 – 9 mio. kr.

Herudover blev der foretaget kontrol af 145 udenlandske, autocampere mv. Disse kontroller resulterede i 6 bødesager og 2 fik klippet pladerne.

Derudover var der følgende forhold af politi- og ordensmæssig karakter:

1 Spiritusbilist,
8 der ikke havde medbragt kørekort,
5 der kørte uden sele,
5 børn uden sele,
6 biler med fejl og mangler,
1 overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen.

Læs mere her

SKAT og Politiet ? Der køres ulovligt i dyre biler

SKAT og Nordsjællands Politi har Kristi Himmelfartsdag gennemført en målrettet aktion på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Der var fokus på biler ejet af virksomheder, som bruges privat af ejeren eller en medarbejder og hvor skattereglerne er overtrådt.

Derudover blev andre biler også kontrolleret, fx autocampere, biler på gule plader og biler med udenlandske plader i.f.t. beskatning, registreringsafgift m.v.
SKAT og Nordsjællands Politi kontrollerede Kristi Himmelfartsdag luksusbiler på Strandvejen ved Charlottenlund Fort. Aktionen var en fælles myndighedsaktion, hvor der var fokus på skatteregler, men også på overtrædelser af færdselsloven.

Aktionen var målrettet luksusbiler i millionklassen. Men også andre biler og køretøjer, hvor eksempelvis registreringsafgiften er fejlagtig, blev kontrolleret.

Dyre biler ejet af virksomheder, særligt luksusbiler, er interessante, fordi der skal ske beskatning, hvis bilen benyttes eller er til rådighed for ejeren eller for en medarbejder. SKAT har ved lignende aktioner landet over konstateret, at ikke alle med en bil stillet til rådighed bliver beskattet efter reglerne.

Ved dagens aktion blev der eksempelvis standset en Porsche til ca. 2,3 mio. kr., hvor føreren kan se frem til en yderligere beskatning af ca. 500.000 kr. årligt.

Herudover blev der foretaget kontrol af biler på udenlandske plader. Der kan være en formodning for, at danskere har undladt at betale registreringsafgift ved at have udenlandske nummerplader på bilen.

Endelig var der også fokus på autocampere, som er ombygget/ændret i forhold til den oprindelige godkendelse, således at registreringsafgiften er forkert samt biler på gule plader, hvor bilen anvendes i uoverensstemmelse med bilens registrering.

Skatteminister Thor Möger Pedersen og justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Det er vigtigt, at SKAT i samarbejde med Politiet laver sådanne aktioner for at vise, at det ikke er acceptabelt, at man kører rundt i store dyre biler – finansieret over virksomhedsregnskabet .

Fællesaktioner mellem SKAT og Politiet viser det gode samarbejde, der er mellem de to myndigheder. Med fælles indsats, samarbejde og prioritering, er det tydeligt, at der er en stor opdagelsesrisiko, hvis man er lidt for kreativ med at blande eksempelvis virksomhedens bilpark sammen med privatsfæren.

Regeringen har fokus på, at alle danskere skal bidrage med deres rimelige del til at finansiere velfærdssamfundet. Både folk med små og med gode indkomster skal betale deres del. Og vi vil ikke acceptere, at velhavende mennesker benytter smuthuller til at slippe uden om at løfte deres rimelige del af ansvaret. Når det sker, skal vi slå ned på det, og det har vi gjort her i dag med aktionen her. Og jeg er meget tilfreds med de resultater, der er opnået her i dag det er ikke gratis at snyde sig uden om, og det bliver tydeligt med en indsats som denne.
Fakta om aktionen

Erfaringer fra tidligere års aktioner målrettet mod dyre biler:
1 målrettet aktion på Strandvejen i 2010 gav 9 mio. kr. i skattemæssige reguleringer.
1 målrettet aktion på Strandvejen i 2011 gav 7 mio. kr. i skattemæssige reguleringer.

Aktionen i dag:
Der blev standset 365 dyre firmabiler, hvoraf SKAT har talt med føreren af 159 biler.

SKAT vil foretage yderligere undersøgelser af beskatningsforholdene for 57 af disse dyre biler. Mange af førerne kan forvente en efterregning fra SKAT.

Aktionens samlede resultat forventes at ligge på niveau med de gennemførte aktioner for 2010 og 2011 på mellem 7 9 mio. kr.

Herudover blev der foretaget kontrol af 145 udenlandske, autocampere mv. Disse kontroller resulterede i 6 bødesager, og 2 køretøjer fik klippet pladerne.

Derudover var der følgende forhold af politi- og ordensmæssig karakter:
1 spiritusbilist,
8 der ikke havde medbragt kørekort,
5 der kørte uden sele,
5 børn uden sele,
6 biler med fejl og mangler,
1 overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen.

Yderligere henvendelser:
SKATs pressefunktion, telefon 72 37 09 00
Justitsministeriet, særlig rådgiver Peter Goll, telefon 2214 6644

Læs mere her