Ubegrænset strøm og frihed til elbilisterne

BMW Danmark og CLEVER har indgået partnerskab og lancerer i dag et hidtil uset koncept, der samler alt det, elbilisten har brug for, til én samlet pris om måneden. CLEVER Unlimited er elbilernes streamingtjeneste med et ubegrænset forbrug via Skandinaviens største netværk af ladestandere og ladeboksen derhjemme.Produktet kender ingen grænser
Uanset hvor mange kilometer du kører, så har du en fast udgift til drivmidler. Sådan bliver realiteten for brugerne af CLEVER Unlimited, der giver elbilisterne den ultimative frihed og økonomiske tryghed. For en fast pris om måneden giver CLEVER Unlimited adgang til et ubegrænset strømforbrug på CLEVERs ladenetværk, der består af flere end 750 ladepunkter i både Danmark, Sverige og Tyskland samt ubegrænset strømforbrug fra ladeboksen derhjemme. CLEVER Unlimited følger med, når du køber en BMW elbil eller plug-in-hybrid bil.

”Elbilteknologien udvikler sig hurtigt, og vi ser mange nye elbiler med mange nye muligheder i de her år. Det kræver også nyudvikling af servicer til opladning. Det er det, vi introducerer nu. Ligesom man kender det fra streamingtjenester, så vil vi nu levere opladning til elbiler på samme måde. Én pris, fri strøm på alle platforme, derhjemme, på farten – og uanset, hvilken ladestander man benytter. Vi tror på, at man i løbet af de næste år i Europa for alvor vil opleve en acceleration i omstillingen af transportsektoren til el. Og det her er fremtiden. Vi mindsker kompleksiteten for bilister med Unlimited, der i første omgang lanceres i Danmark sammen med BMW”, fortæller CLEVERs adm. direktør Casper Kirketerp-Møller.

Gør det nemt, trygt og gennemsigtigt
Når man køber en ny elbil fra BMW, og har CLEVER Unlimited, er al kompleksiteten håndteret af CLEVER, og de nye elbilejere får et komplet overblik over, hvad det kommer til at koste. For 599 kroner om måneden sørger CLEVER for levering, opsætning og installation af ladeboks, og elbilisterne bliver udstyret med et ladekort, der giver grænseoverskridende adgang til CLEVERs ladenetværk med over 750 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland – fx købere af BMW i3 og BMW i3 REX. Købere af BMW plug-in-hybrid biler kan få Unlimited for 299 kroner om måneden.

Ønsker man kun at benytte CLEVERs ladenetværk – hvis man fx bor i lejlighed – betaler man bare 399 kroner om måneden for fri strøm på hele CLEVERs ladenetværk ved køb af en ny elbil fra BMW, og 199 kroner for en plug-in-hybrid bil.

”Med ubegrænset forbrug af strøm til elbilen til en fast pris hver måned giver vi elbilisterne en ny form for frihed. Unlimited er et helt nyt og attraktivt mind-set omkring mobilitet, hvor alt er inklusive til en fast pris. Der er ikke så meget at tænke over – man skal bare køre”, konstaterer Casper Kirketerp-Møller.

”Hos BMW oplever vi en stigende efterspørgsel efter plug-in-hybrid biler og elbiler. Opladning og økonomi er ofte et af de store spørgsmål fra kunderne. Nu kommer der et opladningsprodukt, som er helt enkelt og nemt at forstå. BMW vil i fremtiden lancere endnu flere plug-in-hybrid biler og elbiler, og vi glæder os meget til at kunne tilbyde vores kunder denne nye Unlimited-pakke” siger Jan Askholm, adm. direktør hos BMW Danmark.

————————————————————————————————————————-

Fakta om CLEVER Unlimited
Elbiler er billige i drift, og hvis de kører gennemsnitligt 40 kilometer om dagen (ca. 1.200 km om måneden), så er det økonomisk attraktivt at vælge en elbil eller plug-in-hybrid bil med Unlimited i forhold til en konventionel bil.

Den ubegrænsede strøm og frihed fås både med og uden ladeboks.

Fordele ved CLEVER Unlimited

Én pris – bare kør
En ladeboks sikrer, at hver dag starter på fyldte batterier
Fast pris giver overblik over alle udgifter
Billigere kilometer end benzin og diesel
Nemt at køre på strøm – samme pris ude og hjemme
ChargeNow ladekort og app gør det simpelt at lade på vejen
Om CLEVER
CLEVER gør det let at køre elbil og leverer ladeløsninger, der passer til alle behov, uanset om elbilen skal lades op derhjemme, på arbejdspladsen eller på farten. CLEVER står bag Danmarks hurtigste ladenetværk, der passer til alle elbiler. CLEVERs ladekort giver adgang til flere end 750 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland.

CLEVER i Danmark er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og har eksisteret siden 2009. CLEVER blev ligeledes etableret i Sverige i 2015.

CLEVERs app: clever.dk/clever-app/ viser vej til alle ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland. App’en fortæller også, om ladestanderne er ledige.

Om BMW Group
Med de tre mærker BMW, MINI og Rolls-Royce, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I regnskabsåret 2015 solgte BMW Group cirka 2.247.000 biler og 137.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2015 var 92,18 mia. euro og overskuddet før skat var 9,22 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2015 en global arbejdsstyrke på 122.244 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Læs mere her

Nyt automatisk presenningsystem fra Ecotop til transport og landbrug

Ecotop er klar med en ny generation af sin automatiske rullepresenning til påhængskøretøjer, der sparer tid og brændstof hos vogn- og landmænd. Produktet lanceres i både Danmark, Norge og SverigeHos Ecotop, der er en del af østjyske Spørring Karosserifabrik, er man klar til at lancere sit seneste produkt inden for automatiske presenningsystemer – nemlig Ecotop System 15.

Ecotop har siden år 2000 leveret automatiske hydrauliske presenningsystemer til transport og landbrug. Det særlige ved Ecotops EU-patenterede løsninger er, at presenningenerne strammes helt automatisk, efter hvor stort et læs man kører med. Dermed sparer man især tid og møjsommeligt slid. Samtidigt reduceres brændstofforbruget og CO2-udledningen mellem fem og 20 procent. Jakob Jensen, opfinder og udvikler af Ecotop, glæder sig over det seneste produkt i kataloget.

– Det nye produkt er simpelthen en gennemgribende ny version af det gamle system. En af de store fordele i forhold til tidligere er, at rullepresenningen kan monteres på et eksisterende påhængskøretøj, uden at man skal til at bygge det om. Dermed er systemet langt mere fleksibelt end før, hvor man var låst til bestemte påhængskøretøjer, fortæller Jakob Jensen.

I forhold til forgængeren har det nye system en byggehøjde, der er hele 12 centimeter lavere, hvilket giver kunderne en langt bedre frihøjde end før. Desuden kan Ecotop 15 også prale med blandt andet en ny knækarm, der forbedrer effektiviteten i forhold til forgængeren, samt et nyudviklet presenningsrør, som sikrer bedre tæthed.

Ecotop 15 præsenteres på Elmia og Vestfyn Trækker
Den nye generation af Ecotop kan opleves på sommerens største transportmesser.

Ecotop har valgt at præsentere produktnyheden System 15 for gamle og nye kunder på Vestfyn Trækker i Danmark og Elmia Lastbil i Sverige. På Vestfyn Trækker vil Ecotop være til stede på stand 78.

– Vi lancerer Ecotop System 15 i både Danmark, Norge og Sverige. Derfor vil vi i løbet af sommeren give interesserede fra alle tre lande et indblik i, hvad produktet kan. Dels på Vestfyn Trækker i maj, dels på Elmia Lastbil i slutningen af august. Markederne er meget ens i de tre lande, så behovet for vores produkter er lige så stort i Sverige og Norge som i Danmark, fastslår Jakob Jensen fra Ecotop.

Selvom de to messer primært henvender sig til transportbranchen, håber opfinderen også, at mange landmænd vil lægge vejen forbi for at se nærmere på Ecotops produkter.

– Vi oplever, at vognene i landbruget bliver større og større, så også her er behovet for automatiske presenningsystemer stadigt stigende, understreger han.

Ecotop, der hører hjemme hos Spørring Karrosserifabrik nord for Aarhus, har siden år 2000 produceret og udviklet automatiske hydrauliske rullepresenninger. Løsningerne er EU-patenterede og bidrager positivt til både driftsøkonomi, sikkerhed og miljø.

Læs mere her

Hyundai runder 1 million solgte biler i b-segmentet i Europa

Den nye generation Hyundai i20 har været en af det seneste års mest solgte biler – både herhjemme og i Europa. Salget er uden tvivl hjulpet godt på vej af flere designpriser samt førstepladser i test og læser-afstemninger. Succesen gør, at Hyundai nu på det europæiske marked runder 1 million solgte biler i det vigtige b-segment.Hyundai satser helhjertet på at være en af europæernes mest foretrukne bilmærker. De seneste års indsats ser ud til at bære frugt. Flere og flere bilister rundt om i Europa har fået et godt øje til Hyundai og de tigerspring, der bliver taget.

Der er derfor også stor tilfredshed at spore hos Hyundai, når det kan konstateres, at man efter startskuddet i b-segmentet i 2002 nu har passeret en million solgte biler i segmentet i Europa. Tilfredsheden er ikke mindre hos Hyundai Bil Import i Danmark.

”Efterspørgslen på den nye generation i20 er et godt bevis på, at vi producerer biler, der rammer folk dér, hvor de er. Ikke bare i kraft af kvalitet og garanti, men også i kraft af flot design. Ved introduktionen sidste år var den de første måneder en solid nr. 2 i b-segmentet herhjemme – og den har efterfølgende ligget lunt i svinget, mellem nr. 4 og nr. 8.”, siger pressechef for Hyundai Bil Import, Annegrethe Skovby og fortsætter:

”Når det er sagt, så er vi dog også overbevist om, at Hyundai i20, som reelt er den mest prisvindende bil i Europa det seneste år, har potentiale til mere endnu herhjemme i Danmark. Derfor ser vi frem til at introducere nye varianter, inklusive en helt ny T-GDI motor.”

Hyundai i20 sætter farten op med ny T-GDI motor

Fra starten af marts vil Hyundai i20 kunne fås med en nyudviklet 1.0 T-GDI motor med 100 hk. Den nye 3-cylindret T-GDI motor er et godt eksempel på, hvilke muligheder der ligger i downsizing. Den trækker pænt fra lave omdrejninger. Den byder på kraft og overskud og så er den samtidig brændstoføkonomisk og kører op til 23,3 km/l.

”T-GDI motoren er et godt valg til dem, som vil have en lidt mere sporty fornemmelse i deres Hyundai i20. Priserne på Hyundai i20, 1.0 T-GDI med 100 hk starter fra kr. 142.995.” forklarer Annegrethe Skovby.

Alle landets Hyundai-forhandlere fejrer rundingen af 1 million solgte biler i b-segmentet med Åbent Hus i weekenden, den 5.- 6. marts. Her vil man bl.a. kunne spare op til kr. 13.000 på den godt udstyret Hyundai i20 Trend Diesel. Man vil også kunne opleve Hyundai i20 med den nye 100 hk. T-GDI motor, og så er der også en særlig lav kampagnerente til lejligheden på bare 1,99% i variabel rente.

”Den lave rente betyder, at man i marts måned kan gøre en ekstra god handel. Hvis man vælger Hyundai i20 1.25 Trend med en udbetaling på kr. 30.775 og en løbetid på 96 måneder, så bliver den månedlige ydelse så lille som kr. 1.562,-”, slutter pressechef Annegrethe Skovby fra Hyundai Bil Import.
Den lave kampagnerente gælder ved køb af alle Hyundai-modeller, der sædvanen tro byder på Danmarks stærkeste garanti: 5 år uden kilometerbegrænsning.

Læs mere her

Fremtidens parkering

Bosch vender op og ned på markedet med revolutionerende ideer. Bosch gør det nemmere at lede efter en parkeringsplads og automatiserer parkeringsprocessen. Bosch’s omsætning inden for førerassistentsystemer stiger til over 1 milliard euro i 2016. Ca. 2.500 ingeniører arbejder på automatiseret kørsel og parkering hos Bosch.Stuttgart – Bosch åbner adgang til et helt nyt marked ved at tilbyde parkerings-teknik og serviceydelser. Derved følger leverandøren med fokus på teknik og serviceydelser en standardiseret fremgangsmåde: Bosch gør det nemmere at lede efter parkeringspladser og automatiserer gradvist parkeringsprocessen. Fremtidens mobilitet begynder i dag – med smart parkering, siger Dirk Hoheisel fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH om teknologiens betydning.

De potentielle kun-der for parkeringsløsninger fra Bosch omfatter ikke kun bilproducenter og dem, der forestår driften af parkeringskældre og lign., men også byer og kommuner over hele verden. Virksomheden har allerede opnået vigtige resultater inden for dette område – især med sine systemer for automatiseret parkering og kørsel. Dette fremskridt bidrager også til, at Bosch når en vigtig milepæl i år. I 2016 vil vores omsætning inden for førerassistentsystemer stige til over 1 milliard euro, siger Hoheisel. Ca. 2.500 ingeniører – ca. 500 mere end sidste år – arbejder på at videreudvikle førerassistentsystemerne og dermed på automatiseret kørsel og parkering.

Halvdelen af alle nye biler har et parkeringsassistentsystem
På vej mod fuldautomatisk parkering planlægger Bosch i de kommende år at lancere en række parkeringsassistentsystemer. Disse systemer hjælper bilisterne med at parkere uden uheld eller styre bilerne helt på plads ved et tryk på en knap. I Tyskland er parkeringsassistentsystemer de mest almindelige assistent-systemer i moderne biler. Ifølge en Bosch-undersøgelse på basis af registreringsstatistikken 2014 af de næsten tre millioner biler, der blev indregistreret det år, har halvdelen (52 %) af disse sådan et system. Billedet er næsten det samme i andre lande: I Belgien og Holland havde halvdelen af alle nye biler i 2014 (50 %) også et parkeringsassistentsystem. I England er tallet 19 %. Disse systemer er hovedsagelig baseret på ultralydssensorer, som Bosch har fremstillet siden 1993.

Bosch-serviceydelser fritager bilisterne fra at lede efter parkering
For Bosch begynder automatiseret parkering i bilen – og går meget længere end det. Ved at tilbyde intelligente serviceydelser påtager Bosch sig også den ofte besværlige opgave at lede efter ledige parkeringspladser og sparer derved tid og gør det mindre stressende for bilisterne, siger Hoheisel. I Tyskland tager det i gennemsnit 10 minutter at finde en parkeringsplads. Bosch nedsætter denne søgning på to måder: For det første registrerer og informerer særlige sensorer på parkeringspladser, parkeringshuse og parkeringskældre om ledige pladser.

For det andet anvender Bosch de sensorer, der er standard i et stigende antal biler, til at lede efter parkering ved kantstenen. Informationerne behandles i Bosch IoT Cloud til digitale kort over parkeringspladser. Bilisterne har fx adgang til kortene online eller via navigationssystemet i deres bil og kan lade sig navigere direkte hen til områder med ledige parkeringspladser. Når bilerne ledes direkte hen til de ledige parkeringspladser, aflaster vi også miljøet, siger Hoheisel. I gennemsnit bruger bilisterne i Tyskland i dag op til 4,5 km på unødig kørsel, hver gang de skal lede efter en parkeringsplads.

Fremover begynder et koncertbesøg ikke længere i et parkeringshus
Parkering, som vi kender det i dag, vil ikke eksistere i fremtiden, siger Hoheisel. Allerede inden udgangen af dette årti kører bilerne selv hen til en plads i et par-keringshus med teknik fra Bosch. Bilisterne skal blot efterlade deres bil i en afle-veringszone uden for parkeringshuset og fx på deres smartphone give den be-sked om at lede efter en parkeringsplads.

På samme måde kommer bilen tilbage igen, når man ønsker det. Fremover begynder og slutter et koncertbesøg ikke længere i et parkeringshus med gennemtræk, siger Hoheisel. Denne innovation er mulig med smart Bosch-teknik i bil og parkeringshus samt kommunikation mel-lem disse to. Fuldautomatisk parkering vil være klar til at gå i produktion inden fuldautomatisk kørsel, siger Hoheisel. En anden grund til, at parkering vil blive realiseret først, er, at den lovmæssige hurdle for indførelse af fuldautomatisk parkering er lettere at klare, især hvad angår registreringskrav. Den nødvendige tilpasning af lovgivningen, der i Tyskland er delvis på linje med Wien-konventionen om færdsel, er på den politiske dagsorden verden over.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 375.000 ansatte (pr. 31. december 2015) og havde ifølge foreløbige regnskabstal en omsætning i 2015 på mere end 70 milliarder euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 dat-ter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch har 55.800 ansatte inden for forskning og udvikling på omkring 115 lokationer. Bosch-koncernens strategiske mål er at levere innovationer inden for den net-værksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der vareta-ger virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

Nemt at finde en parkeringsplads

Ny service for bilisterne: Bosch lader bilerne finde parkeringspladserne selv. Community-based parking hjælper bilisterne med at navigere direkte hen til en egnet parkeringsplads. Biler giver information om ledige pladser ved kantstenen, som de registrerer, når de kører forbi. Dirk Hoheisel: “Det er besværligt, stressende og tidskrævende at lede efter en parkeringsplads”. Bosch-service forventes at være klar til bilisterne i 2018 eller før.Stuttgart – Enhver køretur ender typisk på en parkeringsplads. Men bilisten skal selvfølgelig finde én først. I byerne udgør biler på jagt efter en parkeringsplads ca. 1/3 af trafikken, og kantstens pladser er særligt eftertragtede. Det kan derfor ikke undre nogen, at 87 % af bilisterne er interesseret i løsninger, der gør det nemmere at finde en parkeringsplads, ifølge online-portalen Statista. Det er besværligt og ofte tidskrævende og stressende at lede efter en ledig parkeringsplads, siger Dirk Hoheisel fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH.

Bosch har med community-based parking udviklet en åben serviceplatform for gøre denne situation mindre stressende. Det, der gør denne løsning så speciel, er, at bilen selv registrerer og informerer om ledige parkeringspladser ved kantstenen, som den selv finder. Denne information registreres på et digital parkeringskort og leveres til alle biler, der deltager i denne service – fx via navigationssystemet. Bilisterne kan så navigere direkte hen til en ledig parkeringsplads. Derved reduceres søgningen efter en parkeringsplads markant, og miljøbelastningen i byerne formindskes. Senest i 2018 skal denne service være til rådighed for bilisterne.

En for alle, alle for en: identifikation af parkeringspladser, mens man kører forbi
Med community-based parking gør vi bilerne til sensorer i Internet of Things og byerne smartere, forklarer Hoheisel. Næsten 1/3 af de nye biler er udstyret med en parkerings-assistent-funktion. Bosch tager ultralydssensorerne i disse assistenter og programmerer dem til at registrere parkeringspladser ved kantstenen.

Så kan bilerne identificere kantstens pladser mellem de parkerede biler, når de kører forbi – selv ved hastigheder på over 50 km/t. Informationen sendes til den pågældende bilproducent ved hjælp af et kommunikationsinterface som fx Connectivity Control Unit (CCU) fra Bosch og videresendes anonymiseret til Bosch IoT Cloud (BIC). Ved hjælp af en intelligent proces samler Bosch dataene fra alle biler for at generere et digitalt parkeringskort, der er baseret på et standardbykort, og som leveres til bilproducenterne. Disse kan så dele kortet med alle biler, der er tilsluttet serveren. Bosch forventer, at alle nyindregistrerede biler på markeder som Europa eller Nordamerika vil være tilsluttet på denne måde i 2020.

Autocamper eller kompakt bil – det er størrelsen, det kommer an på
Hemmeligheden bag community-based parking er den måde dataene håndteres på. Bare fordi bilen registrerer og sender besked om en ledig plads ved kantstenen, betyder det ikke, at der automatisk er tale om en parkeringsplads. Det kan lige så godt være en indkørsel, et stoppested eller en parkeringsforbudszone. Bosch anvender data mining-metoder for at identificere ledige pladser ved kantstenen, der helt klart er parkeringspladser. ”Med data mining kan vi hurtigt og nøjagtigt filtrere de nødvendige informationer fra et væld af data, siger Hoheisel. Hvis fx adskillige biler gentagne gange giver besked om en ledig plads ved kantstenen, er det højst sandsynlig ikke en parkeringsplads. På det digitale kort over parkeringspladser vises sådanne pladser som følge deraf ikke som parkeringspladser. Jo flere biler, der deltager i community-based parking, jo mere nøjagtig og omfattende vil Bosch-servicen være. Når et vist antal brugere deltager, vil Bosch også kunne informere om pladsens længde og bredde. Det vil gøre det muligt at lede efter pladser, der passer til en bestemt bil, fx en autocamper eller en kompakt bil.

Serviceplatform åben for alle interesserede bilproducenter
Community-based parking fra Bosch kræver en vis mængde data om pladser ved kantstenen. I samarbejde med det tekniske universitet i München har Bosch derfor udført en undersøgelse. Det centrale spørgsmål var, hvor mange biler der skal køre på vejen og sende informationer om pladser ved kantstenen, for at der kan genereres et digitalt parkeringskort. Resultatet var, at lidt mere end 1 % af alle biler er nok afhængig af vejtype – hovedfærdselsåre, sidevej eller lignende. For at kunne tilbyde denne service i forskellige byer over hele Tyskland ønsker Bosch ideelt set at arbejde med adskillige bilproducenter. Hoheisel siger: “Vi har helt bevidst etableret community-based parking som en åben serviceplatform.” Som følge deraf kan mange bilproducenter deltage samtidig.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 375.000 ansatte (pr. 31. december 2015) og havde ifølge foreløbige regnskabstal en omsætning i 2015 på mere end 70 milliarder euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 dat-ter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch har 55.800 ansatte inden for forskning og udvikling på omkring 115 lokationer. Bosch-koncernens strategiske mål er at levere innovationer inden for den netværksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejer funktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

Ny app gør det muligt at swipe dig til sommerdæk

Det skal være slut med lange ventetider og transport frem og tilbage til mekanikeren, når der skal skiftes vinter- og sommerdæk. I hvert fald hvis det står til tjenesten Rubberduck, der i dag lancerer en ny app, der gør det muligt for danskerne at bestille hjulskifte på hjemmeadressen.Dagene bliver længere, aftenerne lysere, og snart skal mere end 2 millioner bilister skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Det er en omstilling, som mange danskere forbinder med lange ventetider og besvær. I nogle tilfælde betyder det, at vi slet ikke får skiftet vores dæk, og det udgør en stor sikkerhedsrisiko.

Det skal dog være slut, mener virksomheden Rubberduck, der lancerer en ny service, der skal gøre livet som bilist langt nemmere – og mere sikkert.

Slip for lange ventetider og besøg hos mekanikeren

Den danske start-up virksomhed præsenterer i dag en nyskabende app, der ved hjælp af din mobils GPS gør det muligt at bestille en mekaniker lige der, hvor det passer dig. Det kan fx være på din hjemmeadresse eller arbejdsplads. Tjenesten tilbyder afhentning, montering og opbevaring af sommer- og vinterdæk, mens alle informationer om bil og service-historik gemmes elektronisk i appen, så du ikke behøver at bekymre dig om de tekniske detaljer.

Bag den nye tjeneste står medstifter af Mofibo, Morten Meisner-Jensen, og bureaudirektør, Anders Pajor. App’en indleder med at tilbyde skifte fra sommer- til vinterdæk.

Vi glemmer at skifte: 500.000 bilister kører på nedslidte dæk

Udover at mindske ventetiden hos mekanikeren, så har Rubberduck-tjenesten også til formål at sikre større færdselssikkerhed på vejene. Undersøgelser foretaget af dækkæden Euromaster viser, at godt 20% af de danske bilister kører rundt på dæk, der er så nedslidte, at de udgør en sikkerhedsrisiko.

Det svarer til, at omkring 500.000 danskere kører på nedslidte dæk med mindre end de anbefalede 3 mm mønsterdybde. Samtidig er godt en femtedel af de nedslidte dæk decideret ulovlige. Dokumentationskonsulent hos Rådet for Sikker Trafik, Jesper Hemmingsen, påpeger vigtigheden i at skifte og vedligeholde bilens dæk:

“Det er få ulykker, der skyldes tekniske fejl på selve bilen som fx et hjul, der falder af. Når det sker, er det som regel dækkene, den er gal med”, siger Jesper Hemmingsen, der fremhæver fordelene ved at skifte fra vinter- til sommerdæk:

“Der er en sikkerhedsrisiko i at køre på vinterdæk om sommeren, da de har en længere bremselængde på våd eller tør vej. Samtidig er der et økonomisk aspekt i det, da vinterdæk kører kortere på literen og bliver hurtigere slidte”, fortsætter han.

Stifterne af Rubberduck håber, at den nye tjeneste kan få flere danskere til at skifte deres hjul.

Fremtidens mekaniker er i lommeformat

Til at begynde med lanceres Rubberduck udelukkende med hjulskift, men det er visionen, at tjenesten skal varetage en lang række af services inden for bilpleje og -reparation.

”Vi ønsker at være danskernes foretrukne mekaniker i lommeformat, der let og enkelt håndterer vedligeholdelsen af deres bil, så de kan bruge tiden på at køre i den frem for at vedligeholde den”, siger Anders Pajor.

Rubberduck starter tjenesten op i Københavnsområdet, men har ambitioner om at ekspandere til resten af landet – og udlandet i udgangen af året.

Om Rubberduck:

Rubberduck lanceres i dag (onsdag den 6. april) af stifterne Morten Meisner og Anders Pajor. App’en kan hentes gratis i App Store, mens en udgave til Android kommer snarest.

Tjenesten vil være tilgængelig syv dage om ugen, og priserne vil være som følgende:
Hjulskift: 499 kr.
Opbevaring af hjul: 399 kr.
Afhentning af hjul: 99 kr.

Læs mere her

Kan det betale sig at opbevare vinterdækkene til næste år

Kør sikkert og undgå at opbevare slidte dæk til ingen verdens nytteForåret er på vej, og det er tid til at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Men hvordan vurderer du, om dine vinterdæk er værd at gemme til næste år Kan de klare en sæson mere, uden at du går på kompromis med sikkerheden, eller bør du investere i nye

”Dækkene er den eneste forbindelse mellem din bil og vejen. Fire stykker gummi, hver på størrelse med en håndflade, er alt, der står mellem dig og en potentiel livstruende situation. Derfor skal du sørge for, at nedslidte og beskadigede dæk udskiftes,” fortæller Teknisk Chef fra Bridgestone, Jesper Sørensen, som har en række enkle råd til, om du skal gemme eller kassere vinterdækkene.

Vinterdæk skal have ekstra mønsterdybde
Et vinterdæk kræver langt mere mønster end et sommerdæk, fordi et vinterdæk skal kunne gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is, men også fordi det skal kunne bortlede store mængder vand og slud – her er mønsterdybden helt afgørende.

Det lovbefalede minimumskrav for mønsterdybden på dæk er 1,6 mm. Det svarer til tykkelsen på en tændstik, men Jesper Sørensen anbefaler at udskifte vinterdækket noget tidligere: ”For vinterdæk kan alt under 3-4 mm mønsterdybde betyde en væsentlig forringet sikkerhed. Før du afgør, om dækkene skal i vinterhi, så tjek mønsterdybden på alle fire dæk med en mønsterdybdemåler. Du skal måle i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille. Hvis du ikke selv har en mønsterdybdemåler, så kør forbi dit lokale autoværksted for et gratis tjek.”

Tjek for skader og uregelmæssigt slid
Man bør aldrig køre på dæk, der er over ti år gamle, men selv om dækket er nyere, skal man alligevel tjekke det, råder Jesper Sørensen: ”Forkert hjulindstilling, længere perioder med forkert dæktryk og dårlige vejforhold slider på dækkene. Når du tager vinterdækkene af, så tjek om de er slidt uregelmæssigt eller har skæreskader, udrivninger, revner eller buler på dæksiden. Hvis der er skader efter stød eller kørsel på ujævne veje, eller hvis sten eller andre skarpe genstande har sat sig fat i dækket, bør du også være ekstra opmærksom. Tjek i øvrigt også, om der er skader på bilens fælge, for det kan også beskadige dækkene.”

Dæksikkerhed kan betale sig
Det koster at køre rundt på slidte dæk, både på sikkerheden og pengepungen. Øget bremselængde, forringet styreevne og øget risiko for udskridning og akvaplaning kan have afgørende betydning i en kritisk situation. Slidte dæk har større rullemodstand, så man skal bruge mere brændstof og udleder mere CO2. Og endelig er der den helt slemme, både sikkerhedsmæssigt og økonomisk: Bliver man stoppet med mindre end 1,6 mm mønsterdybde på dækkene, er bøden 1000 kr. pr. dæk. Det svarer til prisen på et nyt dæk.

Hvis du er i tvivl – spørg!
Et sidste råd fra Jesper Sørensen lyder: ”Hvis du er i tvivl, om dine vinterdæk er i orden, så spørg en fagmand. Det koster ikke noget, og han kan vurdere, om du kan køre en sæson mere på dine vinterdæk eller ej.”

FAKTABOKS – slidte dæk og bremselængde
Nedslidte dæk har længere bremselængde. Kører man eksempelvis på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, hvorimod man skal bruge ca. 40 meter for at bremse, hvis man kun har 1,6 mm mønsterdybde på dækkene. Ved højere hastigheder er forskellen endnu større.

Læs mere her

Dækskifte & nye dækregler med indbygget sikkerhed

Hvornår bør man egentlig skifte sine vinterdæk ud med sommerdæk Og kender du EU’s nye dækmærkeordning Når det ikke længere drysser med hvide snefnug ned fra himlen eller frost med risiko for glatte veje. Sådan lyder ordene fra Nellemann. Dækkene, som kunderne tilbydes, leveres blandt andet af verdens største dækleverandør Bridgestone.

Det er blevet nemmere at finde dæk rigtige dæk
Når bilister skal vælge nye sommerdæk til bilen, er valget blevet markant lettere takket være EU’s nye dækmærkeordning. Hvor støj, brændstofeffektivitet og dækgreb på våd vej blot er nogle af de punkter nye dæk skal være mærket med, og dermed langt lettere for forbrugeren at vælge det helt rigtige sommerdæk. De nye regler kan findes under nellemann.dk/daekvejledning.

Hos Nellemann er man klar til forårets ryk ind og har allerede aftalt tid til dækskifte for mange kunder. Så selvom der fortsat er dage med lidt nattefrost, så er det snart sæson for dækskifte. For når temperaturen sniger sig op over 7-8 grader, så skal vinterdækkene sendes til opbevaring.

-En tommelfingerregel siger, at sommerdækkene skal på, når vintertiden er forbi. Så uanset hvordan man vender og drejer det, så er det tid til at køre forbi din lokale Nellemann forretning og få styr på tingene.

Sikkerhed frem for alt
– Alt for mange danske billister forsømmer at få skiftet til sommerdæk. Opgørelser viser, at det faktisk gælder 20 pct. af danskerne, som kører videre med vinterdæk hen over sommeren.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at skifte dæk Det er det af flere årsager. Dels støjer sommerdæk mindre end vinterdæk. Det giver selvsagt en mere behagelig køreoplevelse. Og så er der det med sikkerheden.

– Sommerdæk giver en bedre styring. Det særlige ved sommerdæk er nemlig, at gummiblandingen og dækmønsteret er sammensat på en måde, at dækkene giver en kortere bremselængde på en varm sommerhed asfalt. Og dermed opnår man som bilist den størst mulige sikkerhed, lyder det fra Nellemann.

Endelig er der det økonomiske aspekt. Slidmønstret på et vinterdæk forsvinder hurtigere om sommeren, og derfor er det dyrt at køre med sine vinterdæk på denne tid af året og altså langt mere brændstofbesparende at skifte til sommerdæk, når kalenderen fortæller at foråret er kommet.

-Og så skal man også huske på, at de kraftige sommerregnskyl på en slidt motorvej med dybe hjulspor ikke er den bedste kombination med et par slidte dæk. Vej- og vejrforhold stiller store krav til dækkene og deres evne til at bortlede vand fra vejbanen. Den opgave klarer et par nye sommerdæk langt bedre end et par slidte vinterdæk, loven kræver kun 1,6 mm mønster, men det er simpelthen ikke nok til den danske sommer. Hos Nellemann og Bridgesone anbefaler man at skifte sommer dæk ved min. 3 mm.

Vælg også dæk, som passer til din bil og dine behov
Når man skal skifte mellem vinter- og sommerdæk, så gælder det om at finde de dæk, som passer til bilen og den enkelte bilejers kørselsbehov. Kvalitet er også et absolut nøgleord. Det er helt afgørende, at dækkene lever op til de lovpligtige krav omkring slidmønster men også at dækkene passer til bilen – de rigtige dæk til den rigtige bil, lyder det fra Nellemann.

Her findes der forskellige kategorier:
• ”Grønne” dæk – er optimeret til at have lav rullemodstand så brændstofforbruget holdes på et lavt niveau.
• Touringdæk – giver stor komfort og lavt støjniveau, men giver samtidig en høj grad af stabilitet – også ved højere hastigheder.
• Sportsdæk – giver de mest dynamiske køreegenskaber og er perfekte til bilisten, der sætter pris på en sporty køreoplevelse.

Læs mere her

Samkøb kan ende i nabokonflikter

Danskerne er ikke kun vilde med at dele, når det handler om lift eller bolig – det er nemlig også blevet populært at gå sammen om at købe fx bil, trailer og plæneklipper. Men glemmer man klare aftaler på forhånd, kan det give store konflikter i venneflokken eller nabolaget, lyder det fra Advodan.De fleste er klar over, at man bør sikre sig, hvis man køber bil eller hus med sin samlever eller ægtefælle. Men mange glemmer, at det samme gælder, når den nye trailer eller plæneklipper fx deles med venner.

”Det kan virke fristende i købssituationen at spare penge – og man tænker måske, at det gode venskab kan klare alt. Men hvad hvis I ikke er enige om, hvordan og hvornår bilen eller traileren skal bruges Eller hvad hvis I bliver uvenner, eller Jacob og Trine fra nr. 18 flytter fra vejen Så kan der opstå særlige konflikter, hvis man ikke på forhånd har forholdt sig til disse spørgsmål – især fordi et venskab eller naboforhold ikke er reguleret på samme måde som et ægteskab,” siger advokatfuldmægtig i Advodan Rasmus Johansen Schmidt.

Hvem må bruge bilen
Det første, man bør forholde sig til, er brugen af det køb, man har gjort sammen.

”Begge parter har lige ret til at benytte fx bilen eller traileren. Men når man ikke er gift eller samboende, har man ikke samme hverdag og vaner og måske heller ikke samme solidaritetsfølelse over for hinanden. Drejer det sig fx om en delebil, er det derfor relevant at aftale, hvem der må bruge den på arbejde, eller hvem der må køre i den på ferie. Hvis der opstår skader, skal begge parter så betale for reparationen, eller er det kun den person, der kørte i den Og hvordan skal udgiften fordeles, hvis der er tale om en skade, der ikke dækkes af forsikringen ,” siger Rasmus Johansen Schmidt.

Tænk fremad
Rasmus Johansen Schmidt anbefaler også, at man fra starten tænker endnu længere ud i fremtiden – og forholder sig til, hvad der skal ske, når man ikke længere ønsker at deles.

”Er hele vejen fx gået sammen om en trailer, bør det skrives ind i aftalen, at den tilhører dén vej – det vil sige, at hvis man flytter, har man ikke længere del i ejendomsretten. Eller når den fælles legeplads er etableret, hvilken pris må Bent fra nr. 8 så overtage arbejdsredskaberne til Hvis et vennepar bliver uvenner, hvem har så ret til at overtage bilen Har man ikke lavet disse aftaler, kan man risikere at stå i en situation, hvor man er medejer, men reelt set ikke har adgang til den pågældende ting på grund af en konflikt.”

Husk klare aftaler
Hvis man begiver sig ud i den populære deleøkonomi, bør man derfor udarbejde en skriftlig aftale på forhånd, hvor alle relevante forhold specificeres.

”Ud over ejernavne og købssum er det fx vigtigt at præcisere, hvilken genstand der er tale om – fx med registreringsnummer på bil eller serienummer på fladskærm. Ligeledes bør man skrive ind i aftalen, hvordan man fordeler brugsretten, og hvilke betingelser der gælder for overtagelse. Endelig er det vigtigt at pointere, at ingen af ejerne er berettiget til at videresælge aktivet til en tredjepart uden de andre ejeres skriftlige samtykke. Du har ikke nødvendigvis loven i ryggen i forhold til at få genstanden udleveret, men du står langt bedre end uden en skriftlig aftale,” siger Rasmus Johansen Schmidt.

Advodan har udarbejdet en samejeaftale, som man gratis kan hente på advodan.dk. Aftalen kan bruges som vejledning til, hvilke spørgsmål man bør komme omkring, når man vælger at købe sammen.

Fakta – husk dette, når I køber sammen:
– Afklar, hvilke behov I hver især har for at bruge fx en bil – og lav en klar aftale om, hvem der må benytte den hvornår.
– Tal om, hvordan I skal dele udgifter til fx slitage og skader. Skal I deles lige, eller er det baseret på, hvor meget I hver især bruger tingen.
– Husk at afklare, hvordan I kan komme ud af delekøbet igen. Hvem må overtage traileren Og til hvilken pris

Læs mere her

Nye regler gør det nemmere at finde de bedste sommerdæk

650.000 bilister skal have sommerdæk på i marts. Ny mærkningsordning, der beskriver bildæks egenskaber, gør det markant lettere for bilisterne at finde de bedste dæk.Med forårets komme skifter omkring 650.000 danskere bilister til sommerdæk i marts, fremgår det af en tidligere Applus Bilsyn-undersøgelse blandt 3.019 bilister.

For mange har sommerdækkene imidlertid kørt deres sidste kilometer og skal skiftes ud. Men netop den opgave er heldigvis blevet markant lettere takket være EU’s nye dækmærkeordning.

Nemmere at sammenligne dæk
Hvor danske forbrugere tidligere har haft svært ved at finde videnskabelig og sammenlignelig information om dækkenes beskaffenhed, så er nye dæk i dag forsynet med et label. Her kan bilister få overblik over tre centrale dækegenskaber.

”Skal man ud og købe nye dæk, så giver EU-dækmærkningen køberen information om dækkenes evne til at bremse på våd vej samt deres støjniveau og friktion mod asfalten. Før har det måske været lidt svært for køberne at se forskel på dækkene og sortere i dem. Men nu er det blevet markant lettere for dækkøbere at finde de dæk, der f.eks. bremser bedst og skaber mindst mulig modstand. På den optimerer man bilens sikkerhed ved opbremsning og dens brændstoføkonomi,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per. V. Rasmussen.

Fakta: Så stor forskel er der på de bedste og dårligste dæk
1. Spar 7,5 procent på brændstofregningen
Ved at vælge et dæk i den bedste kategori i stedet for et i den dårligste sparer du op til 7,5 procent på brændstofregningen på grund af mindre rullemodstand.
2. Du bremser markant hurtigere
Dæk i den bedste kategori har op til 30 procent kortere bremselængde end dæk i den dårligste kategori. Det betyder, at en bil, der kører med 80 km/t med dæk i kategori A, stopper hele 18 meter før end en bil med dæk fra den ringeste kategori.
3. Halvér dækstøjen
Dæk i den dårligste kategori støjer mere end dobbelt så meget som dæk i den bedste kategori.
Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen

Billedtekst:
Skal du ud og købe nye dæk til bilen, gør ny mærkningsordning det en del lettere at finde de dæk, der passer bedst til dit behov.

Læs mere her