Michelin lancerer en ny generation af dæk til lastvogne med tippelad

Michelin lancerer en ny generation af dæk til brug i miner og stenbrud. Det nye dæk, MICHELIN XDR2, har op til 20 procent længere levetid end forgængeren.

Dækket MICHELIN XDR har været referencedækket på lastvogne med tippelad til brug i stenbrud og miner. Med efterfølgeren, MICHELIN XDR2, forbedres præstationerne, hvilket øger produktiviteten og sænker de dækrelaterede omkostninger, siger Arne Sköldén, markedschef for industridæk hos Michelin Nordic.

MICHELIN XDR2 har et 10 procent tykkere lag af undergummi mellem mønsterbunden og bæltelagene, hvilket gør dækket mere modstandsdygtigt over for skæreskader og ydre påvirkninger[1]. Ved hjælp af et selvrensende og retningsbestemt dækmønster samt en bredere midterribbe bliver dækket mindre følsomt over for slid og skæreskader. På grund af slidbanens opbygning øges kontaktfladen, efterhånden som dækket slides, samtidig med at særlige køleventilatorer i mønsteret holder arbejdstemperaturen i dækket lav.

MICHELIN XDR2 er konstrueret med Michelins C2-teknik, som bidrager til en lavere varmeopbygning i dækket. Dette er med til at forbedre dækkets levetid, uden at det går ud over dets hastigheds- og belastningskapacitet. Det beskyttende stållag er 60 procent stærkere end i den tidligere generation af XDR dæk, og dæksiderne er dobbelt så tykke for at kunne klare belastninger endnu bedre.

MICHELIN XDR2 er blevet testet i mere end to millioner timer på Michelins testcenter for anlægskøretøjer i Spanien, fortsætter Arne Sköldén.

Ved hjælp af avanceret teknik har forbruget af råvarer kunnet reduceres med 10 procent sammenlignet med de førende konkurrenters 49 tommers OTR-dæk. Det medfører mindre forbrug af ressourcer fra naturen før produktion, mindre belastning af genbrugssystemet og et lavere brændstofforbrug som følge af lavere vægt. MICHELIN XDR2 produceres på ISO 14001-certificerede fabrikker.

MICHELIN XDR2 fås i dimensionen 27.00 R 49. Flere dimensioner lanceres senere på året.

[1] Sammenlignet med forgængeren MICHELIN XDR

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk (http://www.michelin.dk)til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 109.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Læs mere her

Forkert valg af stationcar koster dyrt

Stigende skatter og brændstofprisernes himmelflugt har udhulet børnefamiliernes rådighedsbeløb i 2011, men seneste analyse fra bilvurderingshjemmesiden Bilpriser.dk giver overblik til de pressede familier, som ved køb af en økonomisk fornuftig stationcar kan redde feriebudgettet i mange år.

Bilpriser.dk har i sin nye analyse af aktuelle stationcars sat lup på totaløkonomien for hele 63 modeller fordelt på 5 prisgrupper. Analysen viser med tydelighed at det svarer sig at gøre sit forarbejde inden man køber den næste bil. I børnefamilierne, der er storforbrugere af stationcars, betyder et ordentligt forarbejde før bilkøbet, at feriebudgettet ikke kommer i farezonen. Et valg udelukkende med hjertet kan derimod få store økonomiske konsekvenser.

Det har altid været fornuftigt at kigge på totaløkonomien, når man skal købe bil, men det er blevet endnu mere væsentligt for de pressede børnefamilier, nu hvor brændstofpriser er stigende og forventningen om hårdere afskrivning af ikke-økonomiske biler lægger et yderligere pres, fortæller Niels Grøftehauge, chefanalytiker hos Bilpriser.dk.

Ved køb af stationcars bør man også tænke langsigtet uanset størrelse. Køber man eksempelvis den lidt større Skoda SuperB 1,6 TDI stationcar til 319.000 kr. frem for eksempelvis Ford Mondeo 1.6 til 395.900 kr. er der faktisk 20.000 kr. at spare i omkostninger hvert år. Laver man samme indkøbsstrategi tre gange i løbet af tolv år kan det løbe op i næsten en kvart million kroner efter skat, pointerer Bilpriser.dks Niels Grøftehauge.

I det hele taget er Skoda SuperB et ganske godt valg, hvis man kigger på de større stationcars. Den adskiller sig væsentligt fra de øvrige modeller i den prisgruppe af biler over 300.000 kr. ved have en ganske fornuftig totaløkonomi, der kan konkurrere med hvad der ifølge prisskiltet virker som billigere biler.

Kan man forhandle sig til en fornuftig rabat reduceres differencen naturligvis, og i dag er det mere reglen end undtagelsen med en individuel forhandling inden man træffer den endelige beslutning, understreger Niels Grøftehauge, der samtidig opfordrer bilejere til at gå ind på www.bilpriser.dk og downloade det gratis skema til beregning af totalomkostning når der skal købes bil.

Mere information
Henvendelser vedrørende denne analyse: Niels Grøftehauge, 40 72 14 07

Selve analysen (PDF) kan downloades her: http://press.autorola.com/Analyser/2011/Stationcaranalyse_2011.pdf

Bilpriser.dk udarbejder løbende analyser af aktuelle biler og deres totaløkonomi. Find de forskellige analyser af forskellige bilklasser og brugte bilers økonomi på www.bilpriser.dk.

Læs mere her

Lavere beskatningsværdi

BMW Danmark sænker beskatningsværdien på en række modeller, hvilket gør en BMW til en endnu mere attraktiv firmabil.

Corporate Sales Manager, Jeppe Laursen, udtaler: Ved at sænke beskatningsværdien er vi glade for at kunne give endnu flere mulighed for at køre sommeren i møde i en BMW 5-serie, BMW 3-serie eller en BMW X1. Vi ser det som en naturlig udvikling af vores succes på firmabilsområdet de sidste år. BMW kan nu tilbyde firmabiler i alle klasser.

Eksempelvis er beskatningsværdien på en BMW 520d Sedan med standardlak sænket fra 520.000 kroner til 485.000 kroner, en BMW 320d Sedan og BMW 320d Sedan EfficientDynamics Edition er sænket fra 405.000 kroner til 395.000 kroner og en BMW X1 sDrive20d er sænket fra 425.000 kroner til 395.000 kroner. Priserne er eksklusive leveringsomkostninger på 3.680 kroner.

Mere information samt en komplet oversigt over de nye beskatningsværdier kan ses http://www.bmw.dk/dk/da/owners/financial_services/businessusers/leasing_operational_info.html“>her

Læs mere her

Danmarkspremiere på den nye KIA Picanto

– KIA Picanto er en lille bil, der nu er blevet voksen
– Den nye Picanto fås fra kr. 89.999,-
– Danmarkspremiere på den nye Picanto den 18. 19. juni

Den helt nye KIA Picanto er en lille bil, der nu er blevet voksen. Den er nydesignet og ny konstrueret med et enestående udseende, der udtrykker robusthed og modenhed. Den nye Picanto er længere og har længere akselafstand end forgængeren, og den tilbydes for første gang både som 5- og 3-dørs, så den er klar til at blive en af de mest konkurrencedygtige biler i A-segment.

Med en længde på 3,6 m er den nye Picanto gået fra kun at være sød og venlig til at være moden og flot, og den er skabt til at vække opmærksomhed på vejene med sit gode udseende, sine sexede proportioner og sit dynamiske designsprog. Den nyeste Picanto udstråler en stor selvtillid, som er unik i segmentet.

Selvom Picanto er en model i det mindste segment, har KIA tænkt stort hvad angår design, tekniske features, sikkerhed, rummelighed og køreegenskaber. Samtidig er Picantoen brændstoføkonomisk, og kører op til 24,4 km/l med laveste ejerafgift. Den har 5 regulære siddepladser som standard og mulighed for at trække op til 700 kg. Den er fuldt udstyret med det mest omfattende sikkerhedsudstyr; ESC, BAS, HAC, VSM, ESS og mindst 6 airbags (Exclusive og Active med knæairbag som den 7. airbag).

I weekenden den 18. 19. juni er der danmarkspremiere på den nye KIA Picanto hos samtlige KIA forhandlere. Lanceringsmodellen med 1.0 benzin motor fås i fire udstyrsvarianter startende med indstigningsmodellen Motion til kr. 89.999,- eksklusiv leveringsomkostninger og farvetillæg. Den nye KIA Picanto fås i yderligere 3 udstyrsvarianter: Motion Plus (kr. 96.999,-), Active (kr. 109.999,-) og Exclusive (129.999,-).

Selvfølgelig har den nye KIA Picanto 7 års fabriksgaranti eller 150.000 km (fri kilometer de første 3 år), 12 års garanti mod gennemtæring og serviceinterval for hver 15.000 km, eller 12 måneder hvad der måtte komme først.

###

Kia Motors Corporation
KIA Motors Corporation (www.kia.com) producent af kvalitetsbiler til de ungdommelige blev grundlagt i 1944 og er Koreas ældste bilproducent. Som en del af Hyundai-KIA Automotive Group er det KIAs mål at blive et af verdens førende bilmærker. KIAs 13 produktions- og samlefabrikker er fordelt i otte lande, og de producerer over 1,5 millioner biler om året, og bilerne sælges og serviceres via et netværk af distributører og forhandlere i 172 lande. I dag har KIA over 42.000 ansatte og en årlig omsætning på over 14,6 milliarder dollar. KIA er hovedsponsor for Australian Open i tennis og er FIFAs officielle partner fra bilbranchen FIFA er hovedorganet bag VM i fodbold. KIA Motors Corporations slogan The Power to Surprise er et udtryk for KIAs vilje til at overgå kundernes forventninger gennem kontinuerlige nyskabelser i bilbranchen.

KIA Motors Europe
KIA Motors Europe er den europæiske salgs-, marketing- og serviceorganisation for KIA Motors Corporation. Hovedkvarteret er placeret i Frankfurt, Tyskland og dækker 25 lande i Europa.

KIA Import Danmark
KIA Import Danmark AS (www.kiamotors.dk) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk), som blandt andet importerer så forskellige mærker som John Deere, Aston Martin, Jaguar, Fisker og Isuzu.

KIA Import Danmark AS, der startede herhjemme i 1996, og beskæftiger cirka 40 ansatte. I 2010 har bilsalget efter finanskrisen stabiliseret sig til et fornuftigt niveau, og KIA Danmark AS har haft et godt år og opnået en markedsandel tæt på 5 %. KIA Import Danmark AS har hovedsæde i Fredericia, og er også i Danmark blandt de hurtigst voksende bilmærker.

Yderligere information:
Adm. Direktør
KIA Import Danmark AS
Mogens Lyngsø
Vejlevej 6
7000 Fredericia
Mobil: +45 2125 7688

PR- & Marketing Koordinator
KIA Import Danmark AS
Lene Mejdal Iversen
Vejlevej 6
7000 Fredericia
Mobil: +45 3091 2544

Læs mere her

SEAT Ibiza er meget anbefalelsesværdig

Højeste karakter på 1 efter 103.445 km
De samlede reparationsomkostninger i testperioden: 4,58 euro (kr. 34,35)
Det bedste resultat af en Auto Bild langtidstest i kategorien for små biler
Langtidstests anses af mange for at være den bedste måde til at undersøge bilproducenternes løfter vedr. kvalitet. I den seneste udgave af det tyske bilmagasin Auto Bild bekræftes det, som Ibiza-kørere allerede ved: At de har valgt rigtigt ved at vælge den sportslige, spanske bestseller, hvad angår reparationer, driftssikkerhed og alle andre parametre.

Efter en testkørsel på hele 103.445 km rundt i Europa var de samlede reparationsomkostninger blot 4,58 euro (kr. 34,35), som gik til udskiftning af en defekt pære til nummerpladelyset. Auto Bild har givet SEAT Ibiza 1.4 16V Sport en samlet karakter på 1, som svarer til bedømmelsen “meget anbefalelsesværdig”. Det placerer Ibiza på førstepladsen i testkategorien for små biler et godt stykke foran konkurrenterne.

Som Auto Bild testerne kommenterede ved afslutningen af langtidstesten: “SEAT Ibiza kom i mål med de originale bremseskiver og -belægninger. Den havde ingen uplanlagte værkstedsbesøg overhovedet, og olieforbruget var lig nul”. Bedømmelsen af bilens interiør var også fremragende: “Sæderne forblev faste under hele testkørslen og havde eksemplarisk sidestøtte. Og de bevarede en så høj kvalitet, at vi, da vi adskilte dem, troede, at nogen havde udskiftet dem, mens vi ikke så det”. Motorens præstationer blev også rost til skyerne. I henhold til testrapporten “klarede den ikke blot maratontesten fremragende, men præstationerne og accelerationen blev kun endnu bedre”.

SEAT tilbyder deres bedst sælgende supermini i tre særskilte karrosseriversioner: den sportslige 3-dørs Ibiza SC, den praktiske 5-dørs Ibiza og den rummelige stationcar Ibiza ST. Foruden den 1,4-liters 16V-motor med 85 hk, som Auto Bild testede, kan kunderne vælge mellem i alt seks benzin- og fire common rail-TDI-motorer med ydelser fra 60-180 hk. Med fire udstyrsvarianter findes der sports- og komfortudstyr til at opfylde alle behov. Med den nye 4. generation af Ibiza bygger SEAT på imponerende vis videre på bestsellerens enestående succeshistorie. Den nye Ibiza, som har vundet adskillige læserafstemninger i forskellige bilmagasiner fra hele Europa, er også blevet kåret som vinder af Det Gyldne Rat 2008″. Bilens præstationer i EuroNCAP-crashtesten var lige så imponerende, og den fik topkarakteren fem stjerner for sin eksemplariske beskyttelse af personerne i bilen.

Læs mere her

Skuffede private bilkøbere sender sælger i retten

Mange danskere køber fortsat deres brugtbil privat, forklarer BilZonen. Men mange fortryder også købet og sender sælger i retten.

Rigtig mange danskere køber fortsat deres bil brugt hos en privat sælger, forklarer BilZonen. I 2010 registrerede brugtbilssitet i gennemsnit 23 procent flere private bilannoncer, mens det gennemsnitlige antal forhandlerannoncer faldt med ca. 3 procent i samme periode. Tendensen er tilsyneladende stadig gældende, oplyser BilZonen.

Men sideløbende med de mange private brugtbilskøb, oplever Ret&Råd, at mange private brugtbilskøbere anlægger sag mod sælgeren.

Købeloven gælder ikke
Vi har desværre flere sager, hvor private købere ønsker at anlægge retssag mod private sælgere i forbindelse med brugtbilshandler. De fleste købere er ikke klar over, at de ikke er omfattet af forbrugerbeskyttelsen i købeloven, når sælger er en privatperson. Hvis bilen ikke er kaskoforsikret, er der heller ikke mulighed for at få dækket sine sagsomkostninger via retshjælpsforsikringen, siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd, der som advokater ofte rådgiver en af parterne i konflikter om brugtbilskøb.

Ret&Råd anbefaler altid brugtbilskøbere uanset om de køber bilen hos private sælgere eller hos en forhandler -, at de får en uafhængig synsvurdering af bilen, inden de finder tegnebogen frem. Ender det med en retssag, kan det medføre omkostninger for flere tusinde kroner.

30.000 kr. i tabte omkostninger
Taber køberen sin sag i byretten, skal han både dække sine egne og sælgerens omkostninger. Det koster ofte op imod 30.000 kr. Derfor råder vi alle købere til at få foretaget et uvildigt bilsyn, inden de køber bil af en privat sælger. Folk kan ofte spare en masse ved at købe privat, men de er ikke klar over, at de så samtidig mister retten til den almindelige forbrugerbeskyttelse, fortæller Casper Hauberg Grønnegaard.

Billedtekst:
Køber du en brugt bil hos en forhandler, har du to års reklamationsret. Køber du den derimod privat, kan du ikke fortryde købet og få dine penge tilbage.

Læs mere her

Skal du lease eller eje bilen?

Mange bilister er i tvivl om, hvorvidt det bedst kan betale sig at lease eller købe den nye bil. Derfor har FDM udarbejdet et hjælpeprogram, der gør det nemmere for bilisterne at træffe det rigtige valg.

Flere og flere forbrugere har de seneste år valgt at privatlease deres bil. Men det der
virker som det billigste tilbud, kan nogle gange ende med at blive det dyreste. For i sidste
ende ved man først, hvad en bil har kostet, når man sælger den, eller når man afleverer den tilbage til leasingselskabet.

For mange bilister er det svært at gennemskue, hvad omkostningerne vil være, hvis man leaser bilen frem for at købe den. Derfor har FDM udarbejdet en indikator, der kan hjælpe bilisterne til bedre at kunne vurdere, hvad det reelt koster at henholdsvis lease og købe bilen.

I en prissammenligning mellem privatleasing og køb af bil skal man prøve at sammenholde de forskellige omkostninger. Ved køb er der især tale om værditabet samt finansierings- og serviceomkostningerne, mens det for privatleasing er engangsydelsen, den månedlige leasingydelse samt eventuelle omkostninger ved overkørte kilometer og skader, man skal holde sig for øje, siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.

For at sikre at man sammenligner den samme vare, er man nødt til at tage stilling til, om den bil man vil lease, også er en bil, man ellers ville have købt. Det er især relevant, hvis man alternativt ville have købt en brugt bil, som allerede har tabt en stor del af sin handelsværdi.

Til gengæld slipper man ved privatleasing for at betale finansieringsomkostningerne
ved at låne til bilen og det værditab, der realiseres, når bilen skal sælges igen. Finansieringsomkostninger afhænger af, hvilke muligheder man har for at låne pengene, og er derfor meget individuelle.

Mange lokkes af en lav månedlig leasingydelse, hvor service ofte er inkluderet. Men her skal man huske, at man også skal betale forsikring, grøn ejerafgift og brændstof, og det ændrer på hele regnestykket. Derudover skal man forholde sig til, om antallet af kilometer i tilbuddet dækker ens kørselsbehov og hvis ikke sætte sig ind i, hvad de overkørte kilometer koster, siger Allan Skytte Christensen.

Endelig skal man også være indstillet på, at man skal betale for de småskader, der ikke kan
karakteriseres som almindeligt slid, når leasingbilen afleveres tilbage. Vælger man i stedet at købe bilen, er det værditabet på bilen, der udgør den største post i bilbudgettet. Værditabet påvirkes blandt andet af bilens mærke, klasse, alder, kørte kilometer, udstyr, stand og farve, men også af ændringer i konjunkturerne og bilafgifterne, og derfor kan det være svært at vurdere, hvor stort det vil være.

For at gøre sammenligningen nemmere har FDM udviklet et hjælpeprogram, som man finder på www.fdm.dk/privatleasing

Læs mere her

Commvault offentligøre resultaterne af den årlige undersøgelse om virtualisering af slutbrugere

Konsolidering, forbedret datastyring og katastrofeplaner samt et ønske om en enkeltplatformsmetode til beskyttelse af virtuelle servere er stadig topprioritet for slutbrugerne-

Organisationer af alle størrelser fortsætter med at fremskynde indførelsen af servervirtualisering ved at konsolidere fysiske servere i et forsøg på at holde omkostningerne nede, forbedre styring af applikationer og strømline it-drift. Med disse fordele kommer et utal af udfordringer hvad angår databeskyttelse, som forbrugerne vil opdage, fordi de forældede platforme ikke kan leve op til kravene om størrelse, omfang og ydeevne i den virtuelle verden. For at kunne følge med de behov for datastyring, der er opstået i de virtuelle datacentre, er organisationer i gang med at reevaluere deres beskyttelsesstrategier og søger efter bedre måder til at beskytte, styre og danne deres miljø på.

Nyhedsfakta
– Efterspørgsel og implementering af servervirtualisering er stor og har accelereret år efter år hos CommVaults kunder på trods af den nuværende økonomiske afmatning.
– Resultatet af CommVaults årlige undersøgelse om virtualisering, der adspurgte Simpana ® softwares kunder over hele verdenen, afslører de vigtigste drivfaktorer i den fortsatte indførelse af servervirtualiseringsteknologier samt de største udfordringer ved databeskyttelse i forhold til at skulle beskytte virtuelle miljøer.
– Indførelsen af servervirtualisering er samlet set steget år efter år, hvor 34 procent af de 388 adspurgte i undersøgelsen oplyste, at 75-100 procent af deres servermiljøer er virtualiserede. Undersøgelsen viste, at 85 procent af de adspurgte valgte VMware som deres foretrukne hypervisorplatform. VMware fortsætter med at have den største markedsandel sammenlignet med Microsoft og Citrix.
– Undersøgelsen afslørede de tre vigtigste faktorer, der styrer indførelsen af servervirtualisering: Behovet for at skabe flere omkostningsbesparelser gennem mere effektiv drift, reduktion af anlægsinvesteringer i forhold til indkøb af hardware eller licensomkostninger samt en forbedret og nemmere styring.

– De adspurgte i undersøgelsen udviste også en solid opbakning til at bruge uundværlige applikationer på virtuelle maskiner i deres produktionsmiljø, herunder applikationsservere (93%), web-servere (84%), databaser (72%) og meddelelsesapplikationer (53%) .
– De tre primært anførte bekymringer blandt de adspurgte vedrørende udnyttelse af databeskyttelsesløsninger i virtuelle server miljøer var omkostninger, ineffektiv backup samt langvarige og komplekse gendannelsesprocesser. Da forbrugerne fortsat benytter og udvider servervirtualisering, sagde 27 procent af de adspurgte, at forbedring af backup og gendannelsesprocesserne har højeste prioritet i 2012. Ydermere planlægger 18 procent at gøre brug af virtuel maskinkopiering til gendannelse ved en katastrofe, mens andre 10 procent planlægger at forbedre driften af de overordnede processer i forvaltningen af virtuelle miljøer.
– Eftersom virtuelle miljøer fortsat er komplekse og heterogene med produkter fra flere leverandører, er integration og samfunktion vigtig. Hvad angår databeskyttelse sagde 90 procent af de adspurgte dog, at de foretrækker et enkelt backupprogram for virtuelle og fysiske miljøer. Det er præcist, hvad Simpana software leverer med dens unikke evne til at forene backup, gendannelse, arkivering, replikering, storage resource management (SRM) og søgemuligheder under en fælles kodebase, der hjælper brugerne med at beskytte forældede, fysiske og virtualiserede servere og cloud-lagringsmiljøer.

Giv dette videre: Konsolidering, DR & forbedret backup samt gendannelse er slutbrugernes topprioritering i den årlige @ CommVault undersøgelse af brugervitualisering [INSERT BIT.LY]

Udfordringer med databeskyttelse i virtuelle Serveromgivelser

– Ifølge undersøgelsens resultater, benytter 46 procent af de adspurgte mellem 50 og 250 virtuelle maskiner, hvilket er den samme procentdel som blev rapporteret i sidste års undersøgelse. 15 procent af de adspurgte i dette års undersøgelse tilkendegiver dog, at de bruger mellem 250 og 500 VMer sammenlignet med kun ni procent sidste år, hvilket viser, at antallet af brugere med store VM-implementeringer fortsætter med at vokse.
– På trods af det faktum, at omfanget og rækkevidden af VM-implementeringer fortsætter med at eksplodere, er der stadig mangel på beskyttelse i de virtuelle servermiljøer. Kun 35 procent af de adspurgte sagde, at de laver sikkerhedskopier af alle deres virtuelle servere.
– Der er også behov for at forbedre mulighederne for at gendanne data ved en katastrofe. Treogfyrre procent af de adspurgte satser kun på sikkerhedskopier som deres metode til gendannelse ved en katastrofe, mens 20 procent er afhængige af hardwarekopier og 14 procent er afhængige af softwarebaserede kopier. Seksten procent af de adspurgte sagde, at de ikke har nogen plan for gendannelse af data ved en katastrofe i deres virtuelle miljø.
– Organisationer reevaluerer deres databeskyttelsesstrategier, så de kan imødekomme væksten i de virtuel servere, når de bliver stillet over for disse udfordringer. Treogfyrre procent af de adspurgte har allerede revurderet deres strategier for databeskyttelse som følge af deres initiativer med servervirtualisering og andre 34 procent planlægger en sådan revurdering.

Bedre gendannelse med CommVault Simpana Software

– Treogtredive procent af de adspurgte behøver en gang i kvartalet en gendannelse eller rekonstruktion af data i deres virtuelle servermiljøer cirka. Treogtyve procent gendanner data cirka en gang om måneden, og 16 procent erklærede, at de gendanner data cirka en gang om ugen.
– Hovedparten af de adspurgte (63%) laver filbaserede rekonstruktioner på blot nogle få filer ad gangen. Treogtyve procent rapporterede, at de gendanner komplette virtuelle maskiner.
– Over en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen anfører, at de bruger fire timer eller mindre på at gendanne data. Elleve procent rapporterede en tid til gendannelse på mellem to og fire timer, 16 procent brugte mellem en og to timer, og andre 16 procent rapporterede om et tidsforbrug til gendannelse på mindre end en time.
– Simpana software opfylder behovet for detaljeret, gendannelse på filniveau med sin engangsbackupmetode.

Metode

– Gennemført over en 19-dages periode med start den 18. juli 2011 fik rundspørgen om CommVault-virtualisering 388 svar.
– Treogtyve procent af de adspurgte rapporterede, at it-drift er deres primære tekniske ansvarsområde, mens andre 23 procent er ansvarlige for drift af servere, og 16 procent nævnte databeskyttelse som deres primære ansvarsområde.
– 30 procent af de adspurgte i undersøgelsen er ansat i organisationer, der beskæftiger mellem 1.000 og 4.999 mennesker, mens 18 procent arbejder for virksomheder med mellem 5.000 og 19.999 medarbejdere. Yderligere 22 procent erklærede, at de arbejder for organisationer med mellem 100 og 499 ansatte.

Bliv involveret
Tilmelding til CommVault RSS feeds: http://news.commvault.com/rss-feeds.asp
Følg CommVault på Twitter: http://twitter.com/CommVault
Følg CommVault på Facebook: http://www.facebook.com/CommVault

For flere oplysninger, billeder eller forespørgsler om interviews kontakt:
Andreas Wadensten, Time PR, e-mail: andreas.wadensten@time.se, tlf.: +46 709-77 90 90.

Om CommVault
En enkelt vision – en tro på en bedre måde at til tage sig af nuværende og kommende datahåndteringsbehov på – leder ComVault i udviklingen af Singular Information Management® (Enkle informationsstyrings) løsninger med førsteklasses databeskyttelse, universel tilgængelighed og forenklet håndtering af data i komplicerede lagringsnetværk. CommVaults eksklusive enkeltplatformsarkitektur giver firmaer enestående kontrol over datavækst, omkostninger og risici. CommVault’s Simpana®-softwarens produktsuite er designet til uproblematisk at samarbejde fra bunden af, ved deling af en enkelt kode og fælles funktionssæt, og leverer førsteklasses databeskyttelse, arkiv, kopiering, søgning og ressourcestyringsmuligheder. Flere firmaer tilslutter sig hver dag blandt dem, der har opdaget en effektivitet, ydelse, pålidelighed og kontrol uden sidestykke, som kun CommVault kan tilbyde. Man kan få information om CommVault på www.commvault.com. CommVaults virksomhedshovedkvarter ligger i Oceanport, New Jersey i USA.

Læs mere her

DSB har et historisk underskud

DSB’s dugfriske halvårsrapport vidner om markant kundevækst, men også om en alvorlig økonomisk situation.

Som helt ny administrerende direktør i DSB kommer Christian Roslev i dag med sit første regnskab, regnskabet for første halvår. Og der er masser af udfordringer og en bunden opgave: At bringe DSB sikkert ud af krisen, gøre underskud til overskud, fortsætte den gode kundevækst, at sørge for flere tog til tiden samt at sikre tilfredse ejere, kunder og medarbejdere.

»Regnskabet markerer tydeligt sort på hvidt, at de store udfordringer, som jeg og mine kolleger i DSB står over for, er meget konkrete og nærværende. Vi har i en periode haft højere udgifter end indtægter, og vi taber penge hver dag. Det er alvorligt, og situationen skal løses. Men regnskabet fortæller også, at danskerne i rekordhøj grad søger mod toget og gerne vil DSB og toget.«

Et godt fundament
En af de største udfordringer for den nye direktør og DSB står at læse på den økonomiske bundlinje: Koncernens økonomiske resultat før skat for årets første seks måneder udgør nemlig et underskud på 67 millioner kroner hvilket medfører, at DSB løbende øger sin gæld.

»Vi går nu målrettet i kødet på de udfordringer, som vi står over for i DSB. Og vi har et stramt fokus på vores omkostninger og er meget bevidste om, at det er tvingende nødvendigt, at DSB bliver i stand til at levere gode økonomiske resultater i fremtiden, hvilket nødvendiggør flere effektiviseringer i virksomheden,« forklarer han.

Til gengæld satte danskerne sig 87 millioner gange til rette i et DSB-tog i samme periode. Det er det højeste antal kunder nogensinde på et første halvår i virksomhedens historie hele seks procent eller knap fem millioner flere rejser end i første halvår 2010.

Og kunderne får samtidig i høj grad tog til tiden. Således kørte 90,5 procent af alle DSB’s Fjern & Regionaltog til tiden, og 95,2 procent af S-togene forlod perronerne til tiden i årets første seks måneder, hvilket er forbedringer sammenlignet med det første halve år af 2010.

»Vores flotte og historiske passagerfremgang giver sammen med en fornuftig rettidighed for togene et godt fundament for, at vi fortsat kan udfylde vores vigtige samfundsrolle. Fremgangen fortæller, at danskerne vil kollektiv transport og tog. Det gør mig fortrøstningsfuld. For hvis vi både skulle slås med for høje omkostninger og en vigende tilgang af kunder, så var der for alvor grund til at være bekymret,« siger direktøren.

Toneangivende aktør
Christian Roslev betoner, at det klare mål for DSB’s nye ledelse og resten af virksomheden er hurtigst muligt at genskabe en rentabel forretning og samtidig at spille en markant rolle i forhold til transportsektoren og samfundsudviklingen generelt:

»Vi skal arbejde hårdt på at genskabe stoltheden omkring DSB hos både ejere, medarbejdere og kunder. DSB skal målrettet styrke positionen som danskernes foretrukne kollektive transportmiddel, da vi ønsker at være den toneangivende og primære aktør i politikernes ambition om en fordobling af togtrafikken frem mod 2030,« siger Christian Roslev.

Hele DSB’s halvårsrapport 2011 med særligt forord af bestyrelsesformand Peter Schütze og administrerende direktør Christian Roslev kan læses her (http://bit.ly/qIGiJH)

For yderligere kommentarer kontakt DSB Kommunikation på 2468 0000.

Læs mere her

Staten flår dig i bilafgifter

Den danske stat tjener mere på afgifter på biler end noget andet land i Europa. Både når bilen købes, og når man kører i den. Resultatet er, at danskerne må køre i mindre sikre og mere forurenende biler, mener FDM.

Ikke mindre end 210.922 kr. har den danske stat tjent på en gennemsnitsbil, når den har kørt på vejene i 12 år. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet i de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med og næsten fire gange så meget, som en spansk bilejer betaler i afgifter i den samme periode.

Tal fra de europæiske bilproducenters organisation, ACEA, viser, at det ikke bare er indgangsbilletten til bilejerskabet, registreringsafgiften, der ligger i top. Danmark er efterfølgende også det dyreste land at eje bilen i, da både ejerafgifterne (vægt- og grøn ejerafgift) og forsikringsafgifterne ligger i top. Hertil kommer, at danske bilejere også betaler ekstraordinært meget i moms både i forbindelse med bilkøbet og ved reparation og service.

Som afgifterne er skruet sammen i dag, er de både til skade for trafiksikkerheden og for miljøet. Konsekvensen er, at danskerne kører i ældre biler, som hverken sikkerhedsmæssigt eller miljømæssigt rummer den samme teknologi som nye biler. Og meget af det udstyr, som kunne forbedre sikkerheden i nye biler, bliver belagt med så høje afgifter, at det ikke vinder udbredelse i Danmark, siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

Men selv hvis den høje danske registreringsafgift blev afskaffet, ville Danmark stadig ligge i top fem over de dyreste lande i EU at holde bil i over 12 år. Det skyldes de høje ejer-, forsikrings- og brændstofafgifter.

Christiansborg bør efter det kommende valg indse, at bilerne er vigtige for mobiliteten i Danmark, og at det derfor ikke er holdbart med det høje afgiftstryk på bilejerne. Et første naturligt skridt ville være at omlægge afgifterne fra en anskaffelsesafgift til en brugsafgift, hvor man lader dem, der bruger infrastrukturen mest, bidrage mest. Samtidig bør man belønne ekstra sikkerhedsudstyr og mindre forurenende biler frem for at straffe dem med afgifter. Omlægningen vil kunne ske uden at man bringer europarekorden i beskatning af bilisme i fare, siger Thomas Møller Thomsen.

Også noget så basalt som nummerplader tjener staten gode penge. FDM har tidligere påvist, at nummerplader i Danmark er væsentlig dyrere end i andre lande i Europa, og at prisen for et sæt nummerplader langt overstiger de faktiske omkostninger til produktion, administration og distribution af pladerne.

Den danske stat indkasserer årligt omkring 40 mia. kr. i bilafgifter.

Læs mere i Motors (http://bit.ly/pTYEXQ) september nummer der udkommer fredag d. 26. august.

Læs mere her