Nyt automatisk presenningsystem fra Ecotop til transport og landbrug

Ecotop er klar med en ny generation af sin automatiske rullepresenning til påhængskøretøjer, der sparer tid og brændstof hos vogn- og landmænd. Produktet lanceres i både Danmark, Norge og SverigeHos Ecotop, der er en del af østjyske Spørring Karosserifabrik, er man klar til at lancere sit seneste produkt inden for automatiske presenningsystemer – nemlig Ecotop System 15.

Ecotop har siden år 2000 leveret automatiske hydrauliske presenningsystemer til transport og landbrug. Det særlige ved Ecotops EU-patenterede løsninger er, at presenningenerne strammes helt automatisk, efter hvor stort et læs man kører med. Dermed sparer man især tid og møjsommeligt slid. Samtidigt reduceres brændstofforbruget og CO2-udledningen mellem fem og 20 procent. Jakob Jensen, opfinder og udvikler af Ecotop, glæder sig over det seneste produkt i kataloget.

– Det nye produkt er simpelthen en gennemgribende ny version af det gamle system. En af de store fordele i forhold til tidligere er, at rullepresenningen kan monteres på et eksisterende påhængskøretøj, uden at man skal til at bygge det om. Dermed er systemet langt mere fleksibelt end før, hvor man var låst til bestemte påhængskøretøjer, fortæller Jakob Jensen.

I forhold til forgængeren har det nye system en byggehøjde, der er hele 12 centimeter lavere, hvilket giver kunderne en langt bedre frihøjde end før. Desuden kan Ecotop 15 også prale med blandt andet en ny knækarm, der forbedrer effektiviteten i forhold til forgængeren, samt et nyudviklet presenningsrør, som sikrer bedre tæthed.

Ecotop 15 præsenteres på Elmia og Vestfyn Trækker
Den nye generation af Ecotop kan opleves på sommerens største transportmesser.

Ecotop har valgt at præsentere produktnyheden System 15 for gamle og nye kunder på Vestfyn Trækker i Danmark og Elmia Lastbil i Sverige. På Vestfyn Trækker vil Ecotop være til stede på stand 78.

– Vi lancerer Ecotop System 15 i både Danmark, Norge og Sverige. Derfor vil vi i løbet af sommeren give interesserede fra alle tre lande et indblik i, hvad produktet kan. Dels på Vestfyn Trækker i maj, dels på Elmia Lastbil i slutningen af august. Markederne er meget ens i de tre lande, så behovet for vores produkter er lige så stort i Sverige og Norge som i Danmark, fastslår Jakob Jensen fra Ecotop.

Selvom de to messer primært henvender sig til transportbranchen, håber opfinderen også, at mange landmænd vil lægge vejen forbi for at se nærmere på Ecotops produkter.

– Vi oplever, at vognene i landbruget bliver større og større, så også her er behovet for automatiske presenningsystemer stadigt stigende, understreger han.

Ecotop, der hører hjemme hos Spørring Karrosserifabrik nord for Aarhus, har siden år 2000 produceret og udviklet automatiske hydrauliske rullepresenninger. Løsningerne er EU-patenterede og bidrager positivt til både driftsøkonomi, sikkerhed og miljø.

Læs mere her

Styr din garageport fra mobiltelefonen

Med en nyudviklet app kan du nu betjene din garageport både ude og hjemme via mobiltelefonen. Ud over denne nyhed byder Novoferms forårskampagne blandt andet på en rabat på op til 25 % på en kvalitets-garageport – og mulighed for at få den nye app med til specialpris.Som en del af sin forårskampagne 2016 introducerer Novoferm en ny app til at betjene garageporte direkte fra mobiltelefon eller tablet. Novoferm SmartGarage App er en enkel og komfortabel løsning til at kontrollere og styre din garageport, uanset hvor i verden du befinder dig – informationen mellem mobiltelefon og garageport overføres nemlig direkte via internettet.

Kontroller, og styr porten med mobilen
Den cloudbaserede app er intuitivt opbygget og kan nemt betjenes med en enkelt finger. Du kan spørge til garageportens position og få en statusvisning samt åbne og lukke porten med et enkelt fingertræk. Der er også mulighed for at styre garagens belysning og ventilations-indstillinger via appen. Har du flere garageporte, vælger du først, hvilken port du vil kontrollere, og kan herefter se og styre portens position – op til tre porte kan betjenes på samme system.

Optimeret til smartphone og tablet – iOS eller Android
SmartGarage App fås til Novoferms garageport-åbnere, og har du andre former for sendere installeret, kan disse anvendes helt som sædvanligt, så du til enhver tid selv vælger, hvordan du vil betjene din port. Appen er optimeret til brug på både smartphone og tablet, og den kan tilpasses personligt, ved at du uploader et billede af din garage og benytter dette som baggrund. Appen downloades gratis fra App Store (iOS) eller Google Play (Android), og derudover består SmartGarage App-sættet af et tovejs radiomodul (868MHz, plug) samt en gateway til datatransmission via skyen.

Spar op til 25 % på ISO 45 garageport
Novoferms forårskampagne byder også på en kvalitetsport til kampagnepris: premium-ledhejseporten ISO 45, som lige nu fås til kr. 7.995,- inkl. moms. Kampagneporten leveres i op til 2500 mm i bredden og 2125 mm i højden og består af 45 mm tykke, opskummede sektioner. De dobbeltvæggede, galvaniserede stålsektioner giver porten stor stabilitet og gør den særdeles letløbende. Ledhejseporten har endvidere et højt sikkerhedsniveau i kraft af fingerklembeskyttelsen, der fungerer såvel ind- som udvendigt.

Automatik og valgfri farve inkluderet
Foruden det 45 mm tykke portblad leveres kampagneporten med Novoferms patenterede, sidehængte automatik, NovoPort. Automatikken styres fra det integrerede tastatur eller den 2-kanals fjernbetjening, som også følger med. NovoPort-automatikken, som har et lavt energiforbrug (0,5 Watt), omfatter i øvrigt LED-belysning integreret i porten.

Indvendigt fås premium-porten som standard i hvid (RAL9002), og udvendigt kan du frit vælge mellem 11 forskellige farver, så din nye garageport kommer til at matche dit hus – helt uden merpris.

Hvis du beslutter dig for at investere i SmartGarage Appen, kan du i forbindelse med køb af kampagneporten erhverve dig den til specialprisen kr. 1.995,- inkl. moms.

Novoferm giver 10 års garanti på porte og 5 års garanti på mekanik, motor og styring.

Læs mere her

Hårdfør slider med ekstra råstyrke

Continental lancerer nu et nyt specialdæk, der kan matche de ekstraordinært store belastningskrav fra de terminal-traktorer, der bruges på havneområder samt i lufthavne, logistikcentre og industrien. TractorMaster er endvidere udstyret med et system, der kan afsløre forkert hjulsporing på køretøjet og dækket bidrager dermed selv til nem vedligeholdelse og lavere omkostningerMed stigende godsmængder udvikles og anvendes der flere og flere specialkøretøjer til brug på havne og i terminalområder. I de senere år har Continental udviklet stadigt flere specialdæk, der er målrettet til netop de køretøjer og formål, som de skal anvendes til.

Den tyske teknologi- og industrigigant har i dag en ekstremt stor bredde i sit produktprogram, der tæller dæk til alt fra motorcykler over personbiler og varevogne til lastbiler, busser og specielle produkter målrettet forskellige industrier og brancher.

Barsk hverdag på havnen
Tung last, snævre arealer og ujævne køreforhold er den barske hverdag på mange havne og logistik områder, og det stiller helt ekstraordinære krav til dækkene. Continental har allerede et stort udvalg af dæk udviklet specielt til havne-, logistik- og terminalområder, bl.a. StraddleMaster, ContainerMaster, DockMaster og CraneMaster samt Terminal Transport ( Nu udvides det brede program med TractorMaster, der er konstrueret til at kunne bære betydeligt mere last end almindelige dæk til lastbiler og havnekøretøjer.

TractorMaster-dækket har en forøget mønsterdybde på 24 mm og er baseret på det velafprøvede design fra Continental RV20, der er udviklet specielt til brug i lufthavne.
– Det nye TractorMaster har de samme gode egenskaber som sin forgænger med hensyn til støddæmpning, lav rullemodstand og håndterbarhed. Den nye konstruktion og opbygning af mønstret sikrer en jævn slitage af slidbanen og øger dermed holdbarheden. TractorMaster er konstrueret til tung last og til at blive udsat for de mest krævende belastninger og brugssituationer, understreger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Styr på hjulsporingen
Når et dæk slides for hurtigt ned, hænger det ofte sammen med forkert hjulsporing på køretøjet. TractorMaster er udstyret med Continentals patenterede VAI-system, der muliggør visuel kontrol af dækkene, så forkert hjulsporing nemt kan identificeres uden brug af komplekse elektroniske målesystemer.
– Allerede efter kort køretid kan du ved hjælp af indikatorerne på det enkelte dæks trædeflade se, om den pågældende aksel er korrekt sporet. På den måde bidrager TractorMaster til en nem vedligeholdelse og til lavere omkostninger, oplyser Georg Nielsen.

Continentals portefølje af specialdæk til havne-, terminal- og industriområder vil blive yderligere udbygget frem mod 2025.

Fakta om Continental TL TractorMaster
• Dækstørrelser: 310/80 R 22,5 og 280/75 R 22,5
• Fælgstørrelser: 9,00-22,5 og 8,25-22,5
• Udvendig diameter: 1088 mm
• Mønsterdybde: 24 mm
• Anvendelse: Terminaltraktorer i havne, lufthavne, industrien og logistikområder.

Yderligere information
• Pressemeddelelser fra Continental-koncernen: http://www.continental-press.com
• Continental media database: http://www.continental-mediacenter.com
• Continental videoportal: http://videoportal-en.continental-corporation.com
• Forhandler- og pressedownloads: www.contigalleri.dk
• Konkret for denne pressemeddelelse: http://www.continental-tires.com/specialty/products/tractormaster

Læs mere her

Klassens mindste dæk giver plads til mere last

Nye dæk fra Continental med historisk lille diameter sikrer optimal udnyttelse af pladsen på traileren uden at overskride max-højden.Continental er klar med de nye Conti EcoPlus HD3 315/45 R 22.5 til trækaksel og Conti EcoPlus HS3 355/50 R 22.5 til styreaksel udviklet specielt til low-liners. Disse dæk har en markant mindre diameter end de øvrige dæk i klassen og gør det nemmere for transportfirmaerne at øge lasten og stadig overholde de skrappe regler for højden på godstransport. Trods den lille diameter kan ContiEcoPlus HD3 ved dobbeltmontering således klare et akseltryk på 11,6 tons.

Krav til max-højde udfordrer
Ved hjælp af den nyeste teknologi er dette klassens mindste dæk, der muliggør den bedste udnyttelse af reglen om indvendig max-højde på 3 meter for last på traileren uden at overstige den tilladte totalhøjde på 4 meter, der til stadighed er en udfordring for mange transportfirmaer.

– Brug af almindelige lastbildæk forhindrer, at den indvendige lasthøjde kan udnyttes fuldt ud. Med en diameter på henholdsvis 852 og 934 mm gør de nye Conti EcoPlus HD3 og HS3 køretøjets højde så lav, at den udvendige max-højde overholdes, fortæller adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Klassens mindste
Den lille diameter og dermed også lave omkreds på dækket stiller ekstra krav til gummiblandingen. Den blanding, der er udviklet til Conti EcoPlus HD3 og HS3 sikrer både stor slidstyrke og lav rullemodstand.

– Dækkene har en langt mindre diameter end sammenlignelige dæk. Derfor er der bl.a. anvendt en speciel tråd i opbygningen, så dækmaterialet både er yderst stabilt, men også meget fleksibelt og kan modstå store belastninger, understreger Georg Nielsen.

Holder trykket
Som alle andre Generation 3-dæk fra Continental er de to nye dæk udstyret med det patenterede AirKeep-system til at modvirke gradvis tab af dæktryk. Derudover er dækmønstret er forsynet med indikatorer, der markerer, hvor langt ned mønsteropskæring er muligt. Og endelig oplyser Continental, at de to nye EcoPlus-dæk ligesom de øvrige dæk i koncernens Generation 3-dækserie til lastbiler og busser kan regummieres.

Læs mere her

Continental præsenterer 3. generations specialdæk til lastbiler og busser på Transport2015

Der er forskel på transportopgaver og kørselsforhold. Derfor er der også forskel på behov for og krav til dæk til lastbiler og busser. Dét er filosofien bag Continentals udvikling og produktion af et stadigt bredere udvalg af dæk, der er målrettet til vognmandens og det enkelte køretøjs anvendelse – året rundt.

På Transport2015 den 19.-22. marts i Herning kan man se et udvalg af mulighederne på Continentals stand K8010.

Betegnelser som Conti Coach, City Plus, Urban, Coach Scandinavia, Urban Scandinavia, Eco Plus, Hybrid, Cross Trac og Terra Plus afspejler den tyske industrikoncerns fokus på udvikling af kvalitetsdæk til tunge køretøjer med specielle transportopgaver.

Det samme gør udvidelsen af den seneste generation af Continental-dæk med en helt ny serie vinterdæk, der med betegnelsen Scandinavia er udviklet specielt til det nordiske marked.

Specielle dæk er vejen frem
– Der er forskel på kørselsmønsteret for langtursbusser, regionalbusser og bybusser. På samme måde er der forskel på kravene til dæk til lastbiler, der trækker trailere, er beskæftiget med regional godsdistribution eller færdes off-road på f.eks. byggepladser. Ved at anvende dæk, der er udviklet til formålet og årstiden, opnår man bedre komfort, trafiksikkerhed og økonomi siger Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S som optakt til koncernens deltagelse på Transport2015-messen i Herning den 19.-22. marts.

Med den seneste generation af dæk til lastbiler og busser har Continental konstrueret karkasser, der med nøje afstemte forstærkninger og gummiblandinger har banet vej for endnu mere optimale, stabile og slidstærke dæk til fordel for bilernes driftsøkonomi.

Fra trailere til bybusser
Der er både tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske grunde til at udvikle og producere dæk til særlige formål. Og for chaufføren og vognmanden er der både komfortmæssige og økonomiske fordele ved at vælge de rigtige dæk til det enkelte køretøj.

– Conti EcoPlus-dæk er således udviklet specielt til langturskørsel, mens ContiHybrid-dæk er beregnet til regionalkørsel, og dæk som Conti Coach, CityPlus og Urban er til bybusser. Tilsvarende er Conti Hybrid-dæk udviklet til montering på trailere og semitrailere ligesom disse dæk adskiller sig ved at nogle er konstrueret til montering på aksler med styrende hjul og andre til aksler med trækkende og medløbende hjul, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Ved flere tests er det påvist, at dæk konstrueret specielt til styrende hjul giver forbedret greb på våd vej, og det var en medvirkende årsag til, at lastbilproducenten MAN tidligere i år valgte at Conti EcoPlus fremover skulle være originalmonteret på selskabets lastbiler og busser medmindre vognmanden specifikt bestiller noget andet.

Bedre økonomi
Continentals dæk til montering på tunge køretøjers styrende hjul er som standard produceret med den indvendige og patenterede Airkeep-belægning, der hindrer gradvist tab af lufttryk. Dét har ikke kun sikkerhedsmæssig betydning, men bidrager også til forbedring af driftsøkonomien gennem brændstofbesparelse og forlænget levetid for dækkene – og dét gavner samtidigt miljøet.

Forlænget levetid
– Både Conti EcoPlus- og Hybrid-dækkene giver med deres specielle konstruktion, gummiblanding, slidbanemønster og reducerede rullemodstand en forbedret brændstofudnyttelse ligesom de giver driftsmæssige fordele ved regummiering og mønsterskæring, der kan forlænge dækkets levetid med op til 25 pct., understreger Georg Nielsen.

Continental leverer også dæk til personbiler, 4×4, SUV, varebiler og til industrielle formål som eksempelvis havnekraner og gaffeltrucks. Uanset behovet hos dansk erhvervsliv er der således dæk til alle formål. Det kan man få mere at vide om på Continentals stand K8010 under Transport2015.

Læs mere her

Thule Motion 800 og Thule Excellence XT er endnu en gang testvinder i Tysklands førende tagbokstest

Den tyske motororganisation ADAC og magasinet Auto motor und sport, et af Tysklands største motormagasiner, tester årligt tagbokse før vintersæsonen. To modeller fra Thule vandt begge test. ADAC udnævnte Thule Motion 800 som ”Bedste tagboks” og Auto motor und sport angav Thule Excellence XT som ”Bedste produkt”.

I mere end fire årtier har Thule været pioner indenfor udvikling af tagbokse med fokus på design, kvalitet og ikke mindst sikkerhed.

ADAC, en af de mest betydningsfulde motororganisationer i Tyskland udnævnte ”Thule Motion 800” tagboks, som vinder i testen. Thule Motion 800 overbevidste juryen gennem den enkle håndtering og høje sikkerhed. Juryen var yderst imponeret af den specielle og patenterede anordning til montering ”PowerClick”, en moment indikator som tilsikre rette kræft er anvendt for at spænde tagboksen fast.

Auto motor und sport, Tysklands bedst sælgende motormagasin, udnævnte den eksklusive tagboks ”Thule Excellence XT” til vinder. Innovative detaljer så som et integreret lastnet og ekstra beskyttelse i fronten af tagboksen førte til en fornem førsteplads i teste.

Rapporterne kan læses i det seneste nummer af Auto motor und sport, nummer 25, 2013 og test fra ADAC på ADACs website .

For yderligere information, venligst kontakt:
Stiig Larsen, Sales Manager Denmark
E-mail: stiig.larsen@thule.com
Phone: 45 52305232

For mere information om Thule produkter, besøg vores hjemmeside på: www.thule.com
For billeder i høj opløsning, besøg venligst Thule Group Press Room: http://www.thulegroup.com/press

Thule på Facebook: www.facebook.com/thulebringyourlife
Thule på YouTube: www.youtube.com/thule

Om Thule
Thule brandet blev etableret i Sverige i 1942. Under mottoet Bring your life tilbyder Thule et bredt sortiment af premium produkter, som forenkler transporten af dit grej og udstyr på en sikker og elegant måde. Tagbagagebærere, cykelholdere, kano- og kajakholdere, tagbokse, tilbehør til fritidskøretøj, påhængskøretøj (heste, både mm.), snekæder, bagage -og cykeltasker eller produkter til børn i form af børnesæder og multifunktionelle vogne. Produkterne sælges på mere end 125 markeder verden over.

Thule er det største brand i Thule-koncernen.
Læs mere på www.thule.com

Læs mere her

Ny størrelse trailerdæk fuldender sortimentet

Dækproducenten Continental udvider sit sortiment af dæk til trailere og tilbyder nu også de populære dæk HTR 2 i dimensionen 425/65 R 22.5 til brug i regionaltrafikken. Den nye dimension fuldender programmet i HTR 2-produktserien med trailerdæk fra Continental.

HTR 2-dækket til store belastninger er kendetegnet ved en høj kilometerydelse og nedsat rullemodstand. Det medfører et betydeligt mindre brændstofforbrug og lavere omkostninger. Dækket har et belastningstal på 165 ved en bæreevne på 5,15 ton og anvendes primært til trailere med en eller to aksler, der bærer næsten hele vægten af traileren.

HTR 2-dækkets design er baseret på en modstandsdygtig karkasse med trekantede bælter i fire lag og forstærkede ståltrådsvulster. Dækkets særlige tværsnit med øget luftvolumen forbedrer både sidestabiliteten og fjedringen betydeligt. Den forfinede dækstruktur forbedrer også mulighederne for regummiering for dette hightech-dæk, der har mange anvendelsesmuligheder på tunge køretøjer.

Alle Continentals dæk i R-serien er udstyret med den patenterede AirKeep® -teknologi. AirKeep® halverer det langsomme tryktab, der opstår, når luften siver ud. Dermed forbliver lufttrykket på det rette niveau i længere tid, hvilket har en positiv effekt på brændstofforbruget og dækkets levetid.

I EU-mærkningen opnår HTR 2 425/65 R 22.5 værdien “B” for rullemodstand og “C” for greb i vådt føre, mens den eksterne kørestøj angives med to lydbølger.

Billedtekst: Continentals HTR 2 trailerdæk til den krævende indsats i regionaltrafikken fås nu også i størrelsen 425/65 R 22.5.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.

Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen). Forretningsenheden for dæk til erhvervskøretøjer er med en omsætning i 2011 på mere end 1,8 mia. Euro en af verdens førende producenter af dæk til last- og varevogne, busser og industrien.
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.

Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Læs mere her

Lavere brændstofforbrug med nyt sommerdæk

Bridgestone præsenterer nyt sommerdæk, der bruger ny teknologi til at opnå bedre sikkerhed
og mere komfort samt lavere brændstofforbrug. Passer til et bredt udsnit af den danske bilpark.

I forbindelse med sommersæsonen præsenterer Bridgestone et helt nyt touringdæk; Turanza T001. Med sit avancerede slidbanemønster og materialeteknologi, vil Turanza T001 gradvist afløse det eksisterende Turanza ER300 touringdæk, med forstærket fokus på sikkerhed, komfort, slidstyrke og brændstoføkonomi.
Bridgestone Turanza T001 er tilsigtet en bred vifte af køretøjer; fra kompaktklassen over de mellemstore familiebiler og op til sedaner i luksusklassen, med et udvalg af populære størrelser inklusive større fælgdiametre og højere hastighedskoder.
Det nye Bridgestone Turanza T001 imødekommer de vigtigste krav til et moderne dæk; sikkerhed og effektiv udnyttelse af ressourcer. Målet er at opnå total harmoni og samtidig levere køreglæde siger Tomio Fukuzumi, Director Consumer Products, Bridgestone Europe.

Forbedret sikkerhed på våd vej og øget kontrol
Det avancerede slidbanemønster med højt silica-indhold i den nye gummi-compound, sikrer højest mulige sikkerhedsniveauer og kontrol under alle kørselsforhold.

I dækkets asymmetriske slidbanemønster indgår flere brede riller der effektivt bortleder vand og minimerer risiko for akvaplaning. I sammenligning med forgængerproduktet har T001 2% kortere bremselængde på våd vej.

Komfort på højeste niveau
Bridgestones ingeniører har optimeret dækkets konstruktion til at levere den bedst mulige balance mellem styreegenskaber og kørselskomfort. Komforten forbedres yderligere ved et meget lavt støjniveau, der allerede nu overholder de kommende EU-støjkrav, der træder i kraft i 2016.

Effektiv kørsel
Med Bridgestones patenterede NanoPro-Tech gummiteknologi, kan Turanza T001 præstere meget lav rullemodstand, uden at det går ud over de fremragende egenskaber på våd vej.
Den avancerede gummiteknologi samt dækkets lave vægt resulterer i en rullemodstand, der er reduceret med 19%, svarende til et brændstofforbrug reduceret med op til 2,3%. Da T001 samtidig har 15% bedre slidstyrke, betyder det en væsentlig fordel for bilistens økonomi samt for miljøet.

Det nye Bridgestone Turanza T001 introduceres med 40 størrelser (15 til 18 fælgdiameter) i 2012, og yderligere 37 størrelser i januar 2013.

Læs mere her

Spar på brændstoffet og få bedre effekt i din motor

Spar på brændstof og derved spar penge, værn om miljøet, få bedre effekt i din motor. Det er hvad magneter kan køre for din motor og dit fyr. Engangs investering som du kan tage med fra bil til bil fra hus til hus. Lyder det for godt til at være sandt læs mere her.

Magneter til bilen, fyret og til din vandforsyning, er vores første populære produktserie. Thermoflow og Motoflow bruger begge vores patenterede Central Reverse Polarity (CRP) magneter, der ioniserer brændstoffet. Magnetismen øger brændstof effekten og reducerer mængden af skadelige udslip. De er meget enkle at montere. Magneterne mister 2 % magnetisme på 100 år. Der er derfor tale om en enegangs investering, da de kan flyttes fra bil til bil og hus til hus.

Hvordan virker det på Benzin & Diesel

Der er intet nyt i, at magneters effekt på brændstof forøger forbrændingen. Det blev først udnyttet under den anden verdenskrig af Royal Air Force på flyene Spitfire og Hurricane og gav længere rækkevidde og bedre præstation på selv dårlig brændstofkvalitet.

De benyttede enheder var selvfølgelig uhåndterlige, eftersom kun elektromagnetisme kunne give tilstrækkelig kraft.

Med fremkomsten af moderne mindre og kraftigere magnetisk materiale er effekten enormt forøget.
Skønt der har været en stor udvikling og megen debat de sidste 50 år og mange tidligere skeptikere er vendt til begejstrede kunder, er der stadig ingen definitiv forklaring på, hvad der sker.
 

Læs mere her

Klasse

Det seneste resultat af det vellykkede samarbejde mellem Mercedes-AMG og Bang & Olufsen er et eksklusivt, specialdesignet lydsystem til Mercedes-Benz S-Klasse. Med en samlet udgangseffekt på 1.200 watt, 15 førsteklasses højttalere og fire akustiske linser giver systemet samtlige passagerer i bilen en lydoplevelse, der er i en klasse for sig.

Samarbejdet mellem Mercedes-AMG og Bang & Olufsen begyndte i 2007 med udviklingen af eksklusive lydsystemer til Mercedes-AMG-biler. Hidtil har højdepunktet været lanceringen af SLS AMG med Bang & Olufsen lyd i 2009, men nu er samarbejdet igen blevet styrket med lanceringen af det uovertrufne Bang & Olufsen BeoSound AMG til Mercedes-Benz S-Klasse. Fra september 2010 vil det eksklusive lydsystem, som er udviklet i samarbejde med ingeniører fra Mercedes-AMG, kunne integreres i alle Mercedes-AMG-biler med deres forskellige motorstørrelser, fra V6 benzin- og dieselbiler over hybridbilen til de kraftfulde V8- og V12-versioner i S-Klassen. BeoSound AMG systemet er standardudstyr i S 65 AMG.

Bang & Olufsen lydsystemet er designet til at matche den enestående kvalitet af interiøret i S-Klassen, og systemet appellerer således også til den æstetiske sans, når det ikke er tændt. Kabinens linjer er perfekt videreført i designet af de fire oplyste akustiske linser og aluminiumsgitrenes smukke linjer.

Det hvide LED-lys i de fire diskantenheder i spejltrekanten og b-stolpen er justeret, så det passer til farven på lyset i instrumentbrættet, og det skifter automatisk til dag- eller nattilstand på baggrund af det omgivende lys, som registreres af en sensor i bakspejlet. Når systemet tændes, fader lyset elegant til et passende niveau.

Bang & Olufsens velkendte kompetencer inden for aluminiumsbehandling kommer også til udtryk via højttalergitrene i dørene og hattehylden. De lige linjer og kurverne er et resultat af Bang & Olufsens unikke design, som fokuserer på rene og lige strukturer.

Specialdesignet til Mercedes-Benz S-Klasse
Det eksklusive BeoSound AMG lydsystem består af 15 førsteklasses højttalere og har en samlet udgangseffekt på 1.200 watt. Mere specifikt består systemet bl.a. af et trevejshøjttalersystem i fordørene, som sikrer optimal lyd til føreren af bilen samt eventuelle forsædepassagerer. Passagererne på bagsædet får også en perfekt lydoplevelse ved hjælp af midwooferne i bagdørene, diskantenhederne i b-stolpen, to mellemtoneenheder, der fungerer som surround-højttalere, samt to kraftfulde subwoofere i hattehylden. Faktisk lagde ingeniørerne under udviklingen af systemet stor vægt på at give hver enkelt passager i bilen en perfekt lydoplevelse både på for- og bagsæderne. En særlig lydindstilling, som kan vælges i betjeningssystemet COMAND APS, fokuserer lyden specielt på bagsæderne. Hele lydjusteringsprocessen tog mere end seks måneder, og Bang & Olufsens ingeniører kørte over 10.000 km for at finjustere den dynamiske tilpasningsfunktion.

Hos Bang & Olufsen er vi meget stolte af at kunne forstærke køreoplevelsen i en S-Klasse med en lydoplevelse, der både er en fryd for øjet og for ørerne. Denne produktlancering er et logisk skridt i forbindelse med vores ønske om at udstyre Mercedes luksuriøse biler med audiofil lyd, siger Jens Peter Zinck, Managing Director for Bang & Olufsen Automotive.

Intelligens og integration
Under den æstetiske overflade har Bang & Olufsen BeoSound AMG to kraftfulde forstærkere, som er udviklet på baggrund af erfaringer med tidligere lydsystemer til biler: En af dem er udstyret med den patenterede ICEpower teknologi den perfekte kombination af høj udgangseffekt, avanceret hi-fi, ultrakompakt design og lavt strømforbrug. ICEpower forstærkeren på 750 watt er tæt forbundet med DSP-forstærkeren (digital sound processor) på 450 watt, som konverterer stereolyd og Dolby Digital 5.1-signaler til 7.1-kanals surround sound.

Trykkamrene sikrer, at musik og telefonsamtaler bliver inden for bilens fire døre, så vigtige telefonopkald kan ordnes helt privat. Desuden skaber de et kontrolleret akustisk miljø, hvilket sikrer en konstant lydkvalitet.
Endelig sørger de for at reducere uønskede vibrationer i bilen, når man spiller høj eller basfyldt musik.

På lange køreture giver den dynamiske støjkompensation en lydoplevelse, man aldrig bliver træt af. Den dynamiske støjkompensation er en algoritme, der er udviklet af Bang & Olufsen. Den indbyggede mikrofon opsamler løbende data om det aktuelle støjniveau i kabinen og omdanner dem så til signaler til DSP-forstærkeren, der analyserer alle frekvensområder og fremhæver bestemte områder for de enkelte højttalere.

Som nævnt i delårsrapporten for tredje kvartal, arbejder Bang & Olufsen Automotive på flere nye lydsystemer til kommende Mercedes-Benz-biler. Disse systemer forventes lanceret i løbet af 2012.

Læs mere her