Tagged: politi

Nu har 150 mio. køretøjer krydset Storebæltsbroen

I dag kunne Magnus Heunicke som Transportminister ønske tillykke til føreren af køretøj nummer 150 millioner, som har passeret Storebæltsbroen siden åbningen i juni 1998.

Markeringen fandt sted ved broens betalingsanlæg i Halsskov. Magnus Heunicke overrakte blomster, ti ture til broen og en invitation fra A/S Storebælt til et senere besøg i en af Storebæltsbroens 254 meter høje pylontoppe til Nora og Henning Larsen fra Henning Larsen Kranservice i Krusaa

– Storebæltsbroen har vist sig at være en kæmpe succes. Det stod langtfra klart, da der tilbage i firserne var en meget ophedet debat om en fast forbindelse. Men modige politikere, danske ingeniører og tusindvis af medarbejdere over og under Storebælt stod fast og kæmpede for at fuldføre det, de inderst inde brændte for. Det kan vi stadig lære af, siger transportminister Magnus Heunicke.

Biltrafikken over Storebælt er næsten firdoblet siden færgernes tid. I 1997 blev der i gennemsnit sejlet 8.300 køretøjer over Storebælt hvert døgn. I 2013 var den gennemsnitlige døgntrafik på Storebæltsbroen ca. 30.000 køretøjer.

Køretøj nr. 150 million kommer tidligere, end det var forudset ved broens åbning i 1998. Det skyldes bl.a., at trafikspringet blev større end forventet. Togtrafikken har også haft store fordele af den faste forbindelse. I 2013 passerede 8,7 mio. passagerer forbindelsen fordelt på knap 42.000 passagertog. I alt krydsede 142 tog dagligt Storebælt i 2013, hvilket er godt 100 flere end før tunnelens åbning i 1997.

Billedtekst: Køretøj nr. 150 million kørte over Storebæltsbroen kl. 10.00 i dag. Transportminister Magnus Heunicke ønsker tillykke til Nora og Henning Larsen fra Henning Larsen Kranservice. Det var en helt særlig oplevelse for ægteparret, da Henning Larsen i Storebæltsbroens anlægsfase boede i Korsør og kørte materialer ud til byggearbejdet i Storebælt.

FAKTA:
BroBizz®

Knap hver femte tur blev betalt med BroBizz® ved broens åbning i 1998. I dag betales godt to tredjedele af alle kørte ture over forbindelsen med BroBizz®. Det er en vigtig forudsætning for, at A/S Storebælt kan afvikle trafikken i betalingsanlægget uden ventetid for kunderne i de mest travle perioder ved bl.a. ferie og højtider.
Dermed er BroBizz® også et betydeligt redskab til at håndtere den markante stigning i trafikken, der har været siden broens åbning.
Timerekord: 5.267 køretøjer 2. juledag 2011.
Hvis en personbil sættes til 5 m., så svarer rekordtimen til, at bilerne køler til køler strækker sig lidt over 26 km, altså svarende til omtrent hele afstanden mellem Korsør og Nyborg.
Dagsrekord: 47.738 køretøjer 16. juli 2011.
Rekorden blev sat, da Take That aflyser koncert en halv time før døråbning pga. en madforgiftning. Inklusive hjemrejsen fra dagen før, da det var en dobbeltkoncert.

Døgntrafik – forskel mellem færger og bro
Siden broens åbning 14. juni 1998 og frem til 26. maj 2014 har der i snit passeret 1.073 køretøjer i timen, døgnet rundt. Til sammenligning sejlede færgerne i perioden 1990 – 1997 i snit hvert døgn 328 køretøjer over bæltet.

Holdningen til Storebæltsforbindelsen

Procent af befolkningen: Positive – Negative – Neutrale/ved ikke
Sep. 1989: 49 – 34 – 17
Apr. 1990: 52 – 32 – 16
Nov. 1991: 46 – 32 – 18
Apr. 1992: 47 – 33 – 20
Jun. 1993: 50 – 22 – 18
Jun. 1994: 52 – 28 – 20
Dec. 1994: 51 – 29 – 20
Jun. 1995: 56 – 23 – 21
Dec. 1995: 55 – 24 – 21
Jun. 1996: 53 – 22 – 25
Dec. 1996: 56 – 23 – 21
Nov. 1997: 67 – 13 – 20
Jun. 1998: 77 – 13 – 10
Sep. 1999: 83 – 5 – 11

Hver undersøgelse bygger på svar fra et repræsentativt udsnit på ca. 1300 danskere over 18 år.

Læs mere her

100 km/t fjerner farlige overhalinger med campingvogne

Ligesom i Tyskland skal campingvognsejere i Danmark også kunne køre 100 km/t på motorveje herhjemme, mener Dansk Camping Union, der nu bakkes op af Applus Bilsyn.

Danske campingvognsejere skal have mulighed for at komme hurtigere frem. Samtidig slipper øvrige trafikanter for campingvogne, der laver farlige og langsomme overhalinger.

Sådan lyder kort og godt gevinsterne ved Dansk Camping Unions forslag om at hæve hastighedsgrænsen for danske campingvogne, som i forvejen er godkendte til at køre 100 km/t på tyske motorveje.

Ingen slinger i kørslen
“Når en campingvogn er Tempo100-godkendt, mener vi også, at den roligt kan køre 100 km/t på danske motorveje og 80 på landevejene. Danske biler med campingvogne er blevet mere stabile de senere år, især på grund af nye slingrekoblinger, som holder ekstra godt fast rundt om kuglehovedet i tilfælde af slinger. Ved at øge hastigheden får vi en hurtigere og smidigere trafik,” siger DCU-informationschef Jørgen W. Fröhlich, der får socialdemokraternes trafikpolitiske ordfører, MF, Rasmus Prehn til at præsentere forslaget for justitsminister Karen Hækkerup (S).

Tæt kontrol
Hos Danmarks største bilsynsvirksomhed, Applus Bilsyn, der i dag har tilladelse til at 'Tempo100-godkende’ danske campingvogne på vegne af de tyske myndigheder, er der også opbakning til forslaget.

“Kontrolleres bilen og campingvognen grundigt, som det sker i forbindelse med en Tempo100-godkendelse, så vurderer vi, at det også er forsvarligt at køre lige så hurtigt som i Tyskland. Vi kontrollerer bl.a., om bilen har ABS-bremser, og om campingvognen er forsynet med bremser og støddæmpere, hvilket er med til at sikre en høj kontrol og styring af vognen. Herudover sætter vi bilens vægt i forhold til campingvognens for at sikre, at bilen kan styre en campingvogn,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Billedtekst
Langsomme campingvogne, der svinger ud for at overhale, er især til fare for bilister, som kommer bagfra med markant højere fart.

Skal du Tempo100-godkendes Det undersøges bl.a.
• Om påhængskøretøjet er forsynet med bremser og støddæmpere
• Alderen på køretøjets dæk. De må maximalt være 6 år gamle
• At dækkenes hastighedsmærkning er mindst L (120 km./t.)
• Om påhængskøretøjet er forsynet med en ISO-godkendt stabiliseringsanordning
• Om køretøjet er egnet til at køre 100 km/t

Læs mere her

2 ud af 3 mangler stadig at tyverisikre nummerpladerne

Ca. 70 procent af 2,6 mio. bilejere mangler stadig at tyverisikre nummerpladerne for at leve op til den nye nummerpladeforordning, viser undersøgelse blandt Applus Bilsyns 134 bilsynscentre.

Både person- og varebiler er omfattet af den nye nummerpladeforordning, der kræver, at nummerpladerne skal fastgøres på bilen. Men et halvt år efter at de nye regler blev annonceret, har kun èn ud af tre bilejere sikret nummerpladerne mod lange fingre.

Det vurderer Applus Bilsyn, som har interviewet deres synsmedarbejdere over hele landet.
20.000 nummerplader stjæles

“Vi ser rigtig mange forskellige forsøg på at tyverisikre nummerpladerne. Men indtil videre har ca. 70 procent af køretøjerne ikke en godkendt løsning, der lever op til forskrifterne. Vi opfordrer folk til at få det gjort, så de ikke risikerer at få stjålet nummerpladerne. Hvert år er der omkring 20.000 nummerpladetyverier, der efterfølgende koster folk masser af tid og ærgrelse med at genanskaffe pladerne. Til sammenligning tager det kun 10-15 minutter at sikre nummerpladerne mod tyve. Og loven kræver jo, at det skal ordnes før eller siden,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

1 million ønsker hjælp
Op mod en lille million bilejere ventes at få brug for monteringshjælp ifølge en undersøgelse, som Applus Bilsyn foretog i efteråret blandt 1.500 bilejere. Derfor forudser virksomheden også en stadig større efterspørgsel på nummerpladesikring i den kommende tid – specielt i forbindelse med syn – og op til ikrafttrædelsesdato 15. november 2015.

“Bilisterne kan slå to fluer med ét smæk ved at få fastgjort nummerpladerne, når de alligevel får synet bil. Det koster kun 199 kr. Men det er naturligvis også muligt at købe løsningen uden syn – eller bestille en “Gør-det-selv-pakke” for det halve på ApplusBilsyn.dk eller i synshallen. Samtidig står vores medarbejdere parate til at svare på alle spørgsmål om, hvordan man sikrer nummerpladerne,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Billedtekst
TYVERISIKRING: Ca. 70 procent af danske person- og varebiler har ikke en godkendt løsning, der lever op til forskrifterne for at sikre mod nummerpladetyveri.

Faktaboks: Pladerne nakket – hvad gør du
1. Du melder dine nummerplader stjålet hos politiet og får en kvittering på anmeldelsen.
2. Kontakt Skat, som afmelder pladerne, uden pladerne fysisk er til stede
3. Bestil et nyt sæt nummerplader hos f.eks. Applus Bilsyn (nye nummerplader koster 1.180 kr. montering)
4. Husk: Du må ikke køre fra stedet i en bil uden nummerplader. Det er ulovligt.

Læs mere her

Fra næste uge straffes fartforseelser ved vejarbejde dobbelt så hårdt

Fra den 15. april 2014 bliver der dobbelt op på straffen for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde. Det har et flertal i Folketinget i dag vedtaget.

Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, som betyder en fordobling af bøden til bilister, som begår hastighedsovertrædelser ved vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen. Samtidig kan bilister, som kører for stærkt sådanne steder, nu få en betinget frakendelse af førerretten allerede ved hastighedsoverskridelser på 40 pct. sådanne steder (mod 60 pct. i dag).

Loven træder i kraft den 15. april 2014. Allerede i næste uges påsketrafik er der derfor særlig grund til at være opmærksom på hastighedsgrænsen, når man kører forbi vejarbejde mv.

Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:

”For høj fart er skyld i mange alvorlige trafikulykker, og de mennesker, der arbejder på vores veje, har vi et ansvar for at passe godt på, så de kan udføre deres arbejde under sikre og trygge forhold. Nu fordobler vi bøden for at køre for stærkt og nedsætter grænsen for, hvornår der skal ske betinget frakendelse af førerretten. Det skaber et klart incitament til at tage hastighedsnedsættelsen ved sådanne arbejder alvorligt.”

Folketinget har samtidig vedtaget en lov, der medfører, at sager om ikke-klipudløsende hastighedsforseelser konstateret ved automatisk trafikkontrol (fotovogne) ekspederes med den fornødne hastighed, så det opleves, at sådanne forseelser sanktioneres konsekvent og hurtigt. Det sker ved, at der indføres et betinget objektivt ansvar for køretøjets ejer eller bruger i denne type sager, hvilket gør behandlingen af sagerne mere enkel.

Et betydeligt antal af de billeder, som den automatiske trafikkontrol foretager, kan ikke bruges, fordi billederne er uanvendelige, f.eks. på grund af billedets kvalitet, at førerens ansigt ikke er tydeligt, eller fordi nummerpladen foran mangler eller er ulæselig. Den nye ordning vil på den baggrund sikre, at der findes én – ejeren (den registrerede bruger) af køretøjet – at holde ansvarlig.

Der indføres dog samtidig en klar og let adgang til at undgå strafansvaret, bl.a. hvis den, der rent faktisk var fører på gerningstidspunktet, erkender at have været fører af køretøjet på gerningstidspunktet. Disse regler forventes sat i kraft i begyndelsen af 2015.

Baggrund for en skærpet sanktion ved vejarbejde mv.

Indførelsen af bestemmelser, der skærper sanktionsniveauet for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv., er et led i regeringens fortsatte indsats for at forbedre færdselssikkerheden. For høj fart er skyld i eller er medvirkende årsag til et betydeligt antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Rådet for Sikker Trafik anslår således, at hvert tredje trafikdrab ville kunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænserne. Regeringen er derfor klar til at skærpe indsatsen over for de bilister, som ikke overholder hastighedsgrænserne.

På den baggrund skærper loven sanktionerne for hastighedsovertrædelser begået ved vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen. De skærpede sanktioner gælder på steder, hvor det er tydeligt, at den generelle hastighedsgrænse ved færdselstavler eller anden afmærkning er midlertidigt nedsat af hensyn til det pågældende arbejde. Formålet hermed er at skabe et særligt incitament til at overholde hastighedsgrænserne ved vejarbejde mv., hvor arbejdere ofte befinder sig tæt på kørebanen under risikofyldte omstændigheder, og herved øge sikkerheden for de personer, som udfører vejarbejde mv.

Bøder for hastighedsovertrædelser fastsættes i dag som udgangspunkt på baggrund af størrelsen af den procentvise hastighedsovertrædelse (eventuelt kombineret med et såkaldt højhastighedstillæg). Foretages en hastighedsovertrædelse under ovennævnte omstændigheder, vil bøden fremover blive fordoblet. En sådan fordobling skal ske i forhold til den samlede bøde, der i dag udmåles efter færdselsloven, herunder f.eks. også efter tillæg af et højhastighedstillæg.

Samtidig udvides brugen af betinget frakendelse, således at der ved hastighedsovertrædelser i forbindelse med vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen under ovennævnte omstændigheder skal ske betinget frakendelse, når hastighedsoverskridelsen er på 40 pct. eller mere. Dette sker i dag – og vil på vejstrækninger uden vejarbejde mv. fortsat ske – ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 pct.

Baggrund om objektivt ejeransvar

Automatisk Trafikkontrol (ATK) har vist sig at være et fleksibelt redskab for politiet, når det handler om – som led i den samlede indsats over for trafikanter, som ikke overholder hastighedsgrænserne – effektivt at kunne foretage hastighedskontrol.

I tilknytning hertil indføres en særlig form for betinget objektivt strafansvar for ejeren (den registrerede bruger) af et køretøj i visse sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne i færdselsloven konstateret ved ATK. Det betingede objektive strafansvar vil således gælde i sager, hvor der ikke er spørgsmål om klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud (dvs. hvor hastighedsoverskridelsen er på højst 30 pct.). Efter den nye ordning pålægges ejer strafansvaret (i form af bødeansvar), medmindre den pågældende kan udpege en anden fører på gerningstidspunktet, som erkender at have ført køretøjet, eller en anden var uberettiget i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet. Såfremt en bruger af køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret, holdes denne dog – frem for ejeren – i udgangspunktet ansvarlig.

Rigspolitiet har oplyst, at godt 85 % af alle ATK-sager angår hastighedsovertrædelser på højst 30 pct.

Formålet med at indføre en særlig form for betinget objektivt ansvar er at effektivisere sagsbehandlingen i de omhandlede sager og sikre, at de ekspederes med den fornødne hurtighed, således at overtrædelser af hastighedsgrænserne sanktioneres konsekvent og hurtigt.

Strafansvar for ATK-lovovertrædelser pålægges allerede i dag i praksis på et objektiviseret grundlag i et meget stort antal sager på baggrund af politiets entydige målinger. I en betydelig del af sagerne er der tale om, enten at ejeren rent faktisk selv førte køretøjet, eller at føreren af køretøjet er i nærmeste familie med køretøjets ejer (dvs. ejerens ægtefælle, samlever eller børn).

De nye regler om betinget objektivt strafansvar for ejeren (brugeren) af et køretøj i visse sager om overtrædelse af færdselslovens regler om hastighedsbegrænsning konstateret ved ATK forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2015.

Læs mere her

Økonomisk støtte til spejltjek skal fjerne højresvingsulykker

image description

Såkaldte “cykelbokse” og efteruddannelse af lastbilchauffører skal suppleres med støtte til hyppigere spejltjek på bl.a. vognmændenes firmaadresse, mener Applus Bilsyn.

For at forebygge højresvingsulykker bør regeringen oprette en særlig pulje, så danske vognmænd og transportuddannelsescentre kan hente økonomisk støtte til at installere deres egen, lokale spejlmåleplads.

Sådan lyder anbefalingen fra Applus Bilsyn, der har set nærmere på Transport- og Justitsministeriets nye forslag til at komme de farlige ulykker til livs.

Forbedrer sikkerheden
“Transportministeriets initiativer er fine, men bør understøttes af en økonomisk håndsrækning til vognmænd og transportuddannelsescentre, der selv aktivt installerer en spejlmåleplads på firmaadressen, uddannelsescentret eller f.eks. på en anvendelig rasteplads lige i nærheden. Frit udsyn fra førerhuset i lastbilerne er en nødvendighed for at undgå højresvingsulykker. Med uhindret adgang til egne eller lokale spejlmålepladser undgår vognmændene transporttid og får lettere ved at implementere flere spejltjek i hverdagen. Det reducerer risikoen for påkørsler ved højresving,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Transport- og Justitsministeriets nye forslag til at nedbringe antallet af højresvingsulykker inkluderer oprettelse af såkaldte cykelbokse – eller små opholdsrum for cyklister foran lastbilerne -, efteruddannelse af lastbilchaufførerne og rådgivning om trafiksikkerhed. Herudover skal politiet kontrollere lastbilernes udsyn, spejle og spejljusteringer.

Men det er ikke nok ifølge Applus Bilsyn.

Præventiv selvhjælp
“Med en pulje til oprettelse af flere lokale spejlmålepladser hjælper vi vognmændene og deres chauffører præventivt, og før politiet kontrollerer dem. Desuden har vi opbakning fra TUC, Transportuddannelsescentret, der ser positivt på muligheden for spejlmålepladser, som chaufførerne har adgang til undervejs i deres uddannelse,” siger Per V. Rasmussen.

Applus Bilsyn tilbød sidste år, at vognmænd over hele landet gratis kunne kontrollere deres lastbilers spejle på 60 spejlmålepladser hos Applus Bilsyn. Nu er virksomheden gået videre og tilbyder at installere spejlmålepladser på virksomhedernes hjemadresse. Etableringen af en spejlmåleplads, som vognmændene ifølge Applus Bilsyn bør kunne søge støtte til, koster 11.000 kr.

DTL: Vigtigt problem der skal løses
“Etableringen af flere spejlmålepladser er relevant for mange vognmænd. Højresvingsulykker er et alvorligt sikkerhedsproblem, fordi et nedsat udsyn og forkert indstillede spejle i mange tilfælde er medvirkende til højresvingsulykker. Adgang til flere spejltjek, som flere vognmænd kan benytte, vil gøre det markant lettere for chaufførerne at orientere sig i trafikken,” siger Frank Davidsen, talsmand hos DTL.

Billedtekst
SIKKERHED: Med adgang til egne eller lokale spejlmålepladser undgår vognmændene transporttid og får lettere ved at implementere flere spejltjek i en travl hverdag.

Læs mere her

Pas på traktoren!

Foråret betyder travlhed for landmændene. Derfor er der ekstra mange landbrugskøretøjer på vejene lige nu. Det kan give farlige situationer.

Der er gang i markarbejdet i hele landet, og de helt store landbrugsmaskiner skal i aktion. Det betyder også, at det kan gå galt, når landbrugsmaskinerne kommer ud på vejene.

Onsdag den 12. marts gik det galt på Lolland, hvor en bilist mistede livet efter at have ramt en gyllespreder, skriver flere medier.

I perioden 2008 til og med 2012 har 35 mennesker mistet livet og 140 er kommet alvorligt til skade og 148 personer lettere til skade i en ulykke, hvor der har været en landbrugsmaskine involveret.

Ulykkerne har nu fået kommunerne og politiet i Syd- og Sønderjylland til at opfordre både landmændene og de øvrige trafikanter til at passe ekstra på og holde godt øje med hinanden. Noget der bakkes op af Rådet for Sikker Trafik.

– Bilisterne skal være meget opmærksomme på traktorerne, der kører og accelerer langsomt og fylder meget på vejene. Det kan give farlige situationer for eksempel når traktorer kører væk fra eller ud på vejen og bilisterne ikke er opmærksomme på det, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Landmænd bør være varsomme
Desuden opfordrer man landmændene til at være ekstra varsomme, når de kører på vejene med deres store køretøjer.

– Det er heldigvis forholdsvist sjældent, at landbrugskøretøjer er involveret i trafikulykker på vejene. Men når det sker, går det ofte rigtig galt. Det viser politiets tal tydeligt, siger Anders Hørkjær Pedersen, ingeniør i Tønder Kommune.

Alene i Syd- og Sønderjyllands Politikreds var der fra 2008 – 2012 i alt 111 uheld med landbrugskøretøjer, hvor otte mennesker mistede livet, 26 kom alvorligt til skade og 30 lettere til skade.

Derfor har kommunerne og politiet lavet en række gode råd, som landmændene bør følge:

Signaler i god tid med blinklyset, at du ønsker at svinge til højre/venstre. Kontroller i
øvrigt at dine blinklys virker og husk at kigge dig over skulderen, inden du svinger.
Brug vigelommerne langs de større veje, så bagvedliggende biler kan passere.
Undgå at følges ad (kolonnekørsel). Det er svært nok, for den øvrige trafik at passere et enkelt landbrugskøretøj (særligt i myldretiden).

Forsøg at undgå at køre på de stærkt trafikerede veje i myldretiden.
Kører man på strækninger med mange gående eller cyklende skolebørn, anbefales det, at man tager af sted lidt tidligere/senere eller vælger en alternativ rute.

Læs mere her

Gør bilen klar til vinterferien

I uge 7 og 8 vælter danskerne ind i deres biler og ud på de danske og europæiske veje. Hvis ikke man har gjort bilen ordentlig i stand, risikerer man, at store dele af ferien bliver ødelagt.

Hvis man ikke ønsker at tilbringe vinterferien på en øde skandinavisk vej eller i rabatten på den tyske Autobahn, bør man få efterset bilen inden kør-selv-ferien. En professionel kan give bilen det helt store gennemsyn, hvor batteriet, olien, kølervæsken og meget andet bliver kontrolleret. Man bør dog også selv forberede sig, så man kan imødegå eventuelle problemer.

”Vi anbefaler, at man som minimum har en refleksvest, tæpper, advarselstrekant, lygte, skovl, mobiltelefon, handsker, isskraber, træktov og startkabler i bilen når man kører ud om vinteren – uanset om det er herhjemme eller i udlandet”, siger pressechef hos den uvildige værkstedsportal autobutler.dk, Alexander Elverlund.

I nogle lande er visse af ovenstående ting lovpligtige at have i bilen, og man bør derfor sætte sig grundigt ind i lovene i de lande, man kører til og igennem. Værkstedsportalen autobutler.dk kan hjælpe med at få tre tilbud på et eftersyn af bilen inden vinterferien.

Faktaboks: Hvad siger loven
I Danmark er der foreløbigt ingen love om vinterudrustning til bilen. Så længe dækmønsteret er er minimum 1,6 mm, kan man roligt køre afsted uden at skulle frygte lovens lange arm. Sådan forholder det sig dog ikke for det femcifrede antal danskere der forventes at bruge vinterferien uden for landets grænser. Her er der masser af regler der skal overholdes. Læs nogle af dem her:

I Sverige hedder det sig, at vinterdæk er lovpligtige i vintervejr fra 1. december til 31. marts. Det svenske politi oplyser, at med vintervejr menes, hvis der er frost, sne slud eller is på hele eller dele af kørebanen.

I Tyskland er vinterdæk lovpligtige i vintervejr og dermed ikke kun i en given tidsperiode. Samtidig har den tyske regering præciseret, hvad krav dækkene skal leve op til for at blive betragtet som lovlige i vinterligt vejr. Såvel helårs- som vinterdæk skal således være M S-mærket (Mudder Sne) og have minimum 4 mm dækmønster for at være lovlige.

For begge lande gælder, at der vanker en bøde, hvis man ikke har fået skiftet sommerdækkene i tide. I Tyskland koster det €40-80 i bøde, mens svenskerne er noget mere konsekvente med hele 1.200 SEK, hvis man bliver snuppet med de forkerte dæk.

Flere andre lande i Europa har lignende regler herunder i Baltikum, Norge, Finland, Kroatien, Slovakiet, Slovenien og Østrig. Herudover er der lande, hvor det er lovpligtigt med vinterdæk og/eller snekæder i visse områder, samt lande hvor det er påbudt når der skiltes med det.

Læs mere her

Danskerne har delte meninger om de nye fotovogne

image description

I mandags kunne Bilsektionen som et af de første medier i Danmark fortælle, at de nye fotovogne nu var taget i brug. De nye fotovogne er på gule plader, og dermed sværere at spotte på afstand.

Offentliggørelsen om at de nye fotovognene var taget i brug, skabte en hed debat på både Bilsektionen.dk og Facebook, hvori flere hundrede deltog. I alt var der også over 115.000 danskere som trykkede like til opdateringen, og det blev til mere end 7.000 billeddelinger på Facebook!

Dorthe Hendriksen skriver: ”Nu skal vi jo huske, at de ikke er på vejene for at kradse penge ind. De er der kun for at forebygge. Men så kan det jo undre, at man hele tiden forsøger, at lege gemmeleg. Hvis det ikke er en pengekasse, hvorfor skilter man så ikke med sin tilstedeværelse

Kim Lunde Lund har dog en helt anden opfattelse af, hvad der bør gøres ved de fartglade danskere.

”Hvorfor skal farttosserne der slår små børn ihjel hver uge advares før de bliver taget. Stod det til mig skulle bøden skiftes ud med en stor kniv der kappede benene af dem der kørte for stærkt.”

Trods de nye fotovogne har været på gaden i få dage, så har Anja Jensen og mange andre allerede bemærket, at de nye vognene er sværere at se:

”Den blinkede mig fucking igår på Vejlands alle.” Og tilføjer ”kørte 90 tror jeg. I 60 zone. Ups”

Indtil videre er blot 25 af de 100 nye fotovogne taget i brug, og ingen af disse har fået installeret det nye digitale fotoudstyr, hvilket betyder Politiet stadig bruger det gamle analoge udstyr som skyder i celluloid-film af ringe kvalitet.

Senere i år bliver der opsat stærekasser på udvalgte strækninger, og i 2015 skal der være stærekasser i hele Danmark.

Hos FDM meddelte man også allerede tilbage i slutningen af 2013, at man var positivt stemt for den permanente fartkontrol, stærekasserne.

”Så længe det er et spørgsmål om trafiksikkerhed og ikke bliver en pengemaskine, går vi ind for stærekasser, når de stilles op på trafikfarlige strækninger, og der er ordentlig skiltning,” sagde Torben Kudsk, afdelingschef for økonomisk politisk sekretariat i FDM. Og han tilføjede:

”Men vi er bekymrede over, at der stadig er planer om 100 nye fotovogne sammen med de nye stærekasser, så der udskrives endnu flere bøder. Det ville have en større præventiv effekt med mere synligt politi suppleret af stærekasser på farlige vejstrækninger, der er varslet om med skilte. Der er derimod ingen dokumentation for, at fotovognene har den samme præventive effekt.”

Læs mere her

Gør bilen klar til vinterferien

I uge 7 og 8 vælter danskerne ind i deres biler og ud på de danske og europæiske veje. Hvis ikke man har gjort bilen ordentlig i stand, risikerer man, at store dele af ferien bliver ødelagt.

Hvis man ikke ønsker at tilbringe vinterferien på en øde skandinavisk vej eller i rabatten på den tyske Autobahn, bør man få efterset bilen inden kør-selv-ferien. En professionel kan give bilen det helt store gennemsyn, hvor batteriet, olien, kølervæsken og meget andet bliver kontrolleret. Man bør dog også selv forberede sig, så man kan imødegå eventuelle problemer.

”Vi anbefaler, at man som minimum har en refleksvest, tæpper, advarselstrekant, lygte, skovl, mobiltelefon, handsker, isskraber, træktov og startkabler i bilen når man kører ud om vinteren – uanset om det er herhjemme eller i udlandet”, siger pressechef hos den uvildige værkstedsportal autobutler.dk, Alexander Elverlund.

I nogle lande er visse af ovenstående ting lovpligtige at have i bilen, og man bør derfor sætte sig grundigt ind i lovene i de lande, man kører til og igennem. Værkstedsportalen autobutler.dk kan hjælpe med at få tre tilbud på et eftersyn af bilen inden vinterferien.

Faktaboks: Hvad siger loven
I Danmark er der foreløbigt ingen love om vinterudrustning til bilen. Så længe dækmønsteret er er minimum 1,6 mm, kan man roligt køre afsted uden at skulle frygte lovens lange arm. Sådan forholder det sig dog ikke for det femcifrede antal danskere der forventes at bruge vinterferien uden for landets grænser. Her er der masser af regler der skal overholdes. Læs nogle af dem her:

I Sverige hedder det sig, at vinterdæk er lovpligtige i vintervejr fra 1. december til 31. marts. Det svenske politi oplyser, at med vintervejr menes, hvis der er frost, sne slud eller is på hele eller dele af kørebanen.

I Tyskland er vinterdæk lovpligtige i vintervejr og dermed ikke kun i en given tidsperiode. Samtidig har den tyske regering præciseret, hvad krav dækkene skal leve op til for at blive betragtet som lovlige i vinterligt vejr. Såvel helårs- som vinterdæk skal således være M S-mærket (Mudder Sne) og have minimum 4 mm dækmønster for at være lovlige.

For begge lande gælder, at der vanker en bøde, hvis man ikke har fået skiftet sommerdækkene i tide. I Tyskland koster det €40-80 i bøde, mens svenskerne er noget mere konsekvente med hele 1.200 SEK, hvis man bliver snuppet med de forkerte dæk.

Flere andre lande i Europa har lignende regler herunder i Baltikum, Norge, Finland, Kroatien, Slovakiet, Slovenien og Østrig. Herudover er der lande, hvor det er lovpligtigt med vinterdæk og/eller snekæder i visse områder, samt lande hvor det er påbudt når der skiltes med det.

Læs mere her

Danskerne har delte meninger om de nye fotovogne

image description

I mandags kunne Bilsektionen som et af de første medier i Danmark fortælle, at de nye fotovogne nu var taget i brug. De nye fotovogne er på gule plader, og dermed sværere at spotte på afstand.

Offentliggørelsen om at de nye fotovognene var taget i brug, skabte en hed debat på både Bilsektionen.dk og Facebook, hvori flere hundrede deltog. I alt var der også over 115.000 danskere som trykkede like til opdateringen, og det blev til mere end 7.000 billeddelinger på Facebook!

Dorthe Hendriksen skriver: ”Nu skal vi jo huske, at de ikke er på vejene for at kradse penge ind. De er der kun for at forebygge. Men så kan det jo undre, at man hele tiden forsøger, at lege gemmeleg. Hvis det ikke er en pengekasse, hvorfor skilter man så ikke med sin tilstedeværelse

Kim Lunde Lund har dog en helt anden opfattelse af, hvad der bør gøres ved de fartglade danskere.

”Hvorfor skal farttosserne der slår små børn ihjel hver uge advares før de bliver taget. Stod det til mig skulle bøden skiftes ud med en stor kniv der kappede benene af dem der kørte for stærkt.”

Trods de nye fotovogne har været på gaden i få dage, så har Anja Jensen og mange andre allerede bemærket, at de nye vognene er sværere at se:

”Den blinkede mig fucking igår på Vejlands alle.” Og tilføjer ”kørte 90 tror jeg. I 60 zone. Ups”

Indtil videre er blot 25 af de 100 nye fotovogne taget i brug, og ingen af disse har fået installeret det nye digitale fotoudstyr, hvilket betyder Politiet stadig bruger det gamle analoge udstyr som skyder i celluloid-film af ringe kvalitet.

Senere i år bliver der opsat stærekasser på udvalgte strækninger, og i 2015 skal der være stærekasser i hele Danmark.

Hos FDM meddelte man også allerede tilbage i slutningen af 2013, at man var positivt stemt for den permanente fartkontrol, stærekasserne.

”Så længe det er et spørgsmål om trafiksikkerhed og ikke bliver en pengemaskine, går vi ind for stærekasser, når de stilles op på trafikfarlige strækninger, og der er ordentlig skiltning,” sagde Torben Kudsk, afdelingschef for økonomisk politisk sekretariat i FDM. Og han tilføjede:

”Men vi er bekymrede over, at der stadig er planer om 100 nye fotovogne sammen med de nye stærekasser, så der udskrives endnu flere bøder. Det ville have en større præventiv effekt med mere synligt politi suppleret af stærekasser på farlige vejstrækninger, der er varslet om med skilte. Der er derimod ingen dokumentation for, at fotovognene har den samme præventive effekt.”

Læs mere her