Politi og skolebørn på vejene

Børnene er tilbage fra sommerferie, og derfor bliver trafikanterne nu mindet om at passe ekstra godt på skolebørnene på vejene. Det sker i Tønder Kommune med kampagnen “Børn på vej”, samtidig med at politiet laver kontrol på skolevejeneDet skal være trygt og sikkert for landets skolebørn at gå og cykle til og fra skole. Hvert år viser politiets kontroller, at mange bilister kører for stærkt på skolevejene. Derfor vil Tønder Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden minde bilisterne om at være ekstra opmærksomme omkring skolerne. Det sker med trafikkampagnen “Børn på vej”.

– Som barn eller ung kan det være svært at overskue den ofte kaotiske morgentrafik omkring skolerne. Derfor er det vigtigt at respektere skolepatruljernes arbejde, og at flere bilister sænker farten og viser hensyn, så ingen skolebørn kommer til skade i trafikken, siger trafiksikkerhedsmedarbejder Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune.

Politikontrol ved skolerne
Sideløbende med den landsdækkende kampagne “Børn på vej” vil politiet fra den 8. til den 26. august sætte ind med ekstra kontrol ved mange af skolerne. Ved sidste års kontrol stoppede politiet på landsplan flere end 6.000 bilister, der kørte for stærkt, 163 bilister med håndholdt mobiltelefon og 136 bilister, der ikke havde spændt børnene fast.

13-16-årige særligt udsatte i trafikken
Som noget nyt sætter årets kampagne “Børn på vej” også fokus på de ældre elever, da det er de 13-16-årige, der kommer mest til skade i trafikken.

Ifølge ulykkesstatistikkerne kommer over fem gange så mange 16-årige alvorligt til skade eller bliver dræbt i trafikken som 12-årige. I perioden 2011-2015 kom 15 personer i alderen 13-16 til skade i trafikken i Tønder Kommune. I samme periode kom blot ni børn i alderen 7-12 år til skade i trafikken i Tønder Kommune.

– Når børnene bliver ældre, færdes de i højere grad alene i trafikken. Men teenagere har så meget andet i hovedet end trafiksikkerhed, så når det går galt, er det ofte, fordi de er uopmærksomme. De tager måske nogle chancer eller glemmer at fokusere på omgivelserne, når de f.eks. kører sammen med deres venner. Derfor er det så vigtigt, at vi forældre også taler trafik og laver aftaler med vores store børn, for de har virkelig brug for det, siger Gitte Aagaard, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har lavet en ny hjemmeside, hvor forældre til både små og store børn kan få gode råd til, hvordan de klæder deres børn på, så de ikke ender i en trafikulykke: www.sikkertrafik.dk/forældre

FAKTA:

Her vil du se kampagnen
Kampagnen “Børn på vej” kører i ugerne 32-35. Det er Rådet for Sikker Trafik, kommunerne i Danmark og TrygFonden, der står bag.

På vejene ved landets skoler hænger kommunen plakater op med budskabet “Børn på vej”. Plakaterne skal få bilisterne til at vise hensyn ved skolen. Samtidig har skolerne fået materialer, der skal hjælpe lærerne med at undervise i trafik.

I TV og på nettet vil forældre til teenagere møde en kampagnefilm, der minder forældrene om, at de skal tale trafik med deres teenagere. Forældrene kan også teste deres viden om teenagere og trafik på www.sikkertrafik.dk/teenager

Gode råd til forældre til teenagere:
Vær tydelig og konkret
Brug fakta og loven som argument. Sig fx: “Der sker mange ulykker på grund af uopmærksomhed. Jeg vil ikke have, at du sms'er, når du cykler, for så kan du komme til skade eller få en bøde”. Foreslå din teenager at stoppe op eller lade mobilen blive i lommen.

Gør din holdning klar
Når forældre har lavet klare regler, f.eks. om fart og alkohol med deres teenagere, har de unge lettere ved at sige fra over for vennerne. Dit barn lytter til dine holdninger. Teenagere har også brug for gentagelser – især i 13-14 års alderen.

Alliér dig med andre forældre
Andre forældre synes også, at det er svært at sætte grænser over for deres børn. Tag derfor trafik op på forældremødet, og lav eventuelt fælles regler for hele klassen – f.eks. om alkohol og brug af cykelhjelm og mobiltelefoner.

Se på dine egne trafikvaner
Din opførsel i trafikken påvirker din teenager dobbelt så meget som hans/hendes venners adfærd. Vær derfor et godt eksempel i trafikken.

Gode råd til forældre til små skolebørn
Træn skolevejen mange gange
Børn lærer ikke trafik gennem snak – de skal ud og øve sig i trafikken sammen med mor eller far. I skal derfor træne skolevejen sammen til fods eller på cykel mange gange, før de små selv kan.

Vælg den sikreste vej til skolen
Den sikreste skolevej er ikke altid den hurtigste. Brug stisystemer, hvis det er muligt. Og kryds vejen ved lyssignaler, eller brug gangbroer og -tunneller.

Se trafikken i børnehøjde
Gå ned i knæ, når du skal forklare dit barn, hvad han eller hun skal se efter. Forklar, at chaufføren ikke nødvendigvis har set jer, selvom I har set bilen. Børn har brug for længere tid til at vurdere fart og afstand.

Se på dine egne trafikvaner
Børn gør, hvad forældre gør, og ikke hvad de siger. Hvis mor eller far ikke bruger cykelhjelm og ofte går over for rødt, kan det være svært for barnet at forstå, at der gælder andre regler for dem.

Læs mere her

Skolestart: Pas på cyklister på fortorvet

Det er ikke kun bilerne, de yngste skolebørn skal passe på. Ældre skoleelever lader til at se stort på trafikreglerne ved skoler, viser undersøgelse.I øjeblikket ruller diverse skolestartkampagner landet over. Men i virkeligheden skal landets 67.000 begyndende skolebørn i 0. klasse ikke kun holde øje med de hårde trafikanter.

Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn blandt 1.223 bilister fortæller nemlig tydeligt, at ikke blot bilister kan have hang til bryde trafikreglerne ved skoler. Især elever, der cykler og er til fods, lader til at se stort på trafikreglerne.

Cykler mod trafikken
85 procent af de adspurgte har igennem det seneste halve år oplevet cyklister, der kører på fortovet. Andre 75 procent svarer, at de oplever cyklister, der kører mod trafikken’, krydser vejen uden at orientere sig’, eller som ikke har lys på’.

Svarene er interessante, fordi bilister hver dag sidder og iagttager trafikken. Tallene giver umiddelbart et klart indtryk af, at nye skoleelever skal være særligt opmærksomme ved skoler, fordi også ældre elever optræder meget impulsivt i trafikken. I og med at mange bilister kører hurtigere end tilladt, så bør skoleeleverne omvendt også passe særligt på for at undgå at blive påkørt,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Bilister kører for hurtigt ved skoler
I undersøgelsen svarer 88 procent, at de gennem det seneste halve år har oplevet bilister, der kører for stærkt ved skoler’. Knap 20 procent oplever desuden biler, der ikke holder for skolepatruljen, mens 15 procent er stødt på bilister, der kører mod ensretningen for at sætte deres børn af ved skolen’.

Billedtekst:
Især elever, der cykler og er til fods, lader til at se stort på trafikreglerne ved skoler, viser undersøgelse.

Læs mere her

Vi kører for hurtigt ved skoler: pas på de 67.000 nye skolebørn

Mens 67.000 skolebørn debuterer i trafikken i næste uge, viser ny undersøgelse, at alt for mange firehjulede trafikanter begår trafikforseelser ved skoler.Bilister med for meget fart på, biler der kører mod ensretningen, eller som ikke holder for skolepatruljen ved fodgængerfeltet.

Forældre til børn, der for første gang skal i skole i disse dage, gør klogt i at holde øje med deres barn i trafikken. Ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 1.206 bilister viser, at det vrimler med trafikforseelser ved danske skoler.

Bilister kører mod ensretningen
Undersøgelsen konkluderer, at mere end 90 procent oplyser, at de er opmærksomme på skolestartkampagner i trafikken.

Ikke desto mindre svarer lige så mange, at de inden for det sidste halve år selv har oplevet bilister, der kører for stærkt ved skoler’. Knap 20 procent oplever biler, der ikke holder for skolepatruljen, mens 15 procent støder på bilister, der kører mod ensretningen for at sætte deres børn af ved skolen’.

Vigtigt at kunne reagere hurtigt
“Undersøgelsen er en indikation om, at for mange bilister har for travlt. Men i og med de små skolebørn ofte ikke er fortrolige med trafikreglerne, så kan vi kun opfordre alle bilister til at overholde hastighedsgrænsen, især ved skoler. Løber et barn pludselig over vejen eller ud bag en parkeret bil, så er det vigtigt at kunne bremse med det samme. Bremselængden forøges markant ved blot 10 km mere i timen,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Test bremserne
Danskernes gennemsnitsbil er knap ni år gammel og har typisk flere fejl på bl.a. bremserne end nyere biler. Er bilen ikke nysynet, risikerer den ikke at bremse hurtigt.

“Er ens bil ældre, er det altid en god idé at få en TilstandsAttest. I den forbindelse rådgiver vi kunderne om bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen skal køre sikkert i trafikken,” fortæller Per V. Rasmussen.

Billedtekst:
Mens mange bilister ifølge ny undersøgelse kører for hurtigt ved skoler, skal 67.000 nye skoleelever ud i trafikken i august.

Læs mere her

Skolestart: Så mange skoleelever glemmer trafikreglerne

Det er ikke kun de helt nye skolebørn, du skal holde øje med i trafikken. Mere end hver fjerde elev krydser vejen til deres skole udenom fodgængerfeltet, fortæller nye tal.Skal nye skoleelever lære, hvordan de krydser gaden, så bør de i hvert fjerde tilfælde ikke skele til ældre skolebørn.

Omkring hver fjerde skoleelev krydser nemlig vejen ved skolen uden at se sig for eller uden at krydse via fodgængerfeltet. Det står at læse i ny undersøgelse udført af Applus Bilsyn blandt 2.277 bilister.

Børn uforudsigelige trafikanter
“Det er interessant at lytte til bilisternes erfaringer, fordi de dagligt sidder på første parket med udsyn til hvilke scenarier, der udspiller sig i trafikken. Set i det perspektiv giver undersøgelsen en klar indikation af, at mange børn – ikke kun de alleryngste i 0. og 1. klasse, men også de ældre – optræder irregulært og spontant i trafikken. Skolernes mange bløde trafikanter risikerer dermed at blive blødende trafikanter, især når vi sammenholder det med, at hver tredje bilist kører for hurtigt i skoleområder,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Billedtekst:
Mere end hver fjerde elev krydser vejen til deres skole udenom fodgængerfeltet, fortæller ny undersøgelse.

Læs mere her

66.000 nye skolebørn – hver tredje bilist kører for hurtigt ved skoler

Mens 66.000 nye skoleelever begynder i skolen, viser undersøgelse, at godt hver tredje bilist kører for hurtigt ved skoler.Skal dit barn til at begynde i skole, er du sikkert godt i gang med at genopfriske trafikreglerne. Og det er der god grund til.

Ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 2.277 bilister indikerer, at mange bilister desværre har et lidt for afslappet forhold til trafikreglerne omkring folkeskolerne.

39 procent af de adspurgte svarer, at de 'inden for den seneste måned har oplevet, at bilister kører for hurtigt omkring skoler'. 23 procent har oplevet, at bilister ikke stopper ved fodgængerfeltet.

Sænk farten
“Tallene giver et fingerpeg om, at for mange bilister har for travlt. Vi opfordrer til, at folk overholder hastighedsgrænsen, især ved skoler. Nye skoleelever er ofte ikke helt fortrolige med trafikreglerne, og løber et barn pludselig over vejen, så er det vigtigt at kunne bremse med det samme. Bremselængden forøges markant ved blot 10 km mere i timen,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Tjek bremserne
Danskernes gennemsnitsbil er knap ni år gammel og har typisk flere fejl på bl.a. bremserne end nyere biler. Er bilen ikke nysynet, risikerer den ikke at bremse hurtigt.

“Er ens bil ældre, er det altid en god idé at få en TilstandsAttest. I den forbindelse rådgiver vi kunderne om bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen skal køre sikkert i trafikken,” fortæller Per V. Rasmussen.

Kun 3 procent mener, at bilisterne ikke respekterer skolepatruljerne.

Billedtekst:
Kører du forbi skoleområder, så hold igen med farten. Yngre skolebørn er ofte spontane, og derfor er det vigtigt at kunne bremse hurtigt.

Læs mere her

Giv de nye b

Om få uger begynder det nye skoleår, hvor cirka 66.000 nye elever skal have deres første skoledag. Mange af disse børn er ikke vant til at færdes i trafikken, og især billisterne skal derfor være ekstra opmærksomme.

Cirka 66.000 nye skoleelever skal om få uger ud i trafikken på vej til og fra skole. Disse mange børn er urutinerede trafikanter, og der er som bilist derfor god grund til at være ekstra på vagt. Alene ved sidste års politikontrol omkring skolestart var der flere end 5.000 bilister, der blev taget for at køre for hurtigt ved skoler rundt om i landet.

Selvom de nye skolebørn følges med forældre, kræver perioden omkring skolestart ekstra koncentration hos de andre trafikanter. Sæt derfor farten ned og vær ekstra opmærksomhed i trafikken, lyder opfordringen fra administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S og fortsætter:

Med de nye og urutinerede trafikanter er det ekstra vigtigt, at man som bilist er i stand til at bremse hurtigt og sikkert i en nødsituation. En af de vigtigste ting er, at bremserne er i orden, og at dækkene har mønsterdybde nok, så man er sikker på at være i stand til at kunne bremse hurtigt og sikkert op, hvis der pludselig er et barn, der løber ud på vejen eller ikke har bedømt afstand til bilerne korrekt i et fodgængerfelt, siger Georg Nielsen.

Skolestart og ekstra kontrol på vejene
For at få bilisterne til at tage hensyn til de mange nye børn i trafikken har Rådet for sikker Trafik lavet skolestartskampagnen ”Pas på de små i trafikken”, der udføres i samarbejde med Trygfonden, Politiet og landets kommuner.

Det er dog ikke kun farten, der har været et problem omkring skolestart. Ved tidligere kampagner har flere end 400 bilister fået klip i kortet for ikke at spænde deres børn fast i bilen.

– Også her er det vigtigt, at man tænker på trafiksikkerheden, for et barn på bagsædet kan ikke alene komme svært til skade selv, men også være til fare for fører og passager på forsæderne, når det bliver kastet fremad ved en katastrofeopbremsning, såfremt det ikke er fastspændt, pointerer Georg Nielsen.

Den landsdækkende kampagne vil gennem plakater i vejsiderne minde bilisterne om, at de skal passe på de nye elever i trafikken. For at sikre, at alle viser hensyn, vil politiet sætte ind med ekstra kontrol på vejene fra mandag den 11. august.

Gear din bil til augusts regnskyl
Udover at være måneden for skolestart er august samtidig den måned, hvor vi ifølge statistikken har flest store regnskyl. Over de seneste 10 år har DMI i gennemsnit målt 91 mm regn i august, hvor det regner mere end halvdelen af dagene. Det er derfor væsentligt, at bilen også kan bremse effektivt på våd vej. Her er især mønsterdybden afgørende for at sikre udskridning.

Ved store regnskyl er det vigtigt, at bilen er udstyret med sommerdæk med tilstrækkelig dæktryk og mønsterdybde, så bilen kører stabilt, og vandet ledes væk. Ellers er der risiko for aquaplaning, hvor bilens dæk mister vejgrebet, og føreren risikerer at miste herredømmet, understreger Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

GODE RÅD: Tre simple tjek

Dækbranchens Fællesråd anbefaler tre simple tjek, som optimerer bilens sikkerhedsmæssige stand:

1. Tjek lufttrykket jævnligt, helst hver 14. dag. Det sikrer den bedste stabilitet og det bedste vejgreb i alle situationer. Det er luften i dækket, som bærer bilen. Det er vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimal styre- og bremseevne.

2. Tjek dine dæk for skader jævnligt. Revner, buler, søm osv. hører ikke til i dæk! Det kan medføre lufttab og i værste fald et havari.

3. Tjek mønsterdybden og undgå, at det kommer under 3 mm. Jo mere mønster, jo bedre er dækket til at aflede vand fra kørebanen og dermed få det optimale vejgreb. Hvis der er monteret sommerdæk, som allerede har kørt en eller flere sæsoner, er det vigtigt at tjekke, om mønsterdybden stadig er optimal.

Læs mere her

60.000 nye skoleb

Danske bilister skal træde varsomt på speederen, når ca. 60.000 nye skolebørn debuterer i trafikken i august. Men det gør langt fra alle, viser undersøgelse.

Hvert år begynder en ny årgang skoleelever i skolen – og hvert år er det en god idé at advare bilister og andre hårde trafikanter om, at knap 60.000 nye, meget små og bløde trafikanter bevæger sig ud i trafikken. For første gang, sådan for alvor.

“Det er særdeles vigtigt at holde øje med skoleelever i trafikken, især de yngste. De er meget spontane, og kan finde på det uventede. Samtidig er en del formentlig heller ikke helt skolede i trafikreglerne. Uanset om man har travlt, så opfordrer vi altid folk til at slå koldt vand i blodet og sænke farten i skoleområder – og det gør langt de fleste heldigvis også,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Hver 6. kører for hurtigt
En undersøgelse fra Applus Bilsyn om bilisters kørevaner viser, at hver sjette bilist har overskredet hastighedsgrænsen i skoleområder. Hver 20. gør det enten dagligt eller et par gang om måneden. 8 ud af 10 overskrider kører ikke for hurtigt i skoleområder.

Men for tunge fødder er ikke den eneste udfordring i forhold til de mange nye skolebørn i trafikken.

Kontrollér ældre biler for fejl
Over en tredjedel af alle danske biler, godt 800.000, er over 10 år gamle. Erfaringerne fra Applus Bilsyns godt 575.000 årlige syn viser, at antallet af fejl på bremser vokser betydeligt, når bilen er over 15 år.

Kører man således rundt i en ældre bil, anbefaler synsvirksomheden, at man får den kontrolleret.

“Med en TilstandsAttest får folk en opdatering på bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen fortsat skal køre sikkert i trafikken. Et bilsyn sikrer, at bilen på synsdagen lever op til minimumskravene. Omvendt vil det også betyde, at et syn foretaget sidste år ikke garanterer, at en ældre bil stadig lever op til mindstekravene,” fortæller Per V. Rasmussen, adm. direktør for Applus Bilsyn.

Billedtekst
60.000 børn begynder i skolen i august, og dem skal bilisterne holde særligt øje med.

Faktaboks: Sådan passer fodgængere og cyklister på i trafikken
1. Øv skolevejen på cykel eller til fods sammen med dit barn inden skolestart. Vælg den sikreste rute, ikke den hurtigste.
2. Hold ekstra øje med køretøjer på sideveje og mindre udkørsler. Mange føler sig sikre her, og netop derfor køres mange ned
3. Læs andre trafikanter, hav tålmodighed og sæt ikke din sikkerhed over styr
4. Lad dig blive set, vis tydligt af og hav lygter og reflekser i orden
5. Få øjenkontakt med bilisterne før du kører frem eller svinger

Faktaboks: Sådan passer bilister på de bløde trafikanter
1. Overhold vigepligt
2. Gør opmærksom på dig selv
3. Hold særligt øje i ikke-lysregulerede kryds, højresving og på mindre villa- og sideveje, hvor bløde trafikanter ofte ikke ser sig for
4. Vis tydeligt af i kryds, hvor især cyklister ofte kommer med høj fart
5. Få øjenkontakt før du kører frem eller svinger
Kilde: SikkerTrafik

Læs mere her

Ændringer ved lyskryds i Tønder

Tønder Kommune har evalueret resultatet af den trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision som rådgiverfirmaet Niras i uge 16 præsenterede angående det nye lyskryds ved Kongevej/Østergade.

På baggrund af rapporten er det blandt andet besluttet, at markere cykelstikrydsningerne af Kongevej med blå cykelfelter, så det fremgår væsentligt tydeligere, hvor skolebørnene skal krydse vejen. Der bliver også udført mindre ændringer, hvor stien langs Aldi kommer ud i krydset.

Endnu et fodgængerfeltPå tværs af Østergade er det besluttet at etablere det manglende fodgængerfelt. Fodgængerfeltet kommer til at ligne de to øvrige fodgængerkrydsninger i lyskrydset. Af hensyn til barnevogne og kørestolsbrugere er det desuden besluttet at sænke kantstenene ved fodgængerovergangene.

Tydeligere for blinde og svagtseendeDer er i rapporten fra Niras også konstateret nogle fejl omkring placeringen af opmærksomheds- og retningsfelter for blinde og svagtseende. Disse fejl vil naturligvis blive udbedret.

For at forhindre uhensigtsmæssige og farlige krydsninger mellem de to lyskryds, er det besluttet at sætte lave hegn op – såkaldte ’fodhegn’. Dermed bliver det vanskeligere at krydse ud på vejbanen langs Kongevej.

”Det er naturligvis vigtigt, at skolebørnenes vej til skole er så sikker som mulig. Derfor har vi prioriteret at få trafiksikkerheden vurderet omkring krydset og sætter nu forbedringer i gang” fortæller udvalgsformand Bo Jessen.

Forældre skal på banenTønder Kommune appellerer desuden til, at forældre til skolebørn fra området omkring Carstensgade, lærer deres børn at bruge stien fra Provst Petersensvej/Digevej til Tønder Grundskole.

”Vi har desværre oplevet, at skolebørn fra Carstensgade cykler mod færdselsretningen ad Kongevej til Østergade. Cykelstien langs Vidåen er langt mere sikker, og forældre til børn fra området omkring Carstensgade bør derfor træne denne skolevej med børnene”, slutter Anders Hørkjær Pedersen.

Indtil ændringerne er udført, opfordrer Tønder Kommune fortsat forældrene til at følge deres børn i skole og bilisterne på Kongevej til at udvise særligt hensyn overfor skoleeleverne (særligt om morgenen).

Læs mere her

Pas på traktoren!

Foråret betyder travlhed for landmændene. Derfor er der ekstra mange landbrugskøretøjer på vejene lige nu. Det kan give farlige situationer.

Der er gang i markarbejdet i hele landet, og de helt store landbrugsmaskiner skal i aktion. Det betyder også, at det kan gå galt, når landbrugsmaskinerne kommer ud på vejene.

Onsdag den 12. marts gik det galt på Lolland, hvor en bilist mistede livet efter at have ramt en gyllespreder, skriver flere medier.

I perioden 2008 til og med 2012 har 35 mennesker mistet livet og 140 er kommet alvorligt til skade og 148 personer lettere til skade i en ulykke, hvor der har været en landbrugsmaskine involveret.

Ulykkerne har nu fået kommunerne og politiet i Syd- og Sønderjylland til at opfordre både landmændene og de øvrige trafikanter til at passe ekstra på og holde godt øje med hinanden. Noget der bakkes op af Rådet for Sikker Trafik.

– Bilisterne skal være meget opmærksomme på traktorerne, der kører og accelerer langsomt og fylder meget på vejene. Det kan give farlige situationer for eksempel når traktorer kører væk fra eller ud på vejen og bilisterne ikke er opmærksomme på det, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Landmænd bør være varsomme
Desuden opfordrer man landmændene til at være ekstra varsomme, når de kører på vejene med deres store køretøjer.

– Det er heldigvis forholdsvist sjældent, at landbrugskøretøjer er involveret i trafikulykker på vejene. Men når det sker, går det ofte rigtig galt. Det viser politiets tal tydeligt, siger Anders Hørkjær Pedersen, ingeniør i Tønder Kommune.

Alene i Syd- og Sønderjyllands Politikreds var der fra 2008 – 2012 i alt 111 uheld med landbrugskøretøjer, hvor otte mennesker mistede livet, 26 kom alvorligt til skade og 30 lettere til skade.

Derfor har kommunerne og politiet lavet en række gode råd, som landmændene bør følge:

Signaler i god tid med blinklyset, at du ønsker at svinge til højre/venstre. Kontroller i
øvrigt at dine blinklys virker og husk at kigge dig over skulderen, inden du svinger.
Brug vigelommerne langs de større veje, så bagvedliggende biler kan passere.
Undgå at følges ad (kolonnekørsel). Det er svært nok, for den øvrige trafik at passere et enkelt landbrugskøretøj (særligt i myldretiden).

Forsøg at undgå at køre på de stærkt trafikerede veje i myldretiden.
Kører man på strækninger med mange gående eller cyklende skolebørn, anbefales det, at man tager af sted lidt tidligere/senere eller vælger en alternativ rute.

Læs mere her

Sænk farten for de 60.000 nye skolebørn

Samtidig med at 60.000 nye skolebørn begynder i skolen i august, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, at hver sjette bilist kører for stærkt ved skoler og børneinstitutioner. Gamle biler har ekstra mange bremsefejl.

Når ca. 60.000 nyudklækkede skolebørn i august for første gang skal i skole, er der rigtig god grund til at køre ekstra varsomt. Især hvis man har hang til at køre for hurtigt i skoleområder. Og det har hver sjette bilist.

Det viser en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, der har spurgt 600 bilejere om deres kørevaner. 17 procent kører på et eller andet tidspunkt for stærkt ved skoler, og heraf overskrider fem procent fartgrænsen fra et par gange dagligt til et par gange om måneden, fremgår det af tallene. 83 procent kører aldrig for hurtigt på vej med skoler og børneinstitutioner.

Små skoleelever svære at læse
Det er naturligvis altid vigtigt at køre ekstra opmærksomt i skoleområder, men især ved skolestarten, fordi meget små skolebørn kan være svære at forudsige. Når det er sagt, kører langt de fleste bilister jo heldigvis forsvarligt og fornuftigt, bekræfter undersøgelsen, siger administrerende direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Gamle biler fyldt med bremsefejl
Men ifølge bilsynseksperterne er det også en god idé at kontrollere ens bil, så den bremser forsvarligt. Applus Bilsyns fejlstatistikker viser, at ca. 30 procent af biler over ti år har fejl på bremserne, mens kun omkring fire procent af biler under fem år har samme fejl. Tallene bygger på ca. 500.000 bilsyn.

Ældre biler, der ikke er nysynede, risikerer ikke at kunne bremse hurtigt nok. Det er ubehageligt at tænke på, ikke mindst i forhold til børn og skoleområder. Med en TilstandsAttest rådgiver vores bilsagkyndige kunderne om bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen skal køre sikkert i trafikken, fortæller Per V. Rasmussen, adm. direktør for Applus Bilsyn.

Siden 2009 er antallet af gamle biler over 15 år vokset med 30 procent, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. Synstallene hos Applus Bilsyn viser desuden, at antallet af fejl på bremser vokser yderligere, hvis bilen er over 15 år.

Faktaboks: Sådan holder du øje med de andre i trafikken
Fodgængere og cyklister skal:
– Holde ekstra øje med køretøjer på sideveje og mindre udkørsler. Mange føler sig sikre her, og derfor køres mange ned
– Læse andre trafikanter
– Lade sig blive set
– Få øjenkontakt med bilisterne

Bilister skal:
– Overholde vigepligt
– Gøre opmærksom på sig selv
– Holde særligt øje i ikke-lysregulerede kryds, højresving og på mindre villa- og sideveje, hvor bløde trafikanter ofte ikke ser sig for
Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Billedtekst
60.000 børn begynder i skolen i august, og dem skal bilisterne holde særligt øje med.

Læs mere her