Opladning som ved et trylleslag

Bosch og partnere udvikler ladesystem for at skabe en innovativ infrastruktur for vedvarende energinet.- Under ledelse af Bosch undersøger partnere i projektet BiLawE et induktivt ladesystem, der også kan sende energi tilbage
– Elbiler skal som intelligente energilagringsenheder integreres i lysnettet
– Projektet har til formål at sikre høj tilgængelighed af mobil lagring af vedvarende energi

Stuttgart – Hvad en power bank er for mobiltelefoner, kan batterilagringssystemer i elbiler fremover være for lysnettet med vedvarende energi: en ekstern batteripakke. Egentlig ganske praktisk – hvis det ikke var for de irriterende ladekabler. I dag skal bilisterne trodse elementerne for at slutte kablet fra ladestanderen til deres elbiler. Det kan ændre sig: Som projektkoordinator arbejder Bosch sammen med Fraunhofer Society og GreenIng GmbH & Co. KG på forskning i et innovativt koncept for induktiv opladning af biler induktivt – dvs. uden fysisk kontakt – med et magnetisk felt, mens bilen står parkeret ved ladestanderen.

Men denne nye teknologi kan endnu mere: Den bidrager også til at gøre elbilerne væsentligt mere miljøvenlige at køre i og gøre lysnettet mere stabilet. Den energimængde, der opnås fra vedvarende kilder som vind, sol og vand, er genstand for naturlige svingninger. På denne baggrund udvikler konsortiet som et led i det offentligt finansierede forskningsprojekt BiLawE et induktivt ladesystem for at etablere en intelligent infrastruktur for bæredygtig anvendelse af vedvarende energi.

Deres løsning er baseret på batterier til elbiler, der giver mulighed for tovejs opladning: batterierne bruger et kraftigt og intelligent ladesystem til at lagre energi, men de kan også sende denne energi tilbage til lysnettet efter behov. Når kraftig sol og vind giver spidser i energiproduktionen, lagres elektriciteten midlertidigt i bilbatterierne. Når himlen er overskyet, og der er vindstille, sendes energien igen til nettet for at dække strømbehovet. For at løse denne opgave skal elbilerne være forbundet til lysnettet lså ofte og så længe som muligt. Det fungerer kun med en stationær infrastruktur, altså særlige induktive ladestandere, som vi vil slutte til offentlige og lokale net eller isolerede net, der kun forsyner et begrænset område, forklarer Philipp Schumann, der er den fysiker, der leder projektet på Bosch’s forskningscampus i Renningen.

Trådløs opladning, mens man parkerer
Fordelen ved det induktive system er den trådløse opladning. Da bilerne ikke længere skal være tilsluttet manuelt ved hjælp af ladekabler, kan de oftere sluttes til lysnettet. Med til projektet hører også at udvikle et koncept for økonomisk fremstilling af ladesystemkomponenter og en forretningsmodel for forskellige netserviceydelser forbundet med energiudnyttelse. Og da tovejs ladestandere er sluttet til lysnettet, kan de også aflaste og stabilisere lysnettet – selv når bilerne er på farten.

Stærke partnere
Forskningsprojektet BiLawE (fra tysk for bidirektionale, induktive ladesystemer økonomiske i energinettet) modtog 2,4 millioner euro i finansiering fra det tyske ministerium for økonomi og energi som en del af programmet ELEKTRO POWER II og støttes af den førende gruppe Electric Mobility South-West. Partnerne i projektet er ud over projektkoordinator Robert Bosch GmbH Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems ISE, Fraunhofer Institute for Industrial Engineering IAO og GreenIng GmbH & Co. KG. Projektet blev sat i gang i starten af året og vil køre i tre år.

Gruppen Electric Mobility South-West er en af de vigtigste regionale sammenslutninger inden for elektromobilitet. Gruppen har til formål at fremme industrialiseringen af elektromobilitet i Tyskland og at gøre den tyske delstat Baden-Württenberg til en vigtig udbyder af elektromobile løsninger. Inden for de fire innovationsområder køretøj, energi, informations- og kommunikationsteknik (IKT) samt produktion netværksforbindes velanskrevne store, mellemstore og små virksomheder indbyrdes og med forskningsinstitutter på stedet.

Projektpartnere:
Robert Bosch GmbH
Fraunhofer ISE
Fraunhofer IAO
GreenIng GmbH & Co. KG

Stort Ford åbent hus hos Nellemann

Kom og mød den nye MAX familie, når vi slår dørene op til MAX familiedage og STORT Ford åbent hus den 3. og 4. oktober.Vi slår dørene op i hele huset fra kl. 10-16, både på værkstedet og reservedele, hvor der vil være masser af gode tilbud, at komme efter! Der vil være ekstra rabat på vinterdæk, udstilling fra BabySam, gratis Quick Tjek for korrekt hjulindstilling, Park Solar kun 99 kr. til de første 5 kunder lørdag/søndag, lovpligtig fastgørelse af nummerplader for 99 kr., gratis Top-Up service på egne bilmærker, hertil forfriskninger og naturligvis masser af gode tilbud på brugte Ford og demobiler!

Vi arbejder som sagt hele weekenden på værkstedet, hvor det naturligvis vil være muligt, at kigge ind og se bilerne lidt fra neden. Bare du lytter til det vi siger! Den første frost er som bekendt også snart over os, så derfor skifter vi denne weekend om til vinterhjul for vore rigtig mange kunder.

Lidt om MAX familien:
B MAX er familiens mindste – men trods dens lille størrelse, byder den på hele 150 cm fri adgang til kabinen. Med sit nyskabende design, skydedøre og helt uden b-stolpe, bliver adgangen til bilen let som en leg for både fører og passagerer.

Den nye C MAX er fyldt med den seneste teknologi, som hjælper dig med at bevare overblikket. Og hvad enten du vælger C MAX med fem sæder eller den lidt større Grand C MAX med op til syv sæder, bliver du overrasket over det helt nye niveau af fleksibilitet, praktisk anvendelighed og effektivitet.

Familiens sidste skud på stammen er den nye S-MAX med intelligente teknologier, supermoderne stil, uovertruffen ydeevne og præcis manøvrering. Her får du en sporty, fleksibel, praktisk anvendelig og effektiv bil.

Ønsker du at hæve niveauet for dagligdags-luksus, er den nye Galaxy oplagt! Her går rummelighed og fleksibilitet hånd i hånd med eksklusivitet og æstetik. Den nye Galaxy redefinerer rejseoplevelsen med sine yderst fleksible siddepladser for op til syv personer. Og det nye EasyFold-system gør det muligt for dig at klappe sæderne op og ned – med et tryk på en knap.

Vi byder derudover på lidt sjove aktiviteter for både store og små, og der vil være rig mulighed for at prøve bilerne og få en god bilsnak. Se mere på nellemann.dk.

Ses vi til åbent hus hos Ford / Nellemann Århus

Læs mere her

Bridgestone på IAA i Frankfurt

Fokus er på sikkerhed, når Bridgestone åbner standen ved IAA 2015.Europas største bilmesse for nye biler åbner dørene for pressen den 15. september og for publikum den 17. september og holder åbent indtil den 27. september.
På messen kan du besøge stand D03 i hal 8 – her viser Bridgestone og Firestone dæksortimentet samt de nyeste teknologier i dækindustrien.

Effektivitet med ologic
Bridgestone ologic er standardudstyr på BMW i3 og det specielle udseende er en konsekvens af målrettet fokus på maksimal effektivitet. Et ologic EP500 er smallere end normale dæk og har en stor diameter for at bevare en stor trædeflade med godt greb, mens vindmodstanden gøres så lav som mulig.

Run-Flat-Technology
Bridgestone er en af pionererne i RFT-dæk, der kan køre videre til værkstedet, selv om de er punkteret. Et dæk med Run Flat Teknologi giver samtidig en langt større sikkerhedsmargin ved en pludselig punktering. Den nyeste generation af Run Flat Teknologi er væsentligt lettere og giver bedre komfort end de første generationer på markedet.

Bæredygtige løsninger
Hvis man ser lidt længere ud i fremtiden, så præsenterer Bridgestone sit dæk uden lufttryk – det kan aldrig punktere. Der er intet vedligehold og løsningen er fuldt bæredygtig fra ’vugge til vugge’ (cradle to cradle) med maksimal genanvendelighed.

På standen finder du også et særpræget køretøj; en World Solar Car fra Kogakuin universitet i Japan. Bilen deltog i Bridgestone World Solar Challenge i Australien i 2013. Bridgestone er sponsor på konkurrencen, der stimulerer udviklingen af bæredygtig transport. I konkurrencen deltog 40 hold fra 23 lande. Næste World Solar Challenge afholdes i oktober i år – det er også i Australien. http://www.worldsolarchallenge.org/

Også supersportsvognen Lexus LFA, der kører på Bridgestone Potenza S001 er at finde på stand D03 i hal 8.

Du finder naturligvis også touring-dækket Turanza T001, SUV-dækket Dueler H/P Sport og de nyeste vinterdæk Blizzak LM-80 og Blizzak LM001 – det sidstnævnte blev nummer to i ADAC’s store vinterdæk-test, og var den bedste performer af alle på våde veje.

Firestone er tilbage
Efter en lang pause fra IAA er Firestone nu tilbage på IAA i Frankfurt. Det ikoniske amerikanske mærke har siden 1988 været en del af Bridgestone, og har gennem de seneste par år fået en regulær vitaminindsprøjtning. Ud over de vigtigste dæk i Firestones sortiment, kan du opleve Firestones racing slicks, der bruges på Indy Cars, der kører 320 km/t. Firestone har siden den første sejr i det første Indy 500 i 1911 vundet flere Indy 500 end samtlige konkurrenter tilsammen.
I dag er Firestone stærkt tilbage i Europa med en komplet pakke kvalitetsdæk til fornuftige penge til person- og vare-biler.

Sikkerheden kommer først
Den røde tråd i Bridgestones udstilling på IAA 2015 er sikkerhed. Som verdens største producent af dæk og gummiprodukter, tror Bridgestone på en offensiv tilgang til bedre sikkerhed på vejene. Den holdning bakkes op af massive investeringer i nye teknologier og kampagner på sikkerhed over hele verden. For når alt kommer til alt, så er dækkene den eneste del af din bils sikkerhedsudstyr, der er i kontakt med vejen.

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Læs mere her

Bridgestone præsenterer sikkerhed og nyskabelse

Bridgestone-standen på Geneve Motor Show giver blandt andet de besøgende et indblik i det effektive Ecopia EP500-dæk.

Bridgestone-standen på Geneve Motor Show (202 i hal 1) giver blandt andet de besøgende et indblik i det effektive Ecopia EP500-dæk, der er standardmontering på den elektriske BMW i3. Den nye ologic teknologi drager nytte af en stor hjuldiameter og smal trædeflade til gavn for rulle- og vindmodstand uden at give køb på vejgrebet.

På standen findes også den nyeste generation af dæk med Run-Flat-Technology (RFT) – en teknologi, hvor Bridgestone har været med fra starten. RFT er standardmonteret på flere og flere biler, og giver mulighed for at køre til værksted på et punkteret dæk. Det er ikke bare mere bekvemt, det er også mere sikkert, da dækket bevarer en stor del af sin stabilitet, selv ved et pludseligt tab af luft.

Dæk for fremtiden

Fremtiden for dæk kan se helt anderledes ud, hvilket Bridgestone viser med et AirFree Concept – der som navnet antyder – er et dæk uden luft. Konstruktionen giver en fremragende bæredygtighed med maksimal genanvendelse af brugte dæk.

På standen finder du naturligvis også det nuværende dæksortiment med Potenza S001, der er sportsdækket til højtydende biler, Turanza T001 der er et komfortabelt og sikkert touringdæk, Dueler H/P Sport, der er til 4×4 og crossover og naturligvis også det energioptimerede Ecopia EP150. Og så er der Blizzak LM001 – vinterdækket, der som eneste dæk scorede den bedste karakter i seneste ADAC dæktest, hvor det blev placeret som nummer to generelt.

Genfødsel af Firestone

Geneve betyder også en genfødsel af Firestone på det europæiske marked. Med fuldt sortiment fra sportsdæk over touring, vinter, varevogns og suv-dæk dækker Firestone hele spektret i det prisfokuserede mellemsegment.

Ud over den spektakulære Lexus LFA vil standen også byde på den mindst lige så iøjenfaldende World Solar Car fra Kogakuin Universitet i Japan. Bilen deltog i Bridgestone World Solar Challenge, der blev afholdt i Austraien i 2014 – her deltog 40 hold fra 23 lande i eventet, der bliver gentaget i år.

Den røde tråd gennem udstillingen er sikkerhed, som for Bridgestone står som en ledestjerne for produktudviklingen. Dækkene er trods alt den eneste del af bilens sikkerhedsudstyr, de rent faktisk har kontakt med vejen.

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer Bridgestone, Firestone og First Stop dæk i Danmark. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Læs mere her

Ny avanceret Ford Focus, en sports-klassiker i nye klæder og en familiebil der kører på sol

image description

Ford viser hele paletten af nutid og fremtid på Geneve Motor Show.

Ford viser hele paletten af nutid og fremtid på Geneve Motor Show

Ballerup, 4. marts 2014 – – To nye, produktionsklare biler, to bud på fremtidens biler og ny, avanceret kommunikationsteknologi for bilister på farten. Med åbningen af Geneve Motor Show, løfter Ford sløret for en fremtid, der vil byde på 14 nye bilmodeller henover de næste tre år.

Ford viser den nye, avancerede Ford Focus, som kommer til Danmark mod slutningen af året og den nye Ford Mustang, som for første gang vil blive solgt og understøttet af Fords europæiske forhandlernetværk. I konceptafdelingen byder Ford på en ny, stor SUV og en C-MAX, der kører på ren solenergi. Samtidig viser Ford version to af det prisbelønnede SYNC infotainment-system og en specialudgave af den Ford Ranger, der lige har gennemført Paris-Dakar Rallyet.

Ny Focus spækket med teknologi
Den nye Ford Focus, som har fået et skarpere ydre design og et helt nyt og mere logisk kabinedesign, byder på nye teknologier som for eksempel Perpendicular Parking – et automatisk parkeringssystem, som gør det muligt at bakke ind på en ledig plads mellem to biler – uden hænder på rattet.

Perpindicular Parking er en videreudvikling af Fords Active Park Assist, som gør det muligt at foretage en parallelparkering uden selv at styre og ind på steder, hvor der kun er begrænset plads. Systemet advarer også om andre trafikanter når der bakkes ud fra en parkeringsplads.

For første gang er der også mulighed for at vælge Fords Distance Alert System, som er en videreudvikling af Adaptive Cruise Control. Systemet gør det muligt at vælge en sikkerhedsafstand til forankørende biler.

Ford har også forbedret det populære Active City Stop, som automatisk aktiverer bremserne ved fare for en kollision i tæt bytrafik. Nu virker systemet ved hastigheder på helt op til 50 km/t. Oven på dette har Ford udviklet et anti-kollisions-system til højere hastigheder – Autonomous Emergency Braking – som hjælper til at advare om kollisionsfare og, om nødvendigt, aktiverer bremserne automatisk, ved motorvejshastigheder.

Den nye Focus er også den første europæiske Ford-model med SYNC 2 – anden generation af Fords prisvindende infotainment-system. En nyudviklet otte tommers touch screen i høj opløsning gør det, sammen med systemets stemmestyring, nemt at styre musik, navigation, klimaanlæg og kompatible digitale enheder som for eksempel mobiltelefoner.

Motorprogrammet er blevet udvidet med to helt nyudviklede motorer – en 1,5 liters EcoBoost benzinmotor og en 1,5 liters TDCi dieselmotor, ligesom der også vil være mulighed for at vælge Focus med en specialkalibreret udgave af Fords flere gange prisvindende 1,0 EcoBoost benzinmotor. Det er den eneste familiebil på markedet, der udleder mindre end 100 gram CO2 pr. kørt kilometer.

Et ikon i nye klæder
Den nye Ford Mustang er opstaldet i Geneve, som et vidnesbyrd om at det moderne ikon kommer til Europa næste år – både i en ’europæisk’ udgave med en topmoderne 2,3 liters EcoBoost benzinmotor og i den klassiske, amerikanske udgave med en dybt brummende V8’er under hjelmen.

Selvom den nye Mustang er tro mod de klassiske designdyder, er bilen spækket med en lang række moderne features og førerstøttesystemer. Det gælder for eksempel infotainment-systemet SYNC 2 og mulighed for at indstille styretøj, motorrespons, gearkasse og det elektroniske stabilitetssystem til forskellige køreopsætninger.

Konceptet Ford Edge, er Fords fremtidsbud på en ny, stor og stilfuld SUV, som byder på en række avancerede, nye teknologier som for eksempel parkering pr remote-control og en prototype af et helt nyt anti-kollisions-system.

En C-MAX der kører på sol
C-MAX Solar Energi er ikke blot et vidtløftigt koncept der handler om transportformer i en fjern fremtid, men et konkret bud på en familiebil, der kører på solenergi. Konceptet er bygget op omkring en koncentrator, der, ligesom et forstørrelsesglas, koncentrerer solens stråler og leder dem videre til solpaneler på bilens tag. Det kræver kun én hel solskinsdag for koncept-bilen at levere samme ydelse som den lidt mere konventionelle C-MAX plug-in hybrid.

Ford anslår, at solenergi er tilstrækkeligt til at dække ca. 75 procent af alle bilture og at den soldrevne C-MAX vil kunne reducere den årlige udledning af drivhusgasser med fire tons for en gennemsnitlig bilejer. Efter en fuld dags opladning har bilen en aktionsradius på mere end 30 km og vil som sådan kunne spare den gennemsnitlige bilist for mere end 7.500 kroner om året i brændstof.***

Touch-skærm og stemmekontrol med SYNC 2
Anden generation af Fords prisvindende infotainment-system, SYNC, gør det muligt at styre alt fra navigation over klima og telefon til musik og underholdning med enkle stemmekommandoer eller ved hjælp af en otte tommers touch farveskærm.

Det kræver ikke andet end tryk på en knap og udsagnet ’jeg er sulten’, før systemet, automatisk, lister alle restauranter i nærheden. Dernæst er det kun et spørgsmål om at sige adressen på den valgte restaurant før systemet, automatisk, kobler op til GPS’en for en kørselsanvisning.

SYNC 2 byder på et helt nyt navigationssystem, som giver mulighed for informerende split-billeder på skærmen – for eksempel i forbindelse med komplicerede afkørselsforhold eller hvis man ønsker at se 3D-billeder af omgivelserne. Vejnavne kan blive læst højt eller man kan forbinde sig til Michelins rejseguide. Systemet giver ligeledes mulighed for at tilkoble forskellige digitale enheder, for eksempel via to USB-porte.

###

Se alle nyhederne samt fotos og andet materiale fra Ford på Geneve Motorshow:
http://geneva2014.fordpresskits.com/enhanced.htm

Læs mere her

Lotus præsenterer Lotus Elise SC og Lotus Exige S RGB Special Edition

Til ære for Roger Becker, der er tidligere direktør for “Vehicle Engineering” hos Lotus, bygger den engelske sportsvognsproducent en eksklusiv serie af Lotus Elise SC og Lotus Exige S modellerne.

I anerkendelse af hans legendariske indsats igennem årerne vil Roger Becker, der går på pension til januar efter 44 års ansættelse, få en serie af Lotus Elise SC og Lotus Exige S modeller skræddersyet i en speciel RGB Special Edition specifikation.

Både Lotus Elise SC og Lotus Exige S RGB Special Edition vil have et højt udstyrsniveau med sports- og touring-pakkerne som standard. Lotus Elise SC RGB Special Edition har en 1,8-liters motor med kompressor og 220 hk, hvilket sender den agile roadster fra 0-100 km/t på 4,6 sekunder. Den frække coupé Lotus Exige S RGB Special Edition er udstyret med samme 1,8-liters motor, men takket været brugen af kompressor og intercooler yder den firecylindrede motor 260 hk, hvilket sender accelerationstiden fra 0-100 km/t ned på bare 4,2 sekunder.

“Jeg er meget beæret over, at Lotus har navndøbt to eksklusive modeller efter mig, specielt fordi jeg nu får lov til at sammensætte de to Lotus modeller efter de specifikationer jeg ønsker. De sidste 44 år har været en utrolig rejse for mig og jeg ser frem til at følge Lotus i fremtiden, da jeg ingen tvivl har om, at firmaet blot vil fortsætte med at styrke sin position,” fortæller hovedpersonen Roger Becker selv.

Lotus Elise SC og Lotus Exige S RGB Special Edition er tilgængelig i fire farver, Aspen White, Starlight Black, Solar Yellow & Carbon Grey og hver model vil kunne identificeres ved en unik nummerplade i bilens interiør samt Roger Beckers signatur på siden af bilen og det specialdesignede emblem i fronten.

Andreas Prillmann, Cheif Commercial Officer for Lotus Cars siger; “Jeg vil gerne takke Roger Becker for hans dedikation til Lotus. Det er kun på sin plads at et eksklusivt antal af de to modeller tilegnes en person, der har haft så stor en indflydelse på udviklingen af et utal af modelvarianter gennem årerne. Senest er det den prisbelønnede Lotus Evora, der har nydt godt af den ekspertise Roger Becker er kendt for. Roger Beckers passion, håndværk og omfattende viden er dybt forankret hos Lotus og vil leve videre på fabrikken i generationer.”

De to nye Lotus modeller er klar til levering fra september og kan allerede nu bestilles hos eneforhandler af Lotus i Danmark, Lotus Copenhagen.

Læs mere her

Første fase af “SEAT in the sun”-projektet afsluttes med succes

SEAT har det største solcelleanlæg blandt de europæiske bilproducenter

Spaniens største solcelleanlæg
To anlæg med mere end 20.000 solcellepaneler producerer 4 mW strøm
Årlig reducering på 2800 t CO2
Mængden af miljøvenlig elektricitet er fordoblet i løbet af året
I overensstemmelse med SEATs arbejde for et bedre miljø har koncernen med succes afsluttet første fase af “SEAT in the SUN”-projektet med opførelsen af to solcelleanlæg, som tilsammen producerer 6 millioner kWh miljøvenlig elektricitet. I det første hele år, hvor anlæggene er i drift, vil de producere mere end 10 gange så meget elektricitet, end der bliver brugt på blot en Roskilde Festival.

I alt vil de mere end 20.000 solcellepaneler, som dækker et overfladeareal på over 135.000 kvadratmeter og er monteret på fabrikstagene og områderne til midlertidig opbevaring af biler, opnå en produktionskapacitet på 4 mW elektricitet i startfasen.

Projektet vil gøre SEAT fabrikken i Martorell i stand til at bidrage markant til at beskytte miljøet og samtidig reducere CO2-emissionerne med 2800 t om året det svarer til den gavnlige effekt fra over 1000 hektar skov.

“SEAT in the SUN”-projektet er udviklet i samarbejde med Gestamp Solar med henblik på stor lokal produktion af miljøvenlig energi til brug på stedet (princippet med fordeling af energiproduktionen). Desuden har anlæggene på områderne til midlertidig opbevaring af biler to funktioner de producerer vedvarende energi og beskytter samtidig de producerede biler mod vejrmæssige påvirkninger. Implementeringen af projektets første fase har medført en investering på 17 millioner euro.

I løbet af 2011 og 2012 påbegyndes nye faser, indtil det, der bliver det største solcelleanlæg i den europæiske bilindustri, står færdigt.

“SEAT in the SUN”-projektet har en målsætning om at bygge i alt 6 solcelleanlæg, som tilsammen dækker et overfladeareal på 320.000 kvadratmeter og har en produktionskapacitet på 10,6 mW. Koncernen vil have kapacitet til at producere mere end 13 millioner kWh miljøvenlig elektricitet om året svarende til ca 2.600 danske husholdningers elforbrug og det vil desuden reducere CO2-emissionerne med 6200 t om året. Til sammenligning udleder en person i den danske husholdning i gennemsnit 6 tons pr. indbygger.

I overensstemmelse med SEATs politik vedr. bæredygtighed var koncernen førende i Spanien i 2010, hvad angår antallet af indregistrerede biler med CO2-emissioner på under 130 g/km, og det medførte en vækst på 42 % i forhold til året før.

Læs mere her