Dow Jones anerkender Bridgestone på verdensplan som bæredygtig virksomhed

Dæk med gummi fra en ørkenbusk, dækteknologi der reducerer brugen af brændstof og mål om reduktion af CO2. Med tildelingen af Dow Jones Sustainability Indices World har Dow Jones anerkendt Bridgestone for sin langsigtede indsats for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighedFor syvende år i træk er Bridgestone blevet tildelt Dow Jones Sustainability Indices (DJSI) i regionen Asia Pacific – og som noget helt nyt har Bridgestone nu også opnået den eftertragtede anerkendelse på globalt plan med tildelingen af Dow Jones Sustainability Indices World.

Bridgestone vurderet som brancheleder inden for innovation
DJSJ vurderer virksomhederne på en række generelle og branchespecifikke faktorer. Inden for innovation opnåede Bridgestone den højeste score i branchen.

Et af Bridgestones nytænkende initiativer omfatter udviklingen af den næste generation af brændstofeffektiv dækteknologi, kaldet ologic.

“Ologic-teknologien blev udviklet til BMW’s i3 elbil og går ud på at udnytte synergien mellem stor dækdiameter og smal dækbredde. Resultatet er et dæk med markante forbedringer i luft- og rullemodstand, så man bruger mindre brændstof, og samtidig har dækket et fremragende vejgreb på våde veje,” udtaler Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

Gummi fra en ørkenbusk
Et andet eksempel er, at det er lykkedes Bridgestone at skabe et dæk, hvor andelen af naturgummi er helt erstattet af gummi fra planten guayule, der kan vokse i områder, der normalt ville være golde. Dermed reduceres presset på plantagerne med gummitræer, som kun kan vokse i tropiske egne.

”At have plantagerne i disse områder er dyrt transportmæssigt og indebærer en risiko for forsyningssvigt på grund af dårligt vejr. Derfor forsker vi intensivt i at skabe alternativer, der bæredygtigt kan sikre forsyningen af gummi til produktionen, siger Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

Bridgestones langsigtede mål med guayule og andre organiske råmaterialer er at producere dæk med 100 pct. bæredygtige materialer i 2050.

Bridgestones klimastrategi og miljørapportering vurderet højt
Bridgestone er generelt blevet vurderet højt inden for klimastrategi og miljørapportering, og offentliggjorde i 2016 en global rapport om koncernens tilgang til og aktiviteter inden for bæredygtighed.

Frem mod 2050 har Bridgestone sat en langsigtet, miljømæssig vision om at arbejde frem mod en samlet balance for hele koncernen mellem forretningsaktiviteter og miljøbeskyttelse, bl.a. ved at fastsætte mål om at reducere CO2-udledningen frem mod 2020, både i virksomhedens egne forretningsaktiviteter såvel som gennem en indsats for at forbedre kundernes brændstofeffektivitet.

Hvad er Dow Jones Sustainability Indices (DJSI)

DJSJ er referencepunkt for bæredygtighed på globalt plan
DJSJ er det centrale referencepunkt for bæredygtighed blandt investorer og virksomheder og udgør den længst kørende gruppe af indekser til at benchmarke global bæredygtighed. DJSI har siden 1999 evalueret økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed blandt de 2.500 største selskaber i Dow Jones.

DJSI belønner den langsigtede indsats
DJSI vurderer virksomhederne på en række generelle og branchespecifikke faktorer inden for corporate governance, risikostyring, branding, klimahensyn, supply chain standarder og arbejdsforhold. DJSI lægger vægt på virksomhedernes langsigtede planer og indsatser, og evalueringskriterierne udvikler sig fra år til år for at sikre fokus på virksomhedernes kontinuerlige udvikling og forbedring inden for bæredygtighed.

Læs mere her

Bridgestones Run Flat sportsdæk

Kun de bedste præstationer er gode nok til den nye GiuliaEjere af den nye Alfa Romeo Giulia vil køre af sted med en ekstra bonus til sommer, når de kører ud på Bridgestones Potenza S001 sportsdæk med den ekstra tryghed, som Run Flat (RFT) teknologien giver dem.

For mere end et år siden kontaktede Fiat Chrysler Automobiles (FCA) Bridgestone, fordi de var på udkig efter det ypperste tilbehør til selskabets nye flagskibs-sportssedan.

“Potenza S001 er storfavorit hos sporty bilister over alt; de elsker den responsive handling og præcision. Og så giver det ro i sindet at køre med Run Flat dækkene, som er perfekt match til den nye Giulia”, siger Christophe de Valroger, Vice President Original Equipment, Bridgestone Europe.

Bridgestone har førertrøjen på inden for udviklingen af RFT-dæk. Run Flat teknologien giver bilisterne sikkerhed ved en punktering, for selv uden luft i dækket kan man køre videre til den nærmeste, autoriserede dækforhandler. Lige så vigtigt er det, at bilister i dag opnår den samme komfortable kørsel med Bridgestones RFT-dæk, som de gør med standarddæk.

Bridgestone leverer ultra-high performance Potenza S001 sportsdækket samt helårsdækket Turanza EL450 til den nye Guilia – begge i Run Flat versioner.

Bridgestone RFT-størrelser monteret på Giulia er:
225/50 R17 94W Potenza S001 RFT (for og bag), 225/40 R19 89Y Potenza S001 RFT (for) med 255/35 R19 92Y Potenza S001 RFT (bag), 225/50R17 94V Turanza EL 450 RFT og 225/45R18 91W Turanza EL450 RFT hele vejen rundt.

Alle Bridgestone-dæk vil blive markeret med 'AR'-logo for at angive, at de er originale udstyrsprodukter til Giulia.

Tidligere har Alfa Romeo ofte valgt Bridgestone premiumdæk som originalt udstyr, bl.a. Turanza og Potenza dæk til Alfa Romeo 147, 156, 159 modeller og senest Giulietta og MiTo 3 -dørs SuperMini.

Læs mere her

Dæktryk-sensor nummer 200.000.000

Contineltal har produceret dæktryksensor nummer 200 millioner. TEKNOLOGI: Continental, der bl.a. udvikler og producerer dæk og teknologi til bilbranchen, har i sommer produceret dæktryksensor nummer 200 millioner. Sensorerne produceres på tre fabrikker i Frankrig, Mexico og Korea og leveres til bilfabrikanter i Europa, USA og Asien.
– Siden den første sensor blev produceret i 2002, har vores forskere og teknikere løbende udviklet teknologien, så Continentals dæksensorer kan bruges i alle bilklasser. Korrekt dæktryk betyder meget for trafiksikkerheden, og med vores sensorer har føreren et præcist og aktuelt billede af trykket i alle dæk, siger Georg Nielsen, adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Med en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilbranchen, transportsektoren, industrien og landbruget. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 55 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire. Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser, ligesom divisionen udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers samt radialdæk til landbruget. Divisionens investeringer i forskning og udvikling har specielt fokus på brugernes omkostninger og miljøet. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.

Læs mere her

Opladning som ved et trylleslag

Bosch og partnere udvikler ladesystem for at skabe en innovativ infrastruktur for vedvarende energinet.- Under ledelse af Bosch undersøger partnere i projektet BiLawE et induktivt ladesystem, der også kan sende energi tilbage
– Elbiler skal som intelligente energilagringsenheder integreres i lysnettet
– Projektet har til formål at sikre høj tilgængelighed af mobil lagring af vedvarende energi

Stuttgart – Hvad en power bank er for mobiltelefoner, kan batterilagringssystemer i elbiler fremover være for lysnettet med vedvarende energi: en ekstern batteripakke. Egentlig ganske praktisk – hvis det ikke var for de irriterende ladekabler. I dag skal bilisterne trodse elementerne for at slutte kablet fra ladestanderen til deres elbiler. Det kan ændre sig: Som projektkoordinator arbejder Bosch sammen med Fraunhofer Society og GreenIng GmbH & Co. KG på forskning i et innovativt koncept for induktiv opladning af biler induktivt – dvs. uden fysisk kontakt – med et magnetisk felt, mens bilen står parkeret ved ladestanderen.

Men denne nye teknologi kan endnu mere: Den bidrager også til at gøre elbilerne væsentligt mere miljøvenlige at køre i og gøre lysnettet mere stabilet. Den energimængde, der opnås fra vedvarende kilder som vind, sol og vand, er genstand for naturlige svingninger. På denne baggrund udvikler konsortiet som et led i det offentligt finansierede forskningsprojekt BiLawE et induktivt ladesystem for at etablere en intelligent infrastruktur for bæredygtig anvendelse af vedvarende energi.

Deres løsning er baseret på batterier til elbiler, der giver mulighed for tovejs opladning: batterierne bruger et kraftigt og intelligent ladesystem til at lagre energi, men de kan også sende denne energi tilbage til lysnettet efter behov. Når kraftig sol og vind giver spidser i energiproduktionen, lagres elektriciteten midlertidigt i bilbatterierne. Når himlen er overskyet, og der er vindstille, sendes energien igen til nettet for at dække strømbehovet. For at løse denne opgave skal elbilerne være forbundet til lysnettet lså ofte og så længe som muligt. Det fungerer kun med en stationær infrastruktur, altså særlige induktive ladestandere, som vi vil slutte til offentlige og lokale net eller isolerede net, der kun forsyner et begrænset område, forklarer Philipp Schumann, der er den fysiker, der leder projektet på Bosch’s forskningscampus i Renningen.

Trådløs opladning, mens man parkerer
Fordelen ved det induktive system er den trådløse opladning. Da bilerne ikke længere skal være tilsluttet manuelt ved hjælp af ladekabler, kan de oftere sluttes til lysnettet. Med til projektet hører også at udvikle et koncept for økonomisk fremstilling af ladesystemkomponenter og en forretningsmodel for forskellige netserviceydelser forbundet med energiudnyttelse. Og da tovejs ladestandere er sluttet til lysnettet, kan de også aflaste og stabilisere lysnettet – selv når bilerne er på farten.

Stærke partnere
Forskningsprojektet BiLawE (fra tysk for bidirektionale, induktive ladesystemer økonomiske i energinettet) modtog 2,4 millioner euro i finansiering fra det tyske ministerium for økonomi og energi som en del af programmet ELEKTRO POWER II og støttes af den førende gruppe Electric Mobility South-West. Partnerne i projektet er ud over projektkoordinator Robert Bosch GmbH Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems ISE, Fraunhofer Institute for Industrial Engineering IAO og GreenIng GmbH & Co. KG. Projektet blev sat i gang i starten af året og vil køre i tre år.

Gruppen Electric Mobility South-West er en af de vigtigste regionale sammenslutninger inden for elektromobilitet. Gruppen har til formål at fremme industrialiseringen af elektromobilitet i Tyskland og at gøre den tyske delstat Baden-Württenberg til en vigtig udbyder af elektromobile løsninger. Inden for de fire innovationsområder køretøj, energi, informations- og kommunikationsteknik (IKT) samt produktion netværksforbindes velanskrevne store, mellemstore og små virksomheder indbyrdes og med forskningsinstitutter på stedet.

Projektpartnere:
Robert Bosch GmbH
Fraunhofer ISE
Fraunhofer IAO
GreenIng GmbH & Co. KG

VW med fodgænger-radar

Ny fodgænger-radar er standardudstyr i den nye VW TiguanSIKKERHED: Opdag fodgængere og brems i tide. Den tyske dæk- og teknologikoncern Continental har udviklet en radar, der kan ”se” op til 170 meter frem. Radaren er standardudstyr i den nye VW Tiguan. Føreren bliver opmærksom på fodgængeren og kan bremse i god tid. Og ellers gør bilen det selv.

– Det er et skridt mod færre uheld. Tidligere versioner kunne opfange andre køretøjer, men den nye ARS 410 radar opfanger også fodgængere, selv hvis de er delvist skjult af et køretøj, siger Georg Nielsen, adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Med en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilbranchen, transportsektoren, industrien og landbruget. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 55 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire.

Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser, ligesom divisionen udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers samt radialdæk til landbruget.

Divisionens investeringer i forskning og udvikling har specielt fokus på brugernes omkostninger og miljøet. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.

Læs mere her

Vand i stedet for benzin: Med denne innovation reducerer Bosch brændstofforbruget med op til 13 %

Bosch er den første og eneste leverandør, der tilbyder vandindsprøjtning.Ekstra bonus: vand sparer brændstof og kan øge motorkraften. Online-special med videoer og animerede film: bosch-waterboost.deVar du klar over, at selv avancerede benzinmotorer ikke forbrænder ca. en fem-tedel af deres brændstof Især ved høje omdrejningstal bliver noget af benzinen brugt til køling i stedet for til fremdrift. Med sin nye vandindsprøjtning viser Bosch, at det ikke behøver være sådan. Især når man accelererer hurtigt eller kører på motorvej, giver indsprøjtning af ekstra vand mulighed for at reducere brændstof-forbruget med op til 13 %. Med vores vandindsprøjtning viser vi, at forbræn-dingsmotoren stadig har noget at byde på, siger Dr. Rolf Bulander fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH og leder af Bosch Mobility Solutions. Den brændstof-økonomi, der tilbydes med denne Bosch-teknologi, viser sig især i downsizing-motorer med 3 og 4 cylindre: altså de motorer, som alle mellemklassebiler i dag har under motorhjelmen.

Et ekstra boost til den turboladede motor
Men det er ikke kun inden for brændstoføkonomi, innovationen fra Bosch gør sig markant bemærket. Den kan også give bilerne større ydeevne. Vandindsprøjt-ning kan levere et ekstra boost i den turboladede motor, siger Stefan Seiberth fra ledelsen af Gasoline Systems hos Bosch. Motoren drives endnu mere effektivt pga. tidligere tændingstidspunkt. Dermed kan ingeniørerne få yderligere effekt ud af motoren, selv i kraftige sportsmotorer.

Grundlaget for denne innovative motorteknologi er det enkle faktum, at en motor ikke må blive overophedet. For at forhindre dette indsprøjtes der i dag ekstra brændstof i så godt som alle benzinmotorer. Dette brændstof fordamper og køler dermed dele i motorblokken ned. Dette fysiske princip udnyttes af ingeniørerne hos Bosch. Inden brændstoffet antændes, indsprøjtes der en fin vandtåge i ind-sugningskanalen, der køler effektivt pga. vandets høje fordampningsegenskab.

Derfor kræver det også kun en lille ekstra vandmængde: for hver kørt 100 km ligger forbruget kun på få hundrede milliliter. Den kompakte vandtank, der forsy-ner indsprøjtningen med destilleret vand, skal derfor højst fyldes ca. hver 3000 km. Skulle tanken være tom, er det ikke noget at være bekymret over: motoren fungerer fortsat uden problemer – dog uden højere drejemoment eller lavere for-brug pga. vandindsprøjtning.

Er denne teknologi allerede i produktion
BMW M4 GTS er den første seriefremstillede bil med et innovativt vandindsprøjt-ningssystem. I bilens turboladede motor med 6 cylindre giver det forbedret ydel-se og forbrug også ved fuld belastning. Bosch leverer vandindsprøjtningsdele til BMW M4 GTS.

Hvor højt er brændstofforbruget i kørecyklus
I den fremtidige forbrugstest (WLTC) giver vandindsprøjtningen mulighed for en besparelse på op til 4 %. Under rigtige trafikforhold er besparelsen højere: her kan brændstofforbruget reduceres op til 13 % ved hurtig acceleration eller kørsel på motorvej.

Får vandindsprøjtning ikke motorerne til at ruste
Nej. Der er ikke noget vand tilbage i forbrændingskammeret. Vandet fordamper inden forbrænding i motoren og udledes totalt i miljøet sammen med udstød-ningsgassen.

Hvordan foregår efterfyldning af vand
Vandindsprøjtning kræver kun en lille mængde vand. I gennemsnit er efterfyld-ning kun nødvendig for hver 3.000 km. Den separate vandtank skal fyldes med destilleret vand.

Kan vandet fryse i tanken
Når motoren stoppes, ledes vandet tilbage i tanken, hvor det kan fryse. Ved mo-torstart tør vandet igen.

Findes der direkte vandindsprøjtning
Bosch anvender indirekte indsprøjtning, da dette system har klare tekniske forde-le og koster mindre. Det gør vandindsprøjtning velegnet til større serieproduktion og mange køretøjssegmenter.

Læs mere her

Kampvogn

I en imponerende coffeetable-book tager forfatter og forsker i militærhistorie, Michael E. Haskew læseren med på en spændende tur i kampvognens historie.I 1916 rullede verdenshistoriens første tank ud på slagmarken i slaget om Somme i Frankrig. Om man kan lide det eller ej, så fylder tanken 100 år i sommeren 2016.

Første Verdenskrigs uhåndterlige kasser, der var monteret på traktorchassiser havde mange mekaniske problemer. Men kampvognens motorkraft og design udviklede sig med fart, mobilitet og kraft og slagkraftige våben, som vi kender den i dag.

Fra den græske falanks til de romerske belejringsmaskiner, Leonardo da Vincis tegninger til H.G. Wells fantasifulde opfindsomhed – idéen om den pansrede kampvogn – tanken – har eksisteret i århundreder og har startet de avancerede, teknologiske krigsføringssystemer, som i dag bliver brugt verden over.

Moderne tanks optræder både i offensive og defensive roller, i stand til at udnytte huller i fjendens forsvar og hurtigt forårsage skade bag fjendens linjer, afbryde kommunikation, forsyninger og overtage kontrollen.

Kampvogn – 100 år med verdens vigtigste militære panserkøretøj er en imponerende Tour de Force ind i bæltekøretøjernes 100 år lange historie. Gennem flotte fotografier og indbydende tekster kommer læseren hele vejen rundt om kampvognenes historie.

Bogen udkommer d. 15. august 2016

Kampvogn – 100 år med verdens vigtigste pansrede militærkøretøj // Michael E. Haskew // på dansk ved Simon Kratholm Ankjærgaard
ISBN: 978-87-406-0530-3 // 242 sider // Vejl. pris: 329,95 kr.

Læs mere her

Ét hovedprodukt, der konstant udvikler sig – ligesom produktchefens job og hverdag

Gennem Continentals konstante vækst, udvikling og opkøb blev Christian Bargisen i 2006 en del af koncernens Tech-division. Her er han produkt- og salgschef bl.a. for de transportbånd, der markedsføres over hele verden.Som i mange andre brancher har udviklingen i transportindustrien gennem de seneste årtier været enorm. Digitalisering og nye teknologier har udfordret mange brancher og virksomheder, hvor det har krævet kapital, gode produkter og vilje til forandring at være en del af det fortsættende hold.

En af industri-giganterne, der er kommet styrket gennem både IT-bobler og finans-kriser, er den tyske Continental-koncern, der også i Danmark er vokset såvel organisk som gennem opkøb. Dermed er medarbejderstaben hos Continental Dæk Danmark A/S løbende blevet udvidet, og i 2006 blev Christian Bargisen en del af teamet, da den danske virksomhed, han var ansat i, blev opkøbt af Continental.

Denne sommer fejrer han 10 års jubilæum i virksomheden, hvor han er produkt- og salgschef i Continentals Tech-division og blandt andet har ansvaret for salget af de transportbånd, der leveres til kunder i hele verden.

Afgørende betydning i mange brancher
Christian er uddannet eksporttekniker og har arbejdet med transportbånd i 17 år. I dag har han blandt andet ansvaret for salget af Continentals transportbånd i Danmark, Norge og Baltikum. Her har han som primært arbejdsområde kontakt til forhandlernetværket og servicerer selv nogle af Continentals største kunder, herunder DONG Energy og FLSmidth.

– Fordi kundernes virksomheder og behov konstant ændrer sig, er det vigtigt hele tiden at følge med udviklingen og blive klogere på den niche, som transportbånd udgør. Produkterne er i dag teknologisk avancerede og har jo afgørende betydning for både arbejdsmiljø, sikkerhed og drift i lufthavne, grusgrave, fødevareindustrien, landbruget, lagre, terminaler og mange andre steder i erhvervslivet, understreger Christian Bargisen.

Et job i konstant forandring
– At være ansat i en global organisation som Continental, der bruger enorme summer på produktudvikling, og som konstant lancerer nye løsninger til markedet, er i sig selv super spændende. Og når det så samtidig er i en branche, der er i konstant udvikling, er der ikke to dage, der er ens. I de 10 år, jeg har været i Continental, har jeg aldrig kedet mig. Fordi teknologien, produkterne og kundernes krav konstant udvikler sig, så gør mit job det også. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig at finde et andet job, smiler 44-årige Christian Bargisen.

Christian Bargisen bor i Birkerød sammen med sin familie. Når Christian har fri, kobler han af sammen med sin kone og deres tre børn, blandt andet på ferier rundt omkring i Europa.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Med en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilindustrien. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 53 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire. Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser ligesom enheden udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.

Læs mere her

EM-busser kører i mål med Continental

Når EM-spillerne fragtes mellem de ti værtsbyer i Frankrig, er det med specialudviklede og farverige dæk fra den mangeårige fodboldsponsorSå er banen kridtet op for EM-fodbold i Frankrig og dermed en måneds fascinerende tricks og manøvrer fra nogle af verdens bedste fodboldspillere. Det er dog ikke kun på banen, at UEFA-turneringen byder på opsigtsvækkende aktiviteter og nyheder.

Præstere det bedste
De 44 VIP-busser, der transporterer de 24 VIP-hold og deres mandskab mellem de ti franske byer, er nemlig i år udstyret med farver og detaljer, der ligesom de vigtige passagerer også tiltrækker opmærksomhed.

– Som officiel sponsor for UEFA EM 2016 har Continental forsynet de farvestrålende busser med helt nye specialfremstillede Conti Goal HA3 dæk for at sikre spillerne sikker og ekstra komfortabel kørsel på de franske landeveje. Det gælder jo om, at de kan slappe af under transporten, så de kan præstere deres bedste på banen, når de kommer frem, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Continental-koncernen har i de senere år udviklet deres dækprogram, så de enkelte dæktyper og -modeller passer specifikt til lastbilers og bussers forskellige behov. De specialudviklede ”Goal”-dæk er designet med udgangspunkt i det anerkendte og gennemtestede Continental CityPlus HA3-dæk, der er udviklet til regional passagertrafik.

Følg EM på ContiSoccerWorld
HA3 er en del af Continentals 3. generations bus-dæk, hvor avanceret gummiblanding, unikt dækmønster og lavt støjniveau vil bidrage til en komfortabel oplevelse for spillerne og passagerne. Forskellen på Continental CityPlus HA3 og Goal-dækket til EM-busserne er sidevæggen, hvor designet prydes af fodbold-piktogrammer samt UEFAs EURO 2016-logo.

– Og så er Continental-logoet naturligvis i den originale farve, så også dækkene sammen med de farvestrålende busser bidrager til den festlige stemning under den folkelige EM-turnering, siger Georg Nielsen, som oplyser, at man kan følge aktuelle nyheder, analyser, teamportrætter og andre informationer under EM på koncernens specielle website www.contisoccerworld.de.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Med en omsætning på 39,2 mia. € i 2015 er Continental blandt verdens førende leverandører til bilindustrien. Koncernen, der i dag beskæftiger 212.500 ansatte i flere end 53 lande, er opdelt i fem divisioner: Chassis & Safety, Interior, Powertrain, ContiTech og Tire. Tire-divisionen er en af verdens største producenter af dæk til personbiler, varevogne, lastbiler og busser ligesom enheden udvikler og markedsfører et omfattende produktprogram inden for industrielle dæk til blandt andet gaffeltrucks og fly-carriers. De øvrige divisioner udvikler bl.a. avancerede teknologiske og miljøvenlige løsninger til fremme af trafiksikkerheden.

Læs mere her

Ny model fra Ford: Ka+ er perfekt til det danske marked

Ka+ er Fords nye bud på en smart hatchback med fem døre, der rummer det hele. Den er kompakt og har et frækt design, men med sin rummelige kabine og nye benzinmotorer egner den sig alligevel også til længere ture udenfor byen. Ka+ har køreegenskaber særligt afstemt til europæiske kunder, og køreoplevelsen er sjov og sikker, præcis som man forventer det af en Ford• Den nye Ka+ har et Ford-typisk design – stramt og imødekommende
• Ka+ har som standard altid fem døre, som giver masser af praktiske fordele i hverdagen
• Standardudstyret imponerer med fjernbetjent centrallås, el-ruder foran, el-justerbare spejle, fartbegrænser, seks airbags og Ford Easy Fuel
• To nyudviklede 1,2-liters Duratec-benzinmotorer med ydelser på 70 og 85 hk har kombinationen af godt kraftoverskud og lavt brændstofforbrug
• Den nye Ka+ har lang akselafstand, der giver fremragende pladsforhold i forhold til bilens længde på et godt stykke under 4 meter – og et bagagerum på 270 liter
• Ka+ har nøje afstemte køreegenskaber, der leverer den komfort og den præcision, som europæiske kunder forventer som noget naturligt i en Ford

Efter en pause på det danske marked er Ford klar til at introducere en helt ny udgave af den populære Ka – og som den ekstra tilføjelse til navnet så klart antyder, så er Ka+ mere end blot en videreudvikling af den populære mikrobil: Den nye Ka+ tager navnet Ka til nye højder.

Den nye Ka+ tilhører utvivlsomt Ford-familien. Med stilsikkert og velproportionerede former ser den ”voksen” ud, og den høje trapez-formede grill med kromdetaljer og store, langstrakte forlygter tiltrækker blikket.

Ford er klar over, at Ka+ for rigtig mange kunder vil fungere som familiebil og måske som eneste bil i husstanden, og derfor adskiller den sig markant fra sin forgænger, der kun havde tre døre. Ka+ har som standard fem døre, hvilket gør den nem at bruge til alle hverdagens formål, og så er den ikke blot længere med sit karrosseri på 393 cm, men har også en for klassen lang akselafstand på 249 cm.

Ford introducerer med den nye Ka+ også to nye 1,2-liters Duratec-benzinmotorer, som med ydelser på 70 og 85 hk giver et større udvalg end tidligere.

Ka+ er ikke kun vokset i størrelsen i forhold til Ka, men også udstyrsmæssigt er der sket en hel del. Alt efter model kan kunderne udstyre Ka+ med automatisk klimaanlæg, læderrat med indbygget fartpilot og DAB-radio.

Køreegenskaberne betyder rigtig meget for kunder, der vælger en Ford som deres nye bil. Derfor er Ka+ også afstemt nøje til den europæiske smag, hvor en særlig kombination af dynamik, komfort og sikkerhed er i højsædet. Den er udviklet til markeder verden over, men den europæiske version har været gennem et ekstremt omfattende udviklingsforløb i Europa.

Selv om Ka+ er en kompetent, rummelig og velkørende hatchback, vil den prismæssigt være et interessant køb, da Ka+ snarere end at være en afløser, er en helt ny model i Ford familien, som kun har navnet Ka til fælles med forgængeren. Priserne starter ved 118.400 kr. for en 70 hk Ka+ Essential og 130.210 kr. for en 85 hk Ka+ Ultimate.

En helt ny størrelse

Ka+ vil blive en vigtig model for Ford på det danske marked, for den tilbyder i meget høj grad det, som danske kunder søger efter – en rummelig og økonomisk bil med fem døre, der samtidig er designmæssigt attraktiv og meget velkørende.

Ka+ er ikke en mikrobil i samme forstand, som den tidligere Ka-model var det. Den sprænger mildest talt rammerne og tilbyder langt bedre pladsforhold end traditionelle mikrobiler, som danske kunder i stigende grad vender ryggen til i kraft af manglende rummelighed. Med en længde på hele 393 cm er Ka+ kun en smule kortere end Fiesta, men til gengæld er den 29 mm højere. Med en akselafstand på 249 cm, omkring 10 cm mere end i en typisk mikrobil, er den nye hatchback optimeret til at være klasseledende, når det gælder fx loftshøjde og benplads ved bagsædet. Fem døre og fem siddepladser er tilmed standard.

Bagagerummet lider ikke under de overraskende gode pladsforhold til passagererne. Det rummer 270 liter og kan udvides ved hjælp af splitbagsædet. Som et ekstra plus har Ford indbygget hele 21 forskellige aflæggepladser i kabinen til småting som mobiltelefoner, mønter og solbriller – og i fordørenes lommer er der plads til en flaske på 1 liter, en flaske på 0,6 liter og en lille paraply. En nyhed er tilkoblingsmuligheden MyFord Dock i midten af instrumentpanelet, hvor man kan placere og oplade mobilt udstyr som mobiltelefoner og bærbare navigationssystemer.

Interiørets overordnede tema er genkendeligt fra andre Ford-modeller, og i Ka+ møder kunderne en blanding af et attraktivt design, gennemtænkt udstyr og hårdføre materialer. På instrumentpanelet bruges en flot mørktonet og nopret plasttype, og kromdetaljer finder man på steder som dørhåndtagene, midterkonsollen og omkring luftdyserne.

Afhængig af model kan den nye Ka+ udstyres som en lille luksusbil med det stemmeaktiverede Ford SYNC med AppLink, som gør at man kan styre flere typer apps på sin mobiltelefon med stemmen. I forbindelse med motoren med 85 hk kan Ka+ udstyres med automatisk klimaanlæg, læderrat med fartpilot, varme i forsæderne, DAB-radio, parkeringssensorer bagtil, el-ruder i bagdørene, el-foldbare sidespejle med varme, 15” alufælge og MyKey, som gør at man kan indstille fx en maksimal fart eller maksimal audiovolumen, hvis bilen lånes ud.

Selv basisudgaven har el-ruder i fordørene, fjernbetjent centrallås, sikkerhedspakke med seks airbags, fartbegrænser, el-justerbare sidespejle og Ford Easy Fuel, der sikrer mod fejltankning.

”Når man vælger en kompakt bil, betyder det ikke, at man skal være villig til at gå på kompromis. Vores nye Ka+ lever op til de høje standarder, som er sat med Fiesta og B-MAX – den leverer stil, plads og avanceret teknologi og er raffineret, som europæiske kunder forventer det,” siger Darren Palmer, ansvarlig for de mindre bilklasser hos Ford Europa.

Afstemt efter strenge europæiske krav

Kunderne vil sætte pris på de særdeles praktiske egenskaber og udstyrsmulighederne i den nye Ka+. Men en absolut uvurderlig faktor for Fords kunder, især i Europa, er køreegenskaberne og de mekaniske funktioner. Kunderne forventer, at en Ford har køreegenskaber, der på en gang er tilgængelige, dynamiske, komfortable og sikre. Det er krav, den nye Ka+ lever op til.

Ka+ er udviklet til en lang række forskellige markeder på verdensplan, men for at ramme de strenge europæiske krav og europæiske kunders smag, har den nye model været gennem en intensiv udviklingsproces både på Fords testanlæg i Lommel, Belgien, og på utallige veje rundt omkring i Europa.

Bag rattet af Ka+ kan man derfor se frem til netop den balance mellem dynamik, komfort og sikkerhed, som kendetegner en typisk Ford. En unik opsætning af undervognen med særlig opsætning af styretøjet, fjedrene, støddæmperne, krængningsstabilisatoren og bagakslen giver de ønskede dynamiske kvaliteter, og Ka+ er yderligere raffineret med nye motorophæng, andre dæk og en stivere ramme, ligesom en stribe tiltag sikrer minimal støj fra både vej, vind og motor.

Styrke og økonomi i nye Duratec-benzinmotorer

Med introduktionen af den nye Ka+ lancerer Ford samtidig en helt ny og økonomisk benzinmotor, som giver maksimal værdi for pengene og god trækkraft.

Den 1,2 liter store Duratec-motor med fire cylindre er udstyret med dobbelt uafhængig ventilstyring, der giver klare fordele i form af forbedret kraftudfoldelse, brændstoføkonomi og lavere emissioner. Den nye Duratec-motor fås ikke kun med en ydelse, men i to varianter, for at give kunderne et bredere udvalg. Ka+ vil kunne fås 70 hk (105 Nm) eller 85 hk (112 Nm), og begge versioner er udstyret med en manuel gearkasse med fem trin.

Motorerne i Ka+ er afstemt til at give en behagelig og kultiveret oplevelse, men samtidig til at være stærke nok til at man har et solidt kraftoverskud udenfor bygrænsen.

Fords ingeniører har brugt meget energi på at optimere brændstoføkonomi og emissionstal, og til formålet er blandt andet brugt lav-friktionsolie og opsamling af bremseenergi, som sikrer et effektiv og dermed økonomisk optimalt ladeniveau i batteriet. Dæk med lav rullemodstand og aerodynamisk forfinede detaljer som åbninger i grillen og en såkaldt spoilerlæbe er også med til at forbedre brændstoføkonomien, som for 75hk motorversion er 20 km/l – med en CO2-udledning på 114 gram/km. En særligt optimeret Eco-udgave af Duratec-motoren med 85 hk opnår et forbrug på 20,8 km/l og en CO2-udledning på 110 gram/km.

Den nye Ford Ka+ introduceres hos de danske Ford-forhandlere til november.

Læs mere her