Alfredo Häberli i samarbejde med BMW om fremtidens transportmiddel

Hvordan vil fremtidens ultimative og luksuriøse transportmiddel se ud Tag med på en poetisk rejse i tid og rum, når BMW sætter en af verdens mest kreative formgivere til at filosofere over emnerne præcision og poesi på udstillingen “Spheres” på Designmuseum Danmark i København fra den 13. maj til den 21. august 2016.Tanker omsat til form
Den anerkendte designer, Alfredo Häberli, er gået sammen med BMW om at skabe en omfattende installation, der omkranser fremtidens perspektiver på mobilitet på et konceptuelt niveau. Med afsæt i BMW Designs røde tråd i ”Præcision & Poesi” har den Zürich-baserede designer indledt en rejse, der begynder med minder fra barndommen, tegninger og formelle studier af transport. Den afsluttes med en model i stor skala og leder videre til en ruminstallation, der indbyder til, at publikums personlige idéer om fremtidens transportmiddel opleves i nutiden. Dermed giver Häberli i samspil med BMW et bud på, hvordan fremtidens transportmiddel kan se ud.

Senior Vice President BMW Group Design, Adrian van Hooydonk, udtaler: ”Alfredo Häberlis tilgang til vores designfilosofi er præget af en begavet passion og konceptuel skarphed. Det er altid en fornøjelse at have filosofiske samtaler med ham omkring emnet mobilitet, og det glæder mig at se, hvordan disse ideer tager form i installationen Spheres”.

En gigantisk træmodel
Installationens midtpunkt er en ti meter lang og fire meter høj træmodel, der forvandler temaet om fremtidens mobilitet til en avantgardistisk fortolkning af præcision og dimension. Med dens særegne formater og dimensioner inviterer installationen publikum med på en rejse ind i den mobile fremtid. Modellen udstilles i Designmuseum Danmarks smukke rammer sammen med arbejdstegninger og mindre modeller udarbejdet som en del af processen bag.

Gennem projektet har Alfredo Häberli kigget dybt ned i BMW’s designafdelings kreative laboratorier og arkiver samt deltaget i modelworkshops. Her har han med sit kyndige og vidtrækkende materialekendskab omsat refleksioner over fremtidens mobilitet til poetisk og fri form.

”Installationen er en tredimensionel diskurs omkring temaet ”Præcision & Poesi” – og så er den også mit personlige svar på temaet ”luksus”” siger Häberli om sit arbejde.

Häberlis fremtidsperspektiver på mobilitet blev skabt til Milanos store designevent, Salone del Mobile i 2015, og vises nu på Designmuseum Danmark fra den 13. maj til den 21. august 2016.

Om Alfredo Häberli
Alfredo Häberli er en internationalt etableret designer med base i Zürich. Häberli er en hæderkronet designer med en portfolio, der både byder på industrielt design, arkitekturprojekter og adskillige udstillingskoncepter. Han har udført værker for nogle af de førende virksomheder i den internationale designindustri, blandt andre Iittala, Vitra, Camper, Moroso, Georg Jensen og Kvadrat. Häberlis design er kendetegnet ved en kombination af tradition og innovation samt glæde og energi, hvilket også ses i arbejdet med ”Spheres” for BMW.

Om Adrian van Hooydonk
Adrian van Hooydonk har siden 2009 haft det overordnede ansvar for design hos BMW Group, herunder designet af alle biler, motorcykler og andre designprojekter. Med sin hollandske baggrund er han kendt for sin tværfaglige og visionære tankegang med fokus på den forretningsmæssige vinkel. I branchen har Adrian van Hooydonk skabt sig et anerkendt navn som designchef og hans visioner opfattes som revolutionerende.

Læs mere her

Sådan kommer bilen i topform til foråret

Efter en lang vinter med sne, slud og regn trænger bilen til et eftersyn. Her kommer centerleder Henrik Larsen fra Euromaster med sine råd til, hvordan bilen går foråret og sommeren bedst i møde.Foråret banker på døren, og dermed er det ikke bare tid til at gå i haven – det er også nu, at familiens firhjulede transportmiddel skal have en ekstra kærlig hånd oven på en lang og slidsom vinter. Centerleder Henrik Larsen fra dæk- og autoservicekæden Euromaster kommer her med sine råd til, hvordan du kan gøre din bil forårsklar.

– Det giver måske sig selv, men det er meget vigtigt, at du får skiftet vinterdækkene til sommerdæk, når risikoen for nattefrost er drevet over. De rigtige dæk til årstiden betyder bedre komfort og højner sikkerheden. I den lyse tid er bremselængden længere med vinterdæk end med sommerdæk. Desuden sikrer de rigtige dæk til vejrtypen også en bedre brændstoføkonomi, siger Henrik Larsen.

Centerlederen pointerer, at korrekt dæktryk og et styretøj korrekt indstillet har betydning for sikkerhed og totaløkonomi. Desuden er det en god idé at kontrollere slitage på både sommer- og vinterdæk ved sæsonskift. Der kan nemlig være økonomiske og praktiske fordele ved at få skiftet nedslidte vinterdæk nu. Så kan man også køre sikkert, når det igen går mod koldere tider.

Kontrollér bremser og elektriske dele

For at holde totaløkonomien så gunstig som mulig er det også vigtigt, at man efter vinteren får bremserne efterset, skilt ad og smurt. På den måde sikrer man sig bedst muligt mod en dyr ekstraregning til for eksempel nedslidte bremser. – Ved at vedligeholde dine bremser sparer du penge, men mindst lige så vigtigt er det, at gode og pålidelige bremser højner sikkerheden betragteligt for dig og dine medtrafikanter, forklarer centerlederen.

– Efter en våd vinter som den seneste kan det også være en god idé at få kontrolleret de elektriske dele, da især tændingsanlæg og pærer nemt begynder at irre i fugtigt vejr. Hvis man skal køre med campingvogn eller trailer i foråret, er det særlig vigtigt at kontrollere anhængertrækkets elinstallation, da den ofte er meget udsat i vintervejret, fortsætter han.

Endelig anbefaler automanden, at man får kontrolleret sin aircondition, da der kan være skadelige bakterier i anlægget oven på en vinter, hvor det måske ikke har været i brug. Rustarbejde kan naturligvis også være påkrævet efter nogle måneder med masser af salt på vejene, og det er Henrik Larsens erfaring, at selv nye biler på ned til et år kan få rustbelægninger efter vinteren.

Hvis man skal have skiftet olie nu, kan det også være en god idé at få renset motoren, da det minimerer risikoen for en dyr motorreparation. Især for dieselbilejere, der kører mange korte ture.

Tjekliste: Sådan får du bilen i topform til den lyse tid

• Bremserne bør skilles ad og smøres, og håndbremsen justeres.
• Tjek, om tændspoler, lygter og andre elektriske dele har taget skade af den fugtige vinter.
• Kør på de rette dæk til årstiden. Tjek lufttrykket, om slitagen er ens over hele dækfladen, samt om sommerdækkene er brugbare.
• Overvej motorrens, når du skal have skiftet olie.
• Spørg din lokale fagmand til råds. Ofte er det muligt at få gennemtjekket bilen for et beskedent beløb.

Fakta: Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 44 dæk- og autoservicecentre. Læs mere på www.euromaster.dk. De anførte anbefalinger er generelle, og andre forhold kan være aktuelle for dig og din bil. Derfor er det altid en god idé at søge rådgivning hos dit lokale autoværksted eller dækcenter.

Læs mere her

Vi vil helst køre i bil på ferien

Over hver tredje dansker vil helst transportere sig rundt i bil på ferien. Den fleksible transportform er især et hit hos børnefamilierne.

Bil, bus, tog eller gåben, der er mange måder at transportere sig rundt på på sin ferie. Men for mange danskere er bilen den helt klare favorit. Over hver tredje (35 %) svarer således i en undersøgelse foretaget af FDM travel, at de foretrækker bilen på ferien.

”Der er ingen tvivl om, at bilen giver en større frihed, og det er ofte nemmere at tage på spontane ture fra feriestedet, hvis man selv kan køre afsted. Bilen er især et populært valg hos børnefamilier, der ofte har brug for meget fleksibilitet, så man f.eks. let kan tage en afstikker til en forlystelsespark eller andre aktiviteter, der ikke lige ligger i gåafstand”, siger adm. direktør hos FDM travel, Jan Lockhart.

Ud af de 35 % svarer 22 % af de adspurgte, at de foretrækker at leje bil på ferien, mens resten foretrækker at have deres egen bil med.

På nogle ferier er bilen et særligt oplagt transportmiddel som f.eks. USA, hvor bilen også er en integreret del af kulturen, og hvor der ikke er mange alternativer til at komme rundt. Ligesom det også er populært at leje bil på øer som Mallorca og De Kanariske Øer, hvor man har mulighed for at udforske nye og anderledes sider af feriestedet.

Der er dog mange steder, hvor den offentlige transport er et oplagt valg på rejsen. Det giver sig også til udtryk i undersøgelsen, hvor 29 % af de adspurgte foretrækker at transportere sig rundt med offentlig transport, når de er ankommet til destinationen.

”På storbyferien kan det ofte være nemmere at hoppe ombord på et tog eller en bus, når man skal rundt på sightseeing. I de fleste populære storbyer finder man et velfungerende metrosystem, som lynhurtigt kan tage en fra a til b, og både bus og tog stopper ofte ved de mest populære turistmål. Vores undersøgelse viser dog også, at 18 % helt foretrækker at droppe transportmidlerne og gå rundt på ferien. Bor man centralt i en storby som f.eks. Rom, kan man således blot klare sig med et par gode sko”, siger Jan Lockhart.

Cyklen som transportmiddel vinder i stadig større grad indpas i storbyer som f.eks. New York, da det giver mulighed for at mærke byens puls på en anden måde og stoppe op præcis, når der er et sted, man er nødt til at se nærmere på.

Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter på vegne af FDM travel og er baseret på svar fra 1.000 danskere.

Læs mere her

Ny Ford inspirerer fimabilsbilister til den n

Vinsmagning i Toscana Mountainbiking i alperne Vildsvinejagt i Polen Ford står nu klar med en ny online rejseportal til de tusindvis af firmabilsbilister, vildmarksentusiaster og storbyfans, der hvert år drager mod nye rejsedestinationer med bilen som transportmiddel. Via nyttig viden om alt fra sundhedsforsikring og ferieklargøring af bilen til rejseblogs og guides til de bedste destinationer

Ford lancerede i 1965 Traveller's Cookbook til eventyrlystne folk på farten, der for eksempel havde brug for tips til, hvordan man koger en hummer på stranden. Og selv om tidens tendens nu peger mere i retning af palæokost i vildmarken, er ønsket om at opsøge og dele de gode oplevelser stadig det samme. Derfor lancerer Ford nu OutOfOffice.tips – en online rejseportal med fokus på firmabilsbilister, som også bruger deres firmabil privat.

Bilferien i centrum

Mange rejsende søger i stigende grad alternativer til de traditionelle rejseformer, der bookes gennem rejseselskaberne, og planlægger i stedet ferien i overensstemmelse med deres individuelle behov. Med OutOfOffice.tips kan de rejsende med afsæt i firmabilen hente inspiration til den næste ferie samt søge konkrete informationer om stort og småt til gavn på selve rejsen såvel som ved slutdestinationen.

OutOfOffice.tips leverer alt lige fra rejseblogs, tips og gode råd, huskelister til ferien, madopskrifter, rutebeskrivelser, lovgivningsinfo og frem for alt nyttige informationer, hvad enten det er primitiv vildmarksferie eller feinschmecker-vinsmagning i Toscana, der er i fokus.

– Med OutOfOffice.tips får brugeren en portal, der samler central viden på ét sted. Her findes information om både trafiklovgivning og sikker montering af cykelanhængeren, men også om, hvordan en nedlagt fasan tilberedes på et rejseblus, eller hvor man finder områdets bedste skipister, forklarer Lene Dahlquist, der er pressechef hos Ford.

Interaktivt kort deler oplevelserne

Såvel bilferie-entusiaster som anerkendte skisports- og fritidseksperter deler ud af deres viden på OutOfOffice.tips. Igennem blogindlæg, billeddeling og tips om alt fra de bedste motorvejsrestauranter igennem Tyskland, skønne fiskesøer i Sverige til den smukkeste vandrerute i Slovakiet kan læserne lade sig inspirere, såvel som at inspirere andre rejselystne.

Alle brugernes tips til de gode oplevelser samles og deles via et interaktivt kort over Europa. Hver eneste destination på kortet rummer således uploadede billeder, relevante tips, personlige beretninger mv., som gør andre rejsende klogere på, hvilke oplevelser og muligheder, som venter ad den givne rute.

Klæder brugeren på til rejsen

OutOfOffice.tips er opdelt i forskellige indholdssider, der bl.a. tager udgangspunkt i primært firmabilsbilisters ferieform. Indholdssiden ”Skiferie” giver tips til alt fra hemmelige pister til den bedste pakketeknik for skiudstyr i bilen, ligesom siden ”Trekking” gør brugeren klogere på alt fra madopskrifter til uopdagede vandreruter. Under kategorien ”Jagt” kan der hentes nyttig viden vedr. sikker transport af våben, det europæiske våbenpas, vildttilberedning i det fri mv. Og så kan man lade sig inspirere til nye ruter og optimal cykelopbevaring i bilen under ”Biking”.

– Der er utallige aspekter, som den moderne rejsende skal forholde sig til, inden bilen pakkes, og man drager af sted på ferie. Det er det vores målsætning, at OutOfOffice.tips skal indgå som et naturligt led i planlægningen af bilferie, så brugerne altid er godt klædt på, uanset hvor turen går hen, konkluderer Lene Dahlquist.

Gå selv på opdagelse i OutOfOffice-universet på adressen www.outofoffice.tips

Læs mere her

Iv

$(document).ready(function() {

$(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 });

});

Landets bilforhandlere skal modtage endnu bedre leads, og samtidig skal det være nemmere for forbrugeren at finde sin nye bil, på tværs af markedet. Derfor indgår Letsauto.dk i digitalt samarbejde med Danmarks største bilforhandlerkæde: Andersen

Nemt for forhandleren

Ved at bruge Letsauto.dk som lead-generator sparer forhandleren kostbar tid på at finde ud af, hvem kunden er og hvad vedkommende ønsker sig i sin drømmebil. Den tid som bilforhandleren før skulle bruge på at tune sig ind på hvad kunden ville have, bliver pludseligt flyttet hjem i stuerne, uden omkostning for forhandleren.

Når man skal booke et lead på Letsauto.dk bliver man som kunde stillet overfor en række spørgsmål der dækker behov, købssituation, nuværende køretøj og des lige – spørgsmål som løbende ændres og forbedres, i samarbejde med forhandlerne. Dette gør Letsauto.dk mere forhandler- og importørvenligt end tidligere fordi disse, så at sige, er med til at skabe den perfekte ramme for de leads de får ind.

”Igennem de spørgsmål som Letsauto.dk stiller kunden, øges sandsynligheden for et lead med mere kød på”, siger CEM Manager Jesper Bjørn Hansen, hos Andersen & Martini A/S.

Den oplyste kunde

Når kunden har sat sig ind i mærker, modeller og ekstraudstyr sendes et lead direkte ud til forhandleren som så med det samme ved, hvilken slags kunde han har med at gøre: Er det kunden til den store Cadillac der skal have masser af kræfter og alt i udstyr, eller er der tale om den meget prisbevidste kunde som blot skal have et billigt transportmiddel Ved at bruge Letsauto.dk er der lavet en forventningsafstemning, allerede inden mødet har fundet sted, og forhandleren har derved mulighed for at møde kundens behov langt hurtigere, og derved kunne give en bedre rådgivning omkring udstyr og pakker – hurtigere.
Hos Andersen & Martini A/S regner man da også med, at de nye leads derfor vil kunne lede til en hurtigere, og forhåbentlig mere profitabel, købsproces.

Nemt for forbrugeren

Andersen & Martini A/S råder over Danmarks største udvalg af Opel, Kia, Peugeot, Fiat og Saab, samt de Amerikanske Corvette og Cadillac.
Letsauto.dk gør samtidig hele processen med at booke en prøvetur på tværs af fabrikanter mere overskuelig, da det sker ved blot få klik, hjemme fra sofaen – og det kan gøres 24 timer i døgnet.

Letsauto.dk håber i fremtiden at kunne indgå i samarbejde med endnu flere af landets bilforhandlere, for at kunne give bilkøberen et endnu bedre udbud af biler til de bedste priser, og bilforhandlerne en langt nemmere adgang til kunderne igennem en nem, og overskuelig proces.

Læs mere her

Det koster 10.000 kroner at k

I mange tilfælde går turen til feriedestinationer i Italien, Frankrig eller Kroatien. Men bilen er ikke nødvendigvis den billigste transportform, for når alt medregnes, kan regningen løbe op i mere end 10.000 krone

Adriaterhavskysten i Italien og Rivieraen i Frankrig er ifølge Dansk Bilferie blandt årets mest populære rejsemål, når danskerne i disse dage i stor stil sætter sig bag rattet for at tage på kør selv-ferie. Men alene transportomkostningerne ved eksempelvis at køre turen fra København til Rivieraen i Frankrig løber op i nærheden af 12.000 kroner, når vejafgifter, færgeoverfart og alle forbrugsafhængige omkostninger til bilen medregnes. Det viser en ny analyse fra Spar Nord og Bilbasen.

– Det kommer nok som en overraskelse for mange, for når vi tager turen, oplever vi jo som udgangspunkt kun udgiften til brændstof, vejafgifter og eventuelt færgeoverfart, siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm.

– Men de reelle omkostninger er langt højere, fordi slid på bilen og ikke mindst værditab også tæller med. Og selv om den regning først kommer senere, så er du nødt til at regne det med, hvis du vil have et retvisende billede af omkostningerne og sammenligne med prisen på eksempelvis at flyve turen i stedet for at køre, fortsætter han.

Markedsanalytiker i Bilbasen Jan Lang tilføjer:

– Danskerne er traditionelt glade for at køre på ferie i egen bil, især fordi det giver en følelse af frihed og fleksibilitet. Men i forhold til det økonomiske rationale er det ikke altid den billigste løsning, siger Jan Lang.

Pris: 3 kr./km.
Analysen af omkostninger ved bilkørsel har Spar Nord og BilBasen baseret på de 20 mest omsatte nye og brugte biler i Danmark. Og analysen viser, at de forbrugsafhængige omkostninger i gennemsnit beløber sig til 2,8 kroner per kilometer for benzinbiler og 2,5 kroner per kilometer for dieselbiler. Dertil kommer vejafgifter og eventuelle omkostninger til færgeoverfart, som betyder, at prisen i runde tal løber op i niveauet 3 kroner per kilometer.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, om du kører i en gammel firehjulstrækker eller en ny og moderne minibil. Men for den gennemsnitlige danske familiebil kan du godt regne med, at din reelle omkostning ligger i niveauet 3 kroner, for hver gang der ryger en ny kilometer på tælleren på vej til Sydeuropa, uddyber Martin Lundholm.

Fyld bilen
Hvorvidt bilen økonomisk set er det rigtige transportmiddel til og fra feriedestinationen, afhænger ifølge Martin Lundholm meget af, hvor mange personer bilen transporterer.

– Hvis I tager fire voksne af sted i en benzinbil til Kroatien, så lyder prisen per person på cirka 2.500 kroner. Men kører du kun to personer af sted, så er prisen pludselig den dobbelte, altså 5.000 kroner per person. Og så vil det formentlig være billigere at rejse med fly, lyder det fra Martin Lundholm.

Jan Lang peger på, at transporttiden også er et forhold, der skal tages i betragtning:

– Hvis du vælger egen bil som transportmiddel til ferien sydpå, så skal du også være opmærksom på, at transporttiden øges væsentligt. Det tager eksempelvis omkring 18 timer at køre til den franske riviera, mens det tager fem timer, hvis du flyver. Og ofte betyder det en ekstra overnatning undervejs, hvilket øger omkostningerne, siger Jan Lang afsluttende.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik tager danskerne hvert år cirka 1,2 millioner ferierejser til udlandet i bil, og ifølge Vejdirektoratet er det på lørdagene i uge 26 til 32 i tidsrummet fra klokken 8 til 20, at de danske veje er mest belastet af ferietrafikken.

Læs mere her

Ansatte på hospitaler cykler med strømmen

Medarbejdere fra Region Hovedstadens hospitaler tester elcykler i stor stil

De summer lystigt på cykelstierne, mens de både gavner miljøet og giver god motion.

80 elcykler fra hospitalerne
Den 1. april ruller 80 elcykler ud fra alle hospitaler i Region Hovedstaden med hospitalsansatte i sadlerne, som har valgt at skifte deres bil ud med strøm og pedalkraft.
Region Hovedstaden deltager nemlig sammen med 8 kommuner i kampagnen ”Test en elcykel” for at udbrede brugen af elcykler.

Skal have over 5 km til arbejde
Hospitalerne låner i de næste godt to år cykler med elektriske hjælpemotorer ud til ansatte, der normalt er bilister og har over 5 km til arbejde.

Det ædle formål er, at udbrede kendskabet til elcykler, øge medarbejdernes sundhed og trivsel, nedbringe trængslen, CO2-udledningen og luftforureningen knyttet til deres transport. Elcyklen forlænger medarbejdernes rækkevidde på cykel og vil ofte være langt hurtigere end med bil, bus eller tog.

Grøn medarbejdertransport
Interessen for at skifte den indelukkede luft i bilens kabine ud med vind i håret og frisk luft i lungerne har da også været stor. 530 hospitalsansatte i Region Hovedstaden har indtil videre ansøgt om at være med.

Formanden for regionens miljø- og trafikudvalg, Jens Mandrup (SF), er begejstret for ”Test en elcykel”.

Vil gerne være et forbillede
– Region Hovedstaden ønsker, som en af de største arbejdspladser i Danmark, at blive et forbillede for grøn transport for vores medarbejdere. Her er elcyklen en genial opfindelse, som forhåbentlig kan lokke nogle af de inkarnerede bilister til at slippe rattet og gribe styret på et transportmiddel, som både er godt for deres sundhed og for miljøet, siger Jens Mandrup.

Han deltager selv den 1. april på elcykel i en speciel cykelkravlegård på Gentofte Hospital for at ønske god vind på cykelstierne til testkørerne.

Flere hospitaler laver forskellige former for festlig kick-off, den dag de ansatte ruller ud på deres nye elcykel.

Fakta:
Gate 21, som er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for at accelerere den grønne omstilling, er projektejer for ”Test en elcykel”, som er det største, samlede danske fremstød for elcykler.

Følgende hospitaler i Region Hovedstaden deltager: Bornholm, Herlev, Rigshospitalet, Bispebjerg/Frederiksberg, Glostrup, Gentofte, Amager/ Hvidovre og Nordsjællands Hospital.
Derudover deltager kommunerne Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Gentofte, Odense og Roskilde.

250 elcykler, heraf 80 på hospitalerne, skal hver udlånes 7 gange i tre måneder ad gangen i perioden 1. april 2014 til 1. juni 2016.
Hvis testpersonerne cykler min. 3 ud af 5 arbejdsdage om ugen, vil de samlet set udlede 300 tons CO2 mindre i selve testperioden.

Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperioden vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Det vil medføre en årlig reduktion i CO2-udledningen på 410 tons.
Region Hovedstadens bidrag til projektet er på næsten to millioner kroner.

Læs mere her

Den nye BMW 2-serie Active Tourer

image description

Kodeordene er komfort, funktionalitet og fleksibilitet.

Med BMW 2-serie Active Tourer udvider BMW til juli modelprogrammet til endnu et nyt segment. Det nye medlem af klassen for kompakte luksusbiler er den anden model i BMW's 2-serie. Den første er BMW 2-serie Coupe , som kommer pa gaden til marts. BMW 2-serie Active Tourer forener komfort og funktionalitet med den velkendte BMW køredynamik. Til trods for det kompakte ydre – 4.342 mm lang, 1.800 mm bred og 1.555 mm høj – byder modellen pa masser af plads, hvilket gør den til et ideelt transportmiddel for den aktive familie.

Forhjulstræk med BMW's kvalitetsstempel.
BMW har udstyret BMW 2-serie Active Tourer med et avanceret forhjulstræk, der er i stand til at skabe den symbiose mellem bil og fører, som mærket altid har haft som kendetegn. Kombineret med den hævede taglinje, og den store akselafstand pa 2.670 mm, udmønter dette sig i maksimal pladsudnyttelse med en følelse af imponerende rummelighed. Bilens fører og forsædepassageren sidder højt, og det giver ikke bare et fantastisk udsyn til alle sider, men gør det ogsa lettere at komme ind og ud af bilen.

Bilens korte udhæng foran er usædvanligt for en forhjulstrukket bil, men mindst lige sa meget et udtryk for klassisk BMW design som det korte udhæng bagpa , den store akselafstand, Hofmeister-knækket ved de bageste sideruder og de L-formede baglygter. Den rene linjeføring og den iøjnefaldende lysbrydningskant langs siderne gør skærmene endnu mere markante, og giver BMW 2-serie Active Tourer et meget dynamisk look, selv na r den holder stille.

Maksimal fleksibilitet og funktionalitet.
Et fleksibelt bagagerum med en kapacitet, der kan øges fra 468 til 1.510 liter, og splitbagsæde med 40/20/40-deling som standardudstyr er eksempler pa modellens store anvendelighed i hverdagen. Bagsædets længdeindstillingsfunktion gør det muligt at variere ben- og bagagerumspladsen efter behov. Den store, brede bagklap giver nem adgang til bagagerummet, og som ekstraudstyr er der mulighed for at vælge automatisk a bning og lukning af bagklappen via trykknapbetjening eller en funktion, som gør det muligt at a bne og lukke bagklappen ved blot at lave en hurtig bevægelse med foden under bagkofangeren.

Den sidste nye generation af 3- og 4-cylindrede motorer.
Der kan i første omgang vælges mellem tre forskellige kraftfulde og brændstofbesparende letvægtsmotorer med enten tre eller fire cylindre. Alle motorer har BMW TwinPower Turbo- teknologi og lever op til kravene i udstødningsnormen Euro 6.

Især den nye 3-cylindrede benzinmotor skiller sig ud i kraft af sin høje ydelse og effektive brændstofudnyttelse. Motoren, der har en slagvolumen pa 1,5 liter og 136 hk, fa r sin ildda b i BMW 218i Active Tourer. Brændstofforbruget er ved blandet kørsel 20,4 km/liter og CO2- udledningen 115 g/km. Den accelererer fra 0-100 km/t pa 9,3 sekunder.
Den kraftigste modelvariant bliver indtil videre BMW 225i Active Tourer. Den har en 4-cylindret motor med 231 hk, en tophastighed pa 235 km/t og en accelerationsevne fra 0 til 100 km/t pa 6,8 sekunder. Brændstofforbruget ved blandet kørsel ligger pa 16,7 km/liter, og CO2-udledningen er 139 g/km.

BMW 218d Active Tourer er udstyret med en 4-cylindret dieselmotor med 150 hk og et maksimalt drejningsmoment pa 330 Nm. Brændstofforbruget ved blandet kørsel er 24,4 km/liter og CO2-udledningen 109 g/km. 0 til 100 km/t klares pa 8,9 sekunder og tophastigheden er pa 205 km/t.

M sportspakken – prikken over i'et.
Hvis man gerne vil sætte sit eget aftryk pa modellen ba de udvendigt og indvendigt, er der mulighed for at vælge mellem to forskellige designlinjer som supplement til standardudstyret: Sport Line og Luxury Line. Na r M sportspakken lanceres til november, bliver der endnu flere muligheder for individuel tilpasning i form af en M aerodynamikpakke, M sportsundervogn, 17 eller 18 tommer M letmetalfælge, M læderrat og sportssæder med specialindtræk.
Sidst pa a ret bliver modelprogrammet udvidet med modelvarianter med BMW's intelligente firehjulstræk, xDrive.

BMW ConnectedDrive øger sikkerheden og komforten.
De mange assistentsystemer og infotainment-funktioner, som under e t betegnes BMW ConnectedDrive, er stærkt medvirkende til at øge sikkerheden og komfortniveauet i BMW 2-serie Active Tourer. Et godt eksempel er kø-assistentfunktionen og fartpiloten med Stop & Go-funktion, som begge er baseret pa signaler fra et sa kaldt monokamera. Disse funktioner fritager bilens fører for en stor del af monotonien ved køkørsel, uanset om det er pa motorvejen eller i byen.
Som den første model i klassen fa s BMW 2-serie Active Tourer desuden med Head-Up Display, som projicerer kørselsrelevante oplysninger op i førerens primære synsfelt via en farveskærm, der er placeret mellem rattet og forruden, sa man ikke behøver at fjerne blikket fra trafikken.

Priserne pa den nye BMW 2-serie Active Tourer offentliggøres inden lanceringen i juli ma ned.

###

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI og Rolls- Royce. BMW Group har 28 produktionsanlæg i 13 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.

I regnskabsa ret 2012 solgte BMW Group 1,85 millioner biler og mere end 117.000 motorcykler pa verdensplan. Overskuddet før skat var 7,82 mia. euro med en samlet indtægt pa 76,85 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2012 en global arbejdsstyrke pa 105.876 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus pa ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Læs mere her

Ekstrem sjælden luksusbil til salg i Danmark

Bilfanatikere og kendere med hang til klassisk luksus kan nu fryde sig over muligheden for et helt unikt bilkøb i Danmark.

De kan nemlig købe den originale Bentley S II Saloon europamodel fra 1960, som kun findes i 60 eksemplarer verden over.

600.000 kroner er prisen for den eftertragtede model, der leveres med originale papirer fra Rolls Royce-fabrikken og indeholder luksus som picnicborde, cremefarvet læder og ædeltræspaneler.

Bentley S II Saloon er i dag af de mest eftertragtede Cloud-modeller og er blandt andet kendt som den tidligere amerikanske milliardær og filantrop, Laurence Rockefellers foretrukne transportmiddel.

Se bilen og de mange detaljer her

Bilen er ikke et statussymbol i Danmark

Danskerne køber ikke bil for at signalere status eller personlighed. Det viser nye tal fra BilBasen og det internationale analyseinstitut Red Shift.

Selvom bilen spiller en vigtig rolle i de fleste danskeres hverdag, er tendensen klar. Bilen bliver ikke tillagt nogen særlig følelsesmæssig værdi, og bliver betragtet som et forbrugsgode på linje med en vaskemaskine eller plæneklipper.

I en ny undersøgelse lavet af BilBasen og analyseinstituttet Red Shift, svarer 96 % af danskerne, at de ikke ser bilen som et statussymbol.

Danmark har nogle af de højeste priser og højest beskatning på biler i verden. Det betyder helt naturligt, at kun få danskere har råd til en bil med stor signalværdi. I stedet prioriterer danskerne først og fremmest boligen og familien, mens de er rationelt orienteret, når det handler om at købe bil, fortæller trendforsker, Louise Byg Kongsholm fra Scandinavian Trend Institute.

I samme undersøgelse fortæller 93 % af danskerne, at de ikke ser en forlængelse af deres personlighed i bilen.

Danskerne er generelt mere introverte og lever i høj grad efter princippet mådehold, når vi sammenligner os med lande som f.eks. Italien eller USA. Af samme grund er det ikke så væsentligt, at bilen symboliserer personlighed og har et bestemt udseende. Det er langt vigtigere, at bilen imødekommer praktiske krav som størrelse, køreegenskaber, rummelighed, og selvfølgelig værdi for pengene, siger Louise Byg Kongsholm.

En vigtig praktisk rolle

Selvom danskerne ikke prioriterer bilens signalværdi lige så højt som i udlandet, udfylder den stadig en vigtig rolle for danskerne.

Rigtig mange danskerne er dagligt afhængige af bilen som transportmiddel, og det er dyrt at være bilejer i Danmark. Derfor gør danskerne alt, hvad der står i deres magt for at spare på bilbudgettet, men det betyder jo ikke, at de ikke prioriterer bilen. De prioriterer blot nogle mere fornufts-baserede faktorer end i udlandet, fastslår administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

En tidligere undersøgelse viser, at 89 % af danskerne er glade for deres bil, mens 78 % vil anbefale deres bil til andre.

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen er udformet af analyseinstituttet Red Shift og BilBasen i januar 2013

Undersøgelsen omfatter interviews med 10.054 personer fra 10 lande (Argentina, Australien, Canada, Columbia, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Storbritannien).

· Bilen er ikke et statussymbol: 96 % (DK)
· Bilen er ikke en forlængelse af min personlighed: 93 % (DK)
· Danskere der er glade for deres biler: 89 % (kilde: YouGov)
· Danskere der vil anbefale deres bil til andre: 78 % (kilde: YouGov)

Læs mere her