Parkinsonforeningen og Tivoli indgår nyt samarbejde

Lørdag den 27. august danner Tivoli rammen om et nyt samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Tivoli Ballet Skole, når den verdenskendte danseinstruktør David Leventhal fra Mark Morris Dance Group kommer til Danmark for første gang. Her skal han uddanne 22 professionelle dansere i konceptet ”Dance for PD”, et danseprogram målrettet parkinsonpatienter.For parkinsonpatienter er motion essentielt. Populært sagt kan man endda sige, at motion er medicin. Derfor ser Parkinsonforeningen med stor glæde frem til at udbrede ”Dance for PD” i Danmark i samarbejde med Tivolis professionelle balletdansere.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, fortæller:
”Erfaringerne fra ”Dance for PD” viser, at dans ikke kun flytter fødderne på dansegulvet. Dans flytter også tanker og styrker både den enkelte og familien. En af de helt særlige fordele ved dansen er også, at alle kan være med. Ung som gammel, rask som syg. I dansen er vi alle lige. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu i samarbejde med Tivoli Ballet Skole kan kickstarte udbredelsen af parkinsondans i Danmark.”

Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli, siger om samarbejdet:
”Vi er stolte over at være med til at bringe ”Dance for PD” til Danmark i samarbejde med Parkinsonforeningen. ”Dance for PD” har opnået verdensomspændende opmærksomhed og vist, at dans kan forbedre parkinsonpatienters livskvalitet. Det er utrolig livsbekræftende at opleve mennesker genvinde kontakten med deres krop efter mange års sygdom. Vi ser derfor meget frem til weekendens seminar, som bliver første spadestik til et spændende samarbejde.”

På dansegulvet forsvinder diagnosen
Når man deltager i en dansetime, er man ikke længere patient eller pårørende – man er danser. I dansen arbejder underviserne med musikalske ”stikord”, såkaldt cuing, som understøtter og motiverer til bevægelse. Mange af de strategier, som dansere benytter, har således stor effekt, når det handler om Parkinsons sygdom – herunder koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, som ellers normalt kan give udfordringer ved Parkinson.

Mette Holst, direktør i Parkinsonforeningen, uddyber:
”Beretninger fra parkinsonpatienter, der har deltaget i regelmæssig danseundervisning, taler deres tydelige sprog. Dansen giver succesoplevelser, som styrker selvværdet og retter ryggen på den enkelte – mentalt som fysisk. Og når parkinsonpatienter får det bedre mentalt og fysisk, smitter det automatisk af på de pårørende, idet sygdommen kommer til at fylde mindre i hverdagen.”

Om ”Dance for PD”
I ”Dance for PD” udforsker deltagerne bevægelse og musik på en sjov, stimulerende og kreativ måde. Programmet er baseret på den grundlæggende præmis, at professionelle dansere er eksperter i bevægelse, og at deres viden kan være nyttig for personer med Parkinsons sygdom. Undervisningen trækker på elementer fra blandt andet moderne dans, ballet, stepdans og folkemusik og social dans.
Klasser efter Dance for PD®-modellen findes nu i mere end 100 steder i USA, Australien, Belgien, Canada, Italien, Indien, Irland, Israel, New Zealand, Sverige, Storbritannien, Tyskland – og nu altså også i Danmark.

Dagens program (27. august)
9.00-10.00 Introduktion
10.00-11.00 Klassestruktur / risikovurdering / sikkerhed
11.00-13.00 Balance og fastholdelse af bevægelser
13.00-14.00 Frokost
14.00-15.30 Dans for PD® – dansetime for de parkinsonpatienter med undervisere og pårørende
15.30-16.15 Debat og feedback fra de parkinsonramte deltagere
16.30-18.00 Teknik og improvisation moduler for underviserne

Tivoli Ballet Skole åbner hold for parkinsonpatienter
Weekendens seminar følges op med faste danseklasser for parkinsonramte fra efteråret. Når Tivoli Ballet Skole åbner for den nye sæson om et par måneder, vil skemaet også indeholde dans for parkinsonpatienter baseret på weekendens seminar og uddannelsen af professionelle danseundervisere. En enestående mulighed for danske parkinsonramte – og deres pårørende.

FAKTA

Tivoli Ballet Skole blev etableret i september 2012. I dag har skolen 230 elever i alderen 6 – 17 år, et elitehold på 20 elever. Fra efteråret åbnes et hold for parkinsonpatienter i alle aldre. Balletchef Peter Bo Bendixen er ophavsmanden bag projektet Dance for PD i Danmark, men den daglig drift af balletskolen varetages af Niels Balle, tidligere forstander af Det Kongelige Teaters elevskole gennem 6 år.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, forårsaget af, at der ikke produceres dopamin nok i hjernen. Der er for lidt signalstof til at fortælle kroppen, hvordan den skal bevæge sig. Men Parkinson er også et stort kompleks af fysiske og psykiske symptomer, begrænsninger og følgevirkninger. Parkinsonpatienter kan således leve med alt fra rysten, langsommelighed og stivhed til søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og tarmsymptomer.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Parkinsonforeningen arbejder aktivt for at sikre parkinsonpatienter og deres pårørende bedre livsvilkår. I Danmark er cirka 7.300 mennesker ramt af Parkinsons sygdom, og Parkinsonforeningen er den eneste organisation, der samlet varetager parkinsonpatienter og deres familiers interesser overfor myndigheder, samarbejdspartnere og andre.

Læs mere her

Konkurrence skal gøre de ældste elever mere sikre i trafikken

Gennem en filmkonkurrence med 8.000 kroner på højkant til klassekassen sætter de ældste skoleelever fokus på trafiksikkerhedDe syd- og sønderjyske kommuner arrangerer i år sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi en filmkonkurrence for alle 7. og 8. klasser. Vinderklassen løber med hovedpræmien på 8.000 kr. til klassekassen. Konkurrencen hedder ”God Trafikkultur” og har til formål at sætte trafiksikkerhed på skoleskemaet.

Eleverne bliver inddelt i grupper og laver med deres mobiltelefon eller andet videoudstyr en kort film. Filmen skal demonstrere den gode trafikkultur på elevernes skole og skal tage udgangspunkt i skolens trafikpolitik.

– Filmen kan eksempelvis vise en mor, der følger sit barn til skole på cykel – begge bruger naturligvis både hjelm, lygter og refleksvest, nævner Tønder Kommunes trafiksikkerhedsmedarbejder Anders Hørkjær Pedersen som et eksempel på en god film.

Ældre elever er en særlig udfordring
Hver kommune kårer en lokal vinder-film, som vinder 1.000 kr. til klassekassen. Efterfølgende vil et dommerpanel afgøre hvilken film, der bliver landsdelens samlede vinder, og tildeles yderligere 7.000 kr. til klassekassen.

Ifølge Anders Høkjær Pedersen er der god grund til ekstra fokus på sikkerhed i trafikken, når det gælder de ældre elever:

– Der er en særlig udfordring forbundet med at undervise de store elever i færdsel. Det skyldes nok, at de store elever både kan gå og cykle sikkert i trafikken. Alligevel er der flest ulykker i udskolingen, så noget kan – og skal – der gøres. Færdselsundervisning i udskolingen handler om ansvar, holdninger og handlinger. Eleverne skal lære at sige fra og kunne forudse risikofyldt adfærd i trafikken.

Fakta:
– Trafikken er den hyppigste dødsårsag for børn og unge i alderen 10 til 25 år
– Når børnene forlader folkeskolen, står de over for de ti farligste år i trafikken
– 99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken

Læs mere her

Fritidssejleruddannelserne brød sammen i 2015!

2015 blev desværre det år, hvor det blev klart for alle og enhver med øjne og ører, at duelighedsprøven og speedbådsprøven er løbet løbsk for Søfartstyrelsen, og at antageligt halvdelen af de beviser der blev udstedt i løbet af året, er blår i øjnene på de stakkels nye sejlere, som fejlagtigt går rundt og tror, at de nu er klædt på til at møde havet. Det kan blive et meget dyrt møde.Efter at have organiseret undervisningen af flere end tusinde fritidssejlere igennem de seneste 15 år, har jeg dannet mig et ganske klart billede af udviklingen på området, og tillader mig i al beskedenhed, at foreslå en simpel og praktisk ny kurs.

Søfartsstyrelsen har tilsyneladende svigtet både sejlerskolerne og eleverne, og ladet markedsmekanismerne udvande kvaliteten i fritidssejleruddannelserne. Derfor frygter jeg for søsikkerheden blandt de mange nye sejlere, som fejlagtigt går rundt og tror, at de har fået en seriøs og solid fritidssejleruddannelse.

Det er mit håb, at vi i det nye år får ensartede prøver for alle, og derved automatisk ændrer konkurrenceparameteren for sejlerskolerne fra “hvem er bedst til at sælge katten i sækken” til “hvem kan tilbyde den bedste uddannelse”.

Duelighedsprøven vakler.
I fredags havde jeg endnu en af mine elever til den teoretiske duelighedsprøve hos bemyndiget censor Bent Larsen i Nyborg. Prøven var et operativt interview, med udgangspunkt i elevens hjemmeopgaver. Eleven fik mulighed for at demonstrere sine færdigheder i søkortet, og blev overhørt i pensum over en bred kam, med særligt fokus på fagområderne nødsignaler, lydsignaler, skibslys, dagsignaler og vigeregler.

En sådan eksamination tager typisk 1 – 2 timer, og på basis af undervisning og eksamination af antageligt flere tusinde elever, blev Bent og jeg enige om, at forberedelse til den teoretiske duelighedsprøve kræver mindst 80 timers arbejde for eleven, f.eks. 40 undervisningslektioner + 40 timers hjemmearbejde, eller ca. 80-100 timers selvstudium. Så fatter man ikke, at der reklameres massivt i medierne for fantasifulde projekter som f.eks. “Duelighedskursus på en weekend med beståelsesgaranti!”.

Speedbådsprøven er allerede faldet.
Med hensyn til speedbådsprøverne er det almindeligt kendt, at eleven i mange tilfælde får udleveret et par A4-ark med information om teoretisk søsikkerhed. Da jeg selv skrev en lærebog for speedbådsførere, og kun holdt mig til kernen af det pensum Søfartsstyrelsen officielt kræver, blev bogen på 50 A4-sider.

I dagens Danmark kan helt ubefarne landkrabber møde op lørdag formiddag, få lidt undervisning i en lille jolle med påhængsmotor, blive eksamineret i nogle få minutter, og gå hjem med et speedbådsbevis, som jvf. de nugældende regler kan danne det praktiske grundlag for yachtskipperuddannelsen. Du kan altså møde en 23-meter skonnert i Kattegat, under kommando af en yachtskipper, hvis praktiske erfaring kommer fra en tur i en lille rød gummibåd lørdag formiddag.
Garvede søfolk kan få angstanfald bare ved tanken.

Men hvorfor er det gået så galt
Både dueligheds- og speedbådsuddannelsen er efter min mening virkelig gode – på papiret, og hverken sejlerskolerne eller eleverne kan bebrejdes for det voldsomme og stærkt accelererende værditab indenfor fritidssejleruddannelserne. Ansvaret påhviler i min optik alene Søfartsstyrelsen, som øjensynligt ikke effektivt har kontrolleret, at fritidssejlerprøverne holder den tilsigtede kvalitet. Eleverne presser på, for at få en hurtig og billig uddannelse, skolerne gør hvad de kan for at levere, og konkurrerer således uddannelsesniveauet lige ned i skraldespanden.

Hvordan kommer vi tilbage på kursen
Løsningen ligger ikke i at banke løs på sejlerskolerne med certificering og skærpet tilsyn. Hvis målet er at sikre ensartet kvalitet i fritidssejleruddannelserne, kunne en effektiv og enkel løsning være, at man afholder skriftlige teoriprøver for både duelighedsbevis og speedbådsbevis hver 2. måned i de større byer. Denne service arrangerer Søfartsstyrelsen allerede for VHF/SRC-prøverne, så man kan evt. anvende samme lokaler og samme personale. “Forfaldne” sejlerskoler vil opjustere undervisningen eller uddø, når deres elever dumper på stribe. Billigt, nemt og effektivt.

Til de praktiske prøver skal eleven demonstrere personlige evner til, at planlægge, kontrollere og gennemføre en sejlads på en søsikker måde. Der bør der kræves en prøvesejlads, hvor elev viser evner til at planlægge og gennemføre en søsikker sejltur på mindst 1 time (speedbådsbevis) eller 3 timer (duelighedsbevis), med en GARANTERET TILFÆLDIG, og af Søfartsstyrelsen tildelt, bemyndiget censor. Så slipper de mange samvittighedfulde bemyndigede for den ubehagelige, uværdige og stressende følelse af, at være under konstant mistanke for, at samarbejde lidt for intimt med sejlerskolerne.

Jeg håber det bedste, og frygter det værste.
Hvis man ønsker at løse problemerne via den model jeg foreslår, vil det kræve, at Søfartsstyrelsen sætter teoriprøver i de større byer på skinner, f.eks. ved outsourcing, men hvis styrelsen prioriterer som de plejer, altså ikke tager ordentlig hånd om kvaliteten af fritidssejleruddannelserne, og tilsyneladende ikke svarer på konstruktiv kritik fra fagpersoner, må jeg frygte, at mange nye sejlere vil afstå fra at uddanne sig søsikkert, når det bliver almindelig viden, at de danske fritidssejlerudannelser er i fremskredet forfald.

Måske er jeg naiv, men mit inderlige håb for 2016 er, at Søfartstyrelsen vil gribe til ansvarlig ledelse, og holde op at småsludre bureaukratisk: -“Nåhhh … er det nu så slemt … vi har jo allerede etableret et udvalg i 2013, som skulle løse dette problem … vi arbejder med taksonomien (og hvem er lige i tvivl om den ) … og så skal vi på firmaudflugt … lad os nu se hvordan det går!”
Når besætningen kommer tumlende op på broen og melder, at skuden har en fatal lækage, må skipperen levere bedre ledelse end en sludder for en sladder.

Læs mere her

BMW har leveret en træningsbil til ErhvervsUddannelsesCenter Nordvestsjælland.

Høj kvalitet og service begynder med en grundlæggende erhvervsuddannelse. Med leveringen af den nyeste generation af BMW 3-serien, understøtter BMW den praktiske læring på EUC Nordvestsjælland. Bilen gør det muligt for underviserne på skolen, at gøre den mest moderne og avancerede teknologi i bilindustrien tilgængelig i undervisningen.Bilindustrien er i konstant udvikling, og praktisk uddannelse i tidssvarende biler har en høj prioritet. Her bliver teoretisk undervisning kombineret med praktisk erfaring. Eleverne får ”hands-on”-erfaring i at diagnosticere, vedligeholde og fejlfinde ved hjælp af innovativ teknologi.

Direktør for EUC Nordvestsjælland, Frank Tonsberg, udtaler: ”Skolens mål er at klæde eleverne bedst muligt på til fremtidens udfordringer i det professionelle erhvervsliv. Gennem en sådan støtte fra BMW, kan vi fastholde vores høje uddannelsesniveau i de færdigheder, som den fremtidige bilindustri kræver. Med den nye træningsbil kan vi gøre den nyeste generation af elektronik til en del af pensum. Dette er en særlig motivationsfaktor for de studerende”.

Pressechef hos BMW Danmark, Mette Lolholm, tilføjer: ”BMW har en lang tradition for at støtte erhvervsuddannelserne. Som led i en bæredygtig politik omkring de menneskelige ressourcer, har BMW Group altid haft fokus på ungdommen som kommende kapaciteter i erhvervslivet. Ved at fremme uddannelsesniveauet og samarbejdet med erhvervsskolerne tager BMW Group sit sociale ansvar alvorligt”.

BMW 3-serien er leveret af BMW AG i München og blev overleveret ved en lille ceremoni på skolen onsdag den 16. december med deltagelse af ledelse, lærere samt elever på EUC Nordvestsjælland og repræsentanter fra BMW Danmark A/S.

Læs mere her

Stor forskel i bilforhandleres evne til at imødekomme forbrugernes krav og forventninger ved køb af elbiler

Analyse påviser at der er stor variation i bilforhandlernes evner og motivation i salget af elbiler. En barriere i fremme af elbilisme herhjemmeHvordan er de danske bilforhandleres evne til at sælge elbiler og imødekomme kundernes krav og forventninger i salget af elbiler Det er spørgsmål som besvares i en analyse udarbejdet på faktuelt grundlag i form af gennemført Mystery Shopping hos et udsnit af de danske forhandlere af elbiler.

Formålet med analysen er at adressere en problemstilling der i praksis er en barriere for fremme af elbiler herhjemme og samtidig anvise et løsningsforslag for at hjælpe branchen og imødekomme problemstillingen til gavn for forbrugerne.

Baggrunden for projektet er flere konkrete eksempler på kunder der har besøgt forhandlere og her mødt af personale, som ikke har haft det nødvendige kendskab til elbiler og ladeløsninger og har udvist manglende interesse og motivation for salg af en elbil eller endda opfordret dem til at købe en konventionel bil frem for en elbil.

Erfaringer fra udlandet viser, at traditionelle bilforhandlere er en barriere i udbredelsen af elbiler. Forhandlerne mangler viden, kendskab og forståelse for elbiler generelt og for den eller de elbilmodeller de sælger fra den pågældende forhandler, foruden interesse og begejstring for at sælge elbiler.

– Baseret på resultaterne af den gennemførte Mystery Shopping er der grundlag for at sige, at der er plads til forbedring hos de danske forhandlere af elbiler. Generelt er videns- og kendskabs-niveauet til elbiler hos forhandlerne ikke tilfredsstillende og oftest begrænset til det mest basale. Hos udvalgte forhandlere er der stort engagement, interesse og motivation til at sælge elbiler, men der er for mange, hvor det ikke er tilfældet, udtaler konsulent Claus Seitzberg, der står bag analysen.

Forudsætningerne for et salg af en elbil er hos mange forhandlere fraværende, idet der ikke er hverken elbiler hjemme i udstillingen til demonstration eller til prøvekørsel. Mere end hver anden besøgende må således gå igen uden, at have prøvekørt en elbil. Flere besøgende udfordres tilmed i deres ønske om en elbil og en ikke ubetydelig andel direkte frarådes, at vælge en elbil.

Barrierer for fremme af elbiler
På baggrund af analysen konkluderes det, at

– Videns- og kendskabsniveauet til elbiler hos forhandlere og salgspersonale generelt er begrænset og ikke tilfredsstillende, om end der er stor variantionsbredde og nogle forhandlere formår, at gøre det udmærket

– Interessen og motivationen til salg af elbiler hos forhandlere og salgspersonale generelt er begrænset og ikke tilfredsstillende, om end der er stor variantionsbredde og nogle forhandlere formår, at gøre det udmærket

– For få forhandlere har elbiler hjemme til demonstration og prøvekørsel, hvorfor der er for mange besøgende der ikke får indfriet deres forventninger og ønske om at prøvekøre en elbil

– Der er korrelation imellem kendskab og viden om elbiler med evnen og motivationen til at sælge elbiler

– Der er behov for træning og uddannelse af salgspersonalet og behov for at forudsætningerne for at sælge elbiler er til stede, i form af elbiler til såvel demonstration som prøvekørsel, samt ladefaciliteter til demonstration

Anbefalinger og løsningsforslag til branchen
For at styrke forhandlere og salgspersonale i salg af elbiler og imødekomme kundernes krav og forventninger anbefales det, at have dedikeret salgspersonale til salg af elbiler. Personale som skal have det forudsættende kendskab og viden om elbiler, og være klædt på til at kunne rådgive kunderne og hjælpe dem trygt og sikkert igennem købsprocessen.

Forudsætninger der kun opnås ved uddannelse og træning, foruden nysgerrighed og interesse, samt lysten til at sælge elbiler. Og lysten og interessen kommer ved selv at køre eller have prøvet en elbil, og dermed muligheden for at videregive egne erfaringer.

Herudover anbefales det importørerne at gøre uddannelse og træning i elbiler obligatorisk for forhandlerne, ligesom det bør være obligatorisk for forhandlerne, at have elbiler hjemme til såvel demonstration i udstillingen som til prøvekørsel. Endvidere anbefales det, at forhandlerne har display af ladefacilitet og materiale herom.

Skræddersyet uddannelsespakke
For at imødekomme den påviste problemstilling og give branchen en håndsrækning til at forbedre resultaterne tilbydes en skræddersyet uddannelsespakke, hvor salgspersonalet opnår fortrolighed med elbiler og bedre forudsætninger for at sælge dem.

Uddannelsespakken består af én dags uddannelse med teoretisk og praktisk undervisning med afsluttende prøve, undervisningsmateriale og bogen Elbiler for Dummies.

Læs mere her

Tønder Kommune og Ældrerådet vil højne trafiksikkerheden for de ældre og inviterer til trafikcafé

Hvordan bliver de ældre mere trygge og mere sikre i trafikken Spørgsmålet er hovedtemaet på en trafikcafé, som Tønder Kommune og Ældrerådet i fællesskab indbyder de ældre til i Løgumkloster.

Arrangementet finder sted torsdag den 28. maj kl. 10-16 i Klosterhallen, og i alt 58 personer er tilmeldt.

Borgmester Laurids Rudebeck byder velkommen, hvorefter overlæge Lars Binderup vil fortælle om personskader i trafikken. Der bliver desuden oplæg ved færdselsbetjent Jens Kr. Farsinsen om ældre cyklister og Gitte Aagaard fra Rådet for Sikker Trafik.

Efter en frokostpause er der teoriundervisning ved kørelærer Kurt Burgwald, og bagefter byder programmet på forskellige stande med bl.a. cykelbane, synstest, demonstration af elcykler og cykelhjelme og førstehjælp.

Ældre er udsatte i trafikken

De ældre er en udsat gruppe i trafikken. I aldersgruppen 61-70 år er der flere, der kommer til skade end i gruppen 51-60 år.

– Det overordnede formål med trafikcafeen er at højne sikkerheden og trygheden hos de ældre, så færre kommer til skade. Med arrangementet søger vi derfor at give deltagerne nogle nyttige redskaber og mere viden om, hvad man især skal være opmærksom på som ældre trafikant, siger trafiksikkerhedsmedarbejder Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune.

– – –

Vedlagt tabeller om uheldsart og skadesgrad. Af tabellerne ses, at der siden 2011 er sket en stigning i antallet af uheld med ældre trafikanter i Tønder Kommune, men at personskaderne i uheldene er reduceret. Uheldene med ældre trafikanter er således blevet mindre alvorlige i perioden.

Læs mere her

Har du taget en selfie bag rattet

Ford-undersøgelse sætter fokus på unge europæiske bilisters smartphone-(u)vaner, når de kører bil.

Helle Thorning Schmidt gør det, Paven gør det, Barack Obama gør det. ’Selfie’-bølgen ruller henover verden som en anden digital mega-trend.

Desværre er det også en udbredt trend blandt unge europæiske bilister. I en ny undersøgelse, gennemført af Ford, svarer hver fjerde unge bilist, at de har taget en ’selfie’ bag rattet. Og mere end halvdelen indrømmer, at de har taget billeder med deres smartphone mens de kørte bil.*

Undersøgelsen, som omfatter mere end 7.000 unge, europæiske bilister mellem 18 og 24 år, afslører også, at det ikke er usædvanligt, at unge bilister tjekker og statusopdaterer Facebook og andre sociale medier med den ene hånd, mens de har den anden hånd på rattet. 25 procent af de adspurgte unge indrømmer at have gjort det mindst én gang.

Smartphone-aktiviteterne finder sted selvom stort set alle unge bilister i undersøgelsen medgiver, at aktiviteterne kan være farlige for dem selv og for deres medtrafikanter. De unge mænd er særlig tilbøjelige til at ignorere risici.

Unge bilister er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne og det er baggrunden for at Ford sidste år introducerede trafiksikkerheds-programmet Ford Driving Skills for Life, som både er et konkret træningsprogram for tusindvis af unge, europæiske bilister og et virtuelt undervisningsprogram for endnu flere unge verden over.

-At tage en selfie er blevet en hverdagsting for mange unge, men det er absolut det sidste man bør foretage sig bag rattet i en bil, siger lederen af Ford Driving Skills for Life Jim Graham.

-Det er dybt bekymrende, at så mange unge bilister bruger smartphones og sociale medier mens de kører bil. Derfor vil vi gøre en ekstra indsats for at synliggøre de risici, det indebærer, siger Graham.

Ifølge Ford kan en selfie distrahere en bilist i 14 sekunder, mens et tjek på sociale medier kan koste helt op til 20 sekunder. Det svarer til, at en bil, der kører 100 km/t, når at køre 560 meter – eller fem fodboldbaner.

Undersøgelsen omfatter ikke unge danske bilister, men undersøgelsens resultater kommer ikke bag på dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

-Der findes ikke tilsvarende undersøgelser for unge danske bilister, men vi har tidligere lavet andre undersøgelser, som indikerer, at alt for mange af de unge bilister SMS’er eller taler i mobiltelefon under kørsel, siger Jesper Sølund og understreger, at alle former for distraktion under kørsel udgør en risiko.

Sidste år udgav Vejdirektoratet en rapport, som viser, at 35 procent af alle dødsulykker i trafikken skyldes bilisters manglende eller utilstrækkelige opmærksomhed under kørsel. Det er uklart hvor mange af ulykkerne, der knytter sig til brugen af smartphones under kørsel eftersom det kræver en dommerkendelse, at klarlægge brug af smartphone i ulykkesøjeblikket.

Fords undersøgelse afslører også, at der er nationale forskelle på de unges smartphone-vaner. Britiske unge er med 33 procent mest tilbøjelige til at tage en ’selfie’ bag rattet, mens kun 17 procent af de belgiske unge har gjort det samme. Tyske unge er de mest flittige til at benytte sociale medier på farten (35 procent), mens spanske unge er langt mere tilbageholdende (8 procent).

Ford Driving Skills for Life, som blev introduceret i USA for 10 år siden, har ført mere end 100.000 unge fra hele verden gennem et hands-on træningsprogram i bedre trafiksikkerhed. I Europa er programmet indtil videre udrullet i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Rumænien, Spanien og Storbritannien.

* Undersøgelsen blev gennemført i perioden 3. juni 2014 – 27. juni 2014 blandt 7.003 bilister (i alderen 18-24 år) og smartphone-ejere i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Rumænien og Belgien.

Læs mere her

F

Antallet af unge der bliver dræbt i trafikken er faldet markant de seneste fem år. Men de unge er stadig overrepræsenteret i alvorlige trafikulykker. Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden valgt at forlænge et samarbejde, der skal klæde fremtidens trafikanter bedre på.

Det går klart fremad med børn og unges trafiksikkerhed. På kun fem år er antallet af trafikdræbte børn og unge næsten halveret, viser en opgørelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

I 2008 mistede 102 personer i aldersgruppen 0 – 24 år livet i en trafikulykke. De seneste officielle tal viser nu, at der i 2012* var 52 børn og unge, der omkom i en ulykke i trafikken – der er altså næsten tale om en halvering.

– Det er en meget glædelig nyhed, at færre unge kommer til skade eller mister livet i trafikken. Det er resultatet af et langt sejt træk fra mange sider, som fortjener stor ros. Men vi er ikke i mål endnu, da endnu flere unge kan redde livet i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Endnu færre unge skal komme til skade
Det er særligt i de ti år efter, at de unge har forladt folkeskolen, at mange af ulykkerne sker, når de begynder at bevæge sig mere rundt i trafikken, køre på knallert eller i bil med vennerne.

Gennem de seneste fem år har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden haft målrettet fokus på trafiksikkerhed for børn og unge. Nu skal de gode erfaringer komme flere unge til gavn.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden indgået et nyt, treårigt samarbejde, hvor TrygFonden bidrager med 45 millioner kroner, så det bliver muligt at klæde både skoleelever, men også unge mellem 15-24 år bedre på, så de får en mere sikker fremtid og adfærd i trafikken.

– Vi vil blandt andet involvere og engagere forældrene endnu mere i deres børns trafiksikkerhed. Vi vil gerne sikre, at forældrene er opmærksomme på deres børns stigende risiko op gennem skoleforløbet og give dem konkrete forslag til, hvordan de kan agere. Undersøgelser viser nemlig, at de er meget større forbilleder for deres unge end de måske selv tror, fortæller Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Bredt samarbejde vigtigt
For at målet om at få antallet af alvorlige trafikulykker med unge endnu længere ned, er det vigtigt, at også kommuner, skoler, politi og øvrige aktører på trafiksikkerhedsområdet bliver ved med at arbejde målrettet sammen for at forbedre trafiksikkerheden – både for hele befolkningen og især for de unge.

Over 90 % af trafikulykkerne skyldes vores adfærd i trafikken. Hvis den skal ændres, så skal flere unge klædes på med viden, og deres holdninger og adfærd skal præges i en mere sikker retning.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden udarbejdet et digitalt undervisningsmateriale, som skolerne kan benytte gratis. Det er med til at sikre, at børnene fra den dag de første gang træder ind i klasselokalet til den dag de skal videre ud i ungdomslivet, bliver klædt på til at klare sig sikkert i trafikken. Se mere på www.sikkertrafik.dk/skole

Fakta:
Selv om det går i den rigtige retning, er de unge stadig overrepræsenterede i trafikulykker. De unge mellem 18-24 år udgør 11 % af befolkningen, men de er involveret i 20 % af alle ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne, hvor der er en bil eller knallert involveret (2012-tal)*.

Derfor arbejder Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden på at gøre de unge mere trafiksikre ved at klæde dem på med gode trafikvaner allerede i folkeskolen. Over tre år bidrager TrygFonden med 45 millioner kroner til samarbejdet.

Baggrund:
Samarbejdet mellem Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden begyndte i 2009 og fortsætter nu i en ny periode fra 2014 til og med 2016. Formålet er at gøre børn og unge mere sikre i trafikken.

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden vil samarbejde om følgende projekter:

Skolestartskampagne – Pas på de små i trafikken, når de begynder i skole.

Trafikpolitik på skoler og øget fokus på færdselsundervisning i skolerne.

Sikker Trafik LIVE – trafikofre holder foredrag for tusindvis af børn og unge hvert år.

Øget fokus på de nye bilister – de unge er involveret i for mange ulykker i det første halve år efter de har fået kørekort.

Spritkampagne – spritkørsel er stadig et af de største problemer i trafikken.

Noter:
*De officielle tal på trafikdræbte i 2013 kommer formentlig i juli 2014 fra Vejdirektoratet.

Læs mere her

Folketinget skærper krav til kørelærere

Skærpede krav for at blive godkendt som kørelærer, forhøjet aldersgrænse og obligatorisk efteruddannelse. Sådan lyder de nye krav til kørelærere i et lovforslag, som Folketinget i dag har vedtaget. Målet er at øge trafiksikkerheden.

Fremover vil man ikke længere kunne møde nye kørelærere under 24 år, der ikke har haft undervisning i voksenpædagogik, på landets køreskoler. Som noget nyt bliver aldersgrænsen for kørelærere nemlig sat op fra 21 til 24 år. Samtidig kommer et nyt krav om, at man skal have gennemført et pædagogisk undervisningsforløb for at kunne blive godkendt som kørelærer. Tidligere har der intet formelt uddannelseskrav været. Det fremgår af et lovforslag, som et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget. Formålet er at øge trafiksikkerheden.

Det er uhyre vigtigt, at unge påvirkes til at køre sikkert og hensynsfuldt, så vi får færre uheld i trafikken.

Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:

”Jeg er især glad for, at vi nu styrker kørelærerens opgaver i forhold til at holdningsbearbejde navnlig de unge elever. For det er uhyre vigtigt, at unge påvirkes til at køre sikkert og hensynsfuldt, så vi får færre uheld i trafikken.”

Den nye lov medfører bl.a.:

Kørelærere skal fremover have gennemført et pædagogisk grundforløb med fokus på voksenuddannelse svarende til 120 timer. I dag er der ingen formelle uddannelseskrav for at blive optaget på kørelæreruddannelsen.

Kørelærere skal fremover være 24 år – mod tidligere 21 år. Aldersgrænsen for at få kørekort er for flere typer køretøjer, herunder stor motorcykel, som udgangspunkt 24 år. Aldersgrænsen for kørelærere vil i fremtiden flugte med denne aldersgrænse.
Kørelærere skal fremover have kørekort til flere kørekortkategorier. Et bredt kendskab til flere typer af køretøjer vil give kørelærerne bedre mulighed for at sikre elevernes forståelse for andre køretøjers særlige forhold.

Obligatorisk krav om efteruddannelse som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer. Det er der ikke krav om i dag.

Lovforslaget er første tiltag i en igangværende revision og modernisering af kørelærererhvervet med henblik på at højne kvaliteten i køreundervisningen. Forslaget bygger på anbefalingerne fra et udvalg, der afgav rapport i oktober måned 2013.

Lovforslaget træder i kraft den 1. april 2014.

Baggrund

Justitsministeriet besluttede i maj 2013 at nedsætte et udvalg, som skulle komme med konkrete forslag til ændringer af kørelæreruddannelsen med udgangspunkt i, at uddannelsen fortsat skal foregå i et privat regi.

Udvalgets opgaver er beskrevet således i kommissoriet:

”Der nedsættes under Justitsministeriet et udvalg, der har til opgave at komme med konkrete forslag til ændringer af kørelæreruddannelsen, der kan bidrage til at højne kvaliteten i køreundervisningen. Udvalget skal tage udgangspunkt i, at uddannelsen fortsat skal foregå i et privat regi.

Udvalget skal udarbejde udkast til sådanne nye lovregler og administrative forskrifter, som måtte være nødvendige for at gennemføre udvalgets forslag til ændring af kørelæreruddannelsen.

Udvalget skal desuden overveje, om der i tilknytning til ændringer i kørelæreruddannelsen også er behov for at justere den almindelige køreuddannelse, herunder navnlig med henblik på øget holdningsbearbejdelse af nye bilister.

Såfremt udvalget finder, at der er behov for en ændring af den almindelige køreuddannelse, skal udvalget udarbejde udkast til relevante nye lovregler eller administrative forskrifter.

Udvalget skal vurdere eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser af udvalgets forslag og anbefalinger og overveje mulig finansiering af eventuelle merudgifter.”

Udvalget fokuserede i sin første delrapport på kravene til at opnå godkendelse som kørelærer og spørgsmålet om indførelse af obligatorisk efteruddannelse, og pegede på, at der bør ske en skærpelse af kravene til at blive kørelærer.

Rapporten blev sendt i høring i oktober måned 2013, og lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i rapporten.

Læs mere her

Etablering af Videncenter for Folkeoplysning

Videncenter for Folkeoplysning etableres nu som en del af Idrættens Analyseinstitut med en treårig bevilling på 2 mio. kr. årligt fra 2013 til 2015.

Der har længe på det brede folkeoplysningsområde været et stærkt ønske om et nationalt center for de folkeoplysende aktiviteter, og det var et af forslagene i rapporten Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning fra 2010. Nu er Kulturministeriet og organisationerne på området blevet enige med Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at etablere Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) som en integreret del af Idrættens Analyseinstitut. Vifo kan dermed trække på den erfaring, Idan har med statistik, analyser mv. på idrætsområdet. Vifo skal i lighed med Idan være uafhængig af aktørerne på området.

Videncenter for Folkeoplysning skal dække den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne og ungdomsarbejde ved at

– skabe overblik over og indsigt i det brede folkeoplysningsområde.
– analysere folkeoplysningsområdet.
– initiere offentlig debat om centrale spørgsmål vedrørende det brede folkeoplysende område.

Idans bestyrelse har med de nye opgaver fået beskikket et nyt medlem, konsulent Hans Stavnsager, som har langvarig erfaring med folkeoplysningsområdet.

Kulturminister Marianne Jelved siger:

Folkeoplysning bidrager væsentligt til demokratiet, og det er vigtigt, vi får et videncenter på området. Nu får vi med Vifo mulighed for at få en dybere viden om det brede folkeoplysningsområde. Jeg er sikker på, at vi får endnu mere kvalificerede drøftelser af folkeoplysningsområdet med samlede datagrundlag og uafhængige analyser på området. Jeg ser derfor frem til at se de første analyser og den debat, de skaber.

Bestyrelsesformand for Idan Johs. Poulsen siger:

Vi er stolte af, at Idrættens Analyseinstituts succes med at undersøge aktuelle tendenser på idrætsområdet og initiere en dynamisk idrætspolitisk debat har inspireret til ønsket om også at skabe et Videncenter for Folkeoplysning. Der er mange synergier mellem de to områder, men også forskelligheder, som vi glæder os til at se nærmere på. Vores ambition er at gøre os uundværlige for debatten og aktørerne på det brede folkeoplysningsområde i løbet af få år.

Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd Per Paludan Hansen siger:

Jeg glæder mig over, at Vifo nu kan komme i gang med at analysere og dokumentere de folkeoplysende aktiviteter. Det vil være med til at synliggøre folkeoplysningens bidrag til læring og medborgerskab. Samtidig vil Vifos resultater vise nye udviklingsmuligheder for vores sektor. Det er mange års efterslæb, der nu bliver rettet op på, og derfor håber jeg også, at Vifo får mulighed for at arbejde ud over de tre år.

Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Signe Bo siger:

Vifos etablering kan tydeliggøre det store, positive bidrag, landets frivillige børne- og ungdomsorganisationer yder, og bidrage til den fortsatte udvikling af de folkeoplysende foreninger. Vi glæder os derfor til en styrket indsats for at belyse værdien og betydningen af det folkeoplysende og samfundsengagerende ungdomsarbejde.

Yderligere oplysninger

Afdelingschef, Steen Kyed, Kulturministeriet, tlf.: 41393865
Direktør, Henrik Brandt, Idan, tlf.: 32661030

Læs mere her