Danmarks bedste begynderbil: VW Up

For en førstegangskøber er Volkswagen Up det mest økonomiske køb. Det skyldes god gensalgsværdi og lave driftsomkostninger, viser analyse fra bilpriser.dk.For en førstegangskøber er bilverdenen en jungle. Skal jeg købe nyt Skal jeg købe brugt Hvilket mærke skal det være, og kan jeg få alle mine ønsker opfyldt for de måske 100.000 kroner, der er på budgettet Det vil vi med hjælp fra bilpriser.dk her prøve at svare på.
– Med den viden, vi har om bilmarkedet, synes vi, at det vil være oplagt at dele ud af den til gavn for de danske bilkøbere. Og det vil vi gøre løbende. Denne guide er kun den første, fortæller direktøren for bilpriser.dk, Thomas Groth.
Og lad os springe til resultatet med det samme: Det mest sikre og økonomiske valg lige nu er en Volkswagen Up! 1.0 MPI BlueMotion Technology Take Up med fem døre, fem gear og 60 hk til 103.875 kroner inklusive levering. Den kører nydelige 24,4 km/l.

Populær som brugtbil
Volkswagen Up slår især sine konkurrenter af banen, fordi den er umådeligt populær som brugtbil og dermed har en god gensalgsværdi. Værditabet over de fire år lander på ”kun” 51.790 kroner.
– Den ny Up er valgt ud fra, at det er en af de bedste, mest økonomiske og sikreste mikrobiler på markedet. Der er simpelthen ikke noget dårligt at sige om den, siger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra bilpriser.dk i forbindelse med ”kåringen”.
– Den er supervelegnet til et ungt menneske, der måske har fået sit første job som 25-årig, skal til at pendle og er træt af at køre i bus og tog, tilføjer han.

Forsikringsfif
Den månedlige udgift på den nævnte Volkswagen Up! er på 2.246 kroner. Her er der regnet med et årligt km-forbrug på 20.000 og en ejerperiode på fire år. Værditab, finansieringsudgifter, brændstofudgifter og ejerafgift er med i den månedlige udgift.
Det er service og forsikring derimod ikke, da det kan være meget forskelligt, hvad forsikring og service koster. Er man 18-23 år, bor i storbyen og ikke har nogen forsikringsanciennitet, bliver det dyrt. Bor man på landet, er over 25 år og har mindst fem års skadesfri kørsel, er præmien drastisk lavere.
Her kan det være et godt forsikringsfif at opsamle anciennitet, mens man som hjemmeboende kører i sine forældres bil. Det tillader flere forsikringsselskaber. Så har man måske allerede tre års anciennitet, når man skal ud at køre i sin egen bil.

Bajere og bum
Måske vil man som førstegangskøber have en ny bil med krog på, så man kan hente ”bajere og bum” på den anden side af grænsen eller køre med skrammel til genbrugspladsen. Så er det bedste bud en Suzuki Celerio 1.0 Dualjet Club med 68 hk, fem døre og fem gear, mener Niels Grøftehauge. Den kan tage en trailer med en totalvægt på 400 kg og koster endda fem kroner mindre end Volkswagen Up.
Den er også særdeles økonomisk med en månedlig udgift på 2.297 kroner, kun 51 kroner mere end folkevognen. Det skyldes den gode benzinøkonomi på 27,8 km/l. Værditabet er derimod større end på den populære tysker, nemlig 58.633 kroner over fire år. Til gengæld har den tre års garanti mod Up'ens to.
– Men det kan man kompensere for ved at købe sig en serviceaftale for fire år. Så har man praktisk talt fire års garanti og god budgetsikkerhed, påpeger Niels Grøftehauge.

Mere plads i en brugt bil
En førstegangskøber, der ønsker sig lidt mere plads end den, der er i en mikrobil, er med et budget på 100.000 kr. henvist til brugtmarkedet. Ifølge analysen fra bilpriser.dk er en Opel Corsa 1.3 CDTi EcoFlex Cosmo fra 2014 med fem døre, fem gear, 95 hk og 93.000 km på tælleren et rigtigt godt bud til de unge pendlere. Takket være en meget økonomisk motor, der går 30,3 km/l, lander dens månedlige udgift på 2.122 kroner.
– Det kan jo se fristende ud, da det er billigere end Up, men man skal regne med, at service og reparationer på brugte biler i den her klasse er 200-500 kroner højere om måneden, advarer han.
– Bor man på landet og kender en god og billig mekaniker, opvejer det måske de højere værkstedspriser i storbyerne, men ellers vil jeg anbefale unge i storbyen at købe ny bil og indhente nogle gode servicetilbud. Renten er typisk også lavere, hvis man låner til en helt ny bil, siger han.
I den dyreste ende af skalaen i analysen befinder sig en Citroën C4 Grand Picasso 1.6 VTi 120 hk fra 2008 til kun 100.780 kroner. Den har endda kun kørt 55.000 km. Men da den kun kører 13,5 km/l og vil tabe 76.780 kroner af sin værdi over de næste fire år, lander den månedlige udgift på 3.575 kr. Og det er endda uden forsikring og service, som er ret dyr på en så gammel bil.

Privatleasing
Der er ingen leasingbiler med i analysen over, hvilken bil, man som førstegangskøber med fordel kan erhverve sig. Det skyldes, at man ikke kan sammenligne leasingkontrakter over 36 måneder med køb over 48 måneder, og fordi km-forbruget ofte er anderledes.
– Men det bør bestemt nævnes. Jeg sidder lige med en annonce her for en Opel Karl 1.0 til kun 1.795 kroner om måneden og 4.995 kroner i førstegangsbetaling over 36 måneder og med ret til at køre 15.000 km om året. Det er med service, så det er meget gunstigt, siger chefanalytikeren.
– Så de førstegangsbilister, der er ligeglade med at eje, men gerne vil have budgetsikkerhed og en ny bil ret ofte, de bør bestemt kikke efter leasingtilbud, tilføjer han.
Forsikring kan man også få med, for eksempel har GoMore en Renault Clio til 2.900 kroner om måneden med forsikring og ret til at køre 24.000 km om året. Releasing, altså leasing af en smart, brugt bil, tilbydes af udbydere som Alm. Brand og Privatleasing.dk. Alm. Brand tilbyder for eksempel en Fiat 500 til 1.695 kroner plus forsikring på kun 390 kroner om måneden, mens Privatleasing.dk tilbyder en brugt Peugeot 108 for 1.445 kroner om måneden uden forsikring.
Endelig, så har delebiljenesten Snappcar i øvrigt p.t. det billigste nybilstilbud overhovedet, en spritny Ford Fiesta Titanium med 125 hk til kun 1.500 kr. Men så skal man også have reklamer på bilen og leje den ud minimum én gang om måneden.
– En dygtig bilforhandler vil kunne rådgive om, hvad der bedst kan betale sig. Man kan også læse vore analyser på www.bilpriser.dk, slutter Niels Grøftehauge fra bilpriser.dk.

Billedtekster:
Volkswagen Up! 1.0 MPI BlueMotion Technology Take Up med fem døre, fem gear og 60 hk til 103.875 kroner inklusive levering er bedste begynderbilstilbud, når man især vægter totaløkonomi, mener bilvurderingstjenesten bilpriser.dk. Foto: Volkswagen.

Suzuki Celerio 1.0 til fem kroner mindre er sagen, hvis man ønsker en bil med næsten samme totaløkonomi, men med anhængertræk. Foto: Suzuki.

Læs mere her

Nye dieselbiler skal forurene markant mindre

Fra 2017 skal nye dieselbiler leve op til nye, skrappere testkrav for forurening. Det har EU’s medlemslande netop vedtaget. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er glad for, at dansk pres har båret frugt, selv om flere lande har slækket på ambitionerne.Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har rettet skarp kritik af, at det går for langsomt med udrulningen af nye test af forureningen fra dieselbiler. EU’s medlemsstater vedtog i maj nye testmetoder, da de nuværende test ikke viser den reelle forurening. Men der har manglet beslutninger om, hvor stor en overholdelsesmargin der kan accepteres og, og hvornår den skal træde i kraft.

I dag har EU’s medlemslande besluttet, at de nye krav skal indfases fra 2017 for nye biltyper. I en indfasningsperiode frem til januar 2020 må producenterne afvige fra grænseværdien med 110 procent. I dag er afvigelsen op til 700 procent. Fra 2020 må producenterne afvige med 50 procent, hvilket afspejler usikkerheden på testmålingerne. Efter hårdt dansk pres blev det besluttet, at kommissionen årligt skal revidere måleusikkerheden.

– Luftforurening er et alvorligt problem, og derfor har jeg presset på for at få de nye testkrav bliver skrappe og rullet ud i en fart. Når de nye regler er fuldt implementeret vil de sikre, at forureningen fra nye dieselbiler bliver omkring 80 procent mindre end i dag. Det er til stor gavn for miljøet og sundheden i EU. Jeg havde gerne set, at vi havde fået endnu skrappere regler, men det var der ikke tilstrækkelig opbakning til i dag. Under alle omstændigheder er vedtagelsen et stort skridt i den rigtige retning, siger Eva Kjer Hansen.

Når bilerne fremover testes, skal det også ske, mens de kører på vejene. Sådanne målinger er forbundet med usikkerhed, og derfor har det været nødvendigt at fastsætte en usikkerhedsmargin.

VW-sag gav momentum
Miljø- og fødevareministeren mødtes mandag med sine miljøministerkolleger fra de andre EU-lande for at overbevise dem om at stemme for at indføre de nye krav hurtigst muligt. Målet var, at de nye test skulle indføres fuldt ud i 2017 og med en lavere usikkerhedsmargin end den, som nu er vedtaget.

– Der har været intense forhandlinger, hvor nogle bilproducerende lande trak i den modsatte retning og helst så, at de nye testkrav først blev indført langt efter 2020. Volkswagen-sagen har været med til at sætte skub i processen, og da jeg tog sagen op på miljørådsmødet i mandags var der umiddelbart bred enighed om hurtig handling og opstramning af kravene. Det er tankevækkende, at flere af landene alligevel har rystet på hånden her til sidst. Men det er trods alt en markant forbedring i forhold til i dag, siger Eva Kjer Hansen.

Fakta
• Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der i Danmark har ansvaret for EU’s test og overholdelseskrav.
• EU har tidligere i år besluttet, at nye biler fra den 1. januar 2016 skal testes efter metoden ’Real Driving Emissions’ (RDE), som i højere grad reflekterer bilernes reelle udledning af sundhedsskadeligt NOx ved virkelig kørsel end de hidtidige laboratorietests.
• Det er i dag besluttet, at fra 2017 skal bilerne ved virkelig kørsel overholde grænseværdien for NOx, som producenterne i en indfasningsperiode frem til 2020 må afvige fra Euronormen med 110 procent. Herefter må de afvige med 50 procent, hvilket svarer til usikkerheden i målingerne. Samtidig er der vedtaget en revisionsklausul, som betyder, at i takt med, at Kommissionen årligt skal revidere måleusikkerheden. Det vil formentligt betyde, at usikkerhedsmarginen bliver endnu lavere og at udledningerne fra nye dieselbiler vil falder yderligere.
• Bilerne skal testes både ved bykørsel, landevejskørsel og på motorvejene.
• Nye biler skal bestå testkravene for at få lov til at blive solgt på det europæiske marked.

Læs mere her

Oliver Blume bliver ny administrerende direktør

Bestyrelsen for Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG har på sit møde i går udpeget Dr. Oliver Blume (47) til administrerende direktør for sportsvognsproducenten med virkning fra den 1. oktober 2015. Blume efterfølger Matthias Müller (62), der af bestyrelsen for Volkswagen AG er blevet udnævnt som ny administrerende direktør for koncernen i Wolfsburg. For præcis 5 år siden skiftede Müller fra Volkswagen til direktørposten i Porsche AG. Siden starten af 2013 har Blume været en del af Porsches direktion med ansvar for produktion og logistik. Herudover er Detlev von Platen (51) blevet udpeget som medlem af Porsches direktion med ansvar for salg og marketing. Von Platen kommer til Zuffenhausen fra USA, hvor han i godt 7 år har været chef for Porsche Cars North America. Salgsdirektøren tiltræder sin nye stilling den 1. november 2015. Hans forgænger Bernhard Maier (55) skifter samme dag fra Zuffenhausen til Mladá Boleslav i Tjekkiet, hvor han bliver administrerende direktør for Škoda.Bestyrelsen har udpeget finansdirektør Lutz Meschke (49) som vicedirektør. Den hidtidige stedfortræder for den administrerende direktør var Thomas Edig, der i slutningen af september forlader virksomheden og skifter til en stilling som personaledirektør for mærket Volkswagen Nutzfahrzeuge.

Bestyrelsesformanden for Porsche AG, Dr. Wolfgang Porsche, glæder sig i særlig grad over, at “vores nye direktionsmedlem og den nye administrerende direktør kommer fra egne rækker. Porsche har både en yderst motiveret medarbejderstab og et meget stort antal særligt kvalificerede ledere”, understregede Dr. Porsche. Derudover er udnævnelsen fra egne rækker et udtryk for den familiært prægede Porsche-kultur.

Dr. Porsche takker den afgående administrerende direktør Matthias Müller for de enestående resultater gennem hans 5 år på posten. “Under Matthias Müllers ledelse har Porsche indført banebrydende nye produkter”, sagde Dr. Porsche og nævnte især supersportsvognen 918 Spyder og den kompakte SUV Macan. “Dobbeltsejren på den legendariske racerbane i Le Mans med vores teknologiske konceptbil 919 Hybrid var prikken over i'et”, udtrykte Dr. Porsche med stor respekt. Desuden har sportsvognsproducenten under Müllers ledelse oplevet en økonomisk udvikling, som ikke alle observatører forventede for 5 år siden. “Porsche har nærmest fordoblet salget, omsætningen og antallet af medarbejdere i denne periode”, forklarede bestyrelsesformanden og betegnede det som en præstation, der helt sikkert er uden sidestykke i den tyske industri.

Uwe Hück, der er formand for koncerntillidsmandsrådet hos Porsche: “Matthias Müller har siden 2010 været den turbo, den drivende kraft, som har bragt Porsche fremad. Han har vores Porsche-gener i blodet. Vi er ikke glade for at skulle af med ham. Hans efterfølger Oliver Blume er ingen nybegynder, men en rutineret herre. Han er udstyret med den rigtige teknik til at komme fremad, og så er han Porsche-mand hele vejen igennem. Det, som jeg sætter pris på ved ham, er hans evne til at bevare begge ben på jorden, hans sociale indstilling og hans måde, hvorpå han begejstrer og river vores kolleger med. Samtidig har han et stort hjerte, og så er han en af vores egne. Og jeg synes, det sender et klart signal, at en fra produktionsområdet nu kommer helt til tops. Jeg er sikker på, at Oliver Blume er den rette til at videreføre og videreudvikle det, som vi har opbygget sammen med Matthias Müller, på en succesfuld måde. Hvis vi skal føre de planlagte projekter og fremtidssikringen ud i livet, har vi brug for kontinuitet.”

Oliver Blume overtager styringen i Zuffenhausen midt i en spændende tid. I de kommende 5 år vil Porsche investere over 1,1 mia. euro i sine lokationer her. Eksempelvis vil der ved hovedsædet blive opført en ny motorfabrik og et nyt karrosserifremstillingssted. Herudover vil montagelinjen i Zuffenhausen blive udvidet. Fremover vil ikke kun alle 911- og Boxster-modeller blive produceret her, men fra sommeren 2016 også Cayman-modellerne. Blume har som direktør med ansvar for produktion og logistik selv haft ansvaret for det omfangsrige forarbejde, og det samme gælder fabrikken til 918 Spyder og den yderligere udbygning af fabrikken i Leipzig til Macan og den komplette produktion af Panamera. Også derfor er Dr. Porsche overbevist om, at “vi med blik på de særligt høje faglige kompetencer og de udprægede samarbejdsevner hos Oliver Blume har fundet den bedst mulige efterfølger til Matthias Müller.” I løbet af de kommende uger vil der blive udpeget en efterfølger til Blume som produktionsdirektør.

Dr. Porsche udtrykte også en tak til det afgående direktionsmedlem Bernhard Maier: “Hr. Maier har gennem 14 år – først som øverste chef for Porsche Deutschland og sidenhen fra 2010 som salgs- og marketingdirektør – konsekvent fremmet professionaliseringen af hele salgsorganisationen og koncernens internationale vækstkurs. Under hans ledelse er mærkeværdien blevet øget markant, og når det gælder kundetilfredshed, har Porsche opnået fantastiske rankings på grund af hans store engagement. Det har udbygget mærkets attraktivitet varigt”, forklarede Dr. Porsche. Med den succesrige lancering af Panamera og den kompakte SUV Macan og den dermed forbundne markante forøgelse af både salget og medarbejderstaben har Maier ført Porsche-salget ind i en ny dimension.

Hans efterfølger Detlev von Platen kommer ifølge bestyrelsesformanden med den størst mulige erfaring til at kunne videreføre forgængerens succeser. For i USA er det under von Platens ledelse lykkedes næsten at fordoble antallet af udleverede nye biler fra ca. 26.000, da han tog over i 2008, og til det nuværende regnskabsår. Højdepunktet for hans tid i USA var åbningen af det nye hovedsæde for Porsche Cars North America i Atlanta her i foråret, som også omfatter et kundeoplevelsescenter med tilhørende racerbane.

En hurtig og sikker forbindelse!

At etablere en dataforbindelse i et køretøj er ikke raketvidenskab, men at sikre en hurtig, stabil, sikker og ikke mindst konstant dataforbindelse via mobilnettet til og fra køretøjer, kan være en udfordring. Det stiller krav til at enheden er robust og ufølsom over for stød og rystelser, at den tåler et udvidet temperaturområde, at teknologien er 4G/LTE og tilslutning af eksterne antenner.Sierra Wireless har netop opgraderet AirLink 3G GX400 med en 4G version kaldet AirLink GX450, som netop er skræddersyet til montering i køretøjer. AirLink GX400 er et populært 3G modem til køretøjer, som ex. Volkswagen monterer i kundebiler, men 4G har længe været savnet.

Nu er det så muligt at opgradere til 4G uden at skifte hardware design og med AirLink GX450 kan de flestes behov for kommunikation fra køretøjet tilfredsstilles, idet AirLink GX450 nu er en serie af produkter.
Serien består af en basisversion med 4G/LTE, 3G og 2G modem, GPS, 1 * Ethernet port, 1 * digital I/O, 1 * USB port og 2 * net antenner samt en GPS antenne. Denne konfiguration går igen i alle modeller.

Der er så en version med et Ethernet modul, der giver AirLink GX450 yderligere 2 stk. Ethernet porte til 3 i alt, der er en version med et WiFi modul, som gør AirLink GX450 til 802.11 b/g/n til et mobilt adgangspunkt for trådløse enheder og til en WiFi klient for upload og download af data når køretøjet er hjemme. Og endelig er der en I/O version, med 4 digitale input/output og 4 analoge input til overvågning og sensor inputs.

AirLink GX450 er designet til at modstå de barske miljømæssige betingelser ved brug i alle slags køretøjer. Det trykstøbte aluminiumshus er forseglet for at opfylde IP64, ligesom det er testet til at opfylde og overstige MIL-STD-810G specifikationen for stød, vibrationer, temperatur og luftfugtighed. Ligeledes er AirLink GX450 gjort immun over for udsving i elektriske transienter på niveau med internationale krav til udstyr for brug i køretøjer.

AirLink GX450 er også en meget sikker løsning, der passer godt på ens data. Med op til 5 samtidige VPN-sessioner, er der sikker kommunikation til flere back-end-systemer. Remote autentifikation tillader brug af RADIUS eller TACACS + til at styre adgang til tilsluttede enheder. Port filtrering og trusted IP beskytter eksterne enheder, forbundet til AirLink GX450, mod uautoriseret adgang. Ligeledes sikrer de indbyggede konfigurationsmuligheder overholdelse af PCI standarder gældende for diverse betalingssystemer.

Som flåde ejer, har man brug for mere end blot kommunikation. Man er nødt til at kunne overvåge sikkerheden og tilstanden på diverse køretøjer. AirLink GX450 har en kraftig besked generator indbygget, som helt uden programmering, kan afsende brugerdefinerede beskeder og advarsler ved forskellige hændelser. Disse kan så sendes til tredjeparts serverplatforme om nødvendigt.
Bedst af alt, gennem Sierra Wireless Solution Exchange, har du adgang til et katalog over verdensklasse løsningspartnere, der allerede har integreret denne funktionalitet i deres AVL og løsninger for mobile arbejdsstyrker.

Bridgestone vinder en Volkswagen Group Award

Verdens næststørste bilproducent hædrer Bridgestone med en eftertragtet pris.Bridgestone Corporation har modtaget en 2015 VW Group Award for sin indsats som en af Volkswagen Groups vigtigste leverandører. Volkswagen Group uddeler hvert år denne pris til en lille gruppe internationale leverandører, der er kendetegnet ved deres høje pålidelighed og innovative karakter.

Prisen overraktes ved en ceremoni i Neuberg af Prof. Dr. Martin Winterkorn, koncerndirektør hos Volkswagen AG og Dr. Francisco Javier Garcia Sanz, bestyrelsesmedlem i Volkswagen og ansvarlig for indkøb.

CEO for Bridgestone Europe, Franco Annunziato, modtog prisen:
– Bridgestone modtager denne Volkswagen Group Award med stor glæde og stolthed. Det er resultatet af fremragende samarbejde på tværs af forretningsområder i Bridgestone.

Annunziato kommenterede efter ceremonien på prisen:
– Jeg ser to årsager til, at vi har modtaget prisen. For det første er det en stærk vilje til at omorganisere vores globale aktiviteter, så de matcher Volkswagens behov. For det andet er det vores state-of-the-art-løsninger, der hjælper Volkswagen med at nå kravene til lavere brændstofforbrug og C02-emmissioner.

Bridgestone – fordi dækket er den eneste del af din bils sikkerhedssystem, der rent faktisk er i kontakt med vejen.

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Læs mere her

Roskilde Festival belønner deleglade bilister med gratis parkering

Festivalgængere der kører sammen med GoMore får gratis parkering på Roskilde Festival og deltager samtidig i lodtrækningen om en specialdekoreret Volkswagen Roskilde Festival club up! i ét år.Det er et samarbejde mellem Roskilde Festival, GoMore og Volkswagen der er mundet ud i det gode tilbud til festivalgængerne. Der er reserveret 100 p-pladser på et lukket parkeringsområde kun 1.200 meter fra Orange Scene. For at få adgang til den gratis parkering og deltage i konkurrencen, skal man registrere sin køretur på uptur.dk. På dagen for turen modtager man en voucher på e-mail, der fungerer som adgangsbillet.

“En roadtrip med nye venner med vinduerne rullet ned og god musik på anlægget er den bedste måde måde at starte en festival,” siger Mikkel Marius Winther, marketingchef i GoMore. “For mange er bilen et bedre alternativ til bus og tog, især hvis man skal have meget bagage med. Og så er det positivt at Roskilde Festival vælger at belønne dem der kører sammen, så vi får mindre forurening og trængsel på vejene.”

Gratis kaffe på vejen
Alle der kører med GoMore får gratis kaffe på Q8 tankstationer i hele landet, og dette tilbud gælder også i festivaldagene. Så der skulle være rig mulighed for at hygge sig med sine rejsekammerater på turen.

Læs mere her

Ny mand i spidsen for Continentals dæksalg i Midtjylland

Efter 29 år som omrejsende sælger i Continental Dæk Danmark A/S går 65-årige Helge Jensen på pension og overlader salget af dæk til personvognsforhandlere og dækcentre til den 20 år yngre Tom Villadsen- Der er ingen, der har været i virksomheden længere end jeg. Jeg har kendt alle mine kolleger, siden de blev ansat, så det bliver underligt at sige farvel til dem. Det samme gælder kunderne. Mange af dem har jeg besøgt igennem flere årtier, men man skal jo stoppe et sted. Heldigvis er jeg helt tryg ved fremtiden, for jeg bliver afløst af en dygtig sælger, som jeg selv har peget på, siger Helge Jensen.

Den 9. juni 2015 har han sidste arbejdsdag i virksomheden, som har dannet rammen om hans arbejdsliv, siden han blev ansat som repræsentant i 1986 i det daværende Uniroyal. Den virksomhed fusionerede med Gislaved og blev til Continental Dæk Danmark A/S i 1994. Igennem 29 år har han kørt flere landsdele tynde som repræsentant med speciale i dæk til personvognsmarkedet.

Knap 50 år i branchen
– Jeg har altid interesseret mig for bilbranchen og har aldrig drømt om at beskæftige mig med andet, siger Helge Jensen, som begyndte sin karriere i branchen som lærling på lageret hos Volkswagen i Randers i 1967. 48 års erfaring med salg i bilbranchen er der ikke mange, der kan hamle op med, så hans efterfølger Tom Villadsen går til opgaven med stor respekt og ydmyghed.

– Jeg har meget at leve op til. Helge har gjort det rigtigt godt, og jeg tager hatten af for hans mange års erfaring med dæksalg, siger Tom Villadsen.

Han vil i løbet af maj måned køre rundt i det midtjyske sammen med Helge Jensen og hilse på kunderne.

Et tilbud man ikke kan sige nej til
45-årige Tom Villadsen blev i 2007 ansat som distriktschef med ansvar for Continentals salg af dæk til flådevirksomheder, lastvognsforhandlere og dækværksteder i Jylland. Hans historie med Continental Dæk Danmark A/S går dog endnu længere tilbage, for i perioden 2000-2005 solgte han person- og varevognsdæk til bilforhandlere, dækcentre og grossistvirksomheder i Nordjylland for virksomheden.

– I 2005 forlod jeg Continental for at udleve en gammel drøm at være selvstændig. Jeg holdt løbende kontakt med ledelsen, for jeg var glad for at være i virksomheden. Efter knapt to år, fik jeg et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til, siger Tom Villadsen.
Fornylig fik han et nyt tilbud, som han ikke kunne sige nej til. At overtage Helge Jensens ansvarsområde. Tom Villadsen glæder sig til igen at arbejde sammen med forhandlere i sin nye stilling som sælger i Midtjylland, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn.

Afdækker kundernes behov
Familien bor i Viborg og herfra har Tom Villadsen indtil nu stået for salget af dæk til busser og lastvogne i hele Jylland.

– Jeg får et mindre område at dække og én af de ting, jeg ser mest frem til er, at jeg nu kommer til at bruge mere tid inde hos kunderne end på landevejene. Jeg vil gøre mit til, at kunderne ikke kommer til at mærke forskel på serviceniveauet i fremtiden. Selvom Helge og jeg er forskellige personer, har vi det tilfælles, at vi er gode til at lytte og spore os ind på kundernes behov, siger Tom Villadsen.

Mere tid til familien
Imens Tom Villadsen er klar til at trække i arbejdstøjet og tage over, glæder Helge Jensen sig til at få mere tid til familien inklusiv børnebørnene, huset i Silkeborg og fritidsinteresserne tennis og badminton. Hans 25 års jubilæum blev fejret med masser af festivitas for fire år siden, mens afskeden med Continental efter eget ønske ikke vil blive markeret.
Tom Villadsen er begyndt i det nye job her ved indgangen til maj, men slipper ikke helt sit nuværende job, før den rette person til at overtage det er fundet.

Læs mere her

Lampen til bilentusiasten er skabt af brugte motordele

To unge studerende og en elektriker er gået sammen om at skabe en ny lampe af brugte motordele. I første omgang er det gamle Volkswagen motorer, der får nyt liv ved at lægge krop til de første 10 lamper, hvor ikke to er ens. Andre bilmærker er ved at blive føjet til listen.

Forestil dig, at din gamle udtjente bil igen bliver hjemmets stolthed ved at blive omdannet til en smuk bordlampe.

Tre unge iværksættere genfortæller historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane, ved at skabe en bordlampe ud af gamle motordele.

Der er på ingen måde tale om en serieproduceret lampe, for ikke to lamper er ens. Hver og en bliver lavet i hånden af gamle motordele fra brugte biler. Der er tale om knastakslen i motoren, hvor nogle dele er polerede og andre materede. Foden er ligeledes lavet af knastakslen og på VW/Audi modellerne vil reservedelsnummeret være synligt.

Der er travlhed på det lille værksted
Der arbejdes på højtryk på det lille værksted for at blive klar til at kunne levere de første 10 lamper inden jul. Tiltroen til den nye lampe er så stor blandt de tre iværksættere, at de allerede nu har bestilt flere motordele hjem fra andre biltyper end Volkswagen, så de kan kreere flere forskellige lamper.

Den næste produktion kommer til at bestå af gamle motordele fra Japanske bilmærker som Nissan, Toyota og Honda.

Men her stopper det ikke:

”Det er vores plan, at vi på sigt vil tilbyde specialfremstillede lamper af motordele fra lige netop det bilmærke, en kunde ønsker sig,” forklarer Laura Holmgren Dannisøe, der er den ene af de tre iværksættere bag det nye lampedesign.
Tre unge mennesker med interesse for bæredygtigt design og godt håndværk
Bag det nye lampedesign står tre unge iværksættere. Rasmus Lindskov Christiansen og Laura Holmgren Dannisøe, med interesse for bæredygtig dansk produktion og design, har slået sig sammen med elektriker Simon Sand Bidstrup fra elektrikerfirmaet LTECH om at skabe den nye lampe.

Den nye bordlampe hedder SIMOTOR, er 62 cm høj med en brun lampeskærm og en ledning af sølvstof, der giver en følelse af eksklusivitet og passer perfekt ind i hjemmet hos den stilbevidste bilentusiast.

Lampen forhandles udelukkende af Lampebutikken.dk og koster 3.995 kroner.

Læs mere her

BMW 2-serie Active Tourer med endnu flere valgmuligheder

Nu fås BMW 2-serie Active Tourer med endnu flere valgmuligheder. Motorprogrammet er udvidet, og omfatter nu også BMW 216d Active Tourer, BMW 220d Active Tourer og BMW 220i Active Tourer. BMW 220d og BMW 225i fås nu også med firehjulstræk, og alle udgaver kan bestilles i Van-udgave. Van-priserne starter ved kr. 232.975 (BMW 218i Active Tourer).

Flere motorvarianter, xDrive og Van-udgaver.

Model – Motor, ccm/hk – Forbrug, km/l – CO2, emission – 0-100, km/t, sek. – Tophastighed, km/t – Vejl. udsalgs-pris

BMW 218i Active Tourer – 1499/136 – 20,4 – 115 – 9,2 – 205 – 369.000
BMW 218i Active Tourer Advantage* – 1499/136 – 20,4 – 115 – 9,2 – 205 – 380.900
BMW 220i Active Tourer – 1998/192 – 16,9 – 137 – 7,5 – 230 – 400.000
BMW 220i Active Tourer Advantage* – 1998/192 – 16,9 – 137 – 7,5 – 230 – 411.900
BMW 225i Active Tourer Advantage* (Aut.gear) – 1998/231 – 17,2 – 135 – 6,6 – 240 – 537.900
BMW 225i xDrive Active Tourer Advantage* (Aut.gear) – 1998/231 – 15,6 – 148 – 6,3 – 237 – 581.800
BMW 216d Active Tourer – 1496/116 – 26,3 – 99 – 10,6 – 195 – 380.500
BMW 216d Active Tourer Advantage* – 1496/116 – 26,3 – 99 – 10,6 – 195 – 392.400
BMW 218d Active Tourer – 1995/150 – 24,4 – 109 – 8,9 – 208 – 423.000
BMW 218d Active Tourer Advantage* – 1995/150 – 24,4 – 109 – 8,9 – 208 – 434.900
BMW 220d Active Tourer – 1995/190 – 22,7 – 115 – 7,6 – 227 – 472.500
BMW 220d Active Tourer Advantage* – 1995/190 – 22,7 – 115 – 7,6 – 227 – 484.400
BMW 220d xDrive Active Tourer – 1995/190 – 21,7 – 122 – 7,3 – 223 – 562.500
BMW 220d xDrive Active Tourer Advantage* – 1995/190 – 21,7 – 122 – 7,3 – 223 – 574.400

*Advantage-pakke:
Multifunktionsrat
Fartpilot med bremsefunktion
Parkeringssensor bag
Klimaautomatik med to zoner

Dansk standardudstyr på BMW 2-serie Active Tourer:
6,5” skærm og Bluetooth Armlæn for
Cd-afspiller Velourmåtter
16” letmetalfælge Sportslæderrat
Sædevarme Tågelygter
Regnsensor Opvarmelige sidespejle
Opbevaringspakke Collision warning + Break assist

Nomineret til “Årets Bil i Danmark 2015”

BMW 2-serie Active Tourer er nomineret til titlen “Årets Bil i Danmark 2015” blandt et stærkt kandidatfelt.

De i alt 21 kandidatbiler er testet på og omkring FDM Jyllandsringen, og syv biler er nomineret til titlen. Udgangspunktet var fem kandidater, men på grund af stemmelighed kom antallet op på syv.

De nominerede er: BMW 2-serie Active Tourer, Citroën C4 Cactus, Ford Mondeo, Mercedes-Benz C-klasse, Nissan Qashqai, Opel Corsa og Volkswagen Passat.

Juryen er medlemmer af MKD – Motorjournalisternes Klub Danmark.

Den endelige vinder vil blive offentliggjort ved et stort arrangement i København den 26. november.

For mere information og billeder i high res: www.press.bmwgroup.com

Læs mere her

Danskerne er begejstrede for deres brugte biler

Langt de fleste danske brugtbilejere er glade og tilfredse med deres nuværende bil, viser ny undersøgelse fra BilBasen og YouGov

Selvom bilen er en bekostelig post på husholdningsbudgettet, og den tårnhøje beskatning begrænser mulighederne for bilkøbet, er danskerne rigtig glade for deres brugte bil.

I en ny undersøgelse blandt danske bilejere i alderen 18-74 år, lavet af BilBasen og YouGov, fortæller hele 89 pct., at de er tilfredse med deres nuværende brugte bil, og herunder er 49 pct. endda meget tilfredse.

”for danskerne er det en dyd at finde den helt rigtige bil, og de gør sig umage og bruger god tid på at finde den. Samtidig er vi er realister og forholder os til de muligheder, vores økonomiske råderum tillader, fremfor at hænge os i begrænsningerne – og det er det, der gør så mange bilejere tilfredse, forklarer markedsanalytiker for BilBasen, Jan Lang.

Undersøgelsen viser faktisk så stor tilfredshed, at 78 pct. af bilejerne direkte vil anbefale andre at købe samme bil.

”Ligesom med huskøb vælges bilen med omhu, og valget beror på rigtig mange overvejelser lige fra udseende og design til køreglæde og totaløkonomi. Når man har truffet den rigtige beslutning, er der ofte en vis stolthed forbundet med at være ejer,” fortæller Jan Lang.

Populære mærker i top

Med den generelt høj tilfredshed blandt danske brugtbilejere er der tale om en jævn fordeling af høj tilfredshed på de forskellige mærker. Dog viser undersøgelsen, at nogle af de mest populære brugte biler også er dem, der placerer sig øverst med størst gennemsnitlig tilfredshed, heriblandt Honda, der i år løb med titlen som ”Årets Brugtbil” for modellen Civic, hvilket også skete i 2012, der havde Honda Accord som vinder.

De fem mest populære mærker fra undersøgelsen

1. Skoda
2. Toyota
3. Volkswagen
4. Honda
5. Audi

”Undersøgelsen konkluderer, at der ikke nogen deciderede afstikkere, men derimod høster langt de fleste forhandlede mærker i Danmark høj tilfredshed blandt danskerne, mens den absolutte top udgøres af mærker, der topper salgslisterne eller er særligt kendte for kvalitet og holdbarhed,” slutter Jan Lang.

Fakta

• Tilfreds med nuværende bil: 89 pct
• Meget tilfreds med nuværende bil: 49 pct.
• Vil anbefale bilen til andre: 78 pct.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet af BilBasen i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt 1118 CAWI-interview med danske bilejere i alderen 18-74 år i perioden 3-6 marts 2014.

Læs mere her