Texas overtager distribution og markedsf


Snapper er et kvalitetsbrand inden for plæneklippere og -traktorer, der er produceret af amerikanske Briggs & Stratton, og nu overtager danske Texas A/S distributionen og markedsføringen af Snapper i Danmark.

Den bedste service bliver endnu bedre
Texas producerer selv en række maskiner med Briggs & Stratton motorer, og det nye samarbejde vil derfor ikke kun styrke Snappers position på det danske marked men også Texas’ eget brand og service. Fremover vil Texas kunne levere reservedele til alle Briggs & Stratton motorer og alle Snapper maskiner.

Hjemmesiden snapper.dk er allerede oppe at køre og fra d. 15. november 2014 kan Texas’ kundeservice tage imod bestilling af reservedele til Snapper maskiner og Briggs & Stratton motorer.

Texas satser på et større forhandlernetværk
Snapper er kvalitetsmaskiner til de kræsne haveejere og professionelle brugere. Snapper skal styrke Texas’ totalsortiment men også de enkelte forhandleres. Texas har et stort professionelt forhandlernetværk, som bliver tilbudt at forhandle udvalgte produkter fra Snapper. Men muligheden for at blive Snapper forhandler er ikke kun begrænset til Texas’ eksisterende samarbejdspartnere. Lasse Nilsson, salgschef hos Texas A/S udtaler:

”Hvis en forhandler mener at kunne levere den service og ekspertise, det kræver at forhandle et kvalitetsprodukt som Snapper, er vi selvfølgelig interesseret i forhandlinger om et samarbejde”

Der bliver afholdt demo-dag hos Texas hovedsæde i Odense onsdag d. 22. oktober 2014, og interesserede kan kontakte Texas på 6955 5555 eller tilmelde sig via www.snapper.dk.

Andre interesserede kan møde Texas og se de nye Snapper produkter på Agromek i Herning d. 25.-28. november 2014.

To firmaer – mere end 100 års erfaring inden for branchen
Texas er en 54 år gammel dansk virksomhed og sidder allerede solidt på det Danske marked inden for havemaskiner. Briggs og Stratton blev grundlagt i 1908 og er i dag én af verdens største producenter inden for benzinmotorer til bl.a. plæneklippere og havetraktorer. Med andre ord – det nye samarbejde mellem de to virksomheder kan kun blive en succeshistorie.

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *